Afgiften betales af forsikringspræmier for skadesforsikringer. Se SKADL § 1, stk. 1.

Se også

Se også afsnit E.A.6.1.2 om begrebet skadesforsikring og afsnit E.A.6.1.5 om beregning af afgiften.

Regel

Ved forsikringspræmie forstås vederlaget, som betales for en skadesforsikring. Med forsikringspræmie forstås vederlaget, uanset hvem der betaler vederlaget. Hvis vederlaget/betalingen helt eller delvis består af andet end penge, skal værdien heraf medregnes til vederlaget. Se SKADL § 3, stk. 1.

Det følger af bestemmelsens 1. led, at der med forsikringspræmie forstås betalingen for en skadesforsikring. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. led skal sikre, at der bliver betalt afgift af den samlede betaling eller modydelse for en skadesforsikring.

Det er i den forbindelse uden betydning, om prisen (vederlaget) betales af forsikringstageren eller af tredjemand. Hvis betalingen består i andet end penge, skal værdien heraf medregnes til den afgiftspligtige præmie. Det kan fx være tilfældet, hvis der finder en byttehandel eller lignende sted som led i betalingen for forsikringen. I så fald afspejler den betalte præmie ikke den reelle pris for forsikringen, og det afgiftspligtige vederlag skal da forhøjes med værdien af de varer eller ydelser, som indgår i betalingen for forsikringen.

Det følger også af bestemmelsen, at betalingen for en skadesforsikring er afgiftspligtig, uanset om betalingen konkret benævnes forsikringspræmie. Hvis der eksempelvis bliver betalt et vederlag ved tegning af en rammeaftale vedrørende skadesforsikring (såkaldt generalpolice), skal der også betales skadesforsikringsafgift heraf. Disse rammeaftaler er aftaler mellem forsikringsgiver og forsikringstager om forsikring af risici af en nærmere specificeret art, som anmeldes af forsikringstageren enten forudgående eller efterfølgende.

Hvis aftalen om en afgiftspligtig skadesforsikring har sammenhæng med en anden aftale, eller hvis der består et interessefællesskab mellem parterne, skal vederlaget mindst anses for at udgøre den pris, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring. Se SKADL § 3, stk. 2. Bestemmelsen skal sikre, at der bliver betalt afgift af den reelle pris for forsikringen.

Eksempler

Følgende er eksempler på forsikringer, der har sammenhæng med en anden aftale

• Et kreditkort er tilknyttet en "gratis" rejseforsikring.
• Et abonnement, kontingent eller lignende inkluderer en skadesforsikring
• Et salær vedrørende salg af en fast ejendom indeholder en skadesforsikring vedrørende flytningen.

I disse tilfælde kan den synlige præmie for skadesforsikringen være reduceret, eller måske kan forsikringen ligefrem være "gratis", fordi den reelle præmie for skadesforsikringen betales som en del af en anden ydelse m.v. Afgiftsgrundlaget bliver derved for lavt. Derfor skal det afgiftspligtige vederlag for forsikringen i sådanne situationer udgøre mindst det beløb, som uafhængige parter ville fastsætte for en tilsvarende forsikring, og altså den almindelige pris for en forsikring af den pågældende art.

Bemærk vedrørende de nævnte eksempler, at det er forsikringsvirksomheden, som indgår aftale om levering af forsikringsydelsen, der skal betale afgiften. Se E.A.6.1.4.1 om afgiftspligtige forsikringsvirksomheder. Virksomheder, der fungerer som forsikringsagenter for forsikringsselskaber er ikke afgiftspligtige, se nærmere E.A.6.1.4.1 om forsikringagenter og SKM2014.237.SR, som er refereret nedenfor. 

Hvis der består et interessefællesskab mellem parterne i en forsikringsaftale, kan det også få betydning for afgiftsgrundlaget, dvs. det beløb, der skal betales afgift af. Begrebet »interessefællesskab« er ikke nærmere defineret, men bestemmelsen skal give SKAT en mulighed for, i særlige tilfælde, at tilsidesætte et afgiftsgrundlag, hvis det afviger fra markedsmæssige vilkår.

Reglen kan også tænkes anvendt i en situation, hvor der indgås aftale om både en afgiftspligtig og en afgiftsfritaget forsikring, og præmien for den afgiftspligtige del er sat uforholdsmæssigt lavt, mens præmien for den afgiftsfritagne del tilsvarende er sat uforholdsmæssigt højt.

I konkrete tilfælde, hvor der er tvivl om afgiftsgrundlaget, dvs. hvor stort et beløb, der skal betales afgift af, er der mulighed for at bede SKAT om bindende svar herom. Se afsnit A.A.3 om reglerne om bindende svar.

I sagen SKM2014.237.SR har Skatterådet afgivet bindende svar om, at afgiftspligtig forsikringspræmie ikke omfatter en eventuel betaling, som en agent opkræver hos den forsikrede, uafhængigt af præmien til forsikringsselskabet.

Sagen drejede sig om forsikring i et 3-partsforhold, hvor en leasingvirksomhed tilbød at tegne forsikring til dækning af leasingtagers risiko for skader på genstande, som var leaset hos virksomheden. Forsikringen blev tegnet af leasingvirksomheden ved at inddrage den enkelte leasinggenstand under en såkaldt gruppepolice, hvor leasingvirksomheden var forsikringstager. Policen omfattede leasingvirksomhedens udstyr, som var udlejet til en række leasingtagere.

Leasingvirksomheden betalte en præmie for forsikringen til forsikringsselskabet, og opkrævede et beløb fra leasingtager for forsikringen, som var højere end præmien til forsikringsselskabet, idet der var inkluderet en yderligere betaling til leasingvirksomheden. Den yderligere betaling var fastsat af leasingvirksomheden på eget initiativ, uafhængigt af forsikringsselskabet. Leasingvirksomheden optrådte samtidig i aftaleforholdet mellem parterne som agent for forsikringsselskabet.

Skatterådet bemærkede, at afgiften af den pågældende forsikring skulle beregnes af den præmie, der blev opkrævet af forsikringsselskabet overfor leasingvirksomheden. Skatterådet henviste i den forbindelse til SKADL § 1, stk. 1, og bemærkningerne til bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at der med begrebet skadesforsikring forstås en aftale, hvor et forsikringsselskab overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden. Med præmien, dvs. vederlaget for skadesforsikring, skulle forstås det vederlag, der betales til forsikringsselskabet for at overtage den økonomiske risiko for indtræden af de skader, der er dækket af forsikringsaftalen.

Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at det i forholdet mellem forsikringsselskabet og agenten var frivilligt for agenten, om denne overfor leasingtager ville opkræve honorar/vederlag, som blev lagt oveni den pris, der blev opkrævet hos leasingtageren for forsikringen. Det yderligere beløb kunne dermed ikke anses som en del af forsikringsselskabets pris for forsikringen, og der var dermed ikke tale om vederlag for forsikringsselskabets ydelse i form af skadesforsikring. 

Skatterådet bemærkede endvidere, under henvisning til lovens § 3, stk. 1, og forarbejderne til bestemmelsen, at der med præmie forstås vederlaget for forsikringen, uanset om det betales af forsikringstageren eller af 3.-mand. Præmien til forsikringsselskabet var dermed afgiftspligtig, uanset at forsikringen var tegnet som en gruppepolice, og der var tale om et trepartsforhold, hvor forsikringen var tegnet i 3.-mands interesse og for 3.-mands regning.

SKM2014.237.SR er også omtalt i afsnit E.A.6.1.4.1 og E.A.6.1.4.2 om afgiftspligtige forsikringsvirksomheder og registreringspligt. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: