Parter
A
(selv)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Eline Thorup Ringgaard)
Afsagt af landsdommerne
Ida Skouvig, Torben Geneser og Lasse Lund Madsen (kst.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byretten har den 8. januar 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 7- 2036/2011).
Påstande
For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Forklaringer
A har supplerende forklaret, at han var ansat som leder hos G1 A/S. Han arbejdede i ...1 og var ikke udstationeret i forbindelse med arbejdet for G1 A/S. Han fik nogle feriepenge for 2005 fra G1 A/S. Han mener, de er afregnet skattemæssigt én gang, hvorfor han ikke skal beskattes af feriepengene i 2006. Han rettede i første omgang henvendelse til SKAT i ...2 vedrørende 2006, og derefter blev han sendt videre til skatteankenævn i ...3 og ...4. Han blev imidlertid afvist og fik at vide, at der ikke kunne ske genoptagelse. Da han skrev brevet af 29. november 2010, var det ikke første gang, han rettede henvendelse til SKAT i ...2.
Mange af hans henvendelser var telefoniske. Inden han skrev brevet af 29. november 2010, havde han fået et brev om, at han kunne klage videre, og det har han gjort. Han har været til to møder i skatteankenævnet for 2010 henholdsvis i ...4 og i ...3. Han fik at vide, at han bare kunne klage videre, og det har han gjort. Han blev afskediget af G1 A/S og blev derefter ansat af G2 A/S som eftermarkedschef. Han skulle rydde op i Sverige og assistere den svenske direktør. Han var i Sverige cirka hver anden uge, og nogle gange var han der 2-3 uger i træk. Han fik betalt hotel og mad, og han fik kørepenge, når han kørte i egen bil. Han har været i kontakt med SKAT om udstationering, inden han rejste til Sverige. SKAT anede ikke, hvordan han skulle forholde sig, og det blev mundtligt aftalt, at når han kom hjem, skulle der afregnes, så det passede. Han har ikke forholdt sig passivt.
Procedure
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det må også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at A først den 29. november 2010 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2006. Spørgsmålet om genoptagelse skal derfor afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse.
Anmodningen om genoptagelse er begrundet med, at nogle feriepenge efter As opfattelse ikke skulle beskattes i 2006, og at han anser sig for berettiget til fradrag for dobbelt husførelse i 2006.
A blev senest i forbindelse med, at SKAT traf afgørelse den 25. marts 2008, bekendt med de forhold, der begrunder anmodningen om genoptagelse. Han indgav imidlertid først begæringen om genoptagelse ca. 2 år og 8 måneder efter at have modtaget SKATs afgørelse.
På denne baggrund finder landsretten, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Der er heller ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 1 - 7. Hertil kommer, at fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1 . pkt., ikke kan anses for overholdt.
Herefter, og da det, som A i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens dom.
Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 15.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 15.000 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.