Parter

A

(Advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsretsdommerne

Ida Skouvig, Annette Dellgren og Jacob Hinrichsen (kst.)

Byretten har den 18. marts 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS C31370/20l 4).

Påstande

For Landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af SKATs agterskrivelse af 4. januar 2012, der er fremlagt for landsretten, at Danske Bank har oplyst, at der er sket følgende overførsler til As konto:

• 50.000 USD den 24. marts 2005. Vedrørende udenlandsk kundeoplysning er anført MM, Jordan, og under betalingsoplysning er anført logistic fees.
• 60.000 USD den 8. april 2005. Vedrørende kundeoplysning er anført MS, Jordan, og under betalingsoplysning er anført legal fees B/O LI.

Der er for landsretten endvidere fremlagt to e-mails af 2. december 2014 fra SI til Byretten.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af LJ.

A har supplerende forklaret, at hun i 2005 var ansat advokat. Hendes bruttoindtægt var ca. 33.000 kr. pr. måned, og 17.000 kr. netto. Af disse satte hun 10.000 kr. over på en budgetkonto til brug for betaling af løbende udgifter, og hun "havde herefter 7.000 kr. til at leve for. I 2005 havde hun et hjemmeboende barn. Hun havde ikke mulighed for at forsørge SI. Han søgte job i Danmark, men det lykkedes ham ikke at få et job. Under hans ophold tjente han kun 4-5.000 kr. for nogle artikler, han skrev, og som hun oversatte. Trods hendes opfordringer søgte han ikke om at få et dansk cpr-nummer. Han kunne derfor heller ikke oprette en dansk bankkonto. Han må have haft en hollandsk bankkonto, for han skyldte en bank penge. Han ønskede at etablere sig i Danmark og leve sammen med hende. Tingene var ved at kollapse i Irak, og han indsatte derfor pengene på hendes konto. Under deres samliv beskyldte han ikke hende for at have stjålet af hans penge. Hun havde kend­skab til, at han havde gæld i Holland. Ved indsættelsen af pengene rettede hun henvendelse til først Danske Bank og derefter til Nationalbanken, hvor hun fik oplyst, at der ville komme en blanket, hvis det var nødvendigt. Hun rettede derfor ikke henvendelse til SKAT. Det var jo også SIs penge og ikke hendes, og det var derfor i givet fald ham, der skulle beskattes af pengene.

Pengene til udbetalingen på lejligheden i København blev taget fra hendes konto, hvor hans penge også stod. Da SI ikke havde et cpr-nummer, kunne han ikke stå på skødet. Da han forlod landet i marts 2006, fik han halvdelen af udbetalingen tilbage, idet hun gav ham fuldmagt til at hæve 8.000 euro, og det var han tilfreds med på det tidspunkt. På det tids punkt havde han ikke kreditkort.

De flyttede sammen kort tid efter, at de havde mødt hinanden, dels på grund af krigen i Irak, dels fordi de troede på deres forhold. Han satte pengene ind på hendes konto, fordi han ville gifte sig med hende, og han ville forsørge sig selv, hvilket er helt naturligt for en arabisk mand.

Hun har solgt lejligheden i København i 2015 eller 2016.

LJ har forklaret, at han har været ansat i kriminalpolitiet i Sønderborg. I dag driver han selvstændig virksomhed som sikringskonsulent. Han kendte A som forsvarsadvokat. En dag fortalte hun ham, at hun havde mødt sin drømmemand i Paris. Hun sagde, at han havde bedt hende om at hjælpe sig med at få nogle penge ud af Irak.

I forbindelse med, at samlivet mellem A og SI ophørte, fortalte A ham, at de penge, SI havde haft med til Danmark, skulle bruges til fælles husholdning. Efterfølgende ringede SI fra Holland til vidnet og sagde, at han ville indgive politianmeldelse mod A for at have stjålet hans penge. Vidnet henviste ham til at kontakte en advokat og indgive anmeldelse ad den vej. SI kom ikke med detaljer.

Procedure

Appellanten har for landsretten frafaldet anbringendet om ugyldighed på grund af manglende begrundelse i SKATs afgørelse.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har pro cederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har ikke alene ved sin forklaring, der ikke.er bestyrket af objektive kendsgerninger, bevist, at de 110.000 USD, der blev indsat på hendes konto, var beskattede midler, og at hun af den grund ikke skal beskattes af beløbet.

Det lægges til grund, at beløbene ikke blev indbetalt af SI, men af MM og MS. Pengene blev indbetalt på en bankkonto tilhørende A, der i 2005 arbejdede/som advokat, og det er ikke markeret, at pengene ikke skulle tilhøre hende, ligesom pengene heller ikke har været adskilt fra hendes formue. Endvidere var det i betalingsoplysningerne anført, at beløbet på 50.000 USD den 29. marts 2005 var logistic fees, og at beløbet på 60.000 USD den 8. april 2005 var legal fees b/o LI. Det fremgår endvidere af e-mail af 2. december 2014 fra SI, at det var A, der foreslog, at han skulle skrive, at pengene var betaling for en sag, som han havde hos ONs kontor, hvor A arbejdede.

Det fremgår endvidere af sagen, at der den 29. marts 2005 samme dag som indsætningen på 50.000 USD blev hævet 100.000 kr., som blev indsat på As boligkredit, og den 11. april 2005 tre dage efter indsætningen af de 60.000 USD blev der hævet 475.000 kr., som blev indsat på As opsparing.

Under disse omstændigheder har A ikke alene ved de afgivne forklaringer, som ikke er støttet af objektive kendsgerninger, heller ikke efter bevisførelsen for landsretten godtgjort, at de modtagne beløb ikke tilhørte hende, og beløbene skal derfor efter statsskattelovens § 4 medregnes til hendes skattepligtige indkomst, dog med fradrag af 8.000 euro, svarende til 60.688 kr., som SKAT har anerkendt kan udgå. Den omstændighed, at statsadvokaten har indstillet efterforskningen i anledning af SI anmeldelse af A for tyveri af hans penge, kan ikke føre til et andet resultat.

Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at SI har hævet eller brugt nogle af pengene med den virkning, at A ikke skulle være skattepligtig af beløbene.

A har således udeholdt indkomst, der var skattepligtig for indkomståret 2005. Under henvisning til beløbenes størrelse, og at efter betalingsoplysningerne vedrørte fees, må det tilregnes A som i hvert fald groft uagtsomt, at SKATs oprindelige ansættelse blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det tiltrædes derfor, at betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomståret 2005 har været opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Den omstændighed, at A efter sin forklaring måtte have kontaktet Danske Bank og Nationalbanken kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. til udgifter til advokat­ bistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.