Spørgsmål
1. Kan Skatterådet bekræfte, at en udbetaling af Dødsfaldsdækning som et engangsbeløb vedrørende produktet Produkt 1 er i overensstemmelse med pensionsbeskatningsloven § 5 og at denne mulighed ikke har betydning for ordningens godkendelse som pensionsordninger med løbende udbetalinger?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at en udbetaling af Dødsfaldsdækning, hvor værdien af ordningen på dødsfaldstidspunktet opdeles i rater, der udbetales til den Begunstigede over en tidsperiode, der fastsættes af den Begunstigede vedrørende produktet Produkt 1 er i overensstemmelse med pensionsbeskatningsloven § 5 og at denne mulighed ikke har betydning for ordningens godkendelse som omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger?
2a. Kan Skatterådet bekræfte, at udbetaling af dødsfaldsdækning i 2 rater over eksempelvis 6 måneder vil være i overensstemmelse med pensionsbeskatningsloven § 5?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at vilkårene for udbetaling af Dødsfaldsdækningen i Produkt 2 ikke har betydning for produktets godkendelse som en rateforsikring i pensionsøjemed?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at muligheden for udbetaling af Dødsfaldsdækning fra Produkt 1 enten i rater over en fikseret periode eller som et engangsbeløb, ikke ændrer på godkendelsen som omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger, uanset om denne mulighed står åben for enhver begunstiget?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at der skal svares 40% afgift af den betalte Dødsfaldsdækning for modtagere på udbetalingstidspunktet, når den udbetales som engangsbeløb, jf. pensionsbeskatningsloven § 29 fra begge produkter og fra Produkt 2 også når den udbetales som løbende udbetaling?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at der skal svares indkomstskat af den betalte Dødsfaldsdækning fra Produkt 1 for modtagere, når den udbetales som løbende betaling over den fikserede tidsperiode til forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år, jf. pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1?
7. Kan Skatterådet bekræfte, at der skal svares indkomstskat af den betalte Dødsfaldsdækning fra Produkt 2 for modtagere, når den udbetales som løbende betaling over den fikserede tidsperiode mindst svarende til den resterende udbetalingsperiode for forsikringstageren ved dennes død til forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år, jf. pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 2?
8. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke ændrer besvarelsen af spørgsmål (1)-(7) at Dødsfaldsdækning udbetales i umiddelbar forlængelse af Forsikringstagers dødsfald, også når dødsfaldet sker og udbetalingen påbegyndes, inden Forsikringstager har nået efterlønsalderen?
Svar
1. Ja
2. Ja
2a. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja, se dog begrundelse
6. Ja
7. Ja
8. Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er et livsforsikringsselskab med sæde i Udland.
Spørger er godkendt til at drive livsforsikringsvirksomhed i Udland og benytter muligheden for at udøve grænseoverskridende virksomhed inden for EU.
Spørger har SKATs godkendelse, jf. pensionsbeskatningsloven § 15C, til de 2 produkter der spørges til..
Produkt 1 er godkendt som en pensionsforsikring med løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningsloven § 2, mens Produkt 2 er godkendt som en rateforsikring i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningsloven § 8.
Produkt 1
Produktet 1 minder på en lang række punkter om de unit link-ordninger, der tilbydes af danske pensionsselskaber. Pensionsopspareren indbetaler et beløb til ordningen og modtager, når efterlønsalderen opnås, løbende betalinger (Ydelser i Levende Live) fra ordningen, hvis størrelse primært afhænger af værdien af de investeringer, der er foretaget for den indbetalte livsforsikringspræmie på det tidspunkt, hvor udbetalingen påbegyndes.
Hvis Forsikringstager dør, er det efter pensionsaftalen hensigten at sikre værdien af ordningen til de efterladte, og der udløses derfor en såkaldt Dødsfaldsdækning til de Begunstigede. Der udbetales således en Dødsfaldsdækning til de efterladte, hvis Forsikringstager dør, uanset om dødsfaldet sker før eller efter det tidspunkt, hvor Forsikringstager selv begynder at modtage udbetalinger fra pensionsordningen.
Beskrivelse af udbetalingsbestemmelsen er udeladt.
Det kan i forhold til kravene i pensionsbeskatningsloven § 5 forudsættes, (i) at præmien for Dødsfaldsdækning ikke overstiger 10% af præmien for Produkt 1 og (ii) at der som begunstigede i forhold til Dødsfaldsdækning kun indsættes nærmeste pårørende, jf. forsikringsaftalelovens § 105a eller forsikredes ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.
