| Begrebet arbejdsplads i LL § 9 C er identisk med arbejdspladsbegrebet i LL
§ 9 B. Lønmodtagere kan ikke foretage fradrag for befordring efter
SL § 6, litra a, jf. LL § 9, stk. 1. Alene kørsel til et indtægtsgivende
arbejdssted er omfattet af reglerne. Se TfS 1999, 468, hvor VL ikke fandt grundlag
for fradrag for befordringsudgifter ved transport mellem bopæl og studiested.
►I TfS 2000, 824 fik en ph.d.-studerende og undervisningsassistent medhold af LSR i, at der var fradrag for befordring mellem bopælen og universitetet, hvor han havde været lønansat.
◄ArbejdspladserAlle
former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges bopæl, er
omfattet, herunder ud over almindelige faste arbejdspladser fx kundebesøg,
konferencer eller steder for afhentning af post eller materialer.
Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, fx på
et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen.
Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere
overnatninger, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dages-reglen
i LL § 9 B, jf. afsnit A.F.3.2.
I relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses
et område som en arbejdsplads. Det gælder fx skove og lufthavnsområder.
Har den skattepligtige befordring mellem flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
eller inden for samme arbejdsplads, der ikke godtgøres skattefrit af arbejdsgiveren
i overensstemmelse med reglerne i LL § 9, stk. 5, jf. § 9 B, kan den pågældende
foretage fradrag efter LL § 9 C.
Fradrag for befordring efter LL § 9 C kan ikke kombineres med modtagelse af
skattefri befordringsgodtgørelse. Har den skattepligtige erhvervsmæssig
befordring, og modtages der hel eller delvis skattefri godtgørelse for denne
befordring, kan den skattepligtige ikke foretage fradrag efter LL § 9 C for
den pågældende strækning. Hvis der alene modtages godtgørelse
for kørsel i en del af året eller for en del af strækningen, kan
der dog foretages fradrag for den restrende periode/strækning.
Kurser mv.Som arbejdsplads betragtes også steder, hvor den pågældende
modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som et led i arbejdet.
PraksisEn lærers deltagelse i et årskursus på Danmarks Lærerhøjskole,
måtte anses for at have karakter af efteruddannelse og ikke videreuddannelse.
Udgifterne til befordring i forbindelse hermed blev anset for fradragsberettigede,
jf. Skat 1987.6.435 (TfS 1987, 338), samt Skat 1990.3.211 (TfS 1990, 136).
En socialrådgivers deltagelse i et årskursus på Den Sociale Højskole
blev anset for videreuddannelse, og fradrag for befordringsudgifter kunne ikke godkendes,
jf. Told•Skat Nyt, 1993.12. 592 (TfS 1993, 286). Tilsvarende om en sygeplejeske
der deltog i en diplomuddannelse, se TfS 1997, 8 (LSR).
En gymnasielærer ansås for berettiget til fradrag efter LL § 9 B
og C for kørsel til et gymnasium, hvor den pågældende modtog pædagogikumuddannelse,
da klageren ved kurset rent faktisk deltog i og efterhånden forestod undervisningen
på det gymnasium, hvor pædagogikum fandt sted, jf. landsskatteretskendelse
offentliggjort i TfS 1995, 224.
En smedesvends befordringsudgifter til et kursus i offshoresvejsning (efteruddannelse)
blev anset for fradragsberettigede, jf. Skat 1985.10.285. Se også TfS 1995,
337 om beskatning af kørselsgodtgørelse til praktikelever. I en sag om
en ufaglært, der på et AMU-center deltog i et 25-dages-kursus om betjening
af maskiner, fandt Skatteministeriet, at der forelå en sådan tæt
og direkte forbindelse mellem kursusdeltagelse og skatteyderens aktuelle arbejdsfunktion,
at kurset blev anset for en løbende ájourføring af den ansattes viden
inden for det aktuelle arbejdsområde. Befordringsudgifterne til og fra kurset
var derfor fradragsberettiget, jf. TfS 1996, 576 (LSR) og 566 (SKM). Se endvidere
TfS 1997, 471.
En sygehjælper, som deltog i efteruddannelse under en bevilget uddannelsesorlov
blev nægtet befordringsfradrag af skattemyndighederne. Ved VL blev sagen forligt,
idet Skatteministeriet indrømmede befordringsfradrag efter LL § 9 C, jf.
TfS 1999, 267 og 268. I TfS 1999, 278 er forliget kommenteret af Skatteministeriet.
Heraf fremgår, at afgørende for sagens udfald var, hvorvidt efteruddannelsen
- ud fra en konkret vurdering - kunne siges at være gennemført som led
i arbejdet. Af TSS-cirk. 1999-17 om fradrag for befordring til efteruddannelsessted
under uddannelsesorlov (genoptagelsescirkulære) fremgår, at når skatteyderen
opnår løn eller lønindkomstlignende indtægt fra arbejdsgiveren
og har bevaret sine øvrige rettigheder i forhold til ansættelsen, kan
arbejdsgiveren udbetale skattefri befordringsgodtgørelse eller skatteyderen
kan tage befordringsfradrag, jf. LL § 9 C.
UddannelseUden for bestemmelsen falder derimod fx uddannelsessøgende
under skoleophold og arbejdsledige, der modtager uddannelsestilbud som alternativ
til jobtilbud. Dette gælder, selv om der ydes løn under uddannelsen.
Praksis Højesterets domme af 28. nov. 1990 (sygehjælperelev) Told•Skat
Nyt 1991.2.67 (TfS 1991, 8) og (Efg-elev) - Told•Skat Nyt 1991.2.66 (TfS
1991, 7). Jf. endvidere Told•Skat Nyt 1993.15.753 (TfS 1993, 397) om beskatning
af kørselsgodtgørelse til lærlinge og EFG-elever i forbindelse med
transport til tekniske skoler. Se også TfS 1995, 594 (befordringsfradrag) og
TfS 1998, 69 (skattepligtig kørselsgodtgørelse), der begge vedrører
arbejdsledige, som deltager i ajourførings- eller genopfriskningskusus og Told-
og Skattestyrelsens udtalelse vedrørende skattepligtig befordringsgodtgørelse
til erhvervselever i forbindelse med skoleophold refereret i TfS 1997, 749. Om befordringsfradrag
i forbindelse med en intern uddannelsesordning der er knyttet til stillingen se
TfS 1998, 91 kommenteret af Told- og skattestyrelsen i TfS 1998, 464. ►Se også TfS 2000, 166 LSR, om udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til pengeinstitutelever.◄ |