Parter

A
(Adv.fm. Rasmus Paludan)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Amalie Giødesen Thystrup)

Afsagt af byretsdommer

Koch Clausen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 7. september 2012, drejer sig om prøvelse af en afgørelse fra Landskatteretten om ikke at pålægge SKAT at genoptage fastsættelsen af afgiftstilsvar.

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af hans afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2007.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 8. juni 2012 følgende kendelse i sagen:

"...

Klager: A

Afgiftsperioden: 1. januar 2006 - 30. april 2008

Klage over: SKATs afgørelse af 17. januar 2012

Klagen vedrører spørgsmålet, om fastsættelsen af afgiftstilsvar ekstraordinært skal genoptages.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afvist at genoptage fastsættelsen af afgiftstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2006 - 30. april 2008.

Landsskatteretten pålægger ikke SKAT at genoptage fastsættelsen af afgiftstilsvaret.

Sagens oplysninger

Indehaveren har efter det oplyste drevet momsregistreret virksomhed under CVR-nr. xxx0 og xxx1. I følge SKATs systemer er virksomheden med CVR-nr xxx0 afrneldt fra registrering den 15. januar 2007, mens virksomheden med CVR-nr. xxx1 er afmeldt den 3. april 2008. Af det centrale virksomhedsregister fremgår, at virksomheden med CVR-nr. xxx0 (H1 v/A) er ophørt den 1. maj 2009.

Virksomheden har den 27. januar 2011 indleveret regnskab og selvangivelse for 2007 og 2008 til SKAT.

Den 26. maj 2011 modtog SKAT en anmodning om ændring af indehaverens moms for 2007. Den 16. september 2011 anmodede indehaveren tillige om genoptagelse af momstilsvarene for 2006 og 2008. Anmodningen var begrundet i, at SKAT den 5. september 2011 havde udsendt forslag til ændring af indehaverens indkomstansættelser for 2007 og 2008. I dette forslag forslog SKAT, at der blev ansat et overskud af virksomhed til 0 kr. med den begrundelse, at de afholdte udgifter reelt vedrørte indkomståret 2006.

SKAT fremsendte den 27. juni 2011 forslag til afslag på ændring af indehaverens moms for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007. Som følge af efterfølgende korrespondance på baggrund af SKATs behandling af indehaverens skatteansættelser for 2007 og 2008 udsendte SKAT den 24. november 2011 fornyet forslag til afslag af ændring af indehaverens momstilsvar nu for afgiftsperioden 1. januar 2006 - 31. december 2007. Den 17. januar 2012 udsendte SKAT forslag til afslag af ændring af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar - 30. april 2008.

Ved afgørelser af henholdsvis 17. januar og 1. februar 2012 for henholdsvis afgiftsperioden 1. januar 2006 - 31. december 2007 og 1. januar - 30. april 2008 foretog SKAT afgørelser i overensstemmelse med de tidligere fremsendte forslag. SKATs afgørelser er påklaget til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens fristregler, at afgiftstilsvaret for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgiften skulle angives (angivelsesfristen).

Angivelsesfristen for december måned 2007 var den 25. januar 2008 og for april måned 2008 den 25. maj 2008, og da SKAT først har modtaget anmodningen henholdsvis den 26. maj 2011 og 16. september 2011 er fristen for at ændre ansættelserne for disse og tidligere perioder overskredet.

Efter en konkret vurdering kan SKAT tillade en ændring på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget senest 6 måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden og det er den, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Reglerne om 3-årsfristen og betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb fremgår af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

Det forhold, at der er sket ændringer i skatteansættelserne for 2007 og 2008 finder SKAT ikke udgør sådanne særlige omstændigheder, der giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser sker efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret sker efter skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32. Det er indehaverens ansvar at få afmeldt sin virksomhed, når den ikke længere er aktiv samt at få angivet moms for de enkelte perioder inden for angivelsesfristerne, herunder at få 0-angivet, hvis der ikke er noget momstilsvar for den pågældende periode. Der er således ikke tale om udefrakommende forhold, der ikke kan bebrejdes virksomheden. Det findes ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen. SKAT finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen for opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2 følger, hvornår SKAT har pligt til at genoptage tidligere momsperioder under henvisning til konsekvensændringer. Ifølge bestemmelsen er der alene hjemmel til at foretage konsekvensændringer, når ændringerne er en direkte følge af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift. Der er således ikke hjemmel til i bestemmelsen at genoptage momstilsvaret, hvis den ændring, der er foretaget, er en ændring af skatteansættelsen.

