Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at den nedenfor nævnte migrering af investorerne i et investeringsselskab til en investeringsforening, ikke udløser skattemæssige konsekvenser for investorerne i investeringsselskabet ud over beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, herunder anvendelse af lagerprincippet i migreringsåret. Spørgsmålet bedes besvaret for hver af følgende aktionærgruppe:

1a. Aktionæren i investeringsselskabet er en fysisk person hjemmehørende i Danmark.
1b. Aktionæren i investeringsselskabet er en fysisk person hjemmehørende i udlandet.
1c. Aktionæren i investeringsselskabet er et selskab eller en fond hjemmehørende i Danmark.
1d. Aktionæren i investeringsselskabet er en juridisk person hjemmehørende i udlandet.

Svar

1a. Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse.
1b. Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse.
1c. Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse.
1d. Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Der ses ikke at være offentliggjorte afgørelser vedrørende sammenlignelige tilfælde.

Investeringsselskabets aktivitet består udelukkende i investering i værdipapirer. I skattemæssig henseende er selskabet omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, og for investorerne er aktierne i selskabet omfattet af ABL § 19.

Selskabet har en bred investorkreds, primært bestående af danske investorer.

Der arbejdes med planer om, at investorerne i investeringsselskabet migreres til en investeringsforening.

Den nye investeringsforening, som investorerne i det nuværende investeringsselskab migreres til, vil være underlagt tilsyn.

Når investeringsforeningen er etableret, er det hensigten, at investeringsselskabet afstår de i selskabet værende værdipapirbeholdninger til markedsværdi til investeringsforeningen og i forlængelse heraf anvender en del af salgssummen til indfrielse af gæld, mens den resterende del af salgssummen anvendes til erhvervelse af investeringsbeviser i investeringsforeningen. Selskabets eneste aktiv vil herefter være beviser i investeringsforeningen.

Når denne proces er ført til ende, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor der fremsættes forslag om beslutning om kapitalnedsættelse til DKK 1 mio. efter selskabslovens regler med udbetaling til investorerne ved udlodning af andre værdier end kontanter. Efter proklamafristens udløb kan selskabet udlodde egenkapitalen til investorerne i form af beviser i investeringsforeningen.

Der er samtidig hermed indgivet ansøgning til SKAT om dispensation fra udbyttebeskatning efter LL § 16A, jf. stk. 3, nr. 2b, i forbindelse med kapitalnedsættelsen. Ved besvarelsen kan det forudsættes, at dispensationen opnås.

På generalforsamlingen, hvor kapitalnedsættelsen vedtages, besluttes samtidig en kapitalforhøjelse i selskabet på DKK 500.000, der tegnes af mindst 8 selskabsdeltagere.

Konsekvensen af denne fremgangsmåde vil være, at en investor, som i dag ejer aktier i investeringsselskabet, vil få ombyttet sine aktier til investeringsbeviser i investeringsforeningen. Den samlede kursværdi af investeringsbeviserne (plus en evt. restudlodning) vil efter ombytningen være den samme, som den tilsvarende kursværdi af aktierne i investeringsselskabet.

Den selskabsretlige "køreplan" vil med andre ord være følgende:

1. Investeringsselskabet ændrer vedtægterne, således at vedtægtsafsnit vedr. midlers anbringelse samt risikorammer er præcis de samme, som i vedtægterne for investeringsforeningen.
2. Investeringsselskabet afstår sine aktiver til markedsværdi til investeringsforeningen og erhverver for salgssummen investeringsbeviser i investeringsforeningen. Selskabet ejer nu investeringsbeviserne.
3. Investeringsbeviserne udloddes til investorerne simultant med en nedskrivning af kapitalen i investeringsselskabet. Forinden beslutningen om en kapitalnedsættelse skal der udarbejdes en vurderingsberetning af revisor. I forlængelse af beslutningen om kapitalnedsættelsen indtræder en 4 ugers proklamaperiode, hvorefter investeringsbeviserne ønskes udloddet til investorerne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det nuværende investeringsselskab er som nævnt indledningsvist fritaget for beskatning efter reglen i SEL § 3, stk. 1, litra 19.

