Dato for udgivelse
14 maj 2013 08:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 aug 2012 08:42
SKM-nummer
SKM2013.283.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, S-1470-12
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, fjerdegangsovertrædelse, kiosksag, bødefastsættelse, næringsbrevsfrakendelse
Resumé

T havde ikke kunnet fremvise de relevante fakturaer for slik, chokolade og mineralvand i sin butik og der var i butikken ni 2-liters sodavand uden pantmærkning. T kunne ikke fremvise et forskriftsmæssigt regnskab. Der var tale om en fjerdegangsovertrædelse af afgiftslovene og tredjegangsovertrædelse af pantbekendtgørelsen.

T erkendte de faktiske forhold, men forklarede at han havde fakturaer, men SKAT havde ikke givet ham nok tid til at finde dem frem. Nogle af fakturaerne lå hos revisoren. Han var ikke klar over at fakturaerne skulle opbevares i butikken. Sodavandsflaskerne uden pantmærkning var opført på en faktura og det var en leverandørfejl. Han ønskede at samarbejde med SKAT, men følte ikke, at SKAT ønskede at samarbejde med ham og vejlede ham om reglerne.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Byretten fastsatte bøden til 74.500 kr. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på at en fjerdegangsovertrædelse af chokoladeafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven straffes med en bøde på 15.500 kr. og en tredjegangsovertrædelse af pantbekendtgørelsen straffes med bøde på 12.500 kr., samt at en andengangsovertrædelse af chokoladeafgifts- og mineralvandsloven efter praksis straffes med 10.000 kr., mens en tredjegangsovertrædelse efter praksis straffes med en bøde på 12.500 kr. T blev frakendt næringsbrev i 2 år.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til 72.500 kr. Landsretten tog udgangspunkt i, at bøden for overtrædelse af afgiftslovene i tredjegangstilfælde efter praksis er 12.500 kr. og fandt at bøden for fjerdegangstilfælde derfor passende kunne fastsættes til 15.000 kr. pr. overtrædelse.

Reference(r)

Chokoladeafgiftsloven § 26, stk. 1, nr. 2
Mineralvandsafgiftsloven § 21, stk. 1, nr. 2
Miljøbeskyttelsesloven § 110, stk. 3
Bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer § 118, stk. 1, nr. 11

Henvisning

-

Østre Landsrets dom af 9. august 2012, 15. afdeling nr. S-1470-12

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Knud Vedelsby, besk.)

Afsagt af landsdommerne

B. Vollmond, Tine Vuust og Henrik Bitsch med domsmænd

.......................................

Byrettens dom af 19. april 2012, SS 4-26763/2011

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 1. december 2011.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1. nr. 2, jf. stk. 5 og stk. 6, jf. § 13, stk. 2, og § 12, stk. 5,

ved som konstateret af SKAT den 9. november 2010, som indehaver af H1 marked, ikke i forretningslokalet at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer for de afgiftspligtige varer i form af 8,4 kg slik, samt ved ikke at have kunnet fremvise et forskriftsmæssigt regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, og hvorfra varerne var leveret, hvorved det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift af varerne.

2.

mineralvandafgiftslovens § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og stk. 6, jf. § 12, stk. 3 og stk. 4,

ved som konstateret af SKAT den 9. november 2010, som indehaver af H1 marked, ikke i forretningslokalet at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer for de afgiftspligtige varer i form af 52 liter mineralvand, samt ved ikke at have kunnet fremvise et forskriftmæssigt regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, og hvorfra varerne var leveret, hvorved det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift af varerne.

3.

miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, jf. stk. 7, jf. § 9, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer § 118, stk. 1, nr. 11, jf., § 19. stk. 1,

ved som konstateret af SKAT den 9. november 2010 i H1 marked, at have udbudt i alt 9 stk. sodavand á 2 liter i engangsemballage til salg, selv om flaskerne ikke var påsat pantmærke.

4.

chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og stk. 6, jf. § 13, stk. 2 og § 12, stk. 5

ved konstateret af SKAT den 7. april 2011, som indehaver af H1 marked, ikke i forretningslokalet at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer for de afgiftspligtige varer i form af 5,4 kg slik og chokolade, samt ved ikke at have kunnet fremvise et forskriftsmæssigt regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, hvorfra varerne var leveret, hvorved det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift af varerne.

