Parter

A
(advokat Johan Schwarz-Nielsen)

mod

Skatteministeriet Departementet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Gunst Andersen, M. Levy og Ole Hasselgaard (kst.)

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om at sagsøgers klage til Landsskatteretten skal realitetsbehandles.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Den 31. august 2004 traf Landsskatteretten følgende afgørelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Klagen afvises.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren modtog ToldSkats afgørelse for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 ved kendelse af 10. marts 2004 og ToldSkats afgørelse for indkomståret 2000 ved kendelse af 9. marts 2004. Klagen over afgørelserne blev modtaget i Landsskatteretten den 13. juli 2004.

Fristen for at klage til Landsskatteretten er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages i Landsskatteretten efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan Landsskatteretten dog se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skattestyrelsesloven § 25, stk. 1.

Klagen er modtaget i Landsskatteretten efter fristens udløb, og der er ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen. Klagen afvises derfor."

Afgørelserne af 9. og 10. marts 2004 indeholdt sædvanlig klagevejledning.

Sagsøgeren har fremlagt en klageskrivelse af 4. juni 2004, der i det væsentlige er enslydende med den klageskrivelse af 12. juli 2004, som Landsskatteretten har afvist som for sent indsendt. Af sidstnævnte klageskrivelse er indledningen ændret til følgende formulering:

"Vedlagt fremsender jeg på ovennævntes vegne kopier af 4 sæt ændrede afgørelser dateret for ovennævnte år - dateret 3/5 og 6/5 2004"

Det blev sendt anbefalet, og klagegebyr på 700 kr. var vedlagt skrivelsen.

Efter at have afvist klagen den 31. august 2004 fremsendte Landsskatteretten den 13. september 2004 en sagsøger uvedkommende afgørelse til sagsøger.

Den 16. september 2004 var der en telefonsamtale mellem advokat Johan Schwarz-Nielsen og fuldmægtig NS, Landsskatteretten. Af et telefonnotat udarbejdet af sidstnævnte samme dag fremgår følgende:

"Advokat, Johan Schwarz-Nielsen, ..., ringet d.d., og meddelt, at hans klient, A, havde modtaget en kendelse af 13. september 2004, vedrørende G1 A/S, j.nr. ....

A har intet haft med denne sag at gøre, hvorfor han var helt uforstående over for at modtage kendelsen.

A har derimod indgivet en klage til Landsskatteretten, j.nr. ..., hvorefter Landsskatteretten i denne sag først har meddelt, at klage ikke har været modtaget. Efter at klage er indgivet på ny med anbefalet brev er denne klage blevet afvist af Landsskatteretten som for sent indgivet.

Det er her advokatens opfattelse, at det forhold, at der således kan sendes kendelse ud til de forkerte personer viser, at der kan begås fejl i Landsskatteretten, og dette vil han påberåbe sig i forbindelse med klagesagen for hans klient A, idet han fortsat står uforstående over for, at Landsskatteretten ikke har modtaget den oprindeligt først indgivne klage.

Det blev meddelt ham at det beroede på en beklagelig fejl, at kendelse vedrørende j.nr. ... var sendt til hans klient, A."

Forklaringer

Advokat Johan Schwarz-Nielsen har som vidne forklaret blandt andet, at han allerede inden Skatteankenævnets afgørelse af 9. og 10. marts 2004 var involveret i sagen. Sagsøger meddelte ham i slutningen af maj 2004, at han ville indbringe afgørelserne for Landsskatteretten. Vidnet underskrev og afsendte derfor klagen af 4. juni 2004, hvilket han er helt sikker på. At han ikke medsendte klagegebyret skyldtes, at sagsøger ikke havde indbetalt dette til hans kontor.

Sagsøger rettede senere henvendelse til ham, efter at sagsøger havde modtaget 4 nye årsopgørelser. Vidnet sendte herefter den nye så godt som enslydende klageskrivelse af 12. juli 2004.

Hverken han eller klienten var i telefonisk kontakt med Landsskatteretten mellem den 4. juni og 12. juli 2004.

Da han modtog kendelsen af 31. august 2004 overvejede han, om der forelå undskyldelige omstændigheder, som omhandlet i lovens § 25, stk. 1. Klienten modtog brevet af 13. september 2004 fra Landsskatteretten, der fejlagtigt omhandlede en anden sag. Han gik derfor ud fra, at man havde fundet hans oprindelige klage, og at Landsskatterettens administration var rodet.

Procedure

Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 16. januar 2006, hvor sagsøger har gjort følgende gældende:

"Sagsøgers klage er korrekt indgivet ved mit brev af 4. juni 2004 - hvilken dato uomtvisteligt ligger inden for klagefristen.

Det beror på en fejl hos Landsskatteretten, at man ikke kan finde klagen, som må antages at være modtaget - og bortkommet i Landsskatteretten.