For investorerne er aktierne omfattet af reglen i ABL § 19. Beskatningen efter denne bestemmelse sker efter lagerprincippet, jf. ABL § 23, stk. 7.

Som beskrevet vil investorerne i det nuværende investeringsselskab søges migreret til en investeringsforening.

Investeringsforeningen vil skattemæssigt være omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, og for investorerne vil reglerne i ABL § 19 finde anvendelse.

Investorerne i det nuværende investeringsselskab søges migreret til en akkumulerende afdeling med indløsningsret for investorerne. En akkumulerende investeringsforening er ligeledes skattefritaget efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19, og for investorerne anses beviser i en akkumulerende investeringsforening skattemæssigt for omfattet af ABL § 19.

Indskud af aktiviteterne i det eksisterende skattefritagne investeringsselskab til en ligeledes skattefritaget akkumulerende investeringsforening udløser efter vores opfattelse ikke i sig selv skattemæssige konsekvenser for investorerne.

Den efterfølgende kapitalnedsættelse og den i forbindelse hermed foretagne udlodning vil - når det lægges til grund for besvarelsen, at tilladelse er meddelt i henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2 b - for investorerne skulle anses som afståelsessum for den annullerede aktiekapital.

"Salgssummen" erlægges i form af beviser i investeringsforeningen. Værdien af beviser i investeringsforeningen, vil svare nøjagtigt til værdien af aktien i investeringsselskabet på udlodningstidspunktet. Modtagelsen af investeringsbeviser vil skattemæssigt være en anskaffelse til handelsværdien på modtagelsestidspunktet.

Investorerne beskattes af deres investering efter aktieavancebeskatningsloven, herunder efter lagerprincippet, og dette finder anvendelse på såvel aktierne i investeringsselskaberne, som på investeringsbeviserne i den akkumulerende investeringsforening.

Da værdien af den enkelte investors investering ikke ændres ved de beskrevne transaktioner, er det vores opfattelse, at der ikke for investorerne er skattemæssige konsekvenser forbundet med den beskrevne migrering af investorerne i investeringsselskabet til en akkumulerende foreninger ud over en "sædvanlig" anvendelse af lagerprincippet.

Opgørelsen efter aktieavancebeskatningsloven af gevinst/tab efter lagerprincippet vil principielt være to-leddet i transaktionsåret, nemlig dels en opgørelse af forskellen mellem værdien af aktien i investeringsselskabet pr. 1.1.2013 og værdien af samme pr. transaktionsdagen, og dels en opgørelse af forskellen mellem værdien af investeringsforeningsbeviset pr. transaktionsdagen og værdien af samme ved udløbet af investors indkomstår. Summen af disse to opgørelser vil principielt svare til en "sædvanlig" anvendelse af lagerprincippet i migreringsåret.

Særligt for så vidt angår de udenlandske investorer bemærkes følgende:

Det kan ved besvarelsen lægges til grund, at de udenlandske investorer ikke er undergivet ubegrænset skattepligt til Danmark, samt at de omhandlede investeringer i henholdsvis investeringsselskabet og den akkumulerende nvesteringsforening ikke indgår i et fast driftssted her i landet.

Udlændinges investering i danske værdipapirer, herunder aktier i investeringsselskaber og beviser i akkumulerende investeringsforeninger, statuerer ikke i sig selv begrænset skattepligt her til landet.

Da der ikke anses at være tale om subjektiv skattepligt for de udenlandske investorer, vil der ej heller være tale om pligt til indeholdelse af kildeskatter.

På dette grundlag er det vores opfattelse, at den beskrevne migrering fra investeringsselskab til akkumulerende investeringsforening ikke har danske skattemæssige konsekvenser for udenlandske investorer.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at de stillede spørgsmål a-d bør besvares med et "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1a

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne migrering af investorerne i et investeringsselskab til en investeringsforening, ikke efter danske regler udløser skattemæssige konsekvenser for investorerne i investeringsselskabet ud over beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, herunder anvendelse af lagerprincippet i migreringssåret, når aktionæren i investeringsselskabet er en fysisk person hjemmehørende i Danmark.

Lovgrundlag

ABL § 2:

"...

