Indhold

Dette afsnit beskriver beskatningen af kapitalfondspartnere ved investeringer direkte i en kapitalfond og ved investeringer i en kapitalfond gennem et eller flere selskaber.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Direkte ejerskab
• Deltagelse i kapitalfonde gennem et selskab
• Betingelser for at anvende LL § 16 I
• Beregning af selskabets aktieindkomst (merafkast)
• Beskatning af selskabsdeltageren/kapitalfondspartneren
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Definition af kapitalfonde

Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med det formål helt eller delvis at erhverve selskaber mv. og deltage i ledelsen og driften af disse.

Regel

Særlige regler for beskatning af kapitalfondspartnere er indsat ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Reglerne har virkning fra og med indkomståret 2010.

Der skal sondres mellem en kapitalfondspartners direkte ejerskab i en kapitalfond og en kapitalfondspartners ejerskab i en kapitalfond gennem et selskab. Se henholdsvis ABL § 17 A og LL § 16 I.

Direkte ejerskab

Hvis en kapitalfondspartner investerer direkte i en kapitalfond, skal kapitalfondspartneren beskattes af merafkastet fra kapitalfonden som personlig indkomst. Udbytter beskattes også som personlig indkomst. Se ABL § 17 A.

Formålet med at beskatte partnernes indskud af merafkastet er, at der ikke er forskel på risikoen ved investeringen i forhold til almindelige deltagere i kapitalfonden. Partnernes merafkast anses for en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden, det vil sige et vederlag for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.

Se også

Se også afsnit C.B.2.7 for beskrivelse af de generelle regler om aktier, der er ejet af kapitalfondspartnere.

Deltagelse i kapitalfonde gennem et selskab

Hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden, skal merafkastet beskattes med selskabsskattesatsen hos kapitalfondspartneren. Se LL § 16 I.

Dette medfører, at der sker en slags CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, fordi partnerne umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til betaling af partnerens skat.

Gevinster og tab på aktier vil blive opgjort efter realisationsprincippet ved beregningen af partnernes beskatning af indkomsten i det indskudte selskab. Der gives nedslag for selskabets danske eller udenlandske skat ved beskatning af partneren.

Betingelser for at anvende LL § 16 I

Der er fire betingelser for, at kapitalfondspartnerne skal beskattes af merafkastet:

• Skattepligtige kapitalfondspartnere er omfattet af KSL § 1 eller DSBL § 1, stk. 2.
• Kapitalfondspartnerne har direkte eller indirekte kontrol af et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening mv.
• Det indskudte selskab eller forening mv. erhverver aktier direkte via kapital- og venturefonde.
• Det indskudte selskab har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden.

Hvis betingelserne er opfyldte, skal partneren medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter LL § 16 I, stk. 4, som CFC-indkomst.

Bemærk

LL § 16 I anvendes ikke, hvis den skattepligtiges aktier mv. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser omfattet af ABL § 19 om investeringsselskaber.

Kontrol

Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.

Ved opgørelsen af kontrol medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af

• selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol
• en transparent enhed
• fonde eller trusts stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller af fonde eller trusts stiftet af disse.

Den skattepligtige anses også for at kontrollere selskabet mv., hvis den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.

Hvis der er indskudt flere selskaber mellem partneren og kapitalfonden, beskattes partneren af aktieindkomsten i det selskab, der direkte investerer via kapitalfonden.

Fortrinsstilling

Selskabet har en fortrinsstilling, hvis det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital.

Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.

Beregning af selskabets aktieindkomst (merafkast)

Ved opgørelsen af selskabets aktieindkomst medregnes gevinst, tab og udbytter fra aktier uanset ejerandelens størrelse. Det vil sige uanset om aktierne har karakter af (skattefri og skattepligtige) porteføljeaktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. Se LL § 16 I, stk. 4, nr. 1-2.

Standardafkastet af den indskudte kapital fradrages ved opgørelsen af aktieindkomsten. Se LL § 16 I, stk. 4, nr. 3.

Ved opgørelsen af gevinst og tab anvendes realisationsprincippet. Se LL § 16 I, stk. 5. Se ABL § 23, stk. 1.

Underskud

Hvis der er negativ aktieindkomst i et indkomstår, kan dette underskud fremføres til modregning i senere indkomstårs aktieindkomst. Se LL § 16 I, stk. 6.

Beskatning af selskabsdeltageren/kapitalfondspartneren

Hvis de ovenfor nævnte fire betingelser er opfyldte, sker der en beskatning svarende til CFC-beskatning af kapitalfondspartnerne, hvormed partneren umiddelbart beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte selskab. Se også afsnittet ovenfor om deltagelse i kapitalfonde gennem et selskab.

Se SKM2011.249.SR.

Beskatning i forhold til ejerandel

Den skattepligtige beskattes af den del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den pågældende har ejet i indkomståret.

Beskatning af aktieindkomst optjent af selskabet sker kun i det omfang, hvor den skattepligtige har haft kontrol over selskabet. Se LL § 16 I, stk. 7.

Nedslag for selskabets skatter

Der gives nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter efter LL § 33, stk. 1 og 6, det vil sige creditlempelse.

Der gives også nedslag for skatter, som den skattepligtige eller dennes selskab skal betale efter de almindelige CFC-beskatningsregler i SEL § 32 eller LL § 16 H, hvis den skattepligtige bliver omfattet af både bestemmelsen i LL § 16 I og almindelig CFC-beskatning.