SKAT er derfor ikke enig med virksomhedens rådgiver i, at det klart fremgår af retspraksis, at SKAT skal genoptage momstilsvaret, når der sker ændringer i skatteansættelsen som følge af særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. En sådan praksis vil tilsidesætte en selvstændig betydning for skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Indehaverens påstand og argumenter

Indehaverens repræsentant har nedlagt påstand om hjemvisning af behandlingen af momsansættelserne for årene 2006 - 2008 til SKAT, således, at disse ansættes i overensstemmelse med de tilhørende skattemæssige ansættelser for de pågældende år efter at relevant myndighed har truffet endelig afgørelse om de skattemæssige ansættelser for indkomstårene 2006 - 2008.

Subsidiært at behandlingen af klagen berostilles indtil at der er truffet afgørelse i spørgsmålet om fastsættelsen af den skattepligtige indkomst for 2006 - 2008 af ligningsmyndighederne eller at disse tillige skal indbringes for Landsskatteretten - og derfor bør behandles sammen med den omhandlede klage.

Efter at indehaveren i en årrække har drevet selvstændig virksomhed, gik virksomheden af en række udefrakommende omstændigheder "ned ad bakke".

Som følge heraf blev der ikke indleveret regnskaber og momsangivelser til SKAT for 2007 og årene frem. Indehaveren blev herefter skønsmæssigt ansat med urigtige skatte- og momskrav. Virksomheden var under afvikling i årene 2007 og 2008, hvor den lukkede helt.

SKAT har for så vidt angår den momsmæssige del af sagen truffet afgørelse om, at der ikke kan ske genoptagelse af momsansættelserne begrundet i en overskridelse af 3-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 31. Der er tidligere over for SKAT redegjort for, at genoptagelsesanmodningen var begrundet i indehaverens revisors indsendelse af årsrapporter for 2007 og 2008 med anmodning om, at indkomstansættelserne og de deraf afledte momstilsvarsposter blev ansat i overensstemmelse hermed, dvs. et skattepligtigt resultat for 2007 til -712.220 kr. og -41.190 kr.

Først den 5. september 2011 udsendte SKAT forslag til ændring af skatteansættelserne for 2007 og 2008. I dette forslag foreslog SKAT, at der blev ansat et overskud af virksomhed til 0 kr. med den begrundelse, at de afholdte udgifter reelt vedrørte indkomståret 2006. En naturlig konsekvens ville derfor være, at indkomst- og momsansættelserne for indkomst året 2006 blev tilrettet i overensstemmelse med konsekvenserne af SKATs holdning til indkomstansættelserne for 2007 og 2008. Da det er SKAT der har taget initiativet til at henvise disse poster fra årsrapporterne i 2007 og 2008 til 2006, foreligger der sådanne særlige omstændigheder, som berettiger indehaveren til at få foretaget konsekvensændringer i indkomst- og momsansættelser for 2006 og momsansættelserne for 2007 og 2008 i overensstemmelse hermed.

I forslaget til indkomstansættelserne for 2007 og 2008 begrunder SKAT ændringen med

"...

Omsætning og vareforbrug skal medregnes/fratrækkes i indkomståret 2006, idet arbejdet er udført og varerne forbrugt i 2006. Det er uden betydning, at indkomsten først modtages i 2007, og at varerne først betales i 2007.

..."

Der er altså tale om "Særlige Grunde", som er beskrevet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 2 og nr. 4.

Ud fra en lighedsgrundsætning følger det, at det i alt væsentlige ens sager skal behandles ens. Henset til lighedsgrundsætningen må den naturlige konsekvens af at SKAT ansætter virksomhedens resultat for 2007 og 2008 til 0,00 kr. være, at SKAT genoptager behandlingen af indkomst- og momsansættelser for 2006 samt momsansættelserne for 2007 og 2008 og indarbejder de ændrede indkomster og fradrag i disse indkomst- og momsansættelser - uanset at fristen efter skattelovgivningen under normale omstændigheder ville være udløbet.

Retspraksis har statueret at der, upåagtet at fristen for at virksomhedsindehaveren uden særlig begrundelse kan begære indkomst- og momsansættelserne taget op til fornyet behandling, forligger særlige omstændigheder, når ændringerne skyldes, at det er SKAT som underkender indkomstansættelserne (og momsansættelserne) for en given periode begrundet i, at disse vedrører en tidligere periode. SKAT er derfor forpligtet til af egen drift at foretage konsekvensændringer af ansættelser for de perioder som forholdene rettelig tilhører. Indehaveren har derfor en begrundet forventning om, at de indkomster og fradrag, hvis rigtighed ikke drages i tvivl, som er selvangivet i 2007 og 2008, bliver indarbejdet i skatte- og momsansættelserne for 2006.

Vedrørende praksis kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 5. september 2006 omtalt i JUS 39/2006 den 26. september 2006, hvor en væsentlig nedsættelse af en skønsmæssig forhøjelse blev anset som en særlig omstændighed, at der var grundlag for ekstra ordinær genoptagelse af den tilhørende momsansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Der kan tillige henvises til Landsskatterettens kendelse af 15. september 2003 refereret i SKM2003.501.LSR.

Afslutningsvis bemærkes, at SKAT endnu ikke har truffet afgørelse i spørgsmålet om, hvorledes indkomstansættelserne for indehaveren for årene 2006 - 2008 bør fastsættes.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 (lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006) fremgår følgende:

"...

Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift

§ 31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1)	Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller skatteministerens beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring er offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.
2)	Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.
3)	Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
4)	Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Et forhold i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af told- og skatteforvaltningen, selv om Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

..."

I relation til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4 fremgår det af bemærkningerne til de tilsvarende bestemmelser i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1 nr. 8 og § 35 C, stk. 1, nr. 4, at bestemmelsernes anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelserne. Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelserne bl.a. kan finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde.

Virksomheden har anmodet om genoptagelse af fastsættelsen af afgiftstilsvar henholdsvis den 26. maj og den 16. september 2011 for afgiftsperioderne 2006 - 2008, dvs. efter udløbet af fristen for ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.

Når der anmodes om genoptagelse af afgiftsfastsættelsen uden for den ordinære frist, påhviler det den afgiftspligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Den ændring, virksomheden har anmodet SKAT om at foretage, er ikke en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode. Fastsættelsen kan derfor ikke genoptages efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det anses ikke for dokumenteret, at der foreligger sær1ige omstændigheder, der kan begrunde, at skattemyndighederne skal give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at SKAT i et forslag til afgørelse af indehaverens skatteansætte1ser for 2007 og 2008 har indstillet virksomhedens indkomst ændret til 0 findes ikke at være en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af afgiftssagen.

Det er derfor med rette, at SKAT har afvist at genoptage fastsættelsen af afgiftstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2006 - 30. april 2008.

Landsskatteretten pålægger herefter ikke SKAT at genoptage fastsættelsen af afgiftstilsvaret.

..."

Der er efterfølgende sket ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for så vidt angår 2008. Af SKATs brev af 11. september 2013 herom fremgår blandt andet følgende:

"...

Medarbejder i SKAT foranlediger på denne baggrund en nulstilling af perioderne i 2008 (i alt en nedskrivning på 174.000 kr.) og får perioderne angivet med i alt -25.143 kr. ...

... As restance krediteres med 25.143 kr.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han fra 2001 drev virksomheden H1 inden for designmøbler, snedkeri og lidt byggeri. Samtidig var han ansat i en døgninstitution.

I 2005 fik han mulighed for at etablere en tøjbutik, H2, i ...1. Det var hans revisor, der foreslog, at H2 skulle have særskilt cvr-nummer. Forretningen kørte et års tid efter etableringen og blev så lukket ned igen, efter at der var oparbejdet en voldsom gæld i tøjbutikken. Han brugte midler fra H1 til at nedbringe gælden, og derved blev tingene sammenblandet. Han anskuede det på den måde, at cvr-nummer xxx0 var hovednummeret, og at det andet var et SE-nummer under hovednummeret. Det er, hvad skattevæsenet har sagt. Han har fået flere breve, hvor cvr-nummer xxx0 har stået som et "overnummer". Han mener, at det var efter, at midlerne var blandet sammen. Han opfattede H2 som en slags "datterting", men begge dele var personligt ejet. Det var også H1, der lagde depositum i tøjforretningen i sin tid.

I samråd med revisor blev ATP og skat afmeldt, men ikke moms. Revisor rådede ham til at beholde momsnummeret til brug for salg af varelageret. Han har aldrig solgt varelageret, som gik til under oversvømmelsen for nogle år siden.