Stk. 2. Gevinst og tab ved udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. og gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. forud for det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov, såfremt der efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, er opnået tilladelse til, at de udloddede beløb fritages for beskatning som udbytte, og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 3."

LL § 16 A:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

...

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

...

2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:

...

b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.

.. "

ABL § 23, stk. 7:

"Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af § 19, stk. 1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt indkomstår og der er tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, træder værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret. Ved værdien af aktier og investeringsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien."

Af bemærkningerne til L 95 (2011/2012) fremgår bl.a. følgende om den nuværende ABL § 23, stk. 7:

"Det foreslås derfor, at gevinst og tab, som vedrører aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, og derfor skal lagerbeskattes, skal opgøres på grundlag af værdien ved udgangen af den skattepligtiges indkomstår, når der er tale om aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, og når der er tale om investeringsbeviser. Dette vil også være i overensstemmelse med det sædvanlige princip for lagerbeskatning.

Forslaget medfører alene en ændret periodisering af gevinst og tab, idet der i visse tilfælde sker en fremrykning af beskatningen af gevinst eller fradrag for tab for perioden fra udløbet af investeringsselskabets regnskabsår til udgangen af investors indkomstår. Forslaget medfører ingen ændring i tilfælde, hvor investeringsselskabet og investor har samme indkomstår.

Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan den indberettede værdi ikke anvendes. Det gælder imidlertid generelt for skattepligtige med forskudt indkomstår.

For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, vil indberetteren derimod ikke med fornøden sikkerhed kunne fastsætte værdien ved udgangen af kalenderåret, og det er derfor ikke muligt at indføre indberetningspligt for disse papirer. For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, foreslås det derfor, at gevinst og tab fortsat opgøres på grundlag af værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår."

Den nye ABL § 23, stk. 7, har virkning fra aktionærens indkomstår 2013. For indkomståret 2013 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2013, i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår. Er aktionærens indkomstår 2013 påbegyndt før den 1. juli 2012, har bestemmelsen dog først virkning fra aktionærens indkomstår 2014. For indkomståret 2014 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2014, i sidstnævnte tilfælde i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår.

Praksis

Der foreligger ingen praksis om præcis denne situation.

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.2.10.2 fremgår bl.a. følgende:

"C.B.2.10.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

..

I dette afsnit beskrives, hvordan aktionæren skal beskattes, når kapitalen i et selskab nedsættes.

...

Regel

Udlodning til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal beskattes som udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.

Foretages udlodningen fra et selskab, som er omfattet af ABL § 19, til en person, skal udlodningen beskattes som kapitalindkomst. Se PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1 og PSL § 4 a, stk. 2. ... Er der tale om næringsaktier omfattet af ABL § 17, skal udbyttet beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 4, stk. 5. Det gælder også aktier omfattet af ABL § 19, hvis de ville være omfattet af ABL § 17, hvis de ikke var omfattet af ABL § 19.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen til selskaber, som ejer aktier omfattet af ABL § 17 (næringsaktier), hvor det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter SEL § 2, stk. 1, litra c, eller SEL § 13, stk. 1, nr. 2, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 3 og ABL § 2, stk. 2.

Nedskrives aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, anses kapitalnedsættelsen for omfattet af reglen i LL § 16 A om udbytte, selvom der ikke sker nogen udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen.

...

Mulighed for dispensation

Told- og Skatteforvaltningen kan tillade, at beløb der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber i forbindelse med nedsættelse af kapitalen, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se ABL § 2, stk. 2 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b.

Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at kapitalnedskrivningen kun er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Det vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, så den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter. Det vil sige, at det er en forudsætning, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke bare et mindre eller midlertidigt frasalg af driftsmidler eller lignende.

Ved vurderingen af om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til koncernens og aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.

...

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 (L 207) om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), at dispensationspraksis fremover strammes, så ikke kun selskabets forhold undersøges nøje, men at det også nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærernes individuelle forhold spille ind - fx besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger fra personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.