5.

mineralvandsafgiftslovens § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og stk. 6, jf. § 12, stk. 3 og stk. 4,

ved som konstateret af SKAT den 7. april 2011, som indehaver af H1 marked, ikke i forretningslokalet at have opbevaret følgesedler eller kvitteringer for de afgiftspligtige varer i form af 140 liter mineralvand, samt ved ikke at have kunnet fremvise et forskriftsmæssigt regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, og hvorfra varerne var leveret, hvorved det ikke var muligt at konstatere, om der var betalt afgift af varerne.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 86.500 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af § 11, stk. 1 og stk. 2, i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder i et af retten fastsat tidsrum frakendes retten til at drive erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, og fødevareengrosvirksomhed, samt retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1 og V.2.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte forklarede ad forhold 1, 2 og 3, at han er indehaver af H1 marked og har været det siden slutningen af 2002. Han var til stede i forretningen i forbindelse med SKATs kontrol den 9. november 2010. Han havde kvitteringer på de pågældende varer, men SKAT ville ikke godkende kasserapporten. Det slik, der er nævnt i forhold 1, havde han købt af G1 import. Der kom to medarbejdere fra SKAT, der spurgte til mange varer, men de gav ikke den fornødne tid til at finde fakturaerne. Han kunne ikke finde fakturaen for slikket, da han ikke fik tid til dette, men han var i besiddelse af den. Vedrørende de pågældende sodavand i forhold 2 fremviste han en faktura fra G2 service ApS, men han havde også købt sodavand fra andre. Nogle sodavand var ikke på fakturaen fra G2 service, som han viste til SKAT, og han bad om tid til at finde andre fakturaer. SKATs medarbejdere sagde til ham, at det alligevel ikke ville hjælpe, da de også havde fundet flasker, der ikke var pantmærket. Det er rigtigt, at der var ni 2-liters sodavand, der ikke var pantmærket. De pågældende sodavand stod i baglokalet, og tiltalte vidste ikke, at der ikke var pantmærker på. Tiltalte har kasse og dankortterminal. Han optæller kassen og dankortkvitteringerne hver aften. Forud for den 9. november 2010 havde han lavet kasseafstemning nogle dage før. Det er ikke rigtigt, at der var gået en måned, siden han sidst havde lavet kasseafstemning. SKAT var den pågældende dag ikke tilfreds med den kasseafstemning, han kunne fremvise. Han ønsker at samarbejde med SKAT, men føler ikke, at SKAT ønsker at samarbejde med ham og vejlede ham om reglerne. Han har tidligere været til møde hos SKAT med sin revisor. Det er hans oplevelse, at SKAT generelt aldrig vil tro på det, han siger.

Tiltalte forklarede ad forhold 4 og 5, at han var på arbejde den 7. april 2011, da medarbejdere fra SKAT og 4-5 politibetjente kom i butikken. De kom ca. kl. 16.30, og der var kunder i butikken. SKAT bad om legitimation og stillede mange spørgsmål, hvilket tog ca. 45 minutter. Han har meget slik i butikken. SKAT bad om at se regninger for 3 slags slik. Han havde ikke fakturaerne i butikken. Fakturaerne var måske hos revisoren med henblik på afregning af moms. Han er ikke blevet vejledt om, at han skulle tage kopi af fakturaerne, når han afleverede originalerne til sin revisor. Det pågældende slik var købt i Danmark. Det er rigtigt, at der også var Capri Sonne i butikken. Han havde købt det af G3 ApS. Der var påført dansk tekst og dansk stregkode. Den pågældende dag havde han ikke fakturaen, da den var hos revisoren. Tiltalte fremviste i retten fakturaen fra G3 og forklarede, at den vedrører ca. 200 liter Capri Sonne. Han havde ikke lavet kasserapport i dagene op til den 7. april 2011.

..."

 Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han arbejder i SKAT og deltog i inspektionen den 9. november 2010 i tiltaltes grønthandel. De ville undersøge, om der var udenlandske afgiftspligtige varer. De konstaterede dels noget slik og dels noget sodavand. De spurgte tiltalte til det pågældende slik, og tiltalte fortalte, at det var købt hos G1 import. Tiltalte kunne dog ikke fremvise fakturaer herpå. Han husker ikke, om der på det pågældende slik var dansk varedeklaration og stregkode, men navnene på slikket var på tysk. Tiltalte fortalte dem, at han havde købt sodavanden hos G2 service og fremviste faktura herfor. Af fakturaen fremgik imidlertid ikke, at tiltalte havde købt Fanta, Pepsi og Schweppes, og tiltalte kunne ikke i øvrigt fremvise faktura for køb af dette. De tog nogle billeder af fakturaen fra G2 service (bilag 9), hvor man kan se, at Pepsi, Fanta og Schweppes ikke fremgår. De konstaterede også, at der var sodavand, hvor der ikke var pantmærkning på. De spurgte tiltalte, om der blev foretaget daglig kasseafstemning og ført kasserapport, men de fik at vide, at det gjorde tiltalte ikke. De vejledte tiltalte om korrekt føring af kasserapport.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der ikke var tale om et varslet tilsyn. Der var rigtig mange varer i butikken, og kontrollen havde derfor karakter af stikprøvekontrol. SKAT giver ikke frist på at fremskaffe faktura for varer, der er i butikken, da fakturaerne ifølge loven skal være i butikken, så længe varerne også er i butikken. Vidnet vejleder altid indehaveren af butikken om reglerne. Vidnet har ikke hørt, at SKAT skulle have minimumsgrænser for sager, og selv en unddragelse på for eksempel 2 kr. ville kunne føre til en sag.

Adspurgt af retten forklarede vidnet, at indehavere af kiosker med videre skal tage en kopi af fakturaerne, hvis originalen afleveres hos revisor for eksempel med henblik på afregning af moms. Vidnet vejleder altid om dette.

..."

 Vidnet V.2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han arbejder i SKAT, og at han den 7. april 2011 foretog kontrol i tiltaltes forretning. Der var også politibetjente til stede, da lokalpolitiet havde ønsket at se, hvordan en sådan kontrol foregår. SKAT ville påse, om kiosken betalte afgift for chokoladevarer og sodavand. Vidnet konstaterede, at der var udenlandske slikvarer i butikken. Der var udenlandsk tekst på, og der var ikke dansk varedeklaration eller stregkode. Han bad indehaveren om at fremvise fakturaer, men dette kunne indehaveren ikke. Vidnet husker, at der var en del mennesker i butikken, men han husker ikke, om indehaveren var forvirret. Da han sendte forslag til afgørelsen, modtog han ikke indsigelser fra tiltalte. De konstaterede også nogle Capri Sonne, hvor teksten var udenlandsk, vist nok tysk. Der var ikke dansk varedeklaration eller stregkode på de pågældende Capri Sonne, og tiltalte kunne ikke fremvise faktura eller kopi af faktura herpå. Vidnet spurgte til kasseafstemning fra den foregående dag, men fik at vide, at der ikke blev foretaget kasseafstemning eller lavet kasserapport. men at der alene blev printet z-bon ud. Han husker ikke konkret, om han den pågældende dag vejledte om reglerne for førelse af kasseregnskab, men det gør han normalt. Han har i anden sammenhæng hørt om G3 ApS, men det var ikke noget tiltalte forklarede om den pågældende dag.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at efter en foretagen kontrol sender SKAT et forslag til indehaveren om opkrævning af afgift, hvis denne ikke er betalt. Indehaveren har så 15 dage til at komme med sine bemærkninger og indsigelser, men tiltalte fremkom ikke i denne sag med sådanne. SKAT kører en nultolerance i sager om overtrædelse af chokoladeafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven.

..."

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stammer fra Mellemøsten og fik asyl i Danmark i 2001. Han har haft kiosken siden 2002 og har aldrig modtaget kontanthjælp eller lignende. Han har ingen uddannelse. Han er gift og har tre børn på 3, 4 og 5 år. Den seneste år har han haft en skattepligtig indkomst på ca. 200.000 kr.

Tiltalte er tidligere straffet

ved

den 19. juni 2003 for overtrædelse af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. § 13, stk. 2, og § 12, stk. 5, udenretlig at have vedtage at betale en bøde på 5.000 kr.

  

Ved

den 7. august 2006 for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, jf. nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 663 af 24. juni 2005, § 95, stk. 1, nr. 10, jf. § 55, stk. 1, udenretlig at have vedtaget at betale en bøde på 5.000 kr.

