Østre Landsrets kendelse af 9. april 2015, nr. B-677-15 og B-678-15

Parter

B-677-15

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

mod

A
(advokat René Bjerre)

og

B-678-15

A
(advokat René Bjerre)

mod

SKAT
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Katja Høegh, Linde Jensen og Peter Mørk Thomsen, førstnævnte som rettens formand

..............................................................

Byrettens kendelse af 27. februar 2015, nr. BS 150-1083/2014

 

Parter 

A

mod

SKAT

Ingen var indkaldt eller mødt.

Det tidligere fremlagte var til stede. Endvidere fremlagdes rekvirentens mail af 16. februar 2015 med revideret syns- og skønstema og SKAT mail af 18. februar 2015.

Påstande og parternes synspunkter

I forbindelse med en skattesag, der er verserende hos Landsskatteretten mod A, rekvirenten, vedrørende maskeret udlodning af fast ejendom, har rekvirenten anmodet om isoleret bevisoptagelse med henblik på en skønsmands vurdering af, hvorvidt nogle årsrapporter er udarbejdet i overensstemmelse med danske og internationale regnskabsstandarder.

Regnskaberne, der indeholder en blank revisorpåtegning, udgør SKATs grundlag for en gennemført forhøjelse af rekvirentens skatteansættelser.

SKAT har således lagt til grund, at ejendommen beliggende ...1, i 2006 er overdraget fra H1 Erhverv ApS til H2 Invest K/S, der ejes af rekvirenten, og at ejendommen beliggende ...2, ligeledes i 2006 er overdraget fra H3 ApS til H2 Invest K/S.

Rekvirenten har bestridt, at der er sket overdragelse af ejendommen og har anført, at årsrapporterne ikke er udarbejdet i overensstemmelse med sædvanlig god regnskabsskik, blandt andet fordi der ikke har foreligget nogen dokumentation for salget af ejendommene, da årsrapporterne blev udarbejdet.

Rekvirenten har ikke bestridt, at der er aflagt årsrapporter, der er påtegnet af en statsautoriseret revisor, og at den retlige vurdering udøves af Landsskatteretten.

Rekvirenten har i den forbindelse anført, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at resultatet af den påtænkte skønsforretning kan have betydning for Landsskatterettens vurdering af årsrapporternes bevisværdi.

Rekvirenten har bestridt, at det er mere hensigtsmæssigt, at svar indhentes hos Danske Revisorers responsumudvalg.

SKAT har påstået begæringen om isoleret bevisoptagelse afvist, subsidiært afvisning og henvisning til indhentelse af udtalelse fra relevant brancheorganisation og mest subsidiært, at de foreslåede spørgsmål omformuleres, da de reelt efterspørger en juridisk fortolkning af årsregnskabsloven.

SKAT har blandt andet anført, at det er klageinstansen, der skal foretage vurderingen af sagens juridiske forhold, og at der ikke til en skønsmand kan stilles spørgsmål, der direkte eller indirekte medfører, at skønsmanden bliver anmodet om at komme med en vurdering af sagens juridiske forhold.

SKAT har i denne forbindelse gjort gældende, at skønsmanden ved det begærede syn og skøn enten direkte eller i hvert fald indirekte kommer til at tage stilling til sagens juridiske forhold om, hvorvidt de i regnskaberne indeholdte oplysninger om ejendomsoverdragelserne er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og dermed om de kan anvendes i den bagvedliggende administrative klagesag.

SKAT har videre gjort gældende, at selvom der tillades spurgt, om ejendomsoverdragelserne er oplyst efter danske og internationale regnskabsstandarder, vil der under alle omstændigheder være aflagt et fuldt ud lovligt og gyldigt årsregnskab efter årsregnskabsloven til brug for skatteansættelserne. Uanset hvad et syn og skøn måtte komme frem til, vil det aflagte årsregnskab altid skulle anvendes ved skatteansættelsen navnlig, når det, som det er tilfældet i denne sag, er påtegnet af en statsautoriseret revisor, der i kraft heraf indestår for rigtigheden af årsregnskabet. I den forbindelse kan det ikke tillægges nogen betydning, hvad der senere er forklaret af den statsautoriserede revisor. Der vil fortsat være aflagt og påtegnet et årsregnskab, der bliver lagt til grund ved skatteansættelsen. Hvis et syn og skøn bliver tilladt, vil det derfor kunne blive muligt, at korrekt aflagte regnskaber til skatteansættelsen ville kunne tilsidesættes. Dette vil give en uoverskuelig retsstilling, da der i så tilfælde ikke længere vil kunne fæstnes tillid til, at når en statsautoriset revisor har påtegnet et regnskab, er oplysningerne i regnskabet også rigtige og vil kunne anvendes ved skatteansættelsen.