I de tilfælde hvor betingelserne for at opnå dispensation er opfyldt, er det efter Skatteministeriets nyeste praksis, en betingelse for tilladelse til dispensation for aktionærer, som ikke er skattepligtige til enten Danmark, et EU-land eller EØS-land, at der enten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativ indgået aftale om bistand i skattesager, udveksles oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Når der gives dispensation, anses en til nedskrivningen svarende del af aktionærens aktier for afstået. Det betyder, at det udloddede beløb skal reduceres med en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen, for at finde gevinst/tab. Først ind-først ud reglen gælder også her, og gevinst og tab skal opgøres efter de regler, som i øvrigt ville gælde, hvis aktionæren havde solgt aktierne.

De udloddede beløb anses som afståelsessum for den del af aktiekapitalen, der annulleres.

Når der gives dispensation, er afståelsestidspunktet, det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om kapitalnedsættelsen."

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.4.3 fremgår bl.a. følgende:

"Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab

...

Opgørelse af fortjeneste og tab

Fortjeneste og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, skal altid opgøres efter lagerprincippet. Se ABL § 23, stk. 7.

For indkomståret 2012 og tidligere år skulle gevinst og tab opgøres på grundlag af værdierne ved begyndelsen og slutningen af investeringsselskabets regnskabsår. Anvendte investeringsselskabet og investor ikke samme regnskabsår, anvendtes således ikke værdierne primo og ultimo investors indkomstår. Gevinst eller tab skulle for indkomstårene 2010-2012 medregnes i investors skatteansættelse for det indkomstår, hvori den sidste dag i investeringsselskabets regnskabsår faldt.

ABL § 23, nr. 7, er ændret ved § 1, nr. 21, i lov nr. 433 af 16. maj 2012. Efter lovændringen anvendes fremover værdierne ultimo investors indkomstår og ikke værdierne ultimo investeringsselskabets indkomstår. Lovændringen har kun betydning i tilfælde, hvor investeringsselskabet og investor ikke anvender samme regnskabsår. For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, anvendes dog fortsat værdierne ultimo investeringsselskabets indkomstår. Lovændringen har virkning fra aktionærens indkomstår 2013. For indkomståret 2013 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2013, i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår. Er aktionærens indkomstår 2013 påbegyndt før den 1. juli 2012, har de nye regler først virkning fra aktionærens indkomstår 2014. For indkomståret 2014 træder værdien ved begyndelsen af det indkomstår for investeringsselskabet, der udløber i aktionærens indkomstår 2014, da i stedet for værdien ved begyndelsen af aktionærens indkomstår. Se § 15, stk. 6, i lov nr. 433 af 16. maj 2012.

..."

Begrundelse

Efter det oplyste er der tale om, at et investeringsselskab, hvor investorerne er omfattet af ABL § 19, i forbindelse med en kapitalnedsættelse udlodder investeringsbeviser i en forening omfattet af ABL § 19 til investorerne.

Uanset at det umiddelbart efter kapitalnedsættelsen besluttes at foretage en kapitalforhøjelse af nogle andre investorer og eventuelt derefter en likvidation, må denne udlodning til investorerne anses for en udlodning i forbindelse med en kapitalnedsættelse, som omfattes af LL § 16 A, stk. 1. Det betyder, at det der udloddes anses for udbytte og det er både handelsværdien af de aktier der udloddes og et eventuelt kontant beløb, der skal beskattes som udbytte.

Det er oplyst, at det skal lægges til grund for besvarelsen, at der forud for kapitalnedsættelsen opnås tilladelse i henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, således at det der udloddes i forbindelse med kapitalnedsættelsen i investeringsselskaberne, anses for en afståelsessum.

Da det skal lægges til grund for besvarelsen, at det der udloddes ved kapitalnedsættelsen - værdien af de udloddede investeringsbeviser i en ny ABL § 19-forening og eventuelle kontanter - skal anses for afståelsessum, og da opgørelsen er omfattet af lageropgørelsen i ABL § 23, stk. 7, skal den samlede værdi af det der udloddes til investor ved kapitalnedsættelsen, beskattes som en afståelsessum og værdien af investeringsbeviserne på udlodningstidspunktet, skal anses for anskaffelsessum for investeringsbeviserne i den nye forening.

