Klagen vedrører afslag på ansøgning om beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E - 48 F under ansættelse hos F1-Bank A/S pr. 1. januar 2012.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke imødekommet ansøgningen om beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E - 48 F.

Landsskatteretten finder, at ansøgning om beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48E - 48F skal godkendes.

Sagens oplysninger

Klageren arbejdede indtil den 1. august 1993 hos F2-Bank i Danmark. Han mistede jobbet på grund af uenighed med sin daværende chef.

Klageren fik herefter nyt arbejde hos F3-Bank i Norge, hvortil han flyttede og påbegyndte ansættelsen den 15. oktober 1993. Hans fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte samtidig hermed.

Klageren arbejdede hos F3-Bank fra den 15. oktober 1993 til den 1. april 1994, hvor han blev ansat hos Svenske F4-Bank. Her arbejdede klageren, indtil han pr. 1. august 1997 blev ansat hos F5-Bank.

Såvel F5-Bank som F2-Bank blev i 2000 en del af F1-Bank via bankfusioner.

Klageren har pr. 1. januar 2012 fået arbejde hos F1-Bank A/S i Danmark, og han ønsker at blive omfattet af reglerne om 26 % -beskatning i kildeskattelovens §§ 48 E - 48 F.

Ifølge ansættelseskontrakten udgør lønnen årligt 2.250.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens ansøgning om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E - 48 F.

Klageren opfylder hverken betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, eller undtagelsesbestemmelsen i lovens § 48 E, stk. 4.

Ved lov nr. 522 af 17. juni 2008 indførtes den nugældende affattelse af bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, og § 48 E, stk. 4. Ifølge forarbejderne til loven valgte man i stedet for de tidligere skønsmæssige betingelser at objektivere reglerne med henblik på at forhindre fortolkningstvivl.

Ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, må en person ikke have været ansat i den virksomhed, hvori han nu ansættes, i en periode på 3 år før og 1 år efter ophør af skattepligt. Koncernforbundne virksomheder regnes med.

Da klageren kort før skattepligtsophøret var ansat i F2-Bank, der siden er blevet en del af F1-Bank, hvori han nu ansættes i Danmark, opfylder han ikke koncernreglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

Ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 4, kan en godkendelse dog gives, hvis en person ikke har været ansat inden for koncernen inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen i Danmark.

Da klageren siden 1997 har arbejdet i Norge for F5-Bank, der i 2000 blev en del af F1-Bank, opfylder han heller ikke undtagelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 4.

Spørgsmålet om koncernforbindelse skal vurderes på ansættelsestidspunktet. Der er henvist til ligningsvejledningen 2011-1, afsnit D.B.5.1.6., og SKM2008.985.LSR.

Da beskatningen efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F er en undtagelse til den almindelige beskatning, kan reglerne ikke fortolkes udvidende, men må fortolkes indskrænkende.

Klageren opfylder således ikke betingelserne for beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E - 48 F.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, og at SKAT derfor skal godkende ansøgningen om 26 % -beskatning pr. 1. januar 2012, hvor han påbegynder ansættelsen hos F1-Bank i Danmark.

SKAT har ikke i afgørelsen angivet andre forhold, som skulle forhindre 26 % -beskatning, og det må derfor lægges til grund, at klageren opfylder de øvrige betingelser i kildeskattelovens § 48 E.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at klageren opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

Da klageren opgav sin fulde danske skattepligt pr. 15. oktober 1993, var han ikke ansat i F1-Bank. Han var faktisk ikke ansat noget sted og havde været uden arbejde i 2½ måned, idet han pr. 1. august 1993 var ophørt i ansættelsen hos F2-Bank. På daværende tidspunkt var F2-Bank ikke en del af F1-Bank.

De efterfølgende ca. 7 år var klageren ansat i tre norske banker, som heller ikke var en del af F1-Bank. Klageren blev imidlertid en del af F1-Bank via en fusion i 2000, som omfattede banker i hele Skandinavien, herunder F5-Bank.

Klageren er således i to omgange helt tilfældigt blevet en del af F1-Bank: For det første i forbindelse med, at han 2½ måned før ophør af fuld dansk skattepligt var ansat i en bank, der mange år senere blev en del af F1-Bank; for det andet i forbindelse med, at hans norske arbejdsgiver i 2000 via en fusion blev en del af F1-Bank.

