Skatterådet afgav den 22. oktober 2013 (SKM2013.784.SR) bindende svar på nedenstående spørgsmål. SKAT indstiller, at svaret på spørgsmålet ændres.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at silomontagen ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, idet opgaven må anses for at være udskilt til selvstændige kontraktspartere?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers virksomhed omfatter salg af produktionsanlæg i Danmark og udlandet. Virksomheden beskæftiger medarbejdere fordelt på funktionerne salg, projektering, administration, lager og service. I forbindelse med den gennemførte ændring i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, om arbejdsudleje, vil spørger gerne sikre sig, at de aftaler som selskabet indgår med udenlandske underleverandører i forbindelse med montering af produktionsanlæg, ikke er omfattet af arbejdsudlejereglerne.

Spørger sælger en samlet pakke til kunderne, der udover produktionsanlæg omfatter selve projekteringen og montagen. Spørger har ikke siden 2006 anvendt egne medarbejdere til selve montagen. Virksomheden har udelukkende fået montagen udført på entreprisekontrakt af en dansk virksomhed og af 3 udenlandske virksomheder. En udenlandsk virksomhed er fravalgt på grund af kvalitetsproblemer, mens ejerskifte har bevirket, at den danske virksomhed og ét af de udenlandske virksomheder er blevet til en udenlandsk virksomhed.

For sæsonen 2013 anvendes således et engelsk montagehold, som spørger har anvendt siden 2006 samt 7-8 hold fra en anden udenlandsk virksomhed. Et montagehold består typisk af 4 til 10 personer. Montage-holdene forestår opstilling og klargøring af produktionsanlæggene i Danmark og udlandet.

Spørger har outsourcet montage af produktionsanlæggene, idet der er tale om et sæsonarbejde. Det første montagehold opstarter ca. den 1. marts, og alle holdene er typisk fuldt beskæftiget i juni og juli, hvorefter et hold afslutter ca. den 31. august.  Såfremt opgaven ikke var outsourcet, ville spørger få en for lav kapacitetsudnyttelse, og montagen ville derfor blive økonomisk ufordelagtig for selskabet.

Selve montagen af produktionsanlægget er et specialarbejde, der forudsætter, at der på hvert montagehold er minimum 2 personer, der tidligere har foretaget samling og opstilling af denne type produktionsanlæg.

Montagen vil normalt fremgå af en separat linje i ordrebekræftelsen, således at kunden specifikt kan se, hvad montagen udgør i kr. i forhold til de øvrige leverancer, der indgår i et projekt.

Afregningen af montageholdene sker i henhold til entreprisekontrakten. Spørger betaler en fast pris pr. produktionsanlæg. Det er derfor montage-holdet, der bærer risikoen for dårligt vejr, som f.eks. meget blæst, der umuliggør opstilling af en silo, og dermed vil kunne forlænge montageopgaven. Underleverandøren bærer den fulde risiko, og spørger er ikke berettiget til at kommentere underleverandørens håndtering af vejrforholdene. Det er selvfølgelig spørgers ansvar, at planlægge med en standardtid for byggeriet af et produktionsanlæg, men hvis tiden forlænges, må spørger indhente tiden på anden vis.

Spørger orienterer underleverandøren/montageholdet om, hvor produktionsanlæggene skal opstilles, og i hvilket tidsrum montagen skal udføres. Underleverandøren planlægger herefter bemanding og forestår montering og opsætning. Underleverandøren afholder i forbindelse hermed alle udgifter vedrørende montagen, herunder forplejning, logi, værktøj, biler, trailer, sikkerhedsudstyr mv. Spørger ejer således ikke i dag det nødvendige special-værktøj til brug for montagen.

I forbindelse med den endelige levering af produktionsanlæg foretager spørger en afleveringsforretning sammen med kunden. I forbindelse hermed hæfter underleverandøren for eventuelle fejl og mangler overfor spørger, som følge af montagearbejdet og forestår udbedring heraf.

En montage kan efter spørgers opfattelse sammenlignes med selskabets leveringer af produktionsanlæg i Danmark, der også er udliciteret, idet denne foretages af en vognmand. Spørger har på grund af lav kapacitetsudnyttelse, valgt ikke af have egen trækker med kran og sættevogn.  Tidsrummet for levering af produktionsanlæg er sammenfaldende med tidsrummet for anvendelsen af montageholdene.

