Kendelse af 23. december 2013, 11. afdeling nr. B-3949-13

Parter 

A A/S
(advokat Nicolai Bo Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/ advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Katja Høegh, Karsten Bo Knudsen og Julie Skat Rørdam (kst.), førstnævnte som rettens formand.

....................................................

Byrettens kendelse af 28. november 2013, BS 160-1623/2013

Ingen indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes stævning med bilag 1-5 og svarskrift.

Påstande

Sagsøgeren har anmodet om, at sagen henvises til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagsøgeren har henvist til, at sagen alene omhandler juridisk principielle spørgsmål med vidtrækkende konsekvenser for den danske rederibranche.

Sagsøgte har tilsluttet sig anmodningen og henvist til, at sagen vedrører et principielt lovfortolkningsspørgsmål.

Der afsagdes følgende kendelse

Sagen vedrører et rederi, der havde valgt tonnagebeskatning jf. tonnagebeskatningslovens § 15, hvorved almindelig indkomstbeskatning undgås. En del af rederiets lejede skibe kunne jf. lovens § 7 ikke friholdes for almindelig indkomstbeskatning. Spørgsmålet i sagen er, om den del af tonnagen, der således var underlagt almindelig indkomstbeskatning, tillige skulle tonnagebeskattes.

Loven trådte i kraft fra indkomståret 2001, og det spørgsmål, der behandles i denne sag er angiveligt ikke tidligere afgjort ved domstolene.

Sagen vedrører principiel lovfortolkning. Det fremgår af retsplejelovens § 226, stk. 1, at byretten kan henvise en sag til behandling ved landsretten, hvis sagen er af principiel karakter. Det fremgår af retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1, at byretten kan bestemme, at 3 dommere skal deltage i behandlingen af en sag ved byretten, hvis sagen er af principiel karakter. Det følger heraf, at ikke alle sager af principiel karakter skal henvises til behandling ved landsretten.

Den problemstilling der skal tages stilling til i denne sag er relativ enkel. Da de omstridte regler har været i kraft i over 10 år, uden der er truffet retlig afgørelse om det pågældende spørgsmål, findes det ikke godtgjort, at afgørelsen vil have vidtrækkende konsekvenser for den danske rederibranche.

Retten finder derfor ikke, at der er tilstrækkelig grund til at henvise sagen til behandling ved landsretten.

Da parterne ikke har udtalt sig om, om man herefter ønsker 3 dommerbehandling af sagen, kan retten ikke i for nærværende tage stilling til dette,

h v o r f o r   b e s t e m m e s

Sagen henvises ikke til behandling ved landsretten.

...............................................

Landsrettens kendelse af 23. december 2013, 11. afdeling nr. B-3949-13

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 10. december 2013, hvorved A A/S har kæret Byrettens kendelse af 28. november 2013 (BS 160-1623/2013), hvorefter sagen ikke henvises til behandling ved Østre Landsret, dommerens fremsendelsesbrev af 12. december 2013 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.

Indkærede har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes kendelse

Henvisningsreglen i retsplejelovens § 226, stk. 1, fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 538 af 8. juni 2006. I bemærkningerne til bestemmelsen hedder det i lovforslaget (lovforslag nr. 168 af 1. marts 2006) blandt andet:

"...

Reglen omfatter sager om lovfortolkning og sager, som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Reglen er fakultativ, således at byretten efter et konkret skøn kan beslutte, om henvisning skal ske, men udgangspunktet vil være, at sager af principiel karakter henvises til landsretten, hvis en part anmoder om det. Henvisning bør dog undlades, hvis sagen uanset sin principielle karakter ikke kan siges at have en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller en sådan væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at sagen bør kunne indbringes for Højesteret som anden instans uden særlig tilladelse. I den forbindelse må det også tages i betragtning, at retten som alternativ til henvisning - i modsætning til i dag - i givet fald vil kunne beslutte, at sagen skal undergives kollegial behandling i byretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens § 12, stk. 3).

..."

Kærende, A A/S, har for landsretten fremlagt en udtalelse af 10. december 2013 fra Danmarks Rederiforening, hvorved Rederiforeningen konkluderer følgende:

"...

Det er derfor Danmarks Rederiforenings opfattelse, at udfaldet af ovenstående sag vil have betydning for den samlede rederidrift i Danmark. Det er ydermere Danmarks Rederiforenings opfattelse, at sagen har generel samfundsmæssig betydning, idet udfaldet af sagen kan få betydning for hele rederibranchens mulighed for anvendelse af tonnageskatteloven.

..."

Landsretten tiltræder, at byretten - i overensstemmelse med parternes samstemmende opfattelse - har lagt til grund, at sagen vedrører principiel lovfortolkning. Henset hertil samt til det af Danmarks Rederiforening i udtalelsen af 10.december 2013 anførte, finder landsretten, at betingelserne for henvisning til landsretten i retsplejelovens § 226, stk. 1, er opfyldt,

h v o r f o r   b e s t e m m e s

A A/S´s påstand om henvisning tages til følge.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.

Kæreafgiften tilbagebetales.