I forhold til kravene i pensionsbeskatningsloven § 4 kan det forudsættes, at Forsikringstager er ejer af hele ordningen i Produkt 1.
Produkt 2
Produkt 2 minder på en række punkter om produkt 1, men med den forskel at udbetalingsperioden er fastsat til en bestemt periode på 10, 15 eller 20 år, hvorfor udbetalingen i det enkelte år generelt vil være højere end tilfældet er for Produkt 1. Mens Forsikringstageren er i live vil udbetalingerne i udbetalingsperioden ske i lige store rater med den frekvens Forsikringstageren vælger.
Dødsfaldsdækningen under Produkt 2 svarer til Dødsfaldsdækningen som beskrevet for Produkt 1 ovenfor.
Beskrivelse udeladt.
Spørgers opfattelse og begrundelser
Spørger ønsker i videst mulig omfang at tilbyde de samme pensionsprodukter til alle europæiske kunder i EU og ønsker derfor at begrænse omfanget af lokale tilpasninger af deres produkter så vidt muligt.
Spørgsmål 1
Pensionsbeskatningsloven § 5 henviser til de betingelser, der følger af Pensionsbeskatningsloven § 4 og § 2, nr. 4. Da Produkt 1 er et livrenteprodukt, som er godkendt efter Pensionsbeskatningsloven § 15C som en pensionsforsikring med løbende livsbetingede betalinger (skattekode 01), og som udbydes af en virksomhed, der er godkendt til at udøve livsforsikringsvirksomhed i Udland, opfylder forsikringen efter vores opfattelse kravet i Pensionsbeskatningsloven § 4, stk. 1, nr. 3 og § 2, nr. 4, litra a).
Pensionsbeskatningsloven § 5, stk. 1 stiller derimod ikke udtrykkeligt krav til de garanterede ydelser, det vil sige de ydelser, der udbetales uanset den forsikredes død. Bestemmelsens ordlyd indikerer med flertalsformen ("ydelser") og ordlyden "i en vis periode", at der skal være tale om mere end én betaling og være af en vis varighed, men det er ikke helt klart om denne form skyldes, at forsikringer også skrives i flertal.
Forarbejderne til Pensionsbeskatningsloven § 5 (lovforslag L26 til lov nr. 310 af den 9. juni 1971) afklarer heller ikke entydigt, hvilke krav, der kan stilles til de garanterede ydelser eller til en garantiperiode. Her anføres det blandt andet: "I tilsvarende omfang kan det i en overlevelsesrente til fordel for hustruen fastsættes, at ydelser svarende til enkepension skal udbetales i en vis periode efter mandens død". Endvidere anføres: "Garantien for udbetaling vil ofte tjene et pensionsformål, f.eks. i tilfælde hvor garanterede ydelser, der er sikret i forbindelse med en livrente, tilfalder en efterlevende ægtefælle eller mindreårige børn eller hvor en hustru, til fordel for hvem der er tegnet en overlevelsesrente med garanti, afgår ved døden før garantiperiodens udløb, og de resterende ydelser derefter tilfalder mindreårige børn".
I Ligningsvejledningen (2011-1), afsnit A.C.1.2.1 anføres det om forsikringer omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 5: "Efter Pensionsbeskatningsloven § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser) med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, og såfremt forsikringen opfylder de ovennævnte krav til forsikringsordninger - bortset fra kravet om, at ydelserne skal være livsbetingede." [vores frem hævning].
I Pensionsbeskatningsloven med kommentarer (2005), Ole Andreasen, mfl., anføres på s. 114 "De garanterede ydelser anses at tjene et forsørgelses formål for efterlevende ægtefælle eller uforsørgede børn". Herudover anføres det at "(b)estemmelsen giver mulighed for, at livrenter med garanterede - altså ikke-livsbetingede - ydelser under visse omstændigheder kan behandles efter reglerne for løbende, livsbetingede ydelser" og, at "(f)orsikringen skal - bortset fra garantien - opfylde de samme betingelser som ordninger efter § 2, nr. 4".
Endelig anføres det også på s. 115, at "(p)ensionsbeskatningsloven sætter ingen grænser for varigheden af garantiperioden. Loven stiller heller ingen krav om, at de garanterede ydelser skal være omfattet af en ydelsesgarant skal være af samme størrelse som den livsbetingede "hovedydelse" eller at de skal forfalde over en given minimums- eller maksimumsperiode. Ydelsernes forfaldstid vil som udgangspunkt følge den ordning, de er tilknyttet."