Montageholdene har alene kompetence til opstilling af produktionsanlæg. Såfremt en kunde også ønsker montage af transportanlæg (conveyor systems) anvendes anden underleverandør til denne opgave, da der er tale om 2 meget forskellige opgaver.

Montagekontrakt

Spørger (A) har vedlagt kontrakt med et udenlandsk montagefirma (B). Af kontrakten følger følgende forhold (uddrag):

"Type and quality of the assembly work

B plans the amount that can be assembled and carries out the assembly of the different projects. The assembly does not include any instruction or participation from A. B holds all expenses for tools, cars, accommodation and any necessary helping material.

B is responsible for carrying out the assembly technically correct and is responsible for training his staff to get the necessary knowledge and experience, so the assembly can be made without any mistakes. Therefore, it is the responsibility of B to employ, dismiss and pay his staff according to the quantity, he has accepted to assemble in the above mentioned dates.

A carries out an ongoing quality control of the assembly.

Management etc.

B carries out each single assembly job with the number of employees that B finds necessary in order to ensure the assembly according to the agreement. A has no instruction authority or management right towards B's employees.

B must cover all costs that arise from delayed installation in relation with the agreed number, that must be ready for use to the agreed time. All demands from our customers will be set off against future assignments. This has been agreed since there haven't been any demands with regards to delays. Demands are only valid if B can be held responsible for the delay. This goes for un-experienced manpower, non-working tools and similar, that B alone has at his disposal.

Subcontractors

B is not entitled to use any subcontractors without written approval from A.

Fees

Prices for assembling of silos/grain dryers and repairing upon request.

A supplement for delay costs which are causes by A like missing delivery or waiting time will be added.

A is not entitled to any compensation for rain, storm, frost or similar and is not entitled to compensation with regards to delay that cannot be related to as causes by B.

Assembly of conveyor systems is carried out on the basis of used hours and settled as such.

Payment on the basis of invoice = 8 days net. Settlement of assembly of conveyor system requires a signature from our customer who with his signature approves the uses amount of time, since we are not present during the assembly.

B pays the insurance premium and shows the insurance policy to A. This is done in order for A to be sure that B is ensured sufficiently.

Notification

The parties are engaged to mutually notify each other about any conditions that may impact on the execution of the described assignments in this agreement.

Violation and compensation

B is responsible for the correct assembly of the project. B is responsible for costs causes by any wrong assemblies and is responsible to compensate errors on assembled equipment and material.

B is liable for damages for projects that are delayed due to missing assembly capacity.

B is liable for damages for assembly errors that affect the operation of the machines and B must arrange the repairing on his own account.

Claims for assembly errors must be handed over in writing no later than 1 year from assembly date."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, at skattepligten til Danmark omfatter vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.  Den af spørger udliciterede montageopgave udgør ikke en integreret del af spørgers virksomhed, idet opgaven har været udskilt til underleverandører i de seneste 6 år og dermed kan betragtes som værende outsourcet på permanent basis. 

Udlicitationen er siden 2006 primært udført af de samme virksomheder. Spørger har ingen medarbejdere ansat, der beskæftiger sig med montering af produktionsanlæg og råder ikke længere over det nødvendige værktøj, der skal bruges for at kunne udføre en montering. Spørger vil derfor ikke længere selv kunne udføre monteringen hos kunderne.  På baggrund heraf er det vores vurdering, at montagedelen er tilstrækkeligt udskilt fra spørger, og derfor ikke længere udgør en integreret del af spørgers forretningsområde.    

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at montagearbejdet ikke anses for omfattet af reglerne om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, idet opgaven må anses for at være udskilt til selvstændige kontraktspartere.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 4 og stk. 9, nr. 2

"Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. (...), Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. (...). Vedrører en indkomst som nævnt i 4. pkt. arbejde udført såvel i som uden for Danmark, omfatter skattepligten kun den del, der forholdsmæssigt kan henføres til arbejde udført i Danmark.

(...)

3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i."

4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 10. (...). Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. (...). Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag.

(...)

Stk. 9. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29, når den udbetales af:

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29."

