Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb,
som af denne indbetales til en af PBL kap. 1 omfattet ordning for en arbejdstager,
der er ansat hos denne, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv,
jf. PBL § 23. At en arbejdsgiver har taget forbehold, der er foreneligt med
PBL § 17 (se om dette afsnit
A.C.1.1.3)
vil ikke udelukke fradragsretten.
§ 23
henvise
til det almindelige
driftsomkostningsbegreb i SL § 6, litra a. Det almindelige periodiseringsprincip
for driftsomkostninger er, at disse kan fradrages, når der er opstået
en retlig forpligtelse til at afholde udgiften.
Såfremt arbejdsgiveren inden indkomstårets udgang har forpligtet sig til
at udrede et pensionsbidrag, kan dette fradrages i det pågældende år,
selv om forfaldstidspunktet og/eller betalingstidspunktet måtte ligge efter
indkomstårets udgang.
På den anden side kan der ikke opnås fradrag i et indkomstår på
grundlag af en forpligtelse, der først er påtaget i det følgende
år.
Er den med arbejdsgiveren og forsikringsselskabet indgåede pensionsaftale af
en karakter, således at arbejdsgiveren skal udbetale præmien som løn
el. andet, hvis forsikringen ikke bliver til noget, kan fradraget foretages i det
år, forpligtelsen er påtaget, i modsat fald må fradraget afvente,
at endelig bindende aftale er indgået med forsikringsselskabet, jf.
A.C.1.1.1.
Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens
erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør
løbende bidrag/præmie eller engangsbidrag/-præmie, fradragsberettiget
ved opgørelsen af arbejdsgivers skattepligtige indkomst i det indkomstår,
udgiften vedrører. ►Indbetalinger til pensionsordninger for udsendte medarbejderes ægtefæller m.fl., forudsat at de for udsendelsen øvrige betingelser er opfyldt, ligestilles disse beløb i skattemæssig henseende med udbetaling til den udsendte medarbejder, dvs. at udgiften som hovedregel kan fradrages som en driftsomkostning for arbejdsgiverens vedkommende, jf. PBL § 23,
1. pkt. Se også afsnit
A.C.1.1.5.
Kravet om, at der skal være tale om en udsendt medarbejder, indebærer
ikke, at arbejdsgiveren under udsendelsen skal være identisk med arbejdsgiveren
forud for udsendelsen. Der kan således være tale om to forskellige arbejdsgivere,
der er koncernforbundne selskaber. Fradragsretten tilkommer det selskab, der er
den pågældende medarbejders arbejdsgiver under udsendelsen, og som foretager
pensionsindbetalingerne. Foretages pensionsindbetalingerne i stedet af det selskab,
som var den udsendte medarbejders arbejdsgiver forud for udsendelsen, har dette
selskab ikke fradragsret for pensionsindbetalingerne, idet disse ikke kan betragtes
som en driftsomkostning, men er et tilskud til det koncernforbundne selskab, som
er den udsendte medarbejders aktuelle arbejdsgiver.
◄
Er
den tidligere ansatte arbejdstager ansat hos et dansk eller udenlandsk datterselskab,
der betaler den pågældendes løn, vil moderselskabets fortsatte eller
påbegyndte indbetaling til den pågældendes pensionsordning efter
omstændighederne blive anset som et tilskud fra moderselskabet til datterselskabet,
idet pensionsindbetalingen retteligt hører hjemme i datterselskabet. Moderselskabet
har ikke fradrag for indbetalingen i den skattepligtige indkomst, idet PBL §
23 ikke omhandler denne situation.
Er ægtefællen enke efter den tidligere hovedaktionær, og har denne
ikke sikret enken i tilfælde af dødsfald, vil selskabets indbetaling til
en pensionsordning til sikring af ægtefællen efter omstændighederne
blive anset som udbetaling af maskeret udbytte til ægtefællen. Selskabet
vil herefter ikke have fradrag for indbetalingen, idet hverken SL § 6, litra
a eller
§ 23 omfatter denne situation. Det
er dog en forudsætning, at ægtefællen sammen med eventuelle efterladte
børn har haft afgørende indflydelse på selskabets dispositioner.
Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder
arbejdsgiveren, skal medregnes i den skattepligtige indkomst, når denne i sin
skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen,
medmindre beløbet beskattes efter PBL § 24, jf. LL § 16 G. Indkomsten
medregnes efter LL § 7 O, stk. ►2,◄
jf. stk. 1, nr. ►2.
◄Beløb,
der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold efter PBL § 17,
jf. afsnit
A.C.1.1.3, skal medregnes
i arbejdsgiverens skattepligtige indkomst, når indbetalingerne til ordningen
er fradraget ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 24.