Indhold
Dette afsnit handler om ordensbøder for overtrædelse af reglerne for brug af privatbenyttelsesmærket på vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.
Afsnittet indeholder:
- Anvendelse af privatbenyttelsesmærke.
Anvendelse af privatbenyttelsesmærke
Med virkning fra den 3. juni 2007 er der pligt til at forsyne vare- og lastbiler - med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug - med et mærke bag på bilen.
Reglerne fremgår af § 84 i bekendtgørelse nr. 1315 af 13. december 2014 om registrering af køretøjer m.v. (registreringsbekendtgørelsen).
Om placering af mærket på køretøjet, og hvornår det skal fjernes, se bekendtgørelsens § 86.
Bemærk
Mærkningspligten gælder ikke for vare- og lastbiler, som er registreret første gang før den 3. juni 1998 eller efter den 31. december 2008. Den gælder heller ikke for vare- og lastbiler, der er registreret første gang fra den 3. juni 1998 og indtil den 1. januar 2009, hvis bilen efter den 31. december 2008 er registreret med papegøjenummerplader. Se bekendtgørelsens § 84, stk. 2.
Overtræder en juridisk person disse regler, pålægges strafansvaret efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Se bekendtgørelsens § 117, stk. 5.
Bestemmelse
|
Hvis den registrerede er ejer eller bruger af en bil, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug ...
|
... så er bøden
|
Bek § 117, stk. 3, jf. § 84 og § 85
|
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at bruge mærket
|
800 kr.
|