Jeg har personligt fremsendt klagen - rettidigt. Den manglende medsendelse af klagegebyret skyldtes en fejl - og det betyder ikke, at klagen ikke er rettidigt indgivet. Fejlen kunne og burde ifølge praksis have været afhjulpet ved at Landsskatteretten havde givet en frist til betaling.

Landsskatterettens fremsendelse til sagsøger af en sagsøger uvedkommende afgørelse viser, at Landsskatteretten på den ene side har registreret sagsøger som klager, men på den anden side har begået en væsentlig ekspeditionsfejl, hvorfor det må antages, at klagen er modtaget hos og fejlbehandlet - for eksempel forlagt - hos Landsskatteretten.

Landsskatteretten er ikke ufejlbarlig - og fejl må ikke komme klagere til skade.

Subsidiært gøres det gældende, at det er undskyldeligt for sagsøger, at sagsøger er kommet i den foreliggende situation, og at der således foreligger særlige omstændigheder, hvorfor klagen alligevel skal realitetsbehandles.

Der må henvises til, at det vil medføre et urimeligt stort tab for sagsøger, hvis hans klage ikke bliver realitetsbehandlet."

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 5. januar 2006 og har gjort følgende gældende:

"Til støtte for frifindelsespåstanden over for sagsøgerens principale påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens klage er modtaget af Landsskatteretten efter udløbet af klagefristen, og at Landsskatteretten derfor med rette har afvist klagen, jf. skattestyrelseslovens § 25,stk. 1, 1. og 2. pkt.

Efter almindelige bevisbyrderegler påhviler det sagsøgeren at dokumentere eller sandsynliggøre, at brevet af 4. juni 2004 er afsendt. Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde. Det gøres herunder gældende, at Landsskatterettens brev af 13. september 2004 til sagsøgeren ikke dokumenterer, at brevet af 4. juni 2004 er modtaget af Landsskatteretten.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det endvidere gældende, at det påhviler sagsøgeren at dokumentere, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at Landsskatteretten skal realitetsbehandle sagsøgerens klage af 12. juli 2004, uanset at klagen blev modtaget af Landsskatteretten efter klagefristens udløb, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1. 3. pkt.

Det bestrides, at sagsøgeren har dokumenteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, hvortil bemærkes, at sagsøgerens modtagelse af Landsskatterettens brev af 13. september 2004 ikke udgør en særlig omstændighed, der giver sagsøgeren krav på realitetsbehandling af klagen af 12. juli 2004. Tværtimod har sagsøgeren ikke været i stand til at redegøre for, hvorfor klagen af 12. juli 2004 blev sendt, selv om der efter sagsøgerens opfattelse allerede var klaget den 4. juni 2004, og hvorfor klagegebyret ikke var medsendt brevet af 4. juni 2004. Sagsøgeren har endvidere ikke været i stand til at redegøre for, hvorfor sagsøgeren først den 16. september 2004 - det vil sige efter Landsskatterettens afvisning af klagen - rettede henvendelse og påberåbte sig brevet af 4. juni 2004. Sagsøgte gør i den forbindelse gældende, at den manglende opfyldelse af provokationerne skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2."

Rettens begrundelse og afgørelse

Landsretten finder, at der ikke er fremkommet oplysninger, der indebærer, at det over for Landsskatterettens benægtelse kan lægges til grund, at skrivelsen af 4. juni 2004 er modtaget hos Landsskatteretten. Det bemærkes herved, at Landsskatterettens fejlagtige fremsendelse af skrivelsen af 13. september 2004 - på et tidspunkt, hvor der ubestridt var oprettet klagesag vedrørende A - ikke kan medføre, at skrivelsen af 4. juni 2004 må anses for modtaget.

På den baggrund kan klagen til Landsskatteretten først anses for indgivet ved skrivelsen af 12. juli 2004 og dermed efter klagefristens udløb, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af sagen, at advokat Johan Schwarz-Nielsen først under sin telefonsamtale den 16. september 2004 med en medarbejder hos Landsskatteretten anførte, at der forelå en tidligere klageskrivelse. Landsretten finder under disse omstændigheder, at advokat Johan Schwarz-Nielsens forklaring om, at skrivelsen af 4. juni 2004 blev afsendt, ikke udgør tilstrækkeligt bevis for, at skrivelsen er afsendt.

Det kan endvidere som følge af det anførte ikke lægges til grund, at skrivelsen af 4. juni 2004 - f.eks. ved en postekspeditionsfejl - skulle være bortkommet under forsendelse, således at der af den grund kunne være anledning til i medfør af skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, 3. pkt., at se bort fra klagefristen. Der findes heller ikke i øvrigt at være påvist særlige omstændigheder, som bevirker, at der efter den nævnte bestemmelse skal ses bort fra klagefristen.

Landsretten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger betaler sagsøger, A, inden 14 dage 20.000 kr. til sagsøgte.