Skatterådet afgav den 24. september 2013 (SKM2013.702.SR) bindende svar på nedenstående spørgsmål 1. SKAT indstiller, at svaret på spørgsmålet ændres.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis spørger indgår kontrakter med polske underentreprenører under de omstændigheder, som beskrives nedenfor?

Svar

1. Ja, se dog begrundelsen. 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, er et totalentreprisefirma, der har eksisteret siden november 2010. Selskabets formål er, som anført i vedtægterne, at drive servicevirksomhed indenfor rengøring, byggeri og investering.

Siden stiftelsen har spørger beskæftiget sig med byggeopgaver for sine kunder, hvor spørger har fungeret som totalentreprenør. Spørgers forretningsmodel er således, at spørger afgiver tilbud på opgaver, indgår aftaler med bygherrerne og forestår den overordnede byggestyringsopgave, mens de konkrete byggefaglige opgaver alle udføres af håndværkere i underentrepriser. Ét af de håndværksfirmaer, der kontinuerligt har varetaget opgaver for spørger er det polske firma B. Dette firma har udført op mod 75 procent af underentreprisearbejdet for spørger, herunder samtlige mureropgaver, mens de øvrige byggeopgaver er blevet udført af blandt andet danske håndværksvirksomheder. Øvrige underentreprenører udover B faktureres efter regning.

Selskabet er stiftet af A, der fortsat er eneanpartshaver, direktør og bogholder. A er uddannet pædagog, og har ikke med selve udførelsen af de forskellige entrepriseopgaver at gøre.

Spørger har derudover ansat C som byggeleder. C varetager kontakten til firmaets kunder, indgår aftaler med kunderne og fungerer som overordnet byggeleder i forhold til selskabets opgaver. C, der er uddannet antropolog, varetager ikke selv de konkrete byggeopgaver.

Selskabet har ingen ansatte udover C.

Underentreprenørerne leverer selv mandskabet til opgavernes udførelse og forestår al instruktion af håndværkerne samt den daglige kontrol på byggepladsen. Den overordnede byggestyrende funktion og kontakten til kunderne varetages derimod, som anført, af C. Materialet leveres af enten spørger eller håndværkerfirmaerne afhængig af, hvem der billigst kan indkøbe de konkrete materialer.

Spørger har fremlagt et eksempel på en entreprisekontrakt mellem spørger og B med følgende indhold:

"Arbejdet omhandler: Lægning af ca. 408 m2 gulvfliser i 300x600 mm.

                                Opmuring af ca. 910 m2 skalmur.

Arbejdsted:               X

Tidsrum for arbejde:  X

Samlet pris:              Dkr. 400.000

Betalingen forfalder i to lige store rater den 10.5 og 10.6, eller på baggrund af arbejdets stade.

Generelle betingelser.

B leverer værktøj mm. til udførelsen af opgaven.

Arbejdet udføres under ledelse og faglig ekspertise af B svarende til danske normer og standarder.

B yder garanti på 2 år af udførte arbejder.

B forpligter sig til at overholde dansk arbejdsmiljølovgivning.

Materialer stilles til rådighed af spørger men henstår på byggepladsen for B's regning og risiko.

Spørger C                                                          B"

Entreprisekontrakten er udfærdiget på både dansk og polsk.

Repræsentanten har oplyst, at B også udfører arbejde for andre kunder. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Repræsentanten finder, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, idet der ifølge rådgiveren ikke er tale om arbejdsudleje, når spørger anvender underentreprenører til at udføre den praktiske, håndværksmæssige del af de byggeopgaver, som spørger i sin egenskab af totalentreprenør indgår kontrakter om.

Med den af spørger valgte forretningsmodel, er der ikke tale om, at dét de enkelte virksomheder udfører for spørger er en integreret del af spørgers virksomhed. Spørger har ikke andre ansatte end C, og hverken C eller indehaveren A udfører håndværksmæssige opgaver på projekterne. Håndværkernes arbejde er dermed ikke en integreret del af spørgers virksomhed, men derimod adskilte underentrepriser.

I forhold til murerentrepriseopgaverne er der i øvrigt ikke tale om arbejdsudleje, fordi opgaven permanent er outsourcet til det polske murerfirma B. Derfor er der ikke tale om en integreret del af spørgers virksomhed, men om en outsourcing.

I forhold til øvrige entrepriseopgaver, er der heller ikke her tale om, at arbejdet er en integreret del af spørgers virksomhed, idet al håndværksmæssigt arbejde udføres af underentreprenørerne. 

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, atder ikke er tale om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, hvis spørger indgår kontrakter med polske underentreprenører under betingelser og forhold, som beskrives ovenfor.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

"Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer: ...

...3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i."

BKI nr. 2 af 9/1 2003 - Dobbeltbeskatningsoverenskomst Danmark - Polen, artikel 5 og 15

Artikel 5

"Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

Stk. 2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Stk. 3. En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder. (...)"

Artikel 15

"Stk. 1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18 medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den anden stat. (...)"

Forarbejder

Lov nr. 921 af 18/9 2012 (L195 2011/2012) § 2, nr. 1

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, fik sin nuværende ordlyd ved denne ændringslov. Bestemmelsen har virkning for aftaler om arbejdsudleje, der indgås eller ændres fra og med 20. september 2012. Af lovforslagets bemærkninger fremgår bl.a. følgende:

"(...) 2.4. Beskatning ved arbejdsudleje

OECD har fra og med 2010 præciseret arbejdsudlejebegrebet i kommentarerne til modeloverenskomsten. Af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 15, punkt 8.13, fremgår det, at der ved afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise, i første række skal lægges vægt på om de tjenesteydelser, der udføres af den fysiske person, udgør en integreret del af aktiviteterne i den virksomhed, hvor tjenesteydelserne leveres.(...)

En lovændring vil samtidig betyde nye anvisninger for sondringen mellem ar-bejdsudleje og entreprise til erstatning for de anvisninger, der fulgte med forarbejderne til kildeskattelovens oprindelige regler om beskatning ved arbejdsudleje fra 1982. (...).

3.4.2. Lovforslaget (...)

Forslaget går ud på at sikre beskatning i de situationer, hvor udenlandsk arbejdskraft modtager vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det kan være arbejde, som udgør virksomhedens kerneydelser, eller arbejde, som udøves som et naturligt led i en virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. (...)

Forslaget har betydning for den skatteretlige sondring mellem arbejdsudleje og entreprise. Den skatteretlige afgørelse er ikke bundet af, hvad parterne gennem aftaler formelt og kontraktligt forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde, og som udføres i selve virksomheden, skattemæssigt skal anses som entreprise. Selv om en dansk virksomhed formelt indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk arbejdsgiver, omfattes vederlaget til den udenlandske arbejdskraft i disse tilfælde af dansk beskatning. (...).

Er ydelserne ikke tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, må de stadig anses for at udgøre en integreret del af virksomhedens forretningsområde. (...).

Det kan være relevant at inddrage andre faktorer i bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller entreprise. Det gælder, når der er tvivl om, hvorvidt ydelserne er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomheds forretningsområde. Det forekommer navnlig, når der er indgået en kontrakt mellem en udenlandsk virksomhed og en dansk virksomhed, der begge har leveret ydelser inden for samme område. I så fald kan det være relevant at se på:

• Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?

• Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?

• Om den formelle arbejdsgiver direkte har afkrævet den virksomhed, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?

• Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?

• Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer?

• Hvem har retten til at udvælge den person, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?

• Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relateret til arbejdet?

• Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier? (...)" 

Praksis

SKM2014.799.SR

Skatterådet fandt, at personen C drev selvstændig erhvervsvirksomhed med sit enkeltmandsfirma B. C var dermed ikke begrænset skattepligtig af lønindkomst, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 9, nr. 2. Skatterådet lagde til grund, at spørger ikke udøvede daglig instruktion over C. Endvidere lagde Skatterådet bl.a. vægt på, at C bar ansvaret for rettidig aflevering og for fejl og mangler ved murerarbejdet, at arbejdet udførtes til en fast pris pr. byggesag, at C havde medarbejdere ansat, havde flere kunder og havde etableret sig i egne lokaler i Polen.

Endvidere bekræftede Skatterådet, at der ikke forelå arbejdsudleje for B's ansatte, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Det gjaldt også, hvis B ikke medbragte stillads og skurvogne. Efter en samlet vurdering fandt Skatterådet, at murerarbejdet var udskilt til selvstændig erhvervsvirksomhed. Skatterådet lagde vægt på, at B bar ansvaret og den økonomiske risiko for fejl og mangler ved murerarbejdet, og at B udførte byggesagerne til fast pris. Derudover lagde Skatterådet til grund, at B udøvede instruktion, vejledning og kontrol over egne ansatte og besluttede hvilke af sine ansatte murere, der skulle deltage i en given byggesag samt havde arbejdsgiverbeføjelser i form af beslutning om sanktioner, arbejdstider og ferier.

Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit C.F.3.1.4.1

(...)

"Arbejdsudlejevurderingen

Arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher.

Det er en betingelse for beskatning efter reglerne om arbejdsudleje, at arbejdet er udført i Danmark. Se fx SKM.2014.314SR.

Der foreligger ikke arbejdsudleje blot fordi, at udenlandske virksomheders medarbejdere arbejder inden for en dansk virksomheds forretningsområde. Arbejdet skal være integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde.

I forhold til hidtidig praksis betyder det, at SKAT fremover i højere grad vil anerkende, at virksomheder efter omstændighederne kan bruge underleverandører, herunder inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje.

Det beror på en konkret vurdering, om en udenlandsk medarbejder anses som arbejdsudlejet til en dansk virksomhed, eller om arbejdet udføres af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Arbejdsudlejereglerne bygger på en "substance over form"-vurdering. Det er derfor et spørgsmål om, hvem der ud fra en samlet vurdering må anses for den reelle arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den udenlandske arbejdsgiver formelt opfylder betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser mv., som den udenlandske arbejdsgiver har påtaget sig.

Det er væsentligt at fastslå, om arbejdet er integreret i den danske virksomhed, eller arbejdet ligger uden for det område, som virksomheden beskæftiger sig med, eller på anden måde er udskilt fra virksomheden.

Den udenlandske arbejdstager er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når arbejdet

1. ikke er integreret i virksomhedens forretningsområde, eller

2. er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed.

ad a) Ikke integreret i virksomhedens forretningsområde

Karakteren af de tjenesteydelser, der leveres af den udenlandske virksomheds ansatte, er som udgangspunkt afgørende for at fastslå, om der foreligger arbejdsudleje. Det er derfor vigtigt at fastslå, om tjenesteydelserne udgør en integreret del af virksomhedens forretningsaktiviteter-/forretningsområde. Ved den vurdering er det væsentligt at fastslå, om det er den udenlandske eller den danske virksomhed, der bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet.

Får en landmand opført en stald, vil byggeydelserne ikke være integreret i en landbrugsvirksomheds forretningsområde. Omvendt vil ydelser i form af hjælp til arbejdet i markerne eller i stalden mv. være integreret i landmandsvirksomhedens forretningsområde.

Får en hovedentreprenørvirksomhed, der har til formål at opføre huse, udført byggearbejde i form af murer-, tømrer og el-arbejdet af underleverandører, vil disse ydelser som udgangspunkt være integrerede i hovedentreprenørens forretningsområde.

ad b) Opgaven skal være udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed

Den danske virksomhed skal klart have udskilt og afgrænset den opgave, som leveres af den udenlandske virksomhed. Hvis det ikke er tilfældet, indgår arbejdet som en integreret del af den danske virksomhed, fordi arbejdet ikke har karakter af selvstændig udenlandsk virksomhed. Det er derfor nødvendigt at se på karakteren af den opgave, der løses af de ansatte i den udenlandske virksomhed.

Hvis den udenlandske virksomhed løser opgaver inden for den danske virksomheds forretningsområde, skal det ud fra skatteretlige principper afgøres, hvilken af virksomhederne opgaven skal anses for integreret i.

Entrepriseretten regulerer parternes forpligtelser over for hinanden, men er ikke i sig selv afgørende for den skatteretlige kvalifikation.

Hvis tjenesteydelserne er leveret i forbindelse med udøvelse af selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, er disse efter omstændighederne ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne. Det er afgørende at se på karakteren af den udenlandske virksomhed i forhold til den danske virksomhed og de tjenesteydelser, der leveres hertil.

Afgørelsen af, om tjenesteydelserne er integreret i den danske virksomhed eller ydet i forbindelse med selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, træffes ud fra en konkret vurdering. I den forbindelse er det væsentligt at fastslå, om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Det er derfor vigtigt at kunne afgrænse den udenlandske virksomheds ydelser fra den danske virksomheds ydelser. Kan den udenlandske virksomheds ydelser ikke afgrænses, foreligger der som udgangspunkt ikke udenlandsk selvstændig virksomhed, bl.a. som følge af, at ansvaret for det udførte arbejde ikke selvstændigt kan placeres. Hvis den udenlandske virksomhed bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde, taler dette for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den danske virksomhed bærer som udgangspunkt det primære ansvar over for sin kunde uanset, at arbejdet er udført af en (udenlandsk) underleverandør. Hvis underleverandøren påtager sig et afledet ansvar, og derved forpligter sig til at foretage udbedring af fejl og mangler ved de leverede ydelser, taler dette efter omstændighederne for selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende kan det forhold, at en underleverandør fx stiller byggegaranti og kan pålægges dagbøder ved forsinkelse efter omstændighederne tale for, at arbejdet udføres som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Har den udenlandske virksomhed kun den danske virksomhed som kunde, kan det efter omstændighederne tale for arbejdsudleje. Modsat kan det tale for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis den udenlandske virksomhed har mange andre kunder end den danske virksomhed. Se også afsnit C.C.1.2.1 om afgrænsningen mellem selvstændig virksomhed over for lønmodtagere.

Tilsvarende kan det efter omstændighederne tale for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis der kun er tale om et enkeltstående kortvarigt arbejde af en varighed på fx kun nogle få dage til en uge.