I praksis ses domstolene ikke at have taget stilling til, hvilke krav ydelser eller garantiperiode skal opfylde for at være omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 5. I 2006 har Skatterådet i et vist omfang taget stilling til spørgsmålet i afgørelsen (TfS 2006, 553/ SKM2006.262.SR). Her konkluderede Skatterådet, at en ordning, hvor garantiperioden var variabel, ville være omfattet af § 5. Garantiperioden ville i den forelagte situation primært afhænge af, hvor længe pensionstageren havde modtaget ydelser. Skatterådet blev blandt andet præsenteret for eksempler på, hvordan ordningen ville fungere, herunder en situation, hvor garantiperioden var 5 år. I afgørelsen gav Skatterådet ikke udtryk for, at der gjaldt en særlig mindstegrænse vedrørende ydelsernes varighed, men gengav i det væsentligste blot de uddrag for forarbejderne og litteraturen, der fremgår ovenfor.
I afgørelsen TfS 1992, 465V fastslog Landsretten i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand at en pensionsordning, der var oprettet som en pensionsordning med løbende udbetaling, omfattes af Pensionsbeskatningsloven § 2, nr. 4, litra b, uanset at der senere blev truffet aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren om udbetaling af et engangsbeløb, hvorved forsikringen afvikledes.
Sammenfattende må det konkluderes, at der ikke gælder et særligt krav til ydelsernes varighed eller antal, for at ydelserne kan omfattes af Pensionsbeskatningsloven § 5.
Pensionsbeskatningslovens § 29 regulerer blandt andet den situation, hvor den begunstigede efter pensionsopsparerens død modtager betaling fra pensionsordningen, som ikke er omfattet af § 20 om løbende udbetalinger. Det udløser en afgift på 40%. En sådan udbetaling kan være en engangsudbetaling fra pensionsordningen og betalingen indebærer i alle tilfælde et udbetalingsforløb, hvor der ikke udbetales i lige store rater eller i rater svarende til dem, der blev (eller ville blive) udbetalt til pensionsopspareren selv. Et sådant valg truffet af den begunstigede ved pensionsopsparerens død har ikke indflydelse på ordningens oprindelige kvalifikation i udgangspunktet som et livrenteprodukt (pensionsordning med løbende udbetaling), men alene på den skatte-/afgiftsmæssige behandling af den begunstigede ved udbetalingen, og betalingen er derfor ikke i sig selv i strid med pensionsbeskatningslovens § 5. Det er jo ved pensionsordningens etablering heller ikke givet, at dækningen til efterladte begunstigede vil ske som engangsudbetaling.
Aftalen mellem pensionsopspareren og Spørger indebærer derfor ikke en aftale om engangsudbetaling af Dødsfaldsdækningen. Dette vil alene ske, hvis Dødsfaldsdækningen bliver aktuel og hvis enten Spørger eller den begunstigede på dette tidspunkt ønsker dette.
Det er derfor vores opfattelse, at en sådan bestemmelse, der kan føre til en engangsudbetaling ved pensionsopsparerens død, ikke ændrer ved produktets kvalifikation som omfattet af pensionsbeskatningslovens § 5.
Under alle omstændigheder er det vores opfattelse, at vilkårenes formulering, hvorefter man afskærer udbetalinger af Dødsfaldsdækning, som ikke er i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 5, sikrer at vilkårene for betaling af Dødsfaldsdækning fortsat tillader Produkt 1 at kvalificeres som en pensionsforsikring med livsvarig livrente.
Pensionsbeskatningsloven § 15C har til hensigt at gøre det muligt for udenlandske pensionsudbydere at udbyde deres produkter på det danske marked i overensstemmelse med EU rettens regler om det frie marked for tjenesteydelser. Spørge rønsker som nævnt i videst muligt omfang at tilbyde et ensartet produkt til deres europæiske kunder, hvilket vil gøre det billigst muligt for den enkelte kunde at købe det enkelte pensionsprodukt. Heller ikke i lyset heraf ses der at være særlige hensyn, som skulle begrunde at der stilles skærpede krav til udbetalingsformen for Dødsfaldsdækningen.