Der skal ikke kunne opnås nedslag for den del af selskabets skatter, der ikke vedrører aktieindkomsten. Derfor gælder det, at nedslaget ikke skal kunne overstige den del af den samlede skat, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter LL § 16 I, stk. 4. Se LL § 16 I, stk. 8.

Friholdelse for udbytteskat

Den skattepligtige skal ikke medregne udbytte fra selskabet til den skattepligtige indkomst, hvis udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet. Se LL § 16 I, stk. 9. Bestemmelsen medfører, at der kan udloddes udbytte fra selskabet til den skattepligtige til betaling af den skattepligtiges skat.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i LL § 16 H, stk. 13, om almindelig CFC-beskatning af fysiske personer.

Merafkastet beskattes på det tidspunkt, hvor kapitalfondspartneren eller eventuelt dennes selskab endelig erhverver ret til merafkastet. Hvornår der erhverves endelig ret til merafkastet, afgøres ud fra det almindelige retserhvervelsesprincip.

Tilbagebetaling ved efterregulering

Som følge af at beskatningen sker i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet, er der indsat en bestemmelse om tilbagebetaling ved efterregulering. Se LL § 16 J.

Kapital- og venturefonde vil ofte være kommanditselskaber, der skattemæssigt behandles på samme måde som interessentskaber. I SKM2003.389.HR har Højesteret taget stilling til retserhvervelsen i interessentskaber.

Hvis kapitalfonden er opbygget på den måde, at der opgøres merafkast på baggrund af de enkelte salg, kan de øvrige investorer have krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt merafkast. Fx kan der være udbetalt for meget merafkast, hvis de succesfulde investeringer realiseres først, og de sidste investeringer reducerer investorernes samlede afkast. Dette vil medføre, at der sker beskatning af merafkast, som kapitalfondspartneren reelt ikke får lov til at beholde.

På den baggrund er der en regel om tilbagebetaling af merafkastbeskatningen, hvis der i kapitalfonden sker en efterregulering af merafkastet. Efterreguleringsmekanismen svarer til princippet i den almindelige CFC-beskatning for så vidt angår periodeforskydninger mellem dansk og udenlandsk beskatning. Se LL § 16 H, stk. 14.

Bestemmelsen er generel og anvendes, uanset om der oprindeligt er sket beskatning af

• kapitalfondspartneren personligt som følge af ABL § 17 A eller LL §§ 16 H eller 16 I, eller
• kapitalfondspartnerens selskab som følge af ABL § 9 eller SEL § 32.

Udbetalingen sker til den skatteyder, der oprindeligt betalte skatten.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2003.389.HR	Interessentskabet fordelte overskuddet på den måde, at en del blev fordelt efter objektive kriterier og en del efter mere skønsmæssige kriterier. Fordelingen af den skønsmæssige overskudsandel blev, som led i en sædvanlig regnskabsprocedure, først besluttet og udbetalt til interessenterne efter udgangen af indkomståret. Pligten til at betale skat af interessentskabets overskud påhviler interessenterne direkte i det år, interessentskabet erhverver en ret til de indtægter, der danner grundlag for overskud. Tidspunktet for overskuddets fordeling og udbetaling kan ikke medføre, at interessenternes skattepligt af overskuddet udskydes.
SKAT
SKM2015.748.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger ophørte med at være omfattet af ligningslovens § 16 I, når vedkommende ikke længere var partner i en kapital- og venturefond.
SKM2011.728.SR	Skatterådet beskræftede, at nye aktionærer (familiemedlemmer) ikke ville blive omfattet af ABL § 17 A. Efter en konkret vurdering fandt Skatterådet ikke, at de omhandlede selskaber kunne betragtes som en kapital- eller venturefond, idet selskaberne ikke havde karakteristikaene hertil. Der var tale om, at der som led i et generationsskifte skete ændringer i selskabsstrukturen, og at børnene som led i generationsskiftet blev tildelt en fortrinsstilling i selskabet. Der var ikke indskudt et selskab mellem den fysiske person og en kapitalfond, hvormed LL § 16 I heller ikke kunne anvendes.
SKM2011.463.SR	Skatterådet bekræftede, at et selskab ikke ved tilkøb af aktier i et andet selskab ville blive anset for at være en kapital- og venturefond som defineret i LL § 16 I, stk. 3, og at det førstnævnte selskab derfor ikke ville blive omfattet af ABL § 17 A på trods af en opnået fortrinsstilling.
SKM2011.440.SR	Skatterådet bekræftede, at et generationsskifte i en koncern ikke indebar, at de involverede selskaber eller personer blev omfattet af reglerne om kapitalfonde i LL § 16 I eller ABL § 17 A.
SKM2011.249.SR	Skatterådet kan ikke bekræfte, at bonusordning for medarbejderne kan beskattes som Carried Interest efter reglerne i LL § 16 I og ABL § 17 A. Bonusbeløbet er en del af deres sædvanlige lønaftale og opfylder ikke betingelserne for at være omfattet af Carried Interest reglerne. Skatterådet bekræfter, at hvis aftalen ændres, så medarbejderen modtager merafkastet direkte i kraft af deres ejerandel i fonden, vil udbetalingen være omfattet af Carried Interest reglerne. Skatterådet bekræfter også, at ændring af bonusaftalen eller aftale om a-conto-udbetalinger ikke udløser afståelsesbeskatning. Dette under forudsætning af, at der ikke allerede er realiseret beløb til beskatning, ud over hvad der er beskattet som almindelig afkast.