(...)"

Begrundelse for genoptagelse

SKAT har i styresignalet SKM2014.478.SKAT præciseret fortolkningen af arbejdsudlejereglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Af styresignalets afsnit 5 fremgår det, at SKAT vil gennemgå tidligere skatterådsafgørelser med henblik på at fastslå, om afgørelserne ville have fået et andet udfald, hvis disse var truffet efter retningslinjerne i styresignalet. Styresignalet er indarbejdet i Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit C.F.3.1.4.1.

Begrundelse

Fysiske personer er begrænset skattepligtig til Danmark af indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Der kan efter omstændighederne foreligge arbejdsudleje, hvis en dansk virksomhed (hvervgiver) køber arbejdsydelser, der vedrører hvervgivers forretningsområde. Det gælder dog ikke, hvis ydelserne efter en konkret vurdering er udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed. Når det skal vurderes, om ydelserne er udskilt til selvstændig erhvervsvirksomhed er det væsentligt, at det udførte arbejde udgør selvstændige ydelser, for hvilke den udenlandske virksomhed bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko.

Peger arten af tjenesteydelserne samt forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko i retning af, at hvervgiver skal anses som den reelle arbejdsgiver, kan det være relevant at se på de supplerende kriterier 1 - 8, der er anført i bemærkningerne til L 195, 2011/12. Eksempler vedrørende de supplerende kriterier er ligeledes gengivet i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1, jf. ovenfor.

SKAT finder, at det polske firmas murer- og fliseydelser vedrører spørgers forretningsområde, da ydelserne indgår i spørgers kerneydelser med levering af serviceydelser inden for byggeri.

Hvis murer- og fliseydelserne er udskilt fra spørger til det polske firma som selvstændig erhvervsvirksomhed, og spørger dermed ikke kan anses for at være den reelle arbejdsgiver, foreligger der ikke arbejdsudleje efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

SKAT bemærker, at den polske virksomhed B efter det oplyste arbejder for andre hvervgivere end spørger og er registreret som selvstændig virksomhed i Polen.

Det fremgår af den fremlagte entreprisekontrakt, at arbejdet specifikt omhandler lægning af ca. 408 m2 gulvfliser i 300x600 mm og opmuring af ca. 910 m2 skalmur. Arbejdet skal udføres på en bestemt adresse inden for et nærmere fastsat tidsrum. Betalingen herfor er aftalt til en fast sum på 400.000 kr.

SKAT lægger herefter til grund, at det polske firmas ydelser kontraktsligt er afgrænset fra spørger virksomhed.

SKAT finder herefter - som sagen er oplyst - at arbejdet skal anses for udført af det polske firma som selvstændig erhvervsvirksomhed, og lægger dermed til grund, at den polske virksomheds ansatte reelt arbejder for den polske virksomhed, og ikke for spørger. Den fremlagte kontrakt er i skattemæssig henseende udtryk for et entrepriseforhold. Arbejdet er dermed ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne.

SKAT henser til, at den polske virksomhed påtager sig en reel økonomisk risiko i forhold til den specifikke opgave. Det er således oplyst, at arbejdet er aftalt til en fast pris, at det polske firma yder garanti på 2 år for udførte arbejder, at materialerne henstår på byggepladsen for det polske firmas regning og risiko og at den polske virksomhed indestår for, at arbejdet udføres efter danske normer og standarder. 

SKAT henser tillige til, at arbejdet udføres under ledelse og faglig ekspertise af indehaveren af det polske firma, B. Spørgers egen byggeleder, C, der er uddannet antropolog, har ikke med selve udførelsen af de konkrete byggeopgaver at gøre, og udøver således ikke ledelse eller instruktion i forbindelse med arbejdets udførelse.

Det anførte vedrørende spørgers levering af materialerne kan i sagen her, hvor den polske virksomhed bl.a. bærer et reelt ansvar og løber en reel økonomisk risiko ved udførelsen af arbejdet, ikke føre til et andet resultat.

Forbehold

Det bemærkes, at den polske virksomheds ansatte kan være begrænset skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 9, nr. 2. Det gælder bl.a., hvis den polske virksomhed har fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 sammenholdt med den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 5, stk. 1 - 3. SKAT har ikke taget stilling til dette spørgsmål.

Endvidere kan den polske virksomheds ansatte være begrænset skattepligtige, hvis de opholder sig i Danmark i mere end 183 dage i løbet af en 12-måneders periode, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 2, stk. 9, nr. 2.

Beskatningsret til lønindkomst er reguleret af artikel 14 i den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst. I forbindelse med forbeholdet er det forudsat, at indehaveren og dennes ansatte er skattemæssigt hjemmehørende i Polen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja. Se dog begrundelsen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra SKAT.