Procentreglerne anvendes kun, når ejendommen benyttes af ejeren selv. Hvis boligen er stillet til rådighed for eller udlejet til fx ejerens børn, skal boligen betragtes som en udlejningsejendom, og der skal derfor indtægtsføres en lejeindtægt, svarende til udlejningsværdien (se afsnit E.K.1.3), medmindre ejeren i væsentligt omfang også selv benytter boligen, lsr. 1970.110, hvor ejeren brugte huset i væsentligt omfang, modsat lsr. 1970.24, hvor ejeren kun benyttede ejendommen i mindre omfang.   Ifølge LL § 15 E, stk. 1 er lejeværdien 2 pct. og 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der for 1999 overstiger ►2.393.000◄kr. For fritidshuse er lejeværdien 2,5% og 6% af den del af beregningsgrundlaget der overstiger ►2.393.000 kr. De nævnte 2 % henholdsvis 2,5 % nedsættes til 1 % hvis den skattepligtige eller den samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år.◄  
ÆgtefællerProcentreglerne kan under visse betingelser også anvendes, når ejerens ægtefælle bebor ejendommen alene.
 Det forhold, at den ene ægtefælle midlertidigt bebor den fælles ejendom alene (fx. fordi den anden ægtefælle er udstationeret eller lignende) medfører ikke, at procentreglerne er uanvendelige. Det samme gælder, når ægtefællerne har ophævet samlivet, uden at samlivet i skattemæssig henseende er ophørt, dvs. indtil udgangen af det år, hvor samlivsophævelsen er sket, forudsat der ikke forinden sker separation eller skilsmisse.  
Hvis samlivet mellem ægtefællerne er ophørt i skattemæssig henseende, og den, der har forladt boligen, må betragtes som ejer af denne, kan den pågældende anvende procentreglerne i tiden indtil, der har fundet en bodeling sted mellem ægtefællerne, jf. lsr. 1984.16 samt ØLD af 27. apr. 1994, TfS 1994, 426 og TfS 1998,693. Dette gælder også, selv om der er gået lang tid fra samlivsophøret, jf. Skat 1989.2.146 (TfS 1989,117), hvor der var forløbet 12 år siden ophøret af samlivet. Der er ikke fradrag for lejeværdien for ejeren, da der ikke er tale om en bidragsaftale for ejeren.  
Sålænge ægtefællerne har indbyrdes forsørgelsespligt, kan den ægtefælle, der bor i den tidligere fællesbolig kun beskattes af hel eller delvis fri bolig, dersom denne er led i en bidragsaftale. I så fald er bidraget på normal vis skattepligtigt for modtageren og fradragsberettiget for yderen, jf. lsr. 1980.53.  
DødsboerHvis en fast ejendom, der har tjent til bolig for afdøde, ikke bebos under skiftet, opgøres der ikke nogen lejeværdi af egen bolig, og der kan heller ikke fratrækkes noget beløb i boets skattepligtige indkomst for vedligeholdelse.
 Hvis afdøde ved dødsfaldet var skattepligtig af lejeværdien af en ejendom efter de ovennævnte regler, gælder, at en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, der i boperioden bebor (eller, hvis der er en fritidsbolig, benytter) ejendommen, selv skal beskattes af lejeværdien. Lejeværdien og et eventuelt fradrag for vedligeholdelsesudgifter opgøres efter reglerne i ligningslovens §§ 15 A-15 K og § 15 P. Modtageren betragtes herved som ejer af ejendommen, dvs. at opgørelsen sker på grundlag af vedkommendes egne forhold og ikke på grundlag af afdødes forhold. Med hensyn til den efterlevende ægtefælle henvises til særreglen i dødsboskattelovens § 43, stk. 3.  
Bopælsret i henhold til testamenteHvis den efterlevende ægtefælle, arvings eller legatars beboelse skyldes, at den pågældende i testamentet er tillagt en bopælsret helt tilbage fra dødsfaldet og ikke blot fra udlægstidspunktet, er det den pågældende, som får ejendommen udlagt, der beskattes af lejeværdien. Lejeværdien opgøres efter et skøn over den objektive udlejningsværdi. Ejede den efterlevende ejendommen i sameje med afdøde, beskattes den efterlevende dog alene efter reglerne om procentuel lejeværdi, jf. LL § 15 I.
 Dødsbobeskatningslovens § 43, stik. 3, er en særregel, der stiller den efterlevende ægtefælle gunstigere end den almindelige regel for udlodningsmodtagere i samme lovs § 40, stk. 4.  
En efterlevende ægtefælle, der forbliver boende i ejendommen efter dødsfaldet, og som derfor efter § 40, stk. 4, selv skal beskattes af lejeværdien, bevarer retten til at få beregnet lejeværdi efter en af de lempelige regler i ligningslovens § 15 E eller § 15 F, hvis afdøde ved dødsfaldet opfyldte betingelserne herfor. Det er således uden betydning, om den efterlevende ægtefælle selv opfylder betingelsen.
 Dødsbobeskatningslovens § 43, stk. 3, finder uafbrudt anvendelse fra dødsfaldet, dog under forudsætning af, at den efterlevende ægtefælle fortsat selv bebor eller benytter ejendommen, og at den efterlevende ægtefælle ikke indgår nyt ægteskab. Sker dette, ophører adgangen til at få beregnet lejeværdien efter de lempelige regler fra og med indkomståret efter det indkomstår, hvori det nye ægteskab indgås, medmindre den pågældende selv eller den nye ægtefælle opfylder betingelserne.