Et syn og skøn som begæret er under alle omstændigheder overflødig bevisførelse, der bør afskæres efter retsplejelovens § 341.

Til støtte for den subsidiære påstand har SKAT gjort gældende, at svaret, som rekvirenten søger efter, mere hensigtsmæssigt kan indhentes ved forelæggelse for den relevante brancheorganisation, f.eks. hos responsumudvalget hos FSR - Danske Revisorer.

Til støtte for den mest subsidiære påstand har SKAT gjort gældende, at de foreslåede spørgsmål skal omformuleres, da de direkte eller indirekte medfører, at der efterspørges en juridisk fortolkning af årsregnskabsloven.

Af sagen fremgår, at Skatteankestyrelsen ved brev af 23. oktober 2014 har givet rekvirenten afslag på fuld omkostningsgodtgørelse til udgifterne til afholdelse af syn og skøn, idet:

"...

Skatteankestyrelsen mener foreløbig, at et syn og skøn ikke kan tilføre sagen nye væsentlige oplysninger. Derfor vil vi ikke på nuværende tidspunkt give tilsagn om, at alle udgifter til syn og skøn bliver dækket fuldt ud efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. Vi har lagt vægt på, at vurderingen af validiteten af regnskaberne til brug for den skattemæssige bedømmelse af sagen vil bero på en retlig vurdering, der henhører under Landsskatteretten.

..."

Ved telefonmøder henholdsvis den 20. oktober 2014 og 29. januar 2015 har retten tilkendegivet, at rammerne for en skønsforretning kan godkendes med henblik på en skønsmands vurdering af, om årsrapporterne er udarbejdet i overensstemmelse med danske og internationale regnskabsstandarder.

Rekvirentens spørgsmål var dog ikke tilstrækkeligt konkretiserede, hvorfor rekvirenten ved mail af 16. februar 2015 har fremsendt et nyt skønstema med 11 spørgsmål.

SKAT har ved mail af 18. februar 2015 fastholdt sin påstand om afvisning af begæringen om syn og skøn.

Rettens begrundelse og afgørelse  

Kendelse

Retten finder ikke, at det på forhånd kan udelukkes, at resultatet af den påtænkte skønsforretning kan have betydning for Landsskatterettens afgørelse, idet bemærkes, at den bevismæssige værdi af skønsforretningen er op til Landsskatteretten at vurdere.

For så vidt angår spørgsmål 1, 2, 5, 8 og 9, tillades de stillet som begæret af rekvirenten, idet skønsmanden anmodes om at vurdere, hvorvidt regnskaberne under konkrete omstændigheder er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, danske og internationale regnskabsvejledninger, hvad revisionspåtegningerne er udtryk for, og hvorvidt regnskaberne under konkrete oplyste omstændigheder burde have haft påtegninger.

Derimod ses spørgsmålene 3, 4, 6, 7, 10 og 11 efter rettens opfattelse for bredt formuleret, idet det blot overlades til skønsmanden at gennemse og konkludere på diverse bilag, herunder 45 siders forklaringer afgivet i Byretten fra personer involveret i bogføringen og regnskabsudarbejdelse i de omhandlede selskaber. For så vidt angår spørgsmål 3 og 4 bemærkes endvidere, at disse indeholder en begæring om bevisbedømmelse om overdragelse af ejendommene, som det er op til Landsskatteretten at vurdere.

T h i   b e s t e m m e s 

Det tillades rekvirenten, A, at stille spørgsmål 1, 2, 5, 8 og 9, i spørgetemaet, der er fremsendt den 16. februar 2015, til en skønsmand.

