Indhold
Dette afsnit angiver afgiftssatsen for konsum-is og konsum-is-miks.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftssatser
- Beregning af afgiften
- Dokumentationskrav
- Fremtidige afgiftssatser
- Tidligere afgiftssatser.
Afgiftssatser
For varer, der fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2017 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres, skal der betales afgift med følgende satser:
Vare
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerholdige produkter
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerfrie produkter
|
Konsum-is, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 1
|
6,98 kr.
|
5,58 kr.
|
Konsum-is-miks, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 2 - afgiften beregnes ud fra, hvor mange liter is der kan fremstilles af konsum-is-miksen.
|
6,98 kr.
|
5,58 kr.
|
De aktuelt gældende satser følger af overgangsbestemmelserne i § 13 i lov nr. 924 af 18. september 2012, som bl.a. er ændret ved lov nr. 789 af 28. juni 2013.
Produkter anses som sukkerholdige, hvis det tilsatte indhold af eksempelvis følgende stoffer er højere end 0,5 g pr. 100 ml:
- Glukose (druesukker, dextrose)
- Fruktose (frugtsukker)
- Sucrose (sakkarose), "almindeligt sukker"
- Maltose
- Laktose.
Listen er ikke udtømmende.
Produkter anses som sukkerfrie, hvis de højst indeholder 0,5 g tilsat sukker pr. 100 ml. Med sukker menes alle typer af mono- og disaccharider. Hvis der anvendes andre sødestoffer end mono- og disaccharider, er varen omfattet af satsen for sukkerfrie produkter.
Som sukkerfri anses også produkter, der har et naturligt indhold af sukker, og som ikke indeholder tilsatte mono- og disaccharider eller andre fødevarer, der anvendes på grund af deres sødende egenskaber.
Beregning af afgiften
Afgiften beregnes ved at gange varens rumindhold i liter med afgiftssatsen.
For konsum-is-miks skal den afgiftspligtige mængde opgøres som den mængde konsum-is (softice), der kan fremstilles af miksen.
Eksempler
Konsum-is (sukkerholdig):
2.500 liter sukkerholdig konsum-is. Der skal betales en afgiftssats på 6,98 kr. pr. liter. Dvs. 17.450 kr.
Konsum-is-miks (sukkerfri):
500 kg sukkerfri konsum-is-miks. Det forudsættes, at der kan fremstilles 1,65 liter softice pr. kg konsum-is-miks. Der skal betales en afgiftssats på 5,58 kr. pr. liter. 500 X 1,65 X 5,58 = 4.603,50 kr.
Dokumentationskrav
Virksomheder, som ønsker at anvende satsen for sukkerfrie varer, skal kunne fremlægge dokumentation for, at varen opfylder betingelserne for at anvende satserne for sukkerfrie produkter. Hvis virksomheden ikke kan fremlægge denne dokumentation, skal afgiften beregnes efter satsen for sukkerholdige produkter. Se ISAL § 5 b.
Fremtidige afgiftssatser
For varer, der fra og med den 1. januar 2018 udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres, skal der betales afgift med følgende satser:
Vare
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerholdige produkter
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerfrie produkter
|
Konsum-is, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 1
|
7,36 kr.
|
5,88 kr.
|
Konsum-is-miks, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 2 - afgiften beregnes ud fra, hvor mange liter is der kan fremstilles af konsum-is-miksen.
|
7,36 kr.
|
5,88 kr.
|
De fremtidige afgiftssatser fremgår af § 13 i lov nr. 924 af 18. september 2012 med senere ændringer.
Tidligere afgiftssatser
Afgiftssatserne udgjorde i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2014:
Vare
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerholdige produkter
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerfrie produkter
|
Konsum-is, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 1
|
6,61 kr.
|
5,29 kr.
|
Konsum-is-miks, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 2
|
6,61 kr.
|
5,29 kr.
|
Afgiftssatserne udgjorde i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012:
Vare
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerholdige produkter
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerfrie produkter
|
Konsum-is, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 1
|
6,38 kr.
|
5,10 kr.
|
Konsum-is-miks, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 2
|
6,38 kr.
|
5,10 kr.
|
Afgiftssatserne udgjorde i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011:
Vare
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerholdige produkter
|
Afgiftssats pr. liter
Sukkerfrie produkter
|
Konsum-is, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 1
|
4,25 kr.
|
3,40 kr.
|
Konsum-is-miks, der er omfattet af ISAL § 1, stk. 2
|
4,25 kr.
|
3,40 kr.
|
For perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2009 var afgiftssatsen 3,40 kr. pr. liter konsum-is, uanset sukkerindhold.