Som ovenfor anført skal den løbende udbetaling  normalt medregnes i den skattepligtige indkomst (personlig indkomst) efter reglen i PBL § 20.   Beskatningen foretages som vist i nedenstående skema:

Note 1. Den del af raterne, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. jan. 1954, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men rentetilvæksten af denne del af forsikringen er skattepligtig efter reglerne i PBL § 53.
Note 2. Med virkning fra 1. juli 1999 er samlevere føjet til listen over personer, der kan få udbetalt ægtefællepenson. Samtidig er der givet mulighed for oprettelse af en ny type ydelse samleverpension, der henvises til afsnit A.C.1.2, note 10 og 11.

Beskatningstidspunktet for løbende pensionsudbetalinger blev i LSR 1986.34 fastlagt til forfaldstidspunktet for den enkelte månedlige pensionsudbetaling. Retten fastslog, at retserhvervelsestidspunktet til første ydelse fra en enkepension var indtruffet ved ægtefællens dødsfald og ikke først på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet formelt anerkendte erstatningspligten og foretog en samlet udbetaling af de tidligere forfaldne beløb.

Afgift I visse tilfælde skal der i stedet ske afgiftsberigtigelse. Afgiften beregnes i disse tilfælde af det udbetalte beløb/tilbagekøbsværdien eller det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse. Der betales afgift med makimalt 40 pct., når afgiftspligten indtræder efter PBL § 29, stk. 2 og 3, §§ 29 A, 29 B ►eller 29 C ◄og i øvrigt efter, at den tidligere ejer af ordningen er afgået ved døden.
§ 29, stk. 2 omfatter de tilfælde, hvor retten til udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en ratepension tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til PBL § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvor en sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet.
§ 29, stk. 3 omfatter tilbagekøb henholdsvis konvertering til en engangsudbetaling af forsikring med løbende udbetalinger henholdsvis pensionskasseordning med løbende udbetalinger. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at de løbende ydelser, der på udbetalingstidspunktet i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen ikke kan overstige et grundbeløb på årligt 5.300 kr. (reg.) (7.500 kr., 2000) . Det er endvidere en betingelse, at udbetalingen først sker efter forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, eller at udbetalingen sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension.
§ 29 A omfatter udbetaling af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse. Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at udbetalingen først sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, eller efter at medlemmet er tilkendt invalidepension►, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.◄ Supplerende engangsydelser fra pensionskasser, som udbetales i forbindelse med pensionering eller død, har efter praksis været betragtet som en delvis ophævelse af ordningen, som faldt ind under PBL § 29, stk. 1. Det vil sige, at der efter den hidtidige praksis alene har skullet betales en afgift på 40 pct. af disse engangsydelser. Den pågældende praksis har hvilet på den forudsætning, at kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem ikke kunne overstige 10 pct. af kapitalværdien af pensionstilsagnet. Det er fortsat en betingelse for reglen om, at der alene skal betales en afgift på 40 pct., at kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem ikke kan overstige 10 pct. af kapitalværdien af medlemmets samlede pensionstilsagn. Ifølge PBL § 29 A, stk. 2, skal den del af det årlige pensionsbidrag for et medlem, som anvendes til finansiering af de supplerende engangsydelser, medregnes under beløbsgrænsen for indbetalinger til kapitalpensionsordninger. Det vil sige, at der under 25.000-kr.'s-grænsen for kapitalpensionsbidrag skal medregnes den del af det årlige bidrag, som ud fra en forudsætning om maksimal udnyttelse af muligheden for at få udbetalt supplerende engangsydelser medgår til finansiering heraf. Det årlige beløb (bidragsandelen) skal medregnes, uanset om medlemmet har mulighed for senere at fravælge sin engangsydelse eller få den helt eller delvist konverteret til løbende ydelser.
Reglen i PBL § 29 A, stk. 2, finder anvendelse både i de tilfælde, hvor engangsydelserne indgår som en fast del af pensionstilsagnet, og i de tilfælde, hvor der e r adgang til i forbindelse med pensioneringen at vælge en engangsydelse mod en reduktion af den løbende pension. Reglen finder ikke anvendelse for bidragsdele, som medgår til finansiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser. Om bestemmelsen se i øvrigt afsnit A.C.1.2.1, hvor det også omtales, at bidrag til supplerende engangsydelser indgår i det beløb, som skal sammenholdes med den personlige indkomst til konstatering af, om et beløb kan tilbagebetales uden afgiftspligt m.v. jf. PBL § 21 A, stk. 1.
Efter bek. ►nr. 1069 af 17 dec. 1999, jf. § 14,◄ skal pensionskasser foretage årlige indberetninger om bidrag, der er medgået til finansiering af supplerende engangsydelser. Endvidere skal der gives oplysning om størrelsen af det samlede bidrag til engangsydelsen for det enkelte medlem. Det er ikke en betingelse for afgiftsberigtigelse til lav sats (40 pct.), at medlemmet i øvrigt er pensioneret, jf. TfS 1996, 747. Bestemmelserne omfatter ikke pensionskasseordninger omfattet af PBL § 6.
§ 29 B, omfatter beløb, der udbetales efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen  omfatter bl.a. kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter §§ 9, stk. 1, 2. pkt. (egenpension), 11 (ægtefælleydelse) , 11 a (børneydelse) , 12 (overgangsydelse) , 13 (kapitaliseret ægtefællepension)  i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. PBL § 29 B omfatter endvidere engangsbeløb i form af midlertidig pensionsopsparing , der efter ATP-loven § 17 c, stk. 5, 1. pkt., udbetales ved dødsfald. Der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Den indestående midlertidige pensionsopsparing med tillæg udbetales endvidere, når kontohaveren fylder 65 år (for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det på kontoen indestående dog ved det 67. år), jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17 d, stk. 1. Der opkræves i denne situation en afgift på 40 pct., hvis udbetalingen ikke overstiger 1.100 kr., jf. PBL § 29 B, 2. pkt. Overstiger udbetalingen dette beløb, vil beløbet blive undergivet almindelig indkomstbeskatning som personlig indkomst, jf. PSL § 3.
For 1999 og senere år skal der efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17 f, stk. 1 indeholdes/indbetales en særlig pensionsopsparing (SP-bidrag). Den særlige pensionsopsparing udbetales månedsvis forud fra ATP over en periode på 10 år efter det fyldte 65. år (for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, påbegyndes udbetaling dog ved det fyldte 67. år). Udbetalingerne er personlig skattepligtig indkomst, jf. PSL § 3. Ved dødsfald udbetales det på kontoen for særlig pensionsopsparing indestående beløb med tillæg til dødsboet, jf. ATP-loven § 17 h, stk. 4, 1. pkt og 3. pkt. for lønmodtagere og § 2 a-personer efter ATP-loven. Der betales en afgift på 40 pct. af udbetalingen, jf. PBL § 29 B, 1. pkt. Opkrævet opsparing vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders henholdsvis ATP's foranstaltning til dødsboet uden beregning af afgift, jf. § 17 h, stk. 4, 2. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at mindre beløb kan udbetales som engangsbeløb før dødsfald, jf. § 17 i, stk. 1 (udbetaling efter det 65. år/67. år) i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afgiften udgør 40 pct., jf. PBL § 29 B, 1. pkt.
►PBL § 29 C, omfatter udbetaling af invalidesum fra en invalidesumsforsikring, der er oprettet i tilknytning til en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der udbetales ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen med 2/3 eller mere, jf. PBL §§ 8, stk. 2 og 11 A, stk. 4. Reglerne om invalidesumsforsikring som rateforsikring har virkning for ratepensionsordninger, der oprettes den 15. maj 2000 og senere. For ratepensionsordninger, der er oprettet inden den 15. maj 2000, kan der indgås tillægsaftaler med tilsvarende indhold.
En invalidesumsforsikring er en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte udbetalingstidspunkt for ratepensionsordningen. Invalidesumsforsikring, der oprettes i tilknytning til en ratepensionsordning er, i lighed med en invalidesumsforsikring der oprettes i tilknytning til en kapitalpensionsordning, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Tegnes en invalidesumsforsikring uden tilknytning til en ratepensions- eller kapitalpensionsordning, er den omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, hvor den behandles efter reglerne for en syge- og ulykkesforsikring.
Når der er tegnet invalidesumsforsikring i tilknytning til en ratepensionsordning kan invalidesummen udbetales uafhængig af ratepensionsordningen og den afgiftsberigtiges særskilt med 40 pct.
◄
Overgangs-
regler for
ordninger
fra før 1980 Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PBL §§ 33 A og 34. For ordninger oprettet efter 1. jan. 1980 udgør afgiften 40 pct.
Vedrører udbetalingen eller dispositionen mv. en del af ordningen, anses denne del efter PBL § 34, stk. 1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag eller præmier.
Overgangsreglerne for afgiftens størrelse finder ikke anvendelse for ATP, jf. lov nr. 365 af 14. maj 1992. Afgiftssatserne fremgår af nedenstående skema: