Spørgsmål

1. Kan husstandsvindmøllen i henhold til statsskattelovens regler betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed? 
2. Kan A ved opgørelse af eget forbrug af strøm i stuehuset anvende en sats på 168 øre pr. kWh, hvis virksomheden er momsregistreret, og 210 øre pr. kWh., hvis virksomheden ikke er momsregistreret? 
3. Kan Skatterådet bekræfte, at A ikke skal foretage intern afregning af strøm produceret af hans husstandsvindmølle, når der forbruges strøm fra møllen i hans erhvervsmæssigt drevne landbrugsvirksomhed, da der er tale om ét skattesubjekt? 
4. Kan husstandsvindmøllen betragtes som en økonomisk virksomhed efter momslovens regler? 
5. Ændres svaret i spørgsmål 2, hvis husstandsvindmøllen betragtes som en økonomisk virksomhed efter momslovens regler? 
6. Ændres svaret i spørgsmål 3, hvis husstandsvindmøllen betragtes som en økonomisk virksomhed efter momslovens regler? 
7. Er der ved køb af en vindmølle til både momspligtige formål og private formål valgfrihed mellem brug af reglerne i momslovens § 37, stk. 1 (fuld fradragsret) og § 38, stk. 2, (delvis fradragsret)?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Ja
4. Ja
5. Nej
6. Nej
7. Ja

 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ved siden af sit job som lønmodtager driver A et deltidslandbrug med kødkvæg.

A påtænker at investere i en husstandsvindmølle. Møllen skal dels producere strøm til brug i stuehuset og driftsbygningerne, dels sælges til elforsyningsselskabet.

Købsprisen for vindmøllen inklusive montering er 350.000 kr. inklusive moms. Dertil kommer diverse udgifter til bl.a. fundament og kommunens sagsbehandling mv. Samlet investering forventes at blive ca. 400.000 kr. inklusive moms

A har fået et tilbud fra firmaet Thy Wind Power ApS på 1 stk. Thymølle husstandsvindmølle, model TWP 40-10kW, på 21 m. gittermast. Husstandsvindmøllen skal placeres i umiddelbar nærhed til spørgerens ejendom, hvilket kommunen er blevet kontaktet angående med henblik på tilladelse til opstilling af møllen. Kommunen forventes at give byggetilladelsen.

Møllen forventes monteret og taget i brug i løbet af 2014.

Husstandsvindmøllen har en installeret effekt på 10 kW eller derunder og vil blive tilsluttet egen forbrugsinstallation.

Producenten af møllen har en forventning om, at møllen kan producerer ca. 24.000-26.000 kWh pr. år afhængig af vindforholdene i de enkelte år. Det nuværende strømforbrug på ejendommen er på ca. 8.000 kWh pr. år, hvilket vil blive modregnet time for time inden udbetalingen fra forsyningsselskabet. Ejendommens nuværende strømforbrug udgøres dels af privatforbruget i stuehuset dels af erhvervsmæssig forbrug i driftsbygningerne mv. På den del af strømmen, der anvendes i landbruget, kan moms og elafgift mv. fratrækkes i henhold til momslovens regler. Strømforbruget kan variere fra år til år.

A's repræsentant har oplyst, at der ikke er taget stilling til, om vindmøllen vil blive momsregistreret, hvis den årlige omsætning er på under 50.000 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Efter repræsentantens opfattelse skal spørgsmål 1 besvares med "ja" 

Repræsentanten har henvist til, at de skattemæssige regler for VE-anlæg blev ændret ved lov nr. 1390 af 23. december 2012, idet ligningslovens § 8 P, stk. 5, blev ophævet.

Den ophævede bestemme havde følgende ordlyd:

"Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet."

Repræsentanten har anført, at de skattepligtige stadig har mulighed for at anvende den skematiske metode i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, hvilket følger af bestemmelsens stk. 1, der har følgende ordlyd:

"Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3."

Han gør herefter gældende, at det som følge af lovændringen skal afgøres ud fra statsskattelovens § 4, om skattepligtige, der ikke vælger at benytte den skematiske metode i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, kan anses for at anvende VE-anlægget erhvervsmæssigt.

Ifølge repræsentanten er den omhandlede vindmølle opstillet med henblik på at drive en selvstændig økonomisk virksomhed og opnå et positivt resultat. Der henvises til støtte herfor til et fremlagt budget.

Repræsentanten har oplyst, at budgettet bygger på følgende forudsætninger: 

• Elprisen på overskudsproduktion i år 1-20 er på 250 øre pr. kWh, herefter 20 øre pr. kWh. Forventet overskudsproduktion i år 1 er 16.000 kWh
• Vindmøllen har årligt en degraderings-rate på 0,5 pct.
• Forsikringsudgiften udgør 0,5 % af anlægsprisen svarende til 2.000 kr. årligt
• De årlige driftsudgifter udgør 2.000 kr. inklusive moms
• Vindmøllens invertere skal udskiftes i år 12
• Vindmøllens forventede levetid er 20-25 år
• Ingen inflation på hverken markedsprisen på el efter 20 år eller driftsomkostningerne
• Der er ikke afsat yderligere udgifter til regnskabsudarbejdelse, da spørgeren i forvejen er selvstændig, og da møllen ikke vil øge hans revisors tidsforbrug nævneværdigt. Idet der kun er tale om et skattemæssigt budget, er der i budgettet ikke taget højde for eventuelt momsfradrag på købs- og salgsmoms på markedsprisen.

Repræsentanten anfører, at det forventede resultat efter driftsmæssige afskrivninger dermed vil afhænge af, hvilken pris der fastsættes for eget forbrug af strøm. Han omtaler herefter 3 situationer:

1. Hvis de nuværende markedspriser fra skatteyders normale elforsyningsvirksomhed på ca. 210 øre pr. kWh på eget forbrug i stuehuset og 85 øre pr. kWh på el anvendt erhvervsmæssig i driftsbygningerne lægges til grund, vil omsætningen af el blive på 51.800 kr. årligt med et driftsresultat efter afskrivninger i år 1 på 27.800 kr. 
2. Hvis der anvendes en pris på 222 øre pr. kWh på eget forbrug i stuehus og 60 øre pr. kWh på el anvendt erhvervsmæssigt i driftsbygningerne, vil omsætningen af el blive på 51.280 kr. årligt med et driftsresultat efter afskrivninger i år 1 på 27.280 kr. 
3. Hvis der anvendes en pris på 222 øre pr. kWh på eget forbrug i stuehuset og 250 øre pr. kWh på el anvendt erhvervsmæssigt i driftsbygningerne, vil omsætningen af el blive på 58.880 kr. årligt med et driftsresultat efter afskrivninger i år 1 på 34.880 kr.

Såfremt husstandsvindmøllen er momsregistreret vil det driftsmæssige resultat i ovenstående 3 situationer blive ændret, da der i så fald skal tages højde for momsfradraget på anskaffelsessummen og de løbende driftsudgifter.

Repræsentanten gør gældende, at omsætningen i alle tre situationer er på over 50.000 kr., og at der i alle situationer er et positivt resultat efter skat.

På denne baggrund finde spørgerens repræsentant, at det må lægges til grund, at den omhandlede vindmølle anvendes erhvervsmæssigt, hvorfor der bør svares "Ja" til spørgsmål 1.

Ad spørgsmål 2:

Efter spørgerens opfattelse følger det af ligningslovens § 8 P, stk. 9, 2. pkt., at en erhvervsdrivende, der i sin private beboelsesejendom anvender elektricitet, der er produceret af hans egen husstandsvindmølle, skal beskattes af den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet.

Da der er tale om timeafregning for strømmen, vil spørger fortsat skulle købe strøm fra sit normale forsyningsselskab i de timer, hvor der ikke er nok vind til at dække ejendommens strømforbrug. På baggrund af denne afregning har spørger en markedspris på den indkøbte strøm. Den pris, der faktisk opkræves af kundens normale elforsyningsvirksomhed, variere afhængig af den valgte leverandør. For spørgers normale forsyningsvirksomhed er normalprisen pr. 1. juli 2014 ca. 210 øre pr. kWh inkl. moms og afgifter.

Sammenholdes reglerne om værdiansættelse af el til privat anvendelse med reglerne om værdi af egne produkter, jf. statsskattelovens § 4, skal en momsregistreret erhvervsdrivende medregne fremstillingsprisen på varen/produktet til virksomhedens resultat uden moms, mens momsbeløbet medregnes til virksomhedens salgsmoms. Hvis virksomheden ikke er momsregistreret, skal der ikke beregnes moms af beløbet.

Det er spørgerens repræsentants opfattelse, at samme princip er gældende ved forbrug af egen el til privat, således at det beløb, der medregnes til virksomhedens resultat, er nettobeløbet efter evt. beregning af moms.