BEK nr. 1035 af 25/10 2005 om forretningsorden for Skatterådet, § 12

"Rådet kan efter almindelige forvaltningsretlige principper, og såfremt eventuelle øvrige betingelser for genoptagelse er opfyldt, genoptage egne afgørelser."

Praksis

SKM2014.799.SR

Skatterådet bekræftede, at personen C driver selvstændig erhvervsvirksomhed med sit enkeltmandsfirma B. C er dermed ikke begrænset skattepligtig af lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 9, nr. 2. Skatterådet lagde til grund, at spørger ikke udøver daglig instruktion over C. Endvidere lagde Skatterådet bl.a. vægt på, at C bærer ansvaret for rettidig aflevering og for fejl og mangler ved murerarbejdet, at arbejdet udføres til en fast pris pr. byggesag, at C har medarbejdere ansat, har flere kunder og har etableret sig i egne lokaler i Polen. Endvidere bekræftede Skatterådet, at der ikke foreligger arbejdsudleje for B's ansatte, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Det gælder også, hvis B ikke medbringer stillads og skurvogne. Efter en samlet vurdering finder Skatterådet, at murerarbejdet er udskilt til selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet lægger vægt på, at B bærer ansvaret og den økonomiske risiko for fejl og mangler ved murerarbejdet, og at B udfører byggesagerne til fast pris. Derudover lægger Skatterådet til grund, at B udøver instruktion, vejledning og kontrol over egne ansatte og beslutter hvilke af sine ansatte murere, der skal deltage i en given byggesag samt har arbejdsgiverbeføjelser i form af beslutning om sanktioner, arbejdstider og ferier. Det forhold, at spørger leverer materialerne fører ikke til et andet resultat, når hvervtager bl.a. bærer et reelt ansvar og løber en reel økonomisk risiko ved udførelsen af arbejde. Endvidere er spørgers køb af materialer i den konkrete sag erhvervsmæssigt begrundet.

Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit C.F.3.1.4.1

"(...) Arbejdsudlejevurderingen (...)

Der foreligger ikke arbejdsudleje blot fordi, at udenlandske virksomheders medarbejdere arbejder inden for en dansk virksomheds forretningsområde. Arbejdet skal være integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde.

I forhold til hidtidig praksis betyder det, at SKAT fremover i højere grad vil anerkende, at virksomheder efter omstændighederne kan bruge underleverandører, herunder inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje.

Det beror på en konkret vurdering, om en udenlandsk medarbejder anses som arbejdsudlejet til en dansk virksomhed, eller om arbejdet udføres af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Arbejdsudlejereglerne bygger på en "substance over form"-vurdering. Det er derfor et spørgsmål om, hvem der ud fra en samlet vurdering må anses for den reelle arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den udenlandske arbejdsgiver formelt opfylder betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser mv., som den udenlandske arbejdsgiver har påtaget sig.

Det er væsentligt at fastslå, om arbejdet er integreret i den danske virksomhed, eller arbejdet ligger uden for det område, som virksomheden beskæftiger sig med, eller på anden måde er udskilt fra virksomheden. Den udenlandske arbejdstager er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når arbejdet

a. ikke er integreret i virksomhedens forretningsområde, eller

b. er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. 

ad a) Ikke integreret i virksomhedens forretningsområde

Karakteren af de tjenesteydelser, der leveres af den udenlandske virksomheds ansatte, er som udgangspunkt afgørende for at fastslå, om der foreligger arbejdsudleje. Det er derfor vigtigt at fastslå, om tjenesteydelserne udgør en integreret del af virksomhedens forretningsaktiviteter-/forretningsområde. Ved den vurdering er det væsentligt at fastslå, om det er den udenlandske eller den danske virksomhed, der bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet. (...)

Får en hovedentreprenørvirksomhed, der har til formål at opføre huse, udført byggearbejde i form af murer-, tømrer og el-arbejdet af underleverandører, vil disse ydelser som udgangspunkt være integrerede i hovedentreprenørens forret-ningsområde.

ad b) Opgaven skal være udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed

Den danske virksomhed skal klart have udskilt og afgrænset den opgave, som leveres af den udenlandske virksomhed. Hvis det ikke er tilfældet, indgår arbej-det som en integreret del af den danske virksomhed, fordi arbejdet ikke har ka-rakter af selvstændig udenlandsk virksomhed. Det er derfor nødvendigt at se på karakteren af den opgave, der løses af de ansatte i den udenlandske virksomhed.

