Baggrund og problemstilling

En række indsamlingsorganisationer i Danmark har i de seneste år haft fokus på madspild og iværksat en række initiativer af varierende karakter med henblik på at indsamle og nyttiggøre overskudsfødevarer.

Når en virksomhed har fratrukket momsen af sine indkøb af fødevarer til videresalg, skal der betales udtagningsmoms, hvis varen foræres væk. Det betyder, at hvis en virksomhed vil forære fødevarer væk, som har kostet 1.000 kr. inkl. moms, koster det virksomheden 200 kr. i udtagningsmoms - også selv om varerne ikke længere er 1.000 kr. værd.

Spørgsmålet er derfor, om udlevering af overskudsfødevarer mod betaling af et (symbolsk) vederlag er omfattet af momslovens regler om betaling af udtagningsmoms.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Momslovens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering."

Momslovens § 27, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varen eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betalingen helt eller delvis sted, inden leveringen finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."

Momslovens § 28, stk. 1, har følgende ordlyd:

"For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri ikke indbefattet værdien af den afgiftspligtige persons eget arbejde og afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1. Har virksomheden selv indført varen fra steder uden for EU, anses en i overensstemmelse med reglerne i § 32, stk. 1, fastsat værdi som indkøbsprisen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale."

SKATs opfattelse

Det er SKATs opfattelse, at fødevareproducenter, fødevaregrossister og supermarkeder m.fl., som udleverer overskudsvarer til indsamlingsorganisationer mod en enhedspris, f.eks. pr. kg/ton fødevarer, kan anvende denne pris som momsgrundlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, og § 27, stk. 1, dvs. at der skal betales salgsmoms af den pris, som varerne faktisk sælges for.

Udlevering af overskudsfødevarer mod betaling af et vederlag er således ikke omfattet af momslovens regler om udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 1, og § 28, stk. 1. Det gælder efter SKATs opfattelse, uanset at prisen for de omhandlede overskudsvarer udgør et mindre (symbolsk) beløb i forhold til normalværdien af tilsvarende kurante fødevarer.

SKAT lægger vægt på, at der er tale om varer, som for producenterne m.fl. udgør "overskudsvarer", dvs. varer, som virksomheden normalt ville destruere, og hvorved varerne udgør en negativ værdi for virksomheden.

Eksempel:

Folkekirkens Nødhjælp etablerer i slutningen af 2015 "WeFood", der er Danmarks første butik med overskudsmad. Organisationens formål med butikken er at forhindre madspild i Danmark, og at skabe overskud til organisationens humanitære arbejde.

Overskudsfødevarerne vil blive solgt af organisationen til priser, der gennemsnitligt udgør ca. 50-70 procent af prisen for kurante fødevarer i detailhandelsleddet.

Overskudsfødevarerne leveres til organisationen af fødevareproducenter, fødevaregrossister og supermarkeder m.fl. Der er tale om varer, som for producenterne m.fl. udgør "overskudsvarer", dvs. varer, som virksomheden normalt vil skulle destruere, og hvorved varerne udgør en negativ værdi for virksomheden.

Efter SKATs opfattelse kan fødevareproducenter, fødevaregrossister og supermarkeder m.fl. sælge deres overskudsfødevarer til Folkekirkens Nødhjælp for en symbolsk enhedspris per kg/ton fødevarer, og betale salgsmoms af den pris, som varerne faktisk sælges for.

Ophævelse

Styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2016-1. Herefter er styresignalet bortfaldet.