  

ved

den 10. oktober 2006 for overtrædelse af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. § 13, stk. 2, og § 12, stk. 5, udenretlig at have vedtaget at betale en bøde på 7.500 kr.

  

ved

den 10. januar 2008 for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 § 95, stk. 1, nr. 10, jf. § 55, stk. 1, udenretlig at have vedtaget at betale en bøde på 15.000 kr.

  

ved

den 3. august 2010 for overtrædelse af lov om afgift af mineralvand m.v. § 12, stk. 3 og 4, lov om tobaksafgifter, jf. § 18, stk. 8 og 9, og lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. § 13, stk. 2, og § 12, stk. 5, udenretlig at have vedtaget at betale en bøde på 62.500 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

forhold 1-5

Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, herunder at han ikke kunne fremvise de relevante fakturaer for det omhandlede slik, chokolade og mineralvand, ligesom han har erkendt, at der i butikken var ni 2-liters sodavand uden pantmærkning. Herefter og ved vidnerne V.1 og V.2s forklaringer om, at tiltalte ikke kunne fremvise et forskriftsmæssigt regnskab, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 74.500 kr., jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og stk. 6, jf. § 13, stk. 2, og § 12, stk. 5, mineralvands-afgiftslovens § 21, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og stk. 6, jf. § 12, stk. 3 og stk. 4 og miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, jf. stk. 7, jf. § 9, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 1129 af 27. september 2010 om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer § 118, stk. 1, nr. 11, jf. § 19, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen fundet, at en fjerdegangsovertrædelse af chokoladeafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven skal straffes med en bøde på 15.500 kr., og at en tredjegangsovertrædelse af pantbekendtgørelsen skal straffes med en bøde på 12.500 kr., idet retten herved har lagt vægt på, at en andengangsovertrædelse af chokoladeafgiftsloven og mineralvandsafgiftsloven efter praksis straffes med en bøde på 10.000 kr., mens en tredjegangsovertrædelse efter praksis straffes med en bøde på 12.500 kr.

Da tiltalte således er fundet skyldig i for fjerde gang at have overtrådt chokoladeafgiftsloven eller mineralvandsafgiftsloven og for tredje gang er fundet skyldig i at have overtrådt pantbekendtgørelsen, tages anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse til følge, jf. § 11, stk. 1 og stk. 2, i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.

Varigheden af rettighedsfrakendelsen fastsættes til 2 år fra endelig dom, jf. lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder § 11, stk. 3, idet retten herved har lagt vægt på overtrædelsernes karakter og omfang, og at tiltalte tidligere er straffet for overtrædelse af chokoladeafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven og pantbekendtgørelsen.

Thi kendes for ret

Tiltalte T straffes med en bøde på 74.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Retten til at drive erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, og fødevareengrosvirksomhed, samt retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, frakendes tiltalte for 2 år regnet fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 10.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Knud Vedelsby.

.................................

Østre Landsrets dom af 9. august 2012, 15. afdeling nr. S-1470-12

Byrettens dom af 19. april 2012 (SS 4-26763/2011) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at bøden forhøjes til 86.500 kr.

Anklagemyndigheden har berigtiget anklageskriftet, således at der i forhold 3 henvises til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 8, i stedet for til stk. 7.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnerne V.1 og V.2.

Tiltalte har om forhold 1, 2 og 3 forklaret bl.a., at han havde en faktura vedrørende alle de omtalte varer, men at han ikke fik tilstrækkelig tid til at finde den frem. Besøget fra SKAT varede omkring 20 minutter, og han skulle samtidig hermed ekspedere kunder. Han var ikke klar over, at fakturaer skulle opbevares i butikken. De sodavandsflasker, som manglede pantmærker, var opført på en faktura, og det skyldtes således en fejl fra leverandøren. Medarbejderne fra SKAT så dokumentation herfor under besøget, og derfor skulle han ikke betale yderligere afgift vedrørende disse sodavand.

