Indhold
Dette afsnit handler om livsforsikring, hvor ejeren ikke ønsker at benytte sig af sin ret til fradrag/bortseelse for indbetaling af præmie på forsikringen.
Afsnittet indeholder:
- Omfattede livsforsikringer
- Krav til afkaldet i forsikringsaftalen
- Hvornår kan der ikke gives afkald?
- Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag
- Beskatning af udbetalinger
- Beskatning af afkast
- Overgangsregler.
Omfattede livsforsikringer
PBL § 53 A, stk. 1, nr. 2, omfatter livsvarig og ophørende alderspension, rateforsikringer, kapitalforsikringer og aldersforsikringer, der opfylder reglerne i PBL §§ 2, 4, 5, 5 A, 5 B, 7, 8, 9, 10, 10 A og 11, men hvor ejeren ved oprettelsen har givet afkald på beskatning efter reglerne i PBL afsnit I.
Reglerne i PBL §§ 2, 4, 5, 5 A, 5 B, 7, 8, 9, 10, 10 A og 11, er beskrevet i afsnit C.A.10.2.1.1, C.A.10.2.2.1, C.A.10.2.5.1 og C.A.10.2.6.
Krav til afkaldet i forsikringsaftalen
Det skal fremgå af aftalen, at forsikringstageren ved oprettelsen har tilkendegivet, at forsikringen ønskes tegnet uden fradragsret. Forsikringen er derfor kun omfattet af PBL § 53 A, hvis afkaldet er givet ved oprettelsen af ordningen. Der kan dermed ikke gives afkald på et senere tidspunkt, og der er ingen mulighed for dispensation eller omgørelse. Er et afkald ved en fejl ikke blevet registreret af pensionsinstituttet, kan SKAT dog godkende, at pensionsordningen omfattes af PBL § 53 A.
Hvornår kan der ikke gives afkald?
Der kan ikke gives afkald på beskatning efter afsnit I ved oprettelsen af en pensionsordning, hvis pensionsordningen modtager statsstøtte. Se PBL § 53 A, stk. 6. Ved pensionsordninger, der modtager statsstøtte, forstås pensionsordninger oprettet i institutioner, hvis drift, herunder løn- og pensionsbetaling for de ansatte, er fuldt eller delvist statsligt finansieret.
Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag
Se afsnit C.A.10.4.2.3.3 om fradrag for og beskatning af præmier og bidrag til PBL § 53 A.
Beskatning af udbetalinger
Se afsnit C.A.10.4.2.3.4 om beskatning af udbetalinger fra PBL § 53 A.
Beskatning af afkast
Se afsnit C.A.10.4.2.3.5 om beskatning af afkast og afkastets beregning i PBL § 53 A.
Overgangsregler
Se afsnit C.A.10.4.2.3.6 om overgangsregler i PBL § 53 A.