Det er således rigtigt, som rådgiver gør gældende, at det skal anses som to transaktioner, nemlig salg af aktier i det investeringsselskab, som foretager en kapitalnedsættelse, og køb af investeringsbeviser i den forening, som investor får i vederlæggelse.

Opgørelse efter lagerprincippet i det ABL § 19-selskab, hvor der foretages kapitalnedsættelse - indkomståret 2013

Da selskabet har regnskabsår 1.7- 30.6, skal de danske person-investorer, som har kalenderårsregnskab, i indkomståret 2013 medregne værdien af det der udloddes ved kapitalnedsættelsen reduceret med værdien pr. 30.6.2012.

Opgørelse efter lagerprincippet i den nye ABL § 19-forening, som investorerne får ved kapitalnedsættelsen - indkomståret 2013.

I den nye forening, skal de danske person-investorer, som har kalenderårsregnskab, medregne værdien pr. 31.12.2013 reduceret med værdien af beviserne på det tidspunkt, hvor det besluttes på en generelforsamling at udlodde beløbet ved en kapitalnedsættelse.

Værdiansættelsen og overdragelsen af de nye beviser anses således for sket på det tidspunkt, hvor det på en generalforsamling vedtages, at nedsætte aktiekapitalen i de "gamle" selskaber.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 1b

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne migrering af investorerne i et investeringsselskab til en investeringsforening, ikke efter danske regler udløser skattemæssige konsekvenser for investorerne i investeringsselskabet ud over beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, herunder anvendelse af lagerprincippet i migreringssåret, når aktionæren i investeringsselskabet er en fysisk person hjemmehørende i udlandet.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 2:

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

...

6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse. Skattepligten omfatter endvidere vederlag i form af andet end aktier i det erhvervende selskab, som en person erhverver ved overdragelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab). 3. pkt. anvendes dog ikke, hvis personen er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et land, som er medlem af EU/EØS, eller som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og de kompetente myndigheder i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 3. pkt., at der er forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2 mellem personen og det erhvervede henholdsvis det erhvervende selskab, og at det erhvervede selskab og det erhvervende selskab er koncernforbundet som nævnt i ligningslovens § 2.

..

Stk. 6. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2.-4. pkt. omfatter også personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne.

..."

KSL § 65:

" ...

Stk. 4. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Stk. 5. Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 2, eller § 16 B, stk. 5.

Stk. 6. Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 25 pct. udbytteskat. Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 25 pct. kan finde sted, herunder om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdatabase.

...

Stk. 9. Investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal ved udbetaling eller godskrivning af udbytte indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 6, 10, 11 eller 13. Det indeholdte beløb benævnes udbytteskat. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Der indeholdes ikke udbytteskat af udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, til investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis førstnævnte selskab efter dets vedtægter ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår selskabets administration. Endvidere indeholdes der ikke udbytteskat i udbytte af et investeringsselskabs, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, egne aktier."

KSL § 65A:

"En person eller et dødsbo, som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, nr. 6, og et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betaler en endelig skat på 27 pct. af udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, men som ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65.

Stk. 2. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens § 16 B nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative værdi, når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 6. Det samme gælder en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen."

Se også gennemgangen af lovgrundlaget under spørgsmål 1a.

Praksis

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.F.3.1.7 fremgår bl.a. følgende:

"Udbytteindtægter - visse aktieafståelser

Dette afsnit handler om begrænset skattepligt af indkomst ved udbytter efter KSL § 2, stk.1, nr. 6.

Regel

Den begrænsede skattepligt omfatter personer, der uden at være skattepligtige efter KSL § 1

• erhverver udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger efter ABL § 22, stk. 2,
• erhverver afståelsessummer omfattet af LL § 16 B.

Efter bestemmelsen finder SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt. anvendelse. Det betyder, at skattepligten ikke omfatter udbytte, som udbetales til deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over selskaber, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Se LL §§ 16 A og 16 B, ABL § 22, stk. 2.

Det er uden betydning for spørgsmålet om begrænset skattepligt, om der er pligt til at indeholde udbytteskat af vedkommende beløb. Skattepligten omfatter alt, hvad et selskab udlodder, bortset fra fondsaktier og udlodning af likvidationsprovenu i det år selskabet opløses. Se LL § 16 A, stk. 1.