Sagen adskiller sig dermed fra SKM2008.985.LSR, hvor den pågældende person ikke på noget tidspunkt i perioden efter dansk skattepligtsophør havde været ude af den koncern, hvori han nu påtænkte at blive ansat med 25 % -beskatning.

Klageren har derimod været ude af F1-Bank i 7 år. Det bør her tillægges vægt, at han kun via tilfældigheder og med tilbagevirkende kraft kan anses for at have været en del af F1-Ban før og efter skattepligtsophøret pr. 15. oktober 1993. Pr. 1. august 1993 blev han opsagt fra sit job i F2-Bank, som på daværende tidspunkt ikke var en del af F1-Bank, og ved en tilfældighed blev han via sin norske arbejdsgiver en del af F1-Bank 7 år senere via en fusion.

SKM2008.985.LSR kan derfor ikke anvendes som grundlag for at nå frem til, at spørgsmålet om koncernforbindelse ved klagerens skattepligtsophør skal afgøres på grundlag af viden på ansættelsestidspunktet.

Retssikkerhedsmæssigt vil et sådant resultat være alt andet end rimeligt. Hvordan skal man kunne indrette sig på noget som helst, hvis man også kan blive "ansvarlig" for, hvem en tidligere arbejdsgiver fusionerer med flere år efter ansættelsesophøret?

Det bør være afgørende, hvad en person ved i forbindelse med skattepligtsophøret, herunder hvad han ved om arbejdsgiverne i den omhandlede 4 års-periode. Hvis en arbejdsgiver i denne 4 års-periode ikke er koncernrelateret til den arbejdsgiver, personen siden vælger at lade sig ansætte sig hos med 26 % -beskatning, bør han anses for at opfylde betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

Her bør formålet med bestemmelsen også spille ind med væsentlig vægt.

Af forarbejderne fremgår det udtrykkeligt, at regelsættet tager sigte på at målrette den særlige skatteordning mod medarbejdere, der reelt rekrutteres i udlandet. Formålet med ordningen er ikke, at den skal kunne anvendes eksempelvis ved almindelig rotation af medarbejdere mellem en dansk virksomhed og dens udenlandske afdelinger, eller hvis rekrutteringen på anden måde reelt er foregået i Danmark.

I denne sag kan der ikke være tvivl om, at der ikke er tale om almindelig rotation mellem en dansk virksomhed og dens udenlandske afdelinger. Klageren blev opsagt fra sit job i F2-Bank og rejste udenlands, hvor han 7 år senere blev fusioneret ind i F1-Bank via sin norske arbejdsgiver. Samtidig viste det sig, at hans arbejdsgiver 7 år tilbage samtidig blev en del af F1-Bank. At han nu bliver ansat af F1-Bank i Danmark er udelukkende et udtryk for, at han er blevet rekrutteret i udlandet, nemlig hos F1-Bank i Norge. Der er ingen sammenhæng mellem dette ansættelsesforløb og relationen til F2-Bank, der sluttede i uenighed i 1993 - 7 år før F2-Bank blev en del af F1-Bank.

Der kan derfor ikke herske tvivl om, at klageren reelt er blevet rekrutteret i udlandet, hvilket er det beskyttelsesværdige formål med kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

SKAT har derfor med urette meddelt klageren afslag på ansøgningen om 26 % -beskatning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det er en betingelse for at anvende kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, at den skattepligtige ikke på noget tidspunkt inden for en periode på 3 år før og 1 år efter ophør af skattepligt har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

Det lægges til grund, at F2-Bank, hvori klageren kort før skattepligtsophøret den 15. oktober 1993 var ansat, ikke ved klagerens udrejse til Norge var en del af F1-Bank, og at klageren ikke i en periode på 1 år efter skattepligtsophøret var ansat i en virksomhed i F1-Bank.

Klageren har dermed ikke på noget tidspunkt inden for en periode på 3 år før og 1 år efter skattepligtsophøret været ansat i den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet pr. 1. januar 2012 indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed.

Retten finder derfor, at klageren opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, og at ansøgningen om beskatning efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E - 48 F skal godkendes.