Klagen vedrører periodisering af yderligere avance opnået i tilknytning til tvangsindløsning af aktier. Klageren har desuden påstået ansættelsen for indkomståret 2000 for ugyldig.

 

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Kapitalindkomst

Avance ved tvangsindløsning af aktier anset for skattepligtig i 2000. Forhøjelse kr.  227.406

 

Klageren har selvangivet beløbet i 2001

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse

 

Indkomståret 2001

Avance ved tvangsindløsning af aktier overført til 2000. Fremførselsberettiget tab forhøjet med kr.  227.406

 

Klageren har selvangivet beløbet i 2001

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse

 

Sagens oplysninger

Klageren ejede i indkomståret 2.254 stk. aktier i A A/S.

 

I forbindelse med omorganiseringen af at A A/S' europæiske organisation, hvor B opnåede ejerskab over mere end 90 % aktierne i A A/S, besluttede de to selskabers bestyrelser at iværksætte en tvangsindløsningsprocedure for de øvrige aktionærer i A A/S, jf. aktieselskabslovens § 20 b.

 

Tvangsindløsningskursen blev fastsat til 405. Klagerens aktier i A A/S blev indløst den 17. maj 2000.

 

Som følge af en aktionærs klage over den fastsatte indløsningskurs blev der i Retten udmeldt skønsmænd i medfør af aktieselskabslovens § 20 b, stk. 2.

 

I februar 2001 fandt skønsmændene, at indløsningskursen var fastsat for lavt, hvorfor denne burde hæves med 100,89 point.

 

A A/S besluttede i maj 2001 at følge skønsmændenes indstilling og afregnede den 14. maj 2001 den ekstra kursavance via fondsnota. Klageren modtog herefter kr. 227.604 ekstra i indløsningssum. Der blev ikke givet renteerstatning.

 

Klageren medtog ekstrabeløbet på sin selvangivelse for indkomståret 2001.

 

Ved brev dateret 29. april 2004 varslede skatteforvaltningen forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2000. Brevet blev sendt med B-post.

 

Klageren har oplyst, at han modtog brevet den 4. maj 2005.

 

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har anset det i 2001 ekstra udbetalte tvangsindløsningsbeløb for skattepligtigt i 2000.

 

Der er henvist til, at det af aktieselskabslovens regler for tvangsindløsning, jf. §§ 20 b og 20 c, følger, at såfremt aktierne ikke er overdraget inden udløbet af den i aktieselskabsloven § 20 c, stk. 1 fastsatte frist, anses aktierne for afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb. Der er videre henvist til Ligningsvejledningens afsnit S.G.2.6.9 samt til afgørelserne TfS 1988, 318 LSR og TfS 1988, 558 LR.

 

Skatteforvaltningen har videre anført, at den af klageren påberåbte afgørelse SKM2001.486.VLD ikke omhandler samme problemstilling som den i klagerens sag.

 

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt principal påstand om ugyldighed for så vidt angår skatteansættelsen for indkomståret 2000. Subsidiært har klageren påstået den yderligere modtagne indløsningssum for skattepligtig i indkomståret 2001.

 

Ad formaliteten

For så vidt angår ugyldighedspåstanden har klageren gjort gældende, at skattemyndigheden ikke har overholdt fristreglen i skattestyrelseslov § 34, hvorfor agterskrivelsen vedrørende indkomståret 2000 er ugyldig.

 

Klageren har henvist til, at selvom agterskrivelsen var dateret den 29. april 2004, modtog han den først med posten den 4. maj 2004.

 

Klageren har desuden henvist til, at han af en medarbejder i Skatteministeriets departement har fået oplyst, at skatteforvaltningen for at overholde tidsfristen i skattestyrelsesloven senest skulle have afsendt agterskrivelsen lørdag den 1. maj 2004.

 

Videre har klageren af postvæsnet fået oplyst, at 99 % af indleveret B-post bliver omdelt efterfølgende hverdag.

 

Klageren har på baggrund heraf anført, at han såfremt agterskrivelsen var afsendt den 29. april 2004 burde have modtaget dette brev enten fredag den 30. april 2004 eller lørdag den 1. maj 2004. Blev brevet derimod først sendt den 30. april 2004 burde han have modtaget agterskrivelsen enten lørdag den 1. maj 2004 eller mandag den 3. maj 2004.

 

Henset til at skatteforvaltningens medarbejdere formentlig ikke har været på arbejde lørdag den 1. maj 2004, er det klagerens opfattelse, at agterskrivelsen har ligget weekenden over i forvaltningen og først er blevet afsendt mandag den 3. maj 2004. Fristreglen er således ikke overholdt, og agterskrivelsen derfor ugyldig.

 

Ad realiteten.

Til støtte for indløsningssummen skal periodiseres til indkomståret 2001, har klageren gjort gældende, at dette følger af retserhvervelsesprincippet og den suspensive betingelse for, hvornår kursavancer indtægtsføres, som disse er beskrevet i Ligningsvejledningens afsnit E.A.3.1.

 

Indløsningssummen ved tvangsindløsningen i 2000 har klageren således ret til den 15. maj 2000. Den yderligere indløsningssum finder klageren imidlertid først at have vundet ret til ved skønsrapporten i 2001. Da klageren ved indgangen til 2001 ikke kunne vide, at han ville opnå en højere kursavance for sine aktier i A A/S i løbet af året, er det klagerens opfattelse, at den suspensive regel om usikkerhed om, hvorvidt en aftale bliver gennemført, træder i kraft.

 

Klageren har videre henvist til Vestre Landsrets dom offentliggjort ved SKM2001.486.VLD, der beskriver hvordan aktieavancer opnået med to års mellemrum af samme solgte post aktier skal periodeafgrænses, samt til SKM2001.556.LR, der ligeledes behandler periodeafgræsningen ved opnåelse af retserhvervelse til aktieavancer med forskel i aftaleindgåelsestidspunkt og beskatningstidspunkt.

 

Derimod finder klageren ikke, at de af skatteforvaltningen påberåbte afgørelser er anvendelige.

 

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter den for indkomståret 2000 gældende skattestyrelseslov kan skattemyndighederne ikke afsende varsel om forhøjelse heraf senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. dagældende skattestyrelseslov § 34, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000).

 

På baggrund af sagens oplysninger må lægges til grund, at agterskrivelsen af 29. april 2004 er afsendt senest 1. maj 2004. Agterskrivelsen er dermed rettidigt afsendt, hvorfor ugyldighedspåstanden ikke kan imødekommes.

 

For så vidt angår den yderligere indløsningssum bemærkes, at den almindelige hovedregel er, at indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Kun hvor der er tale om aftaler tilknyttet sådanne betingelser, at der er usikkerhed om aftalens gennemførelse, udskydes beskatningstidspunktet. Beskatning skal da ske, når betingelsen er opfyldt.

 

Ved tvangsindløsningen i 2000 var klagerens pligt til at aflevere aktierne ubetinget, jf. aktieselskabsloven § 20 b, stk. 1. Da klageren i maj 2000 afleverede sin aktiepost erhvervede han således et endeligt og ubetinget krav på indløsningssummen.

 

Den efter aktieselskabslovens § 20 b, stk. 2, igangsatte procedure om fastsættelse af indløsningskursen medførte alene en usikkerhed om størrelsen af indløsningssummen, men bevirkede ikke en udsættelse af det tidspunkt, hvor aktieposten må anses for tvangsindløst.  

 

Klageren erhvervede således ret til tvangsindløsningssummen i indkomståret 2000. Den i 2001 yderligere udbetalte indløsningssum skal derfor også beskattes i indkomståret 2000.

 

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.