...

Hvordan beskattes indkomsten?

Udbytte beskattes med en endelig bruttoskat på 27 pct.

Udbytter kan derfor ikke modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.

Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter

• en dobbeltbeskatningsoverenskomst
• en anden international overenskomst eller konvention eller
• en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Det er en betingelse, at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det desuden en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Se LL § 2 og lov nr. 335 af 7. maj 2008 om diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen mv.

Se KSL § 2, stk. 5 og KSL § 65A

...

Betydningen af DBO'erne

Selvom Danmark har intern dansk hjemmel til at beskatte efter KSL § 2, stk. 1, nr. 6, kan beskatningsretten være tillagt et andet land.

Hvis personen er bosiddende i et land, som Danmark har en DBO med, vil retten til at beskatte indkomsten afhænge af bestemmelserne i den pågældende DBO. Har Danmark ikke indgået en DBO med det pågældende land, kan Danmark altid beskatte.

Udbytte, der udbetales fra et selskab, beskattes som udgangspunkt i den stat, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende. Det kan dog være aftalt i DBO´en mellem de enkelte lande, at udbyttet under visse nærmere begrænsninger også beskattes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

I en række DBO'er er Danmark forpligtet til at frafalde beskatningen af udbyttebetalinger fra kilder her i landet. Se OECD's modeloverenskomst artikel 10 om udbytter.

Det foregår sådan, at det udbyttebetalende selskab (som udgangspunkt) tilbageholder 27 pct. efter de sædvanlige regler, selvom aktionæren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark i en overenskomst helt eller delvist har givet afkald på retten til at beskatte udbetalinger her fra landet."

Begrundelse

Det er oplyst, at det skal lægges til grund for besvarelsen, at der forud for kapitalnedsættelsen opnås tilladelse i henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, således at det der udloddes i forbindelse med kapitalnedsættelsen i investeringsselskabet, anses for en afståelsessum.

Såfremt den udenlandske person-investor har opnået tilladelse i henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, således at det der udloddes ved kapitalnedsættelsen skal anses for en aktieafståelse, har Danmark ikke intern hjemmel til at beskatte denne afståelsessum og beløbet beskattes derfor ikke i Danmark.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1b bevares med "Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse."

SKAT bemærker, at hvis der ikke inden fristen for indbetaling af indeholdt udbytteskat til SKAT, er afleveret meddelt dispensation i henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, skal selskabet indeholde udbytteskat, jf. KSL § 65, stk. 9.

Spørgsmål 1c

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne migrering af investorerne i et investeringsselskab til en investeringsforening, ikke efter danske regler udløser skattemæssige konsekvenser for investorerne i investeringsselskabet ud over beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, herunder anvendelse af lagerprincippet i migreringssåret, når aktionæren i investeringsselskabet er et selskab eller en fond hjemmehørende i Danmark.

Lovgrundlag

SKAT skal henvise til gennemgangen af lovgrundlaget under spørgsmål 1a.

Praksis

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.4.6 fremgår bl.a. følgende:

"Selskaber skal opgøre gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, efter samme regler som personer. Se ABL § 19, ABL § 23, stk. 7, og afsnit C.B.4.3".

Begrundelse

SKAT skal henvise til begrundelsen under spørgsmål 1a.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1c bevares med "Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 1d

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne migrering af investorerne i et investeringsselskab til en investeringsforening ikke efter danske regler udløser skattemæssige konsekvenser for investorerne i investeringsselskabet ud over beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, herunder anvendelse af lagerprincippet i migreringssåret, når aktionæren i investeringsselskabet er en juridisk person hjemmehørende i udlandet.

Lovgrundlag

SEL § 2:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

...

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet,

...

Stk. 3...Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra c, udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for anvendelsen af 3. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2.-6. pkt. omfatter også selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. ...

...

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i Grønland eller på Færøerne.

...

Stk. 7. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på selskaber som nævnt i § 2 C, der har hjemsted i udlandet, i Grønland eller på Færøerne."

Se også gennemgangen af lovgrundlaget under spørgsmål 1a.

Praksis

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.D.10.1.2 fremgår bl.a. følgende:

"Udbytter og afståelsessummer

Der betales en endelig skat på 27 pct. af udbytter og afståelsessummer, der er skattepligtige efter SEL § 2, stk.1, herunder udbytter mv., der går til et fast driftssted her i landet. Denne skat indeholdes efter KSL § 65 eller betales efter KSL § 65 A, stk. 1."

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.D.8.10.5 fremgår bl.a. følgende:

"Dette afsnit beskriver, i hvilket omfang udenlandske selskaber og foreninger mv. er skattepligtige af udbytter, der udbetales af danske selskaber til de pågældende udenlandske selskaber og foreninger mv.

...

Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen

Udenlandske selskaber og foreninger mv., som har udbytteindtægter fra selskaber, der er hjemmehørende her i landet, er skattepligtige i Danmark. Se SEL § 2, stk.1, litra c.

...

Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)

Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Se SEL § 2, litra c, 1. punktum.

Det er både udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2 og LL § 16 B, der skal indeholdes udbytteskat i ved udbetaling til udenlandske selskaber og foreninger mv. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der kan f.eks. være tale om følgende:

• Det årlige udloddede udbytte
• Likvidationsudlodninger, der ikke er foretaget i likvidationsåret
• Nedsættelse af aktiekapitalen

...

Udbytteskattens størrelse

Udbytteskatten af udbytter, der er omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c, anses for endelig opfyldt ved

• indeholdelse af udbytteskat med 27 pct. efter KSL § 65 eller
• den skat, der skal betales efter KSL § 65 A, stk. 1.

De udbytteindtægter, der ikke er omfattet af indeholdelsespligten i KSL § 65, skal for begrænset skattepligtige ligeledes beskattes med en bruttoskat på 27 pct.

Fritagelse for udbytteskat

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se ABL § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter

• bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller
• en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 3. punktum.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, se ABL § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 4. punktum.

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. punktum.

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til forståelsen af SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. punktum. Se nærmere herom i

SKM2011.441.SR.

...

Delvis fritagelse for udbytteskat 1

Hvis de ovennævnte betingelser for fuldstændig skattefritagelse ikke er opfyldt, skal der som udgangspunkt indeholdes 27 pct. i udbytteskat af udbytter, der betales af danske selskaber mv. til aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet. Der er tale om personer samt om selskaber mv., der er hjemmehørende i udlandet og som ejer mindre end 10 pct. af aktierne i selskabet.

I de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med fremmede stater, er der imidlertid normalt fastsat en lavere skattesats. Ifølge de aftaler, der følger OECD modeloverenskomsten, er en stat således kun berettiget til at indeholde udbytteskat med 15 pct.

...

Afgørelser, domme samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse		Yderligere kommentarer
...
SKM2012.592.SR	Skatterådet fandt, at et likvidationsprovenu ikke ville udløse dansk kildeskat. Det blev dog lagt ind som en forudsætning for svaret, at likvidationsprovenuet ikke blev stillet til rådighed for selskaber i koncernen, som er hjemmehørende i lande med hvem Danmark ikke har en DBO eller lande uden for EU/EØS.

Begrundelse

Det er oplyst, at det skal lægges til grund for besvarelsen, at der forud for kapitalnedsættelsen opnås tilladelse i henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, således at det der udloddes i forbindelse med kapitalnedsættelsen i investeringsselskabet, anses for en afståelsessum.

Såfremt den udenlandske selskabs-investor eller fonds-investor har opnået tilladelse i henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, således at det der udloddes ved kapitalnedsættelsen skal anses for en aktieafståelse, har Danmark ikke intern hjemmel til at beskatte denne afståelsessum og beløbet beskattes derfor ikke i Danmark.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1d bevares med "Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse."

SKAT bemærker, at hvis der ikke inden fristen for indbetaling af indeholdt udbytteskat til SKAT, er afleveret meddelt dispensation i henhold til LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, skal selskabet indeholde udbytteskat, jf. KSL § 65, stk. 9.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.