Det er derfor vores opfattelse, at det forhold at Dødsfaldsdækning kan udbetales som en engangsudbetaling ikke forhindrer, at Produkt 1 kvalificeres som en pensionsordning med løbende udbetaling eller at retten heri for de begunstigede til Dødsfaldsdækning er omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 5.
Spørgsmålet bør derfor besvares med ja.
Spørgsmål 2
På den baggrund, der er anført under spørgsmål 1 er det ligeledes vores opfattelse, at en udbetaling af Dødsfaldsdækning opdelt som løbende ydelse over en tidsmæssigt fikseret periode som det mindre i det mere, ikke forhindrer, at Produkt 1 kvalificeres som en pensionsordning med løbende udbetaling eller at retten heri for de begunstigede til Dødsfaldsdækning er omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 5.
Spørgsmålet bør derfor besvares med ja.
Spørgsmål 2a
Opmærksomheden henledes også her på Pensionsbeskatningsloven med kommentarer (2005), jf. ovenfor under spørgsmål 1.
De ovenfor anførte citater fra Pensionsbeskatningsloven med kommentarer understøtter, at der ikke kan stilles noget krav om en bestemt minimumsperiode for udbetaling af en dødsfaldsdækning, og at en udbetaling i 2 rater over en periode på 6 måneder derfor bør være tilstrækkelig til at opfylde kravene i pensionsbeskatningsloven.
Spørgsmålet bør derfor besvares med ja.
Spørgsmål 3
I produktet Produkt 2 (rateforsikring i pensionsøjemed) kan en begunstiget på samme måde som Produkt 1 vælge udbetaling af Dødsfaldsdækning som et engangsbeløb eller som en løbende betaling over en periode fastsat af den begunstigede.
Ifølge Pensionsbeskatningsloven § 8, stk. 1 er det en betingelse for at en pension kvalificerer som en rateforsikring i pensionsøjemed, at udbetalingen sker i lige store rater over en periode på mindst 10 år og at betalingerne tilfalder forsikringstager mens denne er i live. Disse betingelser er opfyldt i Produkt 2.
Kravene til betalingsform fra en rateforsikring i pensionsøjemed efter forsikringstagers død er ikke selvstændigt beskrevet i Pensionsbeskatningsloven § 8, men det synes at følge forudsætningsvis, at betalingsmåden også efter forsikringstagers død som udgangspunkt følger betalingsmåden mens forsikringstager var i live, jf. også § 20 som regulerer løbende betalinger til visse begunstigede fra en rateforsikring i pensionsøjemed. Af Pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 1 følger imidlertid også forudsætningsvis, at en betaling fra en rateforsikring i pensionsøjemed også kan ske uden for rammerne af Pensionsbeskatningsloven § 20, hvilket imidlertid vil have en afgiftsmæssig konsekvens for den begunstigede på dette tidspunkt.
Af Pensionsbeskatningsloven § 8, stk. 4, indsat ved lov nr. 1561 af den 21. december 2010, fremgår endvidere at det vil være muligt at forlænge udbetalingsperioden fra en rateforsikring i pensionsøjemed. Heraf, og af forarbejderne til bestemmelsen, følger også, at dette kan ske, uden at det har konsekvenser for den skattemæssige kvalifikation af selve pensionsordningen.
Pensionsbeskatningslovens § 29 regulerer blandt andet den situation, hvor den begunstigede efter pensionsopsparerens død modtager betaling fra pensionsordningen, som ikke er omfattet af § 20 om løbende udbetalinger. Det udløser en afgift på 40%. En sådan udbetaling kan være en engangsudbetaling fra pensionsordningen og betalingen indebærer i alle tilfælde et udbetalingsforløb, hvor der ikke udbetales i lige store rater eller i rater svarende til dem, der blev (eller ville blive) udbetalt til pensionsopspareren selv. Et sådant valg truffet af den begunstigede ved pensionsopsparerens død har ikke indflydelse på ordningens oprindelige kvalifikation i udgangspunktet som et livrenteprodukt (pensionsordning med løbende udbetaling), men alene på den skatte-/afgiftsmæssige behandling af den begunstigede ved udbetalingen, og valget er derfor ikke i strid med pensionsbeskatningslovens § 8. Det er jo ikke ved pensionsordningens etablering givet, at dækningen til efterladte begunstigede vil ske som på anden måde end til pensionsopspareren selv - hvis betalingen af Dødsfaldsdækningen overhovedet finder sted.
