SL § 5, litra d og LL § 9, stk. 8 og 9 er ophævet med virkning fra 1. jan. 1997.
Offentligt ansatte og personer med offentlige hverv skal derfor som udgangspunkt benytte samme regler vedrørende skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse som privat ansatte. Der er dog indført en overgangsordning for perioden 1. jan. 1997 - 31. mar 1999, således at arbejdsgivere og ansatte mv., der hidtil har anvendt reglerne i SL § 5, litra d, kan vælge mellem enten at anvende dette regelsæt eller anvende de bestemmelser og satser, der er fastsat af Ligningsrådet. Der kan dog kun ske udbetaling af godtgørelse efter et regelsæt for den samme tur, jf. TSS-cirk. 1998-35. Skattefriheden for godtgørelser omfattet af SL § 5, litra d er nærmere beskrevet i afsnit A.B.1.7.1.
 
Rejseudgifter kan ikke fradrages i det omfang, de er dækket af en ydelse omfattet af SL § 5, litra d. Overstiger de faktiske udgifter § 5 d-ydelsen, kan offentligt ansatte ikke fradrage differencen, jf. afsnit A.B.1.7.1.
 
Offentligt ansatte, der ikke modtager en § 5 d-ydelse, kan i overgangsperioden foretage standardfradrag med Ligningsrådets satser, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det gælder dels de tilfælde, hvor der ikke er hjemmel til at udbetale en skattefri godtgørelse efter SL § 5, litra d (fx ved rejser inden for hjemstedskommunen), og dels de tilfælde hvor der er hjemmel til at udbetale, men hvor udbetaling ikke sker. politiets hundeførere henvises til TfS 1997, 739.
Der kan derimod ikke foretages fradrag med Ligningsrådets satser, hvis der er udbetalt et beløb efter SL § 5, litra d - uanset hvor beskedent dette beløb måtte være. Er der på en endagsrejse udbetalt befordringsgodtgørelse, kan der derfor ikke foretages standardfradrag med Ligningsrådets satser for fortæring.
Der kan ikke foretages standardfradrag med Ligningsrådets satser, såfremt Ligningsrådets betingelser om rejse ikke er opfyldt. Fradrag for rejseudgifter indrømmes da efter de almindelige regler i LL § 9, stk. 1, jf. ovenfor under øvrige rejseudgifter. Dette gælder også for offentligt ansatte mv., som ikke har modtaget en § 5 d-ydelse.
 
►Der er ved lov nr. 955 af 20. dec. 1999 gennemført en række ændringer på området for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse og for fradrag for rejseudgifter med standardsatser. Loven træder i kraft den 1. jan. 2000, men en del af ændringerne har virkning allerede fra og med 1. april 1999. Se afsnit A.B.1.7. Det bemærkes, at visse af ovennævnte persongrupper er blevet omfattet af de generelle regler om skattefri godtgørelse/standardfradrag med virkning fra 1. april 1999.◄