Dvs. konkret kan der opgøres et beløb, der skal medregnes til virksomhedens indkomst på 80 pct. af 210 øre pr. kWh, dvs. 168 øre pr. kWh, samt 42 øre pr. kWh som salgsmoms, hvis virksomheden er momsregistreret. Er virksomheden ikke momsregistreret, er der beløb, der skal medregnes til virksomhedens indkomst, 100 pct. af 210 øre pr. kWh, dvs. 210 øre pr. kWh.

Hvis vindmøllevirksomheden er momsregistreret, og SKAT finder, at det beløb, som virksomheden skal medregne til indkomsten er 222 øre pr. kWh - plus afregning af salgsmoms på 55,5 øre pr kWh, bliver beløbet reelt højere end hvad elforsyningsselskabet skal medregne til sin indkomst, da elforsyningsselskabet forudsættes at være momsregistreret og dermed skal afregne et momsbeløb på 42 øre pr. kWh.

Ad spørgsmål 3

Spørgerens repræsentant har anført, at uanset om A's landbrug og husstandsvindmølle betragtes som én eller to virksomheder, er der tale om ét skattesubjekt. Repræsentanten finder derfor, at det ikke giver mening at tale om interne afregningspriser. En fordeling af omkostninger og interne afregninger mellem forskellig virksomheder/ dele af én virksomhed vil kun have betydning for A i forhold til, hvor i den samlede virksomhed indtjeningen genereres.

Skatteyderens repræsentant henviser til SKM2006.374.LSR, idet hun gør gældende, at der i sagen ikke skete nogen intern afregning mellem biogasanlægget og udnyttelsen af varmen i staldene. Det var dermed udelukkende den private varme, der blev beskattet efter reglerne i statsskattelovens § 4, litra a.

Repræsentanten henviser yderligere til, at der i Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.C.4.5.2 er anført følgende:

"Aftale om anlæg indgået den 20. november 2012 eller senere

Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energianlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed til forsyning af den erhvervsdrivendes beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet.

Den erhvervsdrivende beskattes også af leverancer af elektricitet til private ejendomme, der bebos af

• nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, eller
• medarbejdere i virksomheden"

Repræsentanten fremhæver, at der i det citerede afsnit i Den juridiske vejledning alene anføres, at der skal ske beskatning ved privat udtagning og ikke ved forbrug mellem flere virksomheder ejet og drevet af den samme person, altså af ét skattesubjekt.

Endelig bemærker repræsentanten, at konsekvensen af, at landbruget og vindmøllen eventuelt skal betragtes som to virksomheder, alene er, at der skal laves to driftsmiddelsaldi, jf. afskrivningslovens § 5, og at der ved ophør/ salg af den ene af virksomhederne skal opgøres fortjeneste/tab i relation til afskrivningslovens § 9, jf. også SKM.2013.658.SR. Der er dog fortsat tale om ét skattesubjekt, da det er den samme person, der ejer og driver to erhvervsmæssige virksomheder. Der skal således ikke ske intern afregning mellem vindmøllevirksomheden og landbruget.

Ad spørgsmål 4

Spørgerens repræsentant anfører, at husstandsvindmøllen opstilles med henblik på at drive en selvstændig økonomisk virksomhed med henblik på at opnå et positivt resultat. Han henviser i denne forbindelse til det fremlagte budget, som er omtalt under spørgsmål 1. Repræsentanten mener derfor, at husstandsvindmøllen momsmæssigt skal betragtes som en økonomisk virksomhed.

Repræsentanten bemærker, at husstandsvindmøllen skal registreres som bibranche i tilknytning til A's nuværende CVR nr.

Ad spørgsmål 5

Spørgerens repræsentant henviser til sine bemærkninger vedrørende spørgsmål 2 og 3.

Ad spørgsmål 6

Spørgerens repræsentant henviser til sine bemærkninger vedrørende spørgsmål 2 og 3.

Ad spørgsmål 7

Efter spørgers repræsentants opfattelse skal spørgsmål 7 besvares med et "ja".

Repræsentanten anfører, at man ved anskaffelsen skal man tage stilling til, hvor meget af momsen af anskaffelsesudgiften, der kan fratrækkes. Anvendes investeringsgodet både privat og til momspligtig virksomhed, kan man afløfte en andel svarende til den del, der anvendes i den momspligtige virksomhed jf. momslovens § 38, stk. 2.

Ved købet må man foretage et skøn over forbruget fordelt på den momspligtige anvendelse og den private anvendelse. Ændrer investeringsgodet anvendelse, skal der foretages en regulering af momsen.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at vindmøllen i henhold til statsskattelovens regler kan betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4:

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

d. af Tiender;

e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.

For de i § 2, Nr. 3, nævnte skattepligtige samt for udenlandske Selskaber og Foreninger bliver kun den Indtægt at tage i Betragtning, der hidrører fra de under Nr. 3 nævnte Kilder.

For de i § 2, Nr. 5, anførte Institutioner behandles som skattepligtig Indkomst ikke alene de Beløb, der udbetales Deltagerne som Rente eller Udbytte af indbetalte Beløb, men ogsaa i Aarets Løb stedfundne Afbetalinger paa Gæld, ekstraordinære Afskrivninger og Henlæggelser af Aarets Overskud til Reservefond, Sikkerhedsfond og andre lignende Fonds samt de saadanne Fonds tilskrevne Renter, herunder dog ikke Beløb, der af Forsikringsselskaber henlægges til Dækning af de overfor de forsikrede indgaaede Forpligtelser (Præmiereserve og Skadesreserve) eller til Bonusfond.

Overkurs, som et Selskab opnaar ved Udstedelse af Aktier eller ved Udvidelse af sin Aktiekapital, er at betragte som Forøgelse af Aktionærernes Kapitalindskud og indgaar derfor ikke i det skattepligtige Overskud.

Ligningslovens § 8 P:

Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.

Stk.2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk.3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Stk.4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål. 

Stk.5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:

1. Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og
2. Vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk.6. Ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet efter stk. 2, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris efter stk. 5, nr. 2.

Stk.7. Skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2.

Stk.8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for betaling af et gebyr i forbindelse med behandling af sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2. Gebyret skal dække de omkostninger hos Energinet.dk eller en offentlig myndighed, der er forbundet med behandlingen af sagen.

Stk.9. Ejere af vedvarende energi-anlæg omfattet af stk. 1-8 beskattes ikke af værdien af den energi, der produceres og anvendes af ejeren i dennes private ejendom. Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet. 2. pkt. omfatter også leverancer af elektricitet til private ejendomme, der bebos af nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, eller bebos af medarbejdere i virksomheden. Værdien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til 2,20 kr. pr. kWh og reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes.

Praksis

SKM2013.654.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at to husstandsvindmøller, som en skattepligtige overvejede at erhverve, kunne anset for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, der kunne indgå i virksomhedsordningen. Den ene vindmølle skulle for størstedelens vedkommende producere el til el-nettet, mens en mindre del af produktionen skulle forsyne stuehuset. Der blev fremlagt et budget, der viste, at vindmøllens drift ville være rentabel. Den anden vindmølle skulle forsyne driftsbygningerne, således at overskudsproduktionen blev solgt til el-nettet.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger kunne anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven vedrørende den vindmølle, der skulle forsyne stuehuset med el, og at han derfor kunne momsregistreres og tage momsfradrag ved anskaffelse af vindmøllen.

Skatterådet kunne endelig bekræfte, at spørger kunne tage momsfradrag ved anskaffelse af den vindmølle, der skulle forsyne driftsbygningerne med el, da vindmøllen udelukkende blev anset for benyttet til momsregistreringspligtige aktiviteter.

Begrundelse

Ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, ophævet. Ændringen har virkning for fysiske personer, der den 20. november 2012 eller senere indgår en bindende aftale om køb af vedvarende energianlæg. Da spørger endnu ikke har anskaffet vindmøllerne, er han omfattet af lovændringen.

Den ophævede bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 5, har følgende ordlyd:

"Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg eller andelene i det vedvarende energianlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet."

For nye ejere af VE-anlæg indebærer ophævelsen af bestemmelsen, at det skal afgøres ud fra de almindelige regler, om driften af VE-anlægget kan anses for erhvervsmæssig.

Det er forudsat i lovforslag L 86, 2012 - 2013, at en vindmølle, der hovedsageligt producerer el, der afsættes til elnettet, og hvor den producerede el for en mindre dels vedkommende forsyner den skattepligtiges bolig, skal anses for udelukkende erhvervsmæssig benyttet. I lovforslaget anføres således:

"Efter forslaget ændres værdiansættelsen af den elektricitet, der er produceret i en erhvervsdrivendes virksomhed, som om anvendes i ejerens private boligejendom".

Det fremgår tillige af et svar fra Skatteministeriet, at vindmøller, der anvendes erhvervsmæssigt, og som for en mindre dels vedkommende producerer strøm til den skattepligtiges private bolig, skal anses for fuldt erhvervsmæssige.

Erhvervsmæssigt benyttede vindmøller med en kapacitet på 1 MW eller derunder afskrives efter de almindelige regler for driftsmidler, mens vindmøller med en kapacitet over 1 MW afskrives efter de særlige regler i afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, om et langsommere afskrivningsforløb.

Selv om en mindre del af den el, der produceres på vindmøllen skal forsynes stuehuset med strøm, skal møllen anses for et udelukkende erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 5.

Ifølge Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.C.1.3.1, er der ved vurderingen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, i praksis blevet lagt vægt på følgende momenter: 

• Der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel) 
• Virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud 
• Lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv. 
• Virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet 
• Ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv 
• Der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden 
• Skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug 
• Virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse 
• Driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art 
• Virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv 
• Virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet 

Under hensyn til at størstedelen af den strøm, der produceres på vindmøllen vil blive solgt til elnettet, og under hensyn til at spørgeren har fremlagt et budget, der giver grund til at formode, at driften af vindmøllen vil være rentabel, finder SKAT, at driften af vindmøllen vil være erhvervsmæssig.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at A ved opgørelse af eget forbrug af strøm i stuehuset kan anvende en sats på 168 øre pr. kWh, hvis virksomheden er momsregistreret, og 210 øre pr. kWh., hvis virksomheden ikke er momsregistreret?

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Begrundelse

Der sondres mellem eget forbrug af strøm i landbrugsvirksomheden og eget forbrug i den private beboelsesejendom (stuehuset).

Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energianlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende ifølge ligningslovens § 8 P, stk. 9, 2. pkt., af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsselskabet.

Værdien af elektricitet efter ligningslovens § 8 P, stk. 9, 2. pkt., fastsættes i 2013 til 2,20 kr. pr. kWh og reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 9, 4. pkt. For indkomståret 2014 er satsen fastsat til 2,22 kr. pr. kWh.

Ved opgørelse af det beløb, der skal indtægtsføres som forbrug af strøm i stuehuset fra egen husstandsvindmølle, skal spørgeren i indkomståret 2014 anvende den nævnte sats på 2,22 kr. pr. kWh. Det er i den forbindelse uden betydning, om virksomheden er momsregistreret eller ikke.

Indstilling

Det indstilles, at spørgsmål 2 besvares med "Nej "

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at A ikke skal foretage intern afregning af strøm produceret af hans husstandsvindmølle, når der forbruges strøm fra møllen i hans erhvervsmæssigt drevne landbrugsvirksomhed, da der er tale om ét skattesubjekt?

Praksis

SKM2006.374.LSR

En skattepligtig ejede en landbrugsejendom og anvendte virksomhedsordningen. Et biogasanlæg på landbrugsejendommen producerede elektricitet, hvorved der opstod et restprodukt i form af varme, som blev benyttet til opvarmning af stalden og stuehuset. Klageren blev beskattet af værdien af fri varme i den private husholdning, idet udnyttelse af den producerede varme var et ikke uvæsentligt formål med anskaffelsen af anlægget.

SKM2013.658.SR

En skattepligtig drev en landbrugsejendom med planteavl og slagtesvineproduktion. Der var på ejendommen opstillet en vindmølle med en effekt på 750 kW, som var ejet af den skattepligtige. I regnskabsåret 2011 producerede møllen 1,6 mio. kWh, hvoraf 70.000 kWh blev benyttet i landbrugsvirksomheden og 4.000 kWh blev overført til privat anvendelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en fortjeneste ved salg af vindmøllen kunne fradrages i den samlede driftsmiddelsaldo for landbrugsvirksomheden, idet landbrugsvirksomheden og vindmølledriften ikke kunne anses for én samlet virksomhed.

Begrundelse

Efter SKATs opfattelse følger det af SKM2013.658.SR, at landbrugsvirksomheden og vindmøllen skal anses for 2 særskilte virksomheder.

Under forudsætning af, at landbrugsvirksomheden i lighed med vindmøllevirksomheden i skattemæssig forstand kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed, vil det være uden skattemæssig betydning for A's samlede skatteopgørelse, om der fastsættes en intern afregningspris mellem virksomhederne, og hvilken sats der eventuelt anvendes. Der skal derfor ikke fastsættes en intern afregningspris.

Det bemærkes, at SKAT ikke har taget stilling til, om landbruget er en hobbyvirksomhed eller en erhvervsmæssig virksomhed.

Indstilling

Det indstilles, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at husstandsvindmøllen kan betragtes som en økonomisk virksomhed efter momslovens regler.

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Begrebet "afgiftspligtig person" er defineret i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 1. led, som:

"Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed."

Begrebet "økonomisk virksomhed" er defineret i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. led, som:

"Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed, som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed ligestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Praksis

EU-domstolen har i dom af 20. juni 2013 i sag C-219/12, Fuchs, truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet", som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

På baggrund af EU-dommen har Skatterådet i SKM2013.654.SR bekræftet, at spørger kunne anses for at drive selvstændig økonomisk i henhold til momsloven vedrørende en vindmølle, der skulle producere el til el-nettet og forsyne stuehuset på en landbrugsejendom med el.

Af styresignal SKM2013.818.SKAT fremgår det bl.a., at EU-domstolens dom betyder, at husstandsvindmøller og solcelleanlægs levering af el til elnettet anses for at være selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, der skal momsregistreres, hvis omsætningen overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 48, stk. 1. Overstiger den momspligtige omsætning ikke registreringsgrænsen på 50.000 kr. årligt, kan virksomheden vælge at lade sig momsregistrere, jf. momslovens § 49, stk. 1.

Begrundelse

Med henblik på at afgøre, om spørger er en afgiftspligtig person i henhold til momsloven, skal det først afgøres, om spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

EU-domstolen har i dom af 20. juni 2013 i sag C-219/12, Fuchs, truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet", som omhandlet i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og 2.

På baggrund af EU-dommen er det SKATs opfattelse, at spørger kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, og derfor kan betragtes som en afgiftspligtig person.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at svaret i spørgsmål 2 ændres, hvis husstandsvindmøllen betragtes som en økonomisk virksomhed efter momslovens regler.

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1 vedr. den skattemæssige behandling.

Se under spørgsmål 7 vedr. den momsmæssige behandling.

Praksis - skat

Se under spørgsmål 1. 

Praksis - moms

Af Skatterådets bindende svar i SKM2013.654.SR fremgår bl.a.:

"Når spørger kan anses for at drive økonomisk virksomhed i henhold til moms-loven, kan han momsregistreres og tage fradrag for moms ved anskaffelse af møllen.

Det bemærkes, at hvis en vare eller en ydelse bruges både til momspligtige formål og til private formål, er der kun delvis fradragsret for købsmomsen, jf. momslovens § 38, stk. 2.

En momspligtig person har dog mulighed for at vælge at lade den del af et aktiv, som benyttes til privat brug, indgå fuldt ud i sin virksomhed, og tage fuldt fra-drag for købsmomsen, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.11.1.3.5. I det tilfælde, skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv, jf. momslovens § 5."

Begrundelse

Når spørger kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, kan han momsregistreres og tage fradragsret for momsen ved anskaffelsen af vindmøllen.

Når vindmøllen tilvejebringer el til forbrug både i privatboligen, i landbruget og til salg til el-nettet, er der kun fradragsret for moms af anskaffelse og drift af anlægget efter reglerne om delvis fradragsret i momslovens § 38, stk. 2.

Spørger kan dog vælge at lade anlægget indgå fuldt ud i virksomheden og tage fuldt fradrag for moms af anskaffelse og drift af anlægget, jf. momslovens § 37, stk. 1.

I det tilfælde skal der betales udtagningsmoms af det blandede aktiv, jf. momslovens § 5, stk. 1. Ved beregningen af moms af forbruget til privatboligen kan salgsprisen til elværket ikke lægges til grund. Det vil derfor til brug for momsbe-regningen vedrørende det private forbrug være nødvendigt at lave en kalkulation over fremstillingsprisen pr. kwh.

Den skattemæssige behandling er fastlagt i ligningslovens § 8 P, stk. 9, og er uafhængig af den momsmæssige behandling.

Det ændrer således ikke ved den skattemæssige vurdering, at husstandsvindmøl-len i momsmæssig forstand anses for økonomisk virksomhed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej". 

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at svaret i spørgsmål 3 ændres, hvis husstandsvindmøllen betragtes som en økonomisk virksomhed efter momslovens regler.

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 3 vedr. den skattemæssige behandling.

Se under spørgsmål 7 vedr. den momsmæssige behandling.

Praksis - moms

Af Skatterådets bindende svar i SKM2013.654.SR fremgår bl.a.:

"Når spørger kan anses for at drive økonomisk virksomhed i henhold til moms-loven, kan han momsregistreres og tage fradrag for moms ved anskaffelse af møllen.

Det bemærkes, at hvis en vare eller en ydelse bruges både til momspligtige formål og til private formål, er der kun delvis fradragsret for købsmomsen, jf. momslovens § 38, stk. 2.

En momspligtig person har dog mulighed for at vælge at lade den del af et aktiv, som benyttes til privat brug, indgå fuldt ud i sin virksomhed, og tage fuldt fra-drag for købsmomsen, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.11.1.3.5. I det tilfælde, skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv, jf. momslovens § 5."

Begrundelse

Når spørger kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, kan han momsregistreres og tage fradragsret for momsen ved anskaffelsen af vindmøllen.

Når vindmøllen tilvejebringer el til forbrug både i privatboligen, i landbruget og til salg til el-nettet, er der kun fradragsret for moms af anskaffelse og drift af anlægget efter reglerne om delvis fradragsret i momslovens § 38, stk. 2.

Spørger kan dog vælge at lade anlægget indgå fuldt ud i virksomheden og tage fuldt fradrag for moms af anskaffelse og drift af anlægget, jf. momslovens § 37, stk. 1.

I det tilfælde skal der betales udtagningsmoms af det blandede aktiv, jf. momslovens § 5, stk. 1. Ved beregningen af moms af forbruget til privatboligen kan salgsprisen til elværket ikke lægges til grund. Det vil derfor til brug for momsberegningen vedrørende det private forbrug være nødvendigt at lave en kalkulation over fremstillingsprisen pr. kWh.

Det ændrer ikke ved den skattemæssige vurdering, at husstandsvindmøllen i momsmæssig forstand anses for økonomisk virksomhed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at der ved køb af en vindmølle til både momspligtige formål og private formål er valgfrihed mellem brug af reglerne i momslovens § 37, stk. 1, (fuld fradragsret) og § 38, stk. 2 (delvis fradragsret).

Lovgrundlag

Af momsloven fremgår:

"§ 4, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

§ 5, stk. 1. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver, sidestilles ikke med en levering.

§ 37, stk. 1. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

§38, stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varer og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."

Praksis

Af Skatterådets bindende svar i SKM2013.654.SR fremgår bl.a.:

"Når spørger kan anses for at drive økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, kan han momsregistreres og tage fradrag for moms ved anskaffelse af møllen.

Det bemærkes, at hvis en vare eller ydelse bruges både til momspligtige formål og til private formål, er der kun delvis fradragsret for købsmomsen, jf. momslovens § 38, stk. 2.

En momspligtig person har dog mulighed for at vælge at lade den del af et aktiv, som benyttes til privat brug, indgå fuldt ud i sin virksomhed, og tage fuldt fradrag for købsmomsen, jf. Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.11.1.3.5. I det tilfælde, skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv, jf. momslovens § 5."

Begrundelse

Når spørger kan anses for at drive selvstændig virksomhed i henhold til momsloven, jf. svaret på spørgsmål 4, kan han momsregistreres og tage fradragsret for moms ved anskaffelsen af vindmøllen.

Når vindmøllen tilvejebringer el til forbrug både i privatboligen, i landbruget og til salg til el-nettet, er der kun fradragsret for moms af anskaffelse og drift af anlægget efter reglerne om delvis fradragsret i momslovens § 38, stk. 2.

Spørger kan dog vælge at lade anlægget indgå fuldt ud i virksomheden og tage fuldt fradrag for moms af anskaffelse og drift af anlægget, jf. momslovens § 37, stk. 1.

I det tilfælde skal der betales udtagningsmoms af den private anvendelse af det blandede aktiv, jf. momslovens § 5, stk. 1. Ved beregningen af moms af forbruget til privatboligen kan salgsprisen til elværket ikke lægges til grund. Det vil derfor til brug for momsberegningen vedrørende det private forbrug være nødvendigt at lave en kalkulation over fremstillingsprisen pr. kWh.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.