Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om restskat belyst med et regneeksempel.

Afsnittet indeholder:

• Definition af restskat
• Restskattetillæg
• Eksempel: Skatteberegning ved restskat.

Definition af restskat

Restskat er defineret i SEL § 29 B, stk. 4, 1. pkt.

Restskat er det beløb, hvormed indkomstskatten overstiger summen af ordinære acontoskatter med tillæg af

• eventuel udbytteskat efter KSL§ 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6, og
• eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6.  

Restskattetillæg   

Restskat opkræves med et restskattetillæg. Se SEL § 29 B, stk. 4. Se afsnit C.D.10.4.9.5 om procentsatser for tillæg og godtgørelse, herunder også satsen for restskattetillægget.

Morarenter ved for sen indbetalt acontoskat opkræves samtidig med restskatten. Se SEL § 30, stk. 1.

Restskat og restskattetillæg forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret.

Hvis restskatten skyldes en efterfølgende forhøjelse af skatteansættelsen, forfalder beløbet dog først til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen med rente tilskrivning fra 1. november efter indkomståret til udskrivningmåneden.

Se også

Se afsnit C.D.10.4.11 om forrentning ved ænsættelsesændringer i afsnittet om forhøjelsse.

Eksempel: Skatteberegning ved restskat

Bemærk, at der ved eksemplerne ikke er anvendt de aktuelle satser.

I den skattepligtige indkomst indgår fortjeneste på afståelse af immaterielle aktiver med 1.000.000 kr.

I eksemplet er der bevilget henstand med betaling af skatten heraf efter AL § 40, stk. 7., og det viser, at der opnås en besparelse på 12.000 kr. af henstandsbeløbet. 

* Der spares restskattetillæg 4,8 pct. af henstandsbeløbet på 250.000 kr., dvs. en besparelse her på 12.000 kr.