Hvis den udenlandske virksomhed løser opgaver inden for den danske virksom-heds forretningsområde, skal det ud fra skatteretlige principper afgøres, hvilken af virksomhederne opgaven skal anses for integreret i.

Entrepriseretten regulerer parternes forpligtelser over for hinanden, men er ikke i sig selv afgørende for den skatteretlige kvalifikation.

Hvis tjenesteydelserne er leveret i forbindelse med udøvelse af selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, er disse efter omstændighederne ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne. Det er afgørende at se på karakteren af den udenlandske virksomhed i forhold til den danske virksomhed og de tjenesteydelser, der leveres hertil. Afgørelsen af, om tjenesteydelserne er integreret i den danske virksomhed eller ydet i forbindelse med selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, træffes ud fra en konkret vurdering. I den forbindelse er det væsentligt at fastslå, om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Det er derfor vigtigt at kunne afgrænse den udenlandske virksomheds ydelser fra den danske virksomheds ydelser. Kan den udenlandske virksomheds ydelser ikke afgrænses, foreligger der som udgangspunkt ikke udenlandsk selvstændig virksomhed, bl.a. som følge af, at ansvaret for det udførte arbejde ikke selvstændigt kan placeres. Hvis den udenlandske virksomhed bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde, taler dette for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den danske virksomhed bærer som udgangspunkt det primære ansvar over for sin kunde uanset, at arbejdet er udført af en (udenlandsk) underleverandør. Hvis underleverandøren påtager sig et afledet ansvar, og derved forpligter sig til at foretage udbedring af fejl og mangler ved de leverede ydelser, taler dette efter omstændighederne for selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende kan det forhold, at en underleverandør fx stiller byggegaranti og kan pålægges dagbøder ved forsinkelse efter omstændighederne tale for, at arbejdet udføres som selv-stændig erhvervsvirksomhed. (...)

Hvis arten af tjenesteydelserne samt forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko peger i retning af, at den danske virksomhed skal anses som den reelle arbejdsgiver, kan det være relevant at se på nedenstående supplerende kriterier i forhold til at vurdere, om den danske virksomhed skal anses som reel arbejdsgi-ver (arbejdsudleje), eller der er tale om ydelser leveret af en selvstændig er-hvervsvirksomhed. (...)

1. Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?

2. Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?

3. Har den formelle arbejdsgiver direkte afkrævet det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?

4. Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?

5. Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer?

6. Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?

7. Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde?

8. Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier? 

Ingen af de nævnte supplerende kriterier er i sig selv afgørende, og de kan have forskellig betydning i de enkelte situationer. Det bør dog generelt tillægges stor vægt, om den danske virksomhed direkte eller indirekte, fører tilsyn med, leder eller kontrollerer den måde, hvorpå tjenesteydelserne udføres. Endvidere er det som ovenfor anført ikke afgørende, i hvilket omfang de enkelte kriterier formelt er opfyldt til fordel for selvstændig erhvervsvirksomhed, men derimod om kriterierne er opfyldt baseret på de faktiske forhold. I den forbindelse er det afgørende, om de givne forudsætninger for at afgøre, om der foreligger arbejdsudleje, reelt afspejler de faktiske forhold. (...)

Begrundelse for genoptagelse

SKAT har i styresignalet SKM2014.478.SKAT præciseret fortolkningen af arbejdsudlejereglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Af styresignalets afsnit 5 fremgår det, at SKAT vil gennemgå tidligere skatterådsafgørelser med henblik på at fastslå, om afgørelserne ville have fået et andet udfald, hvis disse var truffet efter retningslinjerne i styresignalet. Styresignalet er indarbejdet i Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.F.3.1.4.1.

Begrundelse

Der kan efter omstændighederne foreligge arbejdsudleje, hvis en dansk virksomhed køber arbejdsydelser, der vedrører den danske virksomheds forretningsområde. Det gælder dog ikke, hvis ydelserne efter en konkret vurdering er udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed. Når det skal vurderes, om ydelserne er udskilt til selvstændig erhvervsvirksomhed er det væsentligt, at det udførte arbejde udgør selvstændige ydelser, for hvilke hvervtager bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko.