Sagen udsat til den 6. marts 2015 til parternes oplysning om, hvorvidt der er enighed om, at FSR - danske revisorer skal anmodes om at pege på 2 egnede revisorer og SKATs eventuelle supplerende spørgsmål.

..........................................................................

Østre Landsrets kendelse af 9. april 2015, nr. B-677-15 og B-678-15

I sag B-677-15 fremlagdes kæreskrift af 13. marts 2015, hvorved SKAT har kæret Byrettens kendelse af 27. februar 2015 (BS 150-1083/2014) om at udmelde syn og skøn (isoleret bevisoptagelse) som begæret af A og tillade spørgsmål 1, 2, 5, 8 og 9 i hans spørgetema af 16. februar 2015 stillet til en skønsmand. SKAT har principalt påstået, at begæringen om optagelse af syn og skøn ikke tages til følge og har subsidiært i forhold til A´s kære påstået stadfæstelse.

I sag B-678-15 fremlagdes kæreskrift af 12. marts 2015, hvorved A har kæret Byrettens kendelse med påstand om, at det tillades ham at stille spørgsmål 3, 4, 6, 7, 10 og 11 i spørgetemaet af 16. februar 2015, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Byretten.

Sagens baggrund 

Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 18. marts 2015, udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse og kæresvarskrift af 27. marts 2015 fra A.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Sagen for Landsskatteretten drejer sig blandt andet om, hvorvidt tre ejendomme, som tilhørte tre anpartsselskaber, der var kontrolleret af A, er overdraget til et andet selskab H2 Invest K/S, hvori A var eneste kommanditist, til underpriser, og om der herved er sket udlodning af i alt 88,85 mio. kr. til A. For to af ejendommenes vedkommende bestrider A, at ejendommene er overdraget til kommanditselskabet, og han gør subsidiært gældende, at handlerne er hævet. For den tredje ejendoms vedkommende er det hans synspunkt, at værdiforskellen og dermed udlodningen er mindre end antaget af SKAT.

Der har efter det oplyste tidligere været foretaget syn og skøn ved Byretten om ejendommenes værdi. I den forbindelse gav Landskatteretten forud herfor i et brev af 1. oktober 2012 tilsagn om fuld omkostningsdækning, idet Landsskatteretten var enig i, at syn og skøn kunne tilføre sagen nye væsentlige oplysninger.

Ved brev af 23. oktober 2014 meddelte Skatteankestyrelsen A afslag på fuld omkostningsdækning til det syn og skøn, som kæresagen vedrører, med følgende begrundelse:

"...

Skatteankestyrelsen mener foreløbig, at et syn og skøn ikke kan tilføre sagen nye væsentlige oplysninger. Derfor vil vi ikke på nuværende tidspunkt give tilsagn om, at alle udgifter til syn og skøn bliver dækket fuld ud efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. Vi har lagt vægt på, at vurderingen af validiteten af regnskaberne til brug for den skattemæssige bedømmelse af sagen vil bero på en retlig vurdering, der henhører under Landsskatteretten.

..."

A´s spørgetema af 16. februar 2015 drejer sig om regnskaberne for de to anpartsselskaber, der har overdraget de to ejendomme, og skal tjene til at belyse hans indsigelse om, at ejendommene reelt ikke er overdraget til kommanditselskabet. Temaet angives overordnet at være, om regnskaberne "er udarbejdet i overensstemmelse med og lever op til danske og internationale regnskabsstandarder". I spørgsmål 3 og 4 anmodes skønsmanden om, på grundlag af de bilag der sendes til skønsmanden (regnskabsmateriale), at oplyse, hvorvidt bogføringen i de to selskaber giver grundlag for at konstatere, at de to ejendomme er overdraget til kommanditselskabet pr. 31. december 2006. Spørgsmål 5 drejer sig om, hvorvidt skønsmanden - under nogle givne forudsætninger - vurderer, om revisor burde have taget forbehold i relation til ejendomsoverdragelserne. Visse af spørgsmålene - blandt andet spørgsmål 1 - drejer sig om blandt andet betydningen af revisors påtegning i relation til opfyldelsen af forskellige revisionsmæssige krav, og der er således tale om spørgsmål af regnskabsteknisk karakter.

