Indhold

Dette afsnit handler om investering af midlerne i indeksordninger.

Afsnittet indeholder:

  • Forsikringer med indekskontrakter
  • Indeksopsparing i et pengeinstitut.

Forsikringer med indekskontrakter

Et livsforsikringsselskabs midler skal være anbragt efter reglerne i lov om finansiel virksomhed, kapitel 11.

En forsikring med indekskontrakter kan være tilknyttet investeringsfonde (unit-link ordning), se også bilag 8, III til lov om finansiel virksomhed.

Indeksopsparing i et pengeinstitut

De beløb, der er indbetalte på opsparingsordningen, og renterne af opsparingen skal indsættes på opsparingskontoen i pengeinstituttet. Opsparingskontoen bliver forrentet med pengeinstituttets højeste indlånsrente jf.  BEK nr. 1203 af 31. oktober 2014, om pristalsreguleret alderdomsopsparing, § 8.

Indeståendet kan ikke investeres i aktier, obligationer mv.

Finansministeriets statsgældsafdeling (nu Statens Administration) har udtalt, at det er deres opfattelse, at midler på en indekskonto ikke kan anbringes i puljeordninger.