Klagen skyldes, at skattemyndighederne ikke har godkendt fremførsel af underskud fra klagerens afdøde ægtefælle.

Skatteankenævnet har nedsat fremførsel af underskud fra klagerens afdøde ægtefælle til 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens ægtefælle døde den 3. februar 2002.

Det fremgår af statusoversigt af 5. juli 2002, at boet var insolvent, idet aktiver og gældsposter er opgjort som følger:

Dividenden til usikret gæld var i statusopgørelse anslået til 1,121 %.

Ved brev af 13. august 2002 forespurgte bobestyren på vegne af klageren, om ToldSkat ville overdrage sin fordring på afdøde til klageren mod betaling af 2 % af ToldSkats tilgodehavende, svarende til 2 % af 236.306 kr. eller 4.726,12 kr. Forespørgslen var begrundet i, at klageren var interesseret i en afslutning af boet med henblik på at hensidde i uskiftet bo.  Klagerens tilbud forudsatte, at alle berørte kreditorer accepterede, at boet afsluttedes på denne måde. ToldSkat meddelte i brev af 15. august 2002, at man kunne tiltræde den foreslåede afslutning af boet under forudsætning af, at alle berørte kreditorer accepterede dette. Bobestyren oplyste den 6. november 2002, at samtlige kreditorer havde tiltrådt den foreslåede ordning. Der var vedlagt en check på 2 % af tilgodehavendet, og kreditorerne skulle samtidig underskrive og returnere en transporterklæring. Det fremgår af transporterklæringen, at ToldSkat transporterede sine anmeldte tilgodehavender i det insolvente bo til afdødes 2 børn. Transporterklæringen blev underskrevet og returneret til bobestyren den 8. november 2002.

De 2 øvrige kreditorer havde ved underskrivelsen transporteret deres fordringer til afdødes børn.

Skifteretten afsluttede den 7. februar 2003 bobehandlingen af dødsboet. Det fremgår af rettens behandling, at da der var tilvejebragt en ordning for afdødes gæld, således at boet nu måtte betragtes som solvent, imødekom skifteretten den udleverede begæring af boet til hensidden i uskiftet bo.

I den endelige boopgørelse er der fragået udgift til betaling af de 2 % dividende.

Skatteforvaltningen har gjort gældende, at boet efter afdøde ifølge oplysninger fra skifteretten blev udlagt til klageren til hensidden i uskiftet bo. Klageren indtrådte derfor i afdødes stilling i relation til gæld og underskud til fremførsel, jf. dødsboskattelovens § 59, stk. 1, nr. 5. Da gælden imidlertid efter ansøgning fra klageren er nedsat med 3.413.310 kr. ved en samlet frivillig akkord, vil der ikke være underskud at fremføre. Der er henvist til ligningsvejledningens afsnit E.L.2.2. om begrænsning i retten til af fremføre underskud og personskattelovens § 13, stk. 1-5.

Forvaltningen har herefter bemærket, at regionen ifølge indberettet materiale fra ToldSkat accepterede aftalen med klageren ved brev af 15. august 2002 under forudsætning af, at alle berørte kreditorer accepterede dette. Accepten blev givet med udgangspunkt i klagerens økonomiske situation og ikke i børnenes.

Det fremgår af advokatens brev af 6. november 2002 til ToldSkat, at samtlige kreditorer tiltrådte ordningen i henhold til brev af 13. november 2002, som var i klagerens navn. Der er således ikke sket et debitorskifte inden der skete faktisk betaling, hvorfor underskudsfremførsel fra afdøde ikke kan godkendes.

Skatteankenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at boet efter afdøde var insolvent, jf. cirkulæreskrivelse af 5. juli 2002, og derfor som udgangspunkt skal behandles efter reglerne i konkursskattelovens kapitel 3 A.

Det er ankenævnets opfattelse, at såfremt boet var afsluttet efter reglerne for insolvente boer, ville skattemæssigt underskud fra afdøde kunne fremføres til fradrag i indkomst hos længstlevende, jf. konkursskattelovens § 13 F, stk. 3.