Tiltalte har om forhold 4 og 5 forklaret bl.a., at der var meget travlt i butikken under kontrollen den 7. april 2011, og han blev rystet og forvirret over, at der også medvirkede politi. Han kunne derfor ikke finde fakturaer og følgesedler vedrørende de fundne varer, men det var alle danske varer. Fakturaerne var i butikken, men han fik ikke tid til at finde dem frem. Han sagde, at han skulle have tid til at finde fakturaerne frem, men medarbejderne fra SKAT sagde, at det ikke ville hjælpe ham. Han havde senest afstemt kassen aftenen før, men han er ikke så god til at skrive dansk, og medarbejderne fra SKAT var ikke tilfredse med hans regnskabsføring. Han har aldrig fået forklaret reglerne af SKAT. Han har en revisor, men har heller ikke talt med ham om reglerne.

Fakturaen fra "G3 ApS" af 18. maj 2010 vedrører de varer, som blev fundet under kontrollen den 9. november 2010. Han sælger primært frugt og grønt og ikke ret meget slik. Fakturaen fra "G3 ApS" af 15. januar 2011 vedrører de varer benævnt under "mineralvandsafgift", som blev fundet under kontrollen den 7. april 2011.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er fra Mellemøsten og for 10 år siden fik asyl i Danmark. Han er gift og har tre børn. Han var den eneste, der arbejdede i butikken, men han lukkede den for to måneder siden på grund af alle bøderne. Han er nu arbejdsløs.

Vidnet V.1 har forklaret bl.a., at det var de almindelige Pepsi-sodavand, som tiltalte ikke kunne fremvise fakturaer på. Tiltalte forklarede under kontrolbesøget, at han senest havde afstemt kassen cirka en måned før kontrolbesøget. Der blev ikke forevist kasserapporter. Tiltalte ledte i nogen tid efter fakturaer på chokoladevarer, men kunne ikke finde dem. Han erindrer tydeligt, at de ventede i lang tid på, at tiltalte ledte efter fakturaerne, og det er da også det normale. Tiltalte forklarede under kontrolbesøget, at varerne var købt igennem G1 import. Tiltalte nævnte ikke noget om firmaet "G3 ApS". Tiltalte virkede frustreret, fordi han mente, at han havde en faktura fra G1 import, men ikke kunne finde den. Det var ikke muligt ud fra det materiale, de fik forevist i butikken, at konstatere, om der var berigtiget afgift af varerne. Et kontrolbesøg kan vare fra 15 minutter til 2-3 timer, men han kan ikke huske konkret, hvor lang tid besøget hos tiltalte varede. Der var tale om et besøg som led i en generel kontrol af virksomheder. På stedet vejledte han tiltalte om, hvordan man fører en kasserapport og korrekt afstemmer kassen. SKAT udbyder kurser for nystartede virksomheder, og hvis nogen kommer og spørger om vejledning, vil han altid give det. Nogle butiksindehavere bliver stressede, når SKAT kommer på kontrolbesøg. Han erindrer ikke, om flaskerne uden pantmærker stod enkeltvis, men de var tydeligt udbudt til salg.

Vidnet V.2 har forklaret bl.a., at det under kontrolbesøget ikke var muligt at se, hvornår der senest var lavet en kassestemning, og han fik indtrykket af, at der ikke blev lavet en sådan, men alene printet en z-bon fra kasseapparatet. Der blev ikke forevist kasserapport eller nogen dokumentation for indkøb af de pågældende varer. Kontrolbesøget varede tre kvarter til en time. Tiltalte ledte ikke efter fakturaer under kontrolbesøget, idet han oplyste, at bilagene var hos revisor. Tiltalte har ikke efterfølgende indsendt fakturaer til SKAT, og afgørelsen vedrørende betaling af afgift er ikke påklaget til Landsskatteretten.

Der var flere kioskkontroller den pågældende dag. Tiltaltes virksomhed solgte mange forskellige varegrupper. Han erindrer ikke konkret, om han den dag vejledte tiltalte om førelse af kasserapport mv., men det gør han normalt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Bøden, der rettelig fastsættes i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, jf. stk. 8, jf. § 9, stk. 2, og i øvrigt i medfør af de af byretten citerede bestemmelser, nedsættes til 72.500 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage.

Landsretten har ved fastsættelsen af bødens størrelse taget udgangspunkt i, at bøden for overtrædelse af afgiftslovene i tredjegangstilfælde efter praksis er 12.500 kr. og har på den baggrund fundet, at bøden for fjerdegangstilfælde passende kan fastsættes til 15.000 kr. pr. overtrædelse.

Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at der er sket rettighedsfrakendelse for et tidsrum af 2 år fra endelig dom.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 72.500 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.