Aftalen mellem pensionsopspareren og Spørger indebærer derfor ikke en aftale om engangsudbetaling af Dødsfaldsdækningen. Dette vil alene ske, hvis Dødsfaldsdækningen bliver aktuel og hvis enten Spørger eller den begunstigede på dette tidspunkt ønsker dette.
Det er derfor vores opfattelse, at en sådan bestemmelse, der kan føre til en engangsudbetaling ved pensionsopsparerens død, ikke ændrer ved produktets kvalifikation som omfattet af pensionsbeskatningslovens § 8.
Under alle omstændigheder er det vores opfattelse, at vilkårenes formulering, hvorefter man afskærer udbetalinger af Dødsfaldsdækning, som ikke er i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 8, sikrer at de ændrede vilkår for betaling af Dødsfaldsdækning fortsat tillader Produkt 2 at kvalificeres som en rateforsikring i pensionsøjemed.
Spørgsmålet bør derfor besvares med ja.
Spørgsmål 4
Det kan ved besvarelsen lægges til grund, at forsikringstageren ikke har indsat begunstigede, som ikke er omfattet af Pensionsbeskatningsloven § 5, stk. 2.
Pensionsbeskatningsloven § 5, stk. 2, hvortil der også henvises for så vidt angår personkredsen af begunstigede i Pensionsbeskatningsloven § 8, stk. 1, nr. 4, regulerer udtømmende, hvem der kan indsættes som begunstiget, for at dødsfaldsdækningen under en pensionsordning kvalificerer som enten en pensionsforsikring med løbende udbetalinger, jf. Pensionsbeskatningsloven § 2, henholdsvis en rateforsikring i pensionsøjemed, jf. Pensionsbeskatningsloven § 8. Disse bestemmelser regulerer herudover ikke, hvilke af de begunstigede, der kan eller skal vælge en bestemt udbetalingsform. I forhold til den skattemæssige kvalifikation af selve pensionsordningen er det derfor uden betydning, hvilket valg den/de begunstigede i forbindelse med forsikringstagerens død træffer med hensyn til betalinger fra forsikringsordningen. Det vil alene have betydning fra det tidspunkt valget træffes som et spørgsmål om korrekt skatteafgiftsberigtigelse i forhold til den begunstigede.
Det synes også forudsætningsvis at følge af Pensionsbeskatningsloven § 20 og Pensionsbeskatningsloven § 29, at de begunstigede på tidspunktet for forsikringstagerens dødsfald kan vælge enten at kapitalisere pensionsordningen eller fortsat at modtage løbende betalinger fra denne i overensstemmelse med de aftalte vilkår. Kun visse begunstigede, som opfylder betingelserne i Pensionsbeskatningsloven § 20, kan beskattes af løbende udbetalinger fra en pensionsordning som skattepligtig indkomst. Det indebærer efter vores opfattelse ikke, at en pensionsordning, som giver alle begunstigede ret til at vælge mellem løbende udbetalinger og udbetaling af et engangsbeløb, af den grund ikke kvalificerer som en pensionsforsikring med løbende udbetalinger, jf. Pensionsbeskatningsloven § 2, henholdsvis en rateforsikring i pensionsøjemed, jf. Pensionsbeskatningsloven § 8.
Det vil således først være på dødsfaldstidspunktet, at det vurderes om det valg, den begunstigede træffer i forhold til udbetaling af/fra pensionsordningen, medfører at pensionsordningen fra dette tidspunkt ikke længere er omfattet af Pensionsbeskatningsloven afsnit 1. Frem til dette tidspunkt, vil en sådan valgmulighed for den begunstigede i overensstemmelse med pensionsordningens vilkår, ikke i sig selv have indflydelse på den skattemæssige kvalifikation af pensionsproduktet.
Spørgsmålet bør derfor besvares med ja.
Spørgsmål 5
Af pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 1 følger, at en betaling i henhold til en pensionsordning med løbende betalinger som sker efter ejerens død, afgiftsberigtiges med 40%.
Af Pensionsbeskatningsloven med kommentarer (2005), Ole Andreasen, mfl., s. 115 fremgår i tilknytning hertil: "En begunstiget kan vælge at konvertere en garantiperiode til en sumudbetaling, medmindre denne mulighed fra forsikringsselskabets side er udelukket i forsikringsbetingelserne. Der skal da svares afgift på 40% i stedet for indkomstskat, jf. § 29."
Da der for Dødsfaldsdækning er tale om betalinger i