Nærværende bo er imidlertid afsluttet som et solvent bo ved at der blev indgået en samlet ordning med kreditorerne mod betaling af 2 % af restgælden til ToldSkat og de to øvrige kreditorer. En afslutning af boet efter reglerne for solvente boer forudsætter ifølge ankenævnet, at boet har opnået en ordning med kreditorerne.

Ankenævnet har herefter gjort gældende, at en sådan ordning anses at være i stand efter tilbud fra klageren, jf. brev af 13. august 2002 til kreditorerne. Tilbuddet blev accepteret af kreditorerne under forudsætning af, at samtlige kreditorer tiltrådte ordningen, hvilket skete den 6. november 2002. Det er herefter ankenævnets opfattelse, at der er indgået en endelig aftale om gældseftergivelse på dette tidspunkt. – At aftalen blev indgået med klageren bestyrkes endvidere af, at der i boopgørelsen er fragået udgift til dividende på 2 % til de omhandlede kreditorer.

Det forhold, at fordringerne blev overdraget ved transport til børnene anses ifølge ankenævnet ikke at kunne medføre et andet resultat, idet boet - såfremt det lægges til grund, at der på overdragelsestidspunktet ikke var opnået en ordning med de oprindelige kreditorer - fortsat på dette tidspunkt ville være insolvent. Boet ville derfor ikke kunne behandles efter reglerne for solvent boer, før der var indgået en samlet ordning, nu med børnene som kreditorer.

Ankenævnet har herefter anført, at da klageren i medfør af § 58, stk. 1, nr. 1, i dødsboskatteloven indtrådte i afdødes skattemæssige stilling, succederedes der i underskud efter dødsboskattelovens § 59, stk. 5. Det medfører ifølge ankenævnet, at underskuddet kan overføres til fradrag i den efterlevendes indkomst efter de regler, der ville have været gældende for afdøde. Da der imidlertid er opnået en gældsnedsættelse på 3.413.310 kr. ved en samlet ordning, vil der ikke være noget underskud til fremførsel, jf. personskattelovens § 13 a.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til underskudsfremførsel fra sin afdøde ægtefælle.

Advokaten har til støtte for påstanden særligt gjort gældende:

”…

• Der er ikke opnået nogen gældseftergivelse for afdøde.
• Afdødes bo er som følge heraf insolvent og der eksisterer ikke nogen regel, som afskærer den efterlevende ægtefælle fra at sidde i uskiftet bo blot fordi førstafdøde er insolvent. Når enken sidder i uskiftet bo er der ingen tvivl om, at hun er berettiget til at fremføre afdødes underskud.
• Det beror på en misforståelse når Fællesankenævnet påberåber sig indholdet af boopgørelsen. I uskiftede boer skal der ikke indleveres boopgørelse til myndighederne og eventuelle opgørelser er derfor kun til internt brug.

…”

Skifteretten afsluttede den 7. februar 2003 bobehandlingen af dødsboet efter klagerens afdøde ægtefælle ved at imødekomme klagerens begæring om at hensidde i uskiftet bo i medfør af dødsboskiftelovens § 24, idet der var tilvejebragt en ordning for afdødes gæld, således at dødsboet nu måtte betragtes som solvent.

Det fremgår af dødsboskattelovens § 59, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000), at klageren ved sin hensidden i uskiftet bo indtrådte i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der tilhørte afdøde. Underskud i den afdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret og for dødsåret kan ifølge dødsboskattelovens § 59, stk. 5, overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for afdøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at dødsboet efter anmodning fra klageren indgik en aftale om en samlet ordning med kreditorerne om nedsættelse af afdødes gæld, hvorved kreditorerne alene fik 2 % af deres tilgodehavende dækket. Gældsnedsættelsen var accepteret af alle parter forinden skifterettens afsluttende bobehandling den 7. februar 2003, hvor det blev meddelt, at klageren var berettiget til at hensidde i uskiftet bo.

Det fremgår af personskattelovens regler om underskudsfremførsel, at fradragsberettiget uudnyttet underskud nedsættes i det omfang personen opnår gældsnedsættelse. Underskuddet nedsættes med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1, (lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000).

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at der ikke er noget underskud fra afdøde til fremførsel i klagerens skattepligtige indkomst. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.