Indhold
Dette afsnit omhandler beslutningen vedrørende underkategorisering af ejerboliger.
Afsnittet indeholder:
- Underkategorisering af en ejerbolig efter EVL § 4
- Underkategorisering af grunde med bygninger opført på fremmed grund og ubebyggede grunde.
Underkategorisering af en ejerbolig efter EVL § 4
Ved beslutningen om underkategoriseringen af ejerboliger efter EVL § 4, følger det af EVL § 4, stk. 2, 1. pkt., at denne skal træffes ud fra de oplysninger, der fremgår af BBR om den registrerede anvendelse af enheder og bygninger beliggende på grunden, medmindre disse oplysninger må anses for åbenbart urigtige. Dermed er underkategoriseringen af en ejerbolig i højere grad objektivt styret end kategoriseringen af en ejendom efter EVL § 3, hvor det fremgår af stk. 2, at beslutningen træffes ud fra en bedømmelse af ejendommens samlede karakter.
For så vidt angår underkategoriseringen af grunde med bygninger på fremmed grund og ubebyggede grunde henvises til nedenstående afsnit om underkategorisering af grunde med bygninger opført på fremmed grund og ubebyggede grunde.
Som et eksempel på, hvad der i praksis kan anses for åbenbart urigtigt, er tilfældet, hvor det af BBR fremgår, at anvendelsen af en ejendom er »fritliggende enfamiliehus (parcelhus)« - kode 120, men hvor ejeren af ejendommen i forbindelse med deklarationsproceduren fremlægger dokumentation for, at der er tale om en etagebolig med ejerlejligheder. I dette tilfælde er ejendommens registrering i BBR åbenbart urigtig, og Vurderingsstyrelsen lægger ikke oplysningerne til grund ved underkategoriseringen efter EVL § 4.
I de tilfælde, hvor der ikke foreligger registreringer i BBR om anvendelsen af bygninger og enheder beliggende på grunden, følger det af EVL § 4, stk. 2, 2. pkt., at beslutningen om underkategorisering efter EVL § 4, stk. 1, nr. 1-5 - dvs. ejendomme og ejerlejligheder til helårsbeboelse, sommerhuse og andre fritidshuse samt sommerhusejerlejligheder - skal træffes på baggrund af ejendommens samlede karakter. Bestemmelsen regulerer de situationer, hvor der ikke foreligger en registrering på hverken ejendommens bygning eller enhed. Vurderingsstyrelsen vil derfor ikke have mulighed for at basere kategoriseringen på en registrering i BBR. I dette tilfælde skal Vurderingsstyrelsen træffe beslutning om underkategorisering på baggrund af de foreliggende oplysninger om ejendommens samlede karakter.
Vurderingsstyrelsen vil i forbindelse med dette kunne inddrage oplysninger om bl.a. ejendommens plangrundlag, skråfotos og orto-fotos. Vurderingsmyndighedens undersøgelsespligt i disse tilfælde, hvor der ikke vil foreligge en registrering på hverken ejendommens bygning eller enhed, vil dog typisk kunne foretages ved gennemgang af det foreliggende billedmateriale samt opslag i andre autoritative registre.
I andre tilfælde vil der foreligge oplysninger i BBR, der imidlertid ikke er forenelige. Som et eksempel på dette er den situation, hvor der på en ejendom er to bygninger med forskellige registrerede anvendelser i BBR. Dette kan være tilfældet, hvor der på en ejendom er to bygninger, hvor den ene bygnings registrerede anvendelse er »fritliggende enfamiliehus (parcelhus)« - kode 120, og hvor den anden bygnings registrerede anvendelse er »sommerhus« - kode 510. I dette tilfælde vil de registrerede oplysninger ikke give svar på, hvordan ejendommen skal kategoriseres, og kategoriseringen baserer sig derfor på Vurderingsstyrelsens vurdering af ejendommens samlede karakter og ejendommens anvendelsesmuligheder.
At kategoriseringen efter EVL § 4, stk. 2, som udgangspunkt skal foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af BBR vedrørende enhedernes og bygningernes anvendelse, gælder også i relation til flexboliger. Flexboliger er helårsboliger, der lovligt kan anvendes som sommer- og fritidshuse.
EVL § 4, stk. 2, indebærer således, at kategoriseringen af ejendomme, hvor der i BBR ud over den registrerede anvendelse tillige fremgår en registrering af dispensation eller ret til helårsbeboelse i feltet "lovlig anvendelse", alene skal lægges vægt på den registrerede anvendelse.
Dette vil fx være tilfældet, hvis en ejendom beliggende i et sommerhusområde lovligt må anvendes som helårsbolig efter planlovens § 40, stk. 1. Her kan ejendommens registrerede anvendelse fx være »sommerhus« - kode 510, og der vil desuden foreligge en registrering i feltet »lovlig anvendelse«, hvoraf det fremgår, at ejendommen kan anvendes som en helårsbolig. Kategoriseringen vil efter EVL § 4, stk. 2, alene skulle foretages på baggrund af den registrerede anvendelse, dvs. i eksemplet BBR anvendelseskoden 510 "sommerhus" og vurderingsmyndigheden vil herefter kategorisere ejendommen som et sommerhus efter EVL § 4, stk. 1, nr. 3.
Underkategorisering af grunde med bygninger opført på fremmed grund og ubebyggede grunde
Der fremgår ikke oplysninger om en ejendoms anvendelse i BBR for så vidt angår selve grunden. Af den årsag kan BBR ikke anvendes ved underkategoriseringen af grunde, hvorpå der alene er opført bygninger på fremmed grund og ubebyggede grunde i henholdsvis byzone og sommerhusområde, som beskrevet i EVL § 4, stk. 1, nr. 6, 7 og 8.
Ved kategoriseringen af den "fremmede grund", vil der som udgangspunkt blive lagt vægt på anvendelsen af bygningerne på den "fremmede grund". Dette er en følge af, at der ved ordlyden af EVL § 4, stk. 1, nr. 5 og 6, er etableret en nær sammenhæng mellem nr. 5-ejendommene, dvs. ejerboliger på fremmed grund, og nr. 6-ejendommene, dvs. grunde hvorpå der udelukkende er opført ejerboliger på fremmed grund. Herved bliver de fremmede bygninger som udgangspunkt styrende for kategoriseringen af grunden, uden at der vil blive taget hensyn til plangrundlaget. Plangrundlaget kan dog bl.a. blive inddraget, hvis der er tvivl om kategoriseringen af den eller de fremmede bygninger, dvs. § 4, stk. 1, nr. 5-ejendommene.