1. Sammenfatning

Landsskatteretten fastslog i en kendelse af 6. maj 2015, at det alene er den hændelse, der har medført en yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, der må medtages i den yderligere ansættelse. Der må ikke i den forbindelse rettes andre fejl i vurderingen. Disse andre fejl skal i givet fald rettes ved anvendelse af de almindelige genoptagelsesregler.

På den baggrund ændres praksis vedrørende hvilke forhold, der må rettes i forbindelse med en yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18. En yderligere ansættelse af grundværdien foretages for at sikre, at sammenligningen mellem den aktuelle vurdering og den vurdering der danner grundlag for en ejendoms grundskatteloft, er lavet på et ensartet grundlag.

I styresignalet fastsættes frister for genoptagelse, reaktionsfrist og krav til den dokumentation, der skal ledsage en anmodning om genoptagelse.

2. Underkendt praksis

Det fremgår af Den juridiske vejledning, 2017-1, afsnit H.A.5.2 om yderligere ansættelse af grundværdien, at hvis der er begået en fejl i forbindelse med en yderligere ansættelse af grundværdien, kan denne fejl rettes ved en senere yderligere ansættelse af grundværdien.

3. Baggrunden for ændring af praksis

I en kendelse af 6. maj 2015 fastslog Landsskatteretten, at det alene er den hændelse, der har medført en yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18, der må medtages i den yderligere ansættelse.

Landsskatteretten henviste i sin afgørelse til SKM2008.598.LSR, hvor Landsskatteretten har taget stilling til hvilke dele af den tidligere vurdering, der må rettes i forbindelse med en yderligere ansættelse af grundværdien. 

I sagen fra 2008 blev der i forbindelse med vurderingen i 2002 lavet en yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 16, da en del af ejendommen blev udskilt. Den yderligere ansættelse blev lavet i 2001 niveau.

I vurderingsskønnet indgik antallet af byggeretter på den samlede ejendom. I 2001 var ejendommen fejlagtigt vurderet med to byggeretter, mens den fra 2002 og frem korrekt var ansat med tre for den udstykkende ejendom og en for den udstykkede ejendom, samlet fire byggeretter. Hermed var grundværdien i 2001 væsentlig lavere end de efterfølgende år.  

Landsskatteretten kom frem til, at selvom det var en fejl, at den samlede ejendom i 2001 kun var ansat med to byggeretter, skulle der i den yderligere ansættelse af 2001 fortsat regnes ud fra to byggeretter, altså en på hver grund. Dette blev begrundet med, at grundskatteloftet hviler på tidligere vurderinger, og fejl i denne forbindelse ikke kan rettes i forbindelse med senere yderligere ansættelser af den pågældende vurdering.

4. Ny praksis

På baggrund af Landsskatteretskendelserne ændrer SKAT praksis.

Det vil herefter ikke længere være muligt at rette fejl begået i en tidligere vurdering eller i en tidligere yderligere ansættelse af grundværdien i forbindelse med en ny yderligere ansættelse af grundværdien. Det gælder uanset, om der er tale om fejl i grundlaget for vurderingen eller fejl i forbindelse med vurderingsskønnet.

Fremadrettet skal eventuelle fejl i tidligere vurderinger eller yderligere ansættelser rettes gennem skatteforvaltningslovens regler om genoptagelse. Se i den forbindelse SKM2016.228.SKAT hvor SKAT i et styresignal har redegjort for genoptagelsesmulighederne på ejendomsvurderingsområdet, samt i Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.4.1.

5. Genoptagelse

Skatteydere, der har sager, som de mener er omfattet af ovennævnte retningslinjer, kan anmode om genoptagelse med henvisning til dette styresignal, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. Ejendomme, hvor den kommunale grundskyld er steget i forbindelse med frasalg af areal eller i forbindelse med et ubetydeligt tilkøb af areal, kan eksempelvis være omfattet. Generelt vil ejendomme, hvor der er sket en stigning i beskatningsgrundlaget, uden der er sket tilsvarende ændringer, der kan have betydning for ejendommens værdi, potentielt kunne være omfattet af styresignalet.

SKAT vil af egen drift genoptage ejendomsvurderinger i det omfang, det er muligt at identificere ejendommene.

Genoptagelse kan ske for sager, der vedrører 2002-vurderingen eller nyere vurderinger, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 8.

5.1.1 Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering er foretaget.

5.1.2 Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den skattepligtige fra og med den vurdering, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 8.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der ske ekstraordinær genoptagelse af sager, der vedrører 2002 vurderingen eller nyere vurderinger.

5.2 Reaktionsfrist

Fristen for fremsendelse af anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, er 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, og regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside, www.skat.dk.

Ejendomsejere, hvor fristen efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, ikke er udløbet, kan dog anmode om genoptagelse efter § 33, stk. 4, frem til og med d. 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget.

5.3 Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse kan ske digitalt på www.skat.dk, eller ved at sende anmodningen til SKAT, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

6. Dokumentation

Det er en betingelse for genoptagelse, at der fremlægges fornødne oplysninger til begrundelse/sandsynliggørelse af, at der skal ske genoptagelse som følge af, at der fejlagtigt er rettet tidligere fejl i senere yderligere ansættelser af grundværdien.

Dokumentation kan f.eks. være vurderingsmeddelelsen før og efter den yderligere ansættelse efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18.

7. Forældelse af afledte krav

Eftersom SKAT har fortsat en underkendt praksis, forældes krav på tilbagebetaling af ejendomsskat, som ikke allerede var forældet på datoen for afsigelse af Landsskatterettens kendelse d. 22. april 2008, senest d. 22. april 2018, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 2. Det skyldes, at den afbrydelse af forældelsesfristen, der skete ved underkendelsen i 2008, fortsat er gældende, da SKAT ikke på et tidligere tidspunkt har forsøgt at rette op på den ulovlige praksis.

Tilbagebetaling af ejendomsskat er reguleret ved forældelsesloven, hvorfor der som udgangspunkt er en 3-årig forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3, stk. 1. Forældelsesloven trådte i kraft pr. 1. januar 2008. I den forbindelse blev der indsat overgangsbestemmelser i forhold til de dagældende forældelsesregler. Efter disse overgangsregler indtræder forældelse tidligst den. 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter forældelseslovens bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser i 1908-loven. Efter 1908-loven var forældelsesfristen 5 år. Suspensionsvirkningen ovenfor har betydning for alle skatter, der ikke var forældet d. 22. april 2008, hvilket vil sige skatter, der var betalt d. 22. april 2003 eller senere.

På den baggrund kan der som udgangspunkt ske tilbagebetaling af ejendomsskatter betalt d. 22. april 2003 eller senere.

8. Gyldighed

Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2017-2, afsnit H.A.5.2.

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2017-2 og udløbet af reaktionsfristen, jf. ovenfor, er styresignalet ophævet.