Han ved, at noget er 0-angivet, og at noget er justeret i 9. måned 2006. I 2007 havde han ikke overskud til at tage sig af det længere, og han måtte sygemelde sig. Revisor udfyldte blanketten om ophør af virksomhed, bilag 4, og han skrev under.

I januar 2007 valgte han i samråd med advokat LB at lukke det hele. Han havde private udgifter og gik ned og søgte kontanthjælp. Han fik at vide, at han ikke var berettiget, og at han skulle afmelde sin virksomhed først. Samme dag gik han op i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Kampmannsgade. Der blev det sagt, at H2, men ikke H1 var afmeldt. Han sagde, at det hele skulle afmeldes, og det skete så. Han fik ikke nogen dokumentation herfor. Han gik tilbage til ...2, hvor han fik at vide, at han nu kunne få kontanthjælp. Så gik han ud fra, at alt var afmeldt og lukket ned. Det var hans faste overbevisning, at alt var lukket ned, og at han ikke havde flere pligter, bortset fra årsregnskabet. Han solgte en andelslejlighed med henblik på afvikling af gæld.

Han talte med revisor om momsen. Revisor sagde, at de skulle tage det samlet, når årsregnskabet var lavet, og de havde et samlet overblik. Det skulle der ifølge revisor ingen fare være ved. Revisor var flyttet, og på et tidspunkt var tingene låst inde, fordi revisor havde en kontrovers med sin udlejer. Han skulle også selv finde nogle penge at få lavet årsregnskaberne for. Han har fra midt i 2010 haft kontakt med SKAT. Det var i den periode, hvor SKAT blev omstruktureret, og han fik en dårlig vejledning. De fleste skattemedarbejdere har end ikke villet oplyse deres navn. Det er først for sent for alvor gået op for ham, at der var noget helt galt. Revisor blev ved at fastholde, at de skulle tage det samlet.

Han har aldrig boet i ...1. Tøjforretningen lå i ...1, men flyttede ud i slutningen af 2006. Han har aldrig set SKATs brev af 3. april 2008, bilag 8, før i 2012. Han ved ikke, hvem der havde lokalerne, som forretningen havde været i, i 2008. Det er klart, at han var begyndt at 0-angive, hvis han havde modtaget brevet.

Han har haft et underskud på 712.000 kr. i perioden. Momsen er anslået helt forkert af SKAT. Han skulle i virkeligheden have moms tilbage.

Han er nu for ganske nylig blevet selvstændig igen. Han har oprettet et firma og har fået det gamle CVR-nummer, xxx0, igen og et SE-nummer xxx3. På cvr-nummeret kommer virksomheden op med oplysning om, at den har været aktiv indtil 2011. Det giver ingen mening for ham. Han synes, at han har ret godt check på systemerne. SE-nummeret er tilsyneladende under CVR-nummeret. Han er nødt til at oplyse CVR-nummeret, hvis folk skal finde ham på cvr.dk, men SE-nummeret i momssammenhæng.

Der var høj aktivitet i hans virksomheder, og han lod revisoren indberette moms for sig.

Han har ikke søgt ordinær genoptagelse, fordi han ikke var bevidst om, at han havde nogen forpligtelser. Han troede, at alt var lukket, og revisor sagde, at de skulle vente og ordne det hele samlet. Det primære var, at han troede, at det hele var lukket. Hvis han havde set brevet af 3. april 2008 i 2008, havde han taget sig af det.

De gik til SKAT med årsregnskaberne. 2005 blev anerkendt uden problemer. For 2006 og 2007 ville SKAT godt nedskrive virksomhedsoverskud.

Hvis ikke SKAT var blevet opdelt i centre, men havde behandlet virksomhederne samlet som i gamle dage, havde der nok ikke været nogen sag. Momsen skulle indberettes månedsvis. Han tænkte, at det også ville have indvirkning for momsdelen, at SKAT ekstraordinært genoptog for 2005. Det bestyrkede revisoren ham i.

Flere skattemedarbejdere har sagt, at det bedste at gøre var at aflevere samlet. Han har været hos SKAT, før det blev lagt over i centre. Det var i begyndelsen af 2010. Han afleverede efterangivelsessedler, men fik at vide, at de ikke havde adgang til systemerne, så de kunne ikke taste dem ind. Blandt andet JS har sagt, at han skulle vente og samle det hele sammen, så de rigtige tal blev indberettet. Der er nok 5-6 medarbejdere, der har sagt det til ham. Han henvendte sig hos SKAT på grund af et varsel om lønindeholdelse vedrørende en gæld på ca. 950.000 kr. Det fik ham til at reagere.