Parternes synspunkter

SKAT har til støtte for den principale påstand sammenfattende gjort gældende, at skønstemaet som helhed vedrører en retlig vurdering, som det tilkommer Landsskatteretten at foretage. Det begærede syn og skøn vil ikke tilføre sagen noget nyt, endsige noget væsentligt nyt, og det er derfor uden betydning for sagen. Spørgsmålene vedrører en abstrakt besvarelse af, hvordan regnskabsreglerne skal forstås og udmøntes under nogle nærmere angivne forudsætninger. En eventuel besvarelse bør derfor i givet fald indhentes ved en sagkyndig erklæring og ikke ved syn og skøn. SKAT har nærmere anført blandt andet, at det allerede i den afgørelse fra SKAT, som er indbragt for Landsskatteretten, er forudsat, at bogførings- og regnskabsmaterialet fra de to anpartsselskaber og H2 Invest K/S har været mangelfuldt. Der er således ikke uenighed om dette faktiske forhold. Det afgørende er ikke, om bogførings- og regnskabsmaterialet er mangelfuldt, men hvilken konsekvens dette skal have, hvilket er en retlig vurdering, som det tilkommer Landsskatteretten at foretage. Det er derfor uden betydning at få fastslået, om regnskaberne er "fyldestgørende i forhold til årsregnskabsloven og internationale regnskabsstandarder". Det er i øvrigt SKATs standpunkt, at regnskaberne, som er påtegnet af revisor og underskrevet af A med erklæring om, at de er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, uanset manglerne kan danne grundlag for en skattemæssig ansættelse.

SKAT har vedrørende den subsidiære påstand henvist til det, som byretten har anført.

A har overordnet gjort gældende, at det ikke kan udelukkes, at alle spørgsmålene i spørgetemaet af 16. februar 2015 har relevans for Landsskatterettens efterfølgende prøvelse og afgørelse af den verserende skattesag, ligesom spørgsmålene er konkrete og egnede til at blive besvaret af en skønsmand. A har vedrørende hvert af de spørgsmål, som byretten ikke har tilladt stillet, nærmere begrundet, hvorfor spørgsmålene bør tillades stillet. Om spørgsmålene 3 og 4 er det blandt andet anført, at det ikke bestrides, at spørgsmålet om, hvorvidt de to ejendomme reelt er overdraget, er en del af problemstillingen for Landsskatteretten, men at den vurdering, som skønsmanden anmodes om at foretage, alene er en regnskabsmæssig vurdering. Skønsmandens vurdering vil herunder alene angå bogføringen og relationen mellem den og årsrapporten.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter votering afsagdes kendelse.

Landsskatterettens sekretariat, Skatteankestyrelsen, har nægtet A fuld omkostningsdækning under henvisning til, at vurderingen af validiteten af regnskaberne til brug for den skattemæssige bedømmelse af sagen vil bero på en retlig vurdering, der henhører under Landsskatteretten.

Efter indholdet af spørgetemaet og det, som A har anført, er formålet med det ønskede syn og skøn reelt at opnå en bedømmelse af, om ejendommene er overdraget. Dette er et retligt spørgsmål, som det tilkommer Landskatteretten at afgøre. Dette gælder, uanset at A´s spørgsmål er formuleret sådan, at der spørges til en regnskabsmæssig bedømmelse af overdragelserne.

Efter det oplyste bestrider SKAT ikke, at bogførings- og regnskabsmaterialet for de to anpartsselskabet og kommanditselskabet har været mangelfuldt, og at regnskaberne ikke opfylder kravene i årsregnskabsloven og internationale regnskabsstandarder.

De spørgsmål, byretten har tilladt stillet, og som synes at kunne belyse, hvorvidt regnskabsmaterialet opfylder kravene i årsregnskabsloven og internationale regnskabsstandarder, kan, henset til den faktiske enighed om, at regnskabsmaterialet og regnskaberne ikke har været fyldestgørende, heller ikke anses for at være af betydning for Landskatterettens afgørelse.

Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at A´s begæring om syn og skøn ikke tages til følge.

T h i   b e s t e m m e s

Byrettens kendelse ændres, således at A´s begæring om syn og skøn tages ikke til følge.

A skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.000 kr. til SKAT.

Kæreafgiften i sag B-677-15 tilbagebetales til SKAT.