Peger arten af tjenesteydelserne samt forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko i retning af, at hvervgiver skal anses som den reelle arbejdsgiver, kan det være relevant at se på de supplerende kriterier 1 - 8, der bl.a. er anført i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1. Eksempler vedrørende de supplerende kriterier er ligeledes gengivet i afsnittet.

Det er SKATs opfattelse, at montage af produktionsanlæg som udgangspunkt er en arbejdsopgave, der udgør en integreret del af spørgers virksomhed, da virksomheden sælger en samlet pakke til kunderne, der udover produktionsanlæg omfatter selve projekteringen og montagen. Det er herefter alene et spørgsmål om, hvorvidt opgaven skal anses for udskilt til en selvstændig kontraktspart.

Hvis underentreprenørens ydelser er udskilt fra spørger som selvstændig erhvervsvirksomhed, og spørger dermed ikke kan anses for at være den reelle arbejdsgiver, foreligger der ikke arbejdsudleje som omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Efter det oplyste har spørger ikke siden 2006 anvendt egne medarbejdere til selve montageopgaven. Virksomheden har udelukkende fået montagen udført på entreprisekontrakt af en dansk virksomhed og af 3 udenlandske virksomheder. I 2013 har spørger indtil nu haft 1 montagehold fra et engelsk firma og 8 montagehold fra et andet udenlandsk firma. Montagen udgør således en afgrænset arbejdsopgave i forhold til, hvad spørger beskæftiger sig med.

Ifølge spørger er montageopgaven udskilt fuldt ud til selvstændige virksomheder.

Montagen vil normalt fremgå af en separat linje i ordrebekræftelsen, således at kunden specifikt kan se, hvad montagen udgør i kr. i forhold til de øvrige leverancer, der indgår i et projekt.

Afregningen af montageholdene sker i henhold til entreprisekontrakten. Spørger betaler en fast pris pr. produktionsanlæg. Det er derfor montageholdet, der bærer risikoen for dårligt vejr, som f.eks. meget blæst, der umuliggør opstilling af et anlæg, og dermed vil kunne forlænge montageopgaven. Spørger orienterer underleverandøren/montageholdet om, hvor anlæggene skal opstilles, og i hvilket tidsrum montagen skal udføres. Underleverandøren planlægger herefter bemanding og forestår montering og opsætning. Underleverandøren afholder i forbindelse hermed alle udgifter vedrørende montagen, herunder forplejning, logi, værktøj, biler, trailer, sikkerhedsudstyr mv. Spørger ejer således ikke i dag det nødvendige special-værktøj til brug for montage.

I forbindelse med den endelige levering af anlæggene foretager spørger en afleveringsforretning sammen med kunden. I forbindelse hermed hæfter underleverandøren for eventuelle fejl og mangler overfor spørger, som følge af montagearbejdet og forestår udbedring heraf.

Efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold finder SKAT, at der reelt er tale om, at underentreprenøren udfører montageopgaven som led i selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Arbejdet udført af medarbejderne, skal derfor anses for udført for underentreprenøren som arbejdsgiver, og ikke for spørger. SKAT henviser til SKM2014.799.SR.

De monteringsopgaver, som underentreprenørens medarbejdere udfører i henhold til kontrakten med spørger, er derfor ikke omfattet af de danske arbejdsudlejeregler, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

På baggrund af ovenstående finder SKAT, at præciseringen af arbejdsudlejereglen i SKM2014.478.SKAT giver grundlag for at genoptage og ændre det bindende svar til spørger dateret 22. oktober 2013 (SKM2013.784.SR).

Forbehold

SKATs indstilling til svar afgives under den forudsætning, at underentreprenøren anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed efter dansk skatteretspraksis og reelt er etableret i udlandet.

SKAT har ikke taget stilling til, om underentreprenørens medarbejdere, der optjener løn for arbejde udført i Danmark, er begrænset skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 9, nr. 2. Det gælder, hvis underentreprenøren anses for at have fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og den udenlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 5. Det gælder også, hvis de ansatte opholder sig i Danmark i mere end 183 dage i løbet af en 12 måneders periode.

Ved forbeholdet er det forudsat, at de ansatte og underentreprenøren er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet.

Indstilling

SKAT indstiller, at besvarelsen af spørgsmålet ændres til "Ja". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.