Han holdt op med at momsangive efter at have fået kontanthjælp. Han fik kun kontanthjælp i en måneds tid, inden han igen fik arbejde som vikar. Han mener, at det var i 2010, at der dukkede breve om lønindeholdelse med absurd høje procenter, omkring 90 %, op.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 26. september 2013 anført følgende:

Det gøres gældende, at A er berettiget til en ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, fordi der foreligger særlige omstændigheder.

Primært gøres det gældende:

at	sagsøger til fulde har godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse er forkert og har ført til et åbenbart urimeligt resultat, der vil medføre, at sagsøger er dybt forgældet resten af sit liv,
at	de korrekt afgifter foreligger og afviger markant fra SKATs skønsmæssige ansættelse.

Herudover gøres det gældende, at der er særlige omstændigheder, der taler for ekstraordinær genoptagelse.

De særlige omstændigheder er bl.a.:

at	sagsøger har drevet personlig virksomhed,
at	virksomheden blev afviklet over perioden slutningen af 2006 til begyndelsen af 2008,
at	sagsøger den 30. august 2006 indsendte formular "Ophør af virksomhed/pligter" til SKAT,
at	de skønsmæssigt ansatte momstilsvar for 2007 og 2008 er urealistisk høje,
at	SKAT af egen drift skal sondre realistisk i sagsbehandlingen,
at	SKAT ikke har overholdt god forvaltningsskik ved at mangedoble det skønsmæssige momstilsvar under afviklingsperioden,
at	SKAT ved den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens momstilsvar burde have taget højde for, at virksomheden var under afvikling med deraf følgende lavere momstilsvar, end da virksomheden var i normal drift,
at	årsrapporten for 2007 udviser et momstilsvar på kr. - 77.656,00 (negativt),
at	årsrapporten for 2008 udviser et momstilsvar på kr. - 25.141,00 (negativt),
at	sagsøgers samlede momstilsvar for årene 2007 og 2008 skal reduceres med kr. 555.828,00 som følge af ændringen af det skønsmæssigt ansatte momstilsvar til det af sagsøger nu oplyste, herunder annullering af de skønsmæssige ansættelser på kr. 453.031,00,
at	sagsøger den 28. februar 2007 fik udbetalt kontanthjælp,
at	kontanthjælp ikke udbetales til erhvervsaktive personer,
at	registersamkøring mellem SKAT og sociale myndigheder forhindrer udbetaling af kontanthjælp til erhvervsaktive personer,
at	SKAT fortsatte, på trods af at sagsøger modtog kontanthjælp, med uændret urealistisk høje skønsmæssige ansættelser af momstilsvar,
at	SKAT den 3. april 2008 sender anbefalet brev til sagsøger på fraflyttet adresse,
at	SKAT burde have reageret på, at sagsøger ikke havde modtaget det anbefalede brev,
at	SKAT påbegyndte ligningsarbejdet efter modtagelsen af årsrapporterne for 2007 og 2008 den 27. januar 2011,
at	momskorrektioner for 2007 og 2008 blev indsendt til SKAT samtidig med årsrapporterne for 2007 og 2008,
at	der ikke er indtrådt forældelse for genoptagelse af momsansættelserne,
at	genoptagelsesanmodningen falder ind under undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 4,
at	lighedsgrundsætningen finder anvendelse på forholdet,
at	SKAT ved at realitetsbehandle årsrapporterne for 2007 og 2008 ud fra lighedsgrundsætningen er forpligtet til at ansætte momstilsvaret i overensstemmelse hermed.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 26. september 2013 anført følgende:

Til støtte for påstanden om frifindelse gør sagsøgte overordnet gældende, at der ikke er grundlag for kritik af Landsskatterettens afgørelse. Landsskatteretten har med rette lagt til grund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32.

Betingelserne for ordinær genoptagelse er, at den afgiftspligtige, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Den afgiftspligtige bærer denne bevisbyrde.

Bortset fra treårsfristen er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse de samme, jf. skatteforvaltningslovens § 32, jf. § 31. Også her påhviler det sagsøgeren at dokumentere, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Sagsøgers replik indeholder ingen anbringender for den ændrede påstand om ekstraordinær genoptagelse. For så vidt angår ekstraordinær genoptagelse henviser sagsøger i stævningen til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2 og 4, i relation til nedsætning af momstilsvaret for 2007 og 2008 samt en regulering af momstilsvaret for 2006. Sagsøger angiver i øvrigt ikke nogen nærmere begrundelse for sin påstand om ekstraordinær genoptagelse for perioden efter disse bestemmelser.

Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2 eller 4, er opfyldt i denne sag.

Det gøres gældende, at der under alle omstændigheder hverken er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2 eller nr. 4, for nogen af årene 2006, 2007 eller 2008.

I forhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, fremgår det af bestemmelsen, at ændringen skal være en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller anden afgiftsperiode. Der er imidlertid ikke sket en ændring af et afgiftstilsvar, og derfor finder skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, ikke anvendelse i denne sag.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt nye oplysninger, der materielt kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret. Allerede af den grund er ekstraordinær genoptagelse udelukket.

Sagsøgte gør endvidere gældende, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4's, forstand, hvorfor skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, heller ikke finder anvendelse i nærværende sag. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er tale om særlige omstændigheder, når den skattepligtige eventuelt har overset eller glemt et fradrag.

Bestemmelsens anvendelsesområde er således snæver og forudsætter som udgangspunkt, at der er handlet ansvarspådragende eller svigagtigt fra tredjemands side, og at der ikke er tale om en fejl eller forglemmelse fra skatteyderens side.

SKATs skøn kan kun tilsidesættes, såfremt sagsøger godtgør, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Dette har sagsøger ikke godtgjort.

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder, at A ved indleveringen af årsrapporter for 2007 og 2008 har fremlagt oplysninger af faktisk karakter, der kan begrunde ændring af afgiftstilsvaret for 2006 og 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt. Der er herved også lagt vægt på det oplyste om, at SKAT i forbindelse med ligningsarbejdet vedrørende de skattemæssige indkomstopgørelser kom frem til, at virksomhedernes aktiviteter ud fra en skattemæssig betragtning henhørte under indkomståret 2006.

Da der ikke er sket ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2, ikke opfyldt.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, fandtes tidligere i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4. I bemærkningerne til lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175 er der vedrørende denne bestemmelse henvist til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i lovforslaget vedrørende skatteansættelse, § 35, stk. 1, nr. 8. I bemærkningerne til denne bestemmelse er blandt andet anført følgende:

"...

Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale.

..."

Det er ubestridt, at virksomheden H2, cvr-nummer xxx1, blev afmeldt over for SKAT for så vidt angår A-skat, AM-bidrag og ATP omkring den 30. august 2006 ved indsendelse af den udfyldte blanket herom, bilag 4. Det er anført på blanketten, at aktiviteten blev indstillet pr. 31. juli 2006, og at varelageret skulle afhændes inden afmeldelse af momsnummeret.

Det lægges til grund, at A modtog kontanthjælp i februar 2007. Skatteministeriet har ikke taget afstand fra det af A anførte om, at registersamkøring mellem SKAT og sociale myndigheder forhindrer udbetaling af kontanthjælp til erhvervsaktive personer.

Af de to fogedbøger vedrørende udlægsforretninger den 30. oktober 2008 fremgår det, at langt hovedparten af momsrestancerne - som retten antager for størstedelens vedkommende vedrører de af SKAT skønnede momstilsvar - påhviler virksomheden med cvr-nummer xxx1. Som ovenfor anført blev det omkring den 30. august 2006 oplyst over for SKAT, at aktiviteten i denne virksomhed var indstillet.

Under disse omstændigheder må SKATs skøn over momstilsvaret anses for udøvet på et forkert grundlag. Efter størrelsen af de skønnede momstilsvar sammenholdt med oplysningerne om, at driften var indstillet, findes det endvidere sandsynliggjort, at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Retten tillægger det endvidere vægt, at virksomhederne var personligt drevne virksomheder, sådan at A hæfter personligt for momsgælden. Momsgælden, som er på et stort 6-cifret kronebeløb, må anses for meget betydelig set i forhold til As økonomiske forhold i øvrigt, sådan som disse foreligger oplyst.

Herefter finder retten efter en samlet vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det vil være urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, således at SKAT burde have givet tilladelse til ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Herefter tages sagsøgers påstand til følge.

Med hensyn til sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Beløbet er sammensat af 4.000 kr. som godtgørelse for indbetalt retsafgift og 20.000 kr. som et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at A er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af hans afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2007.

Skatteministeriet skal inden 14 dage til A betale 24.000 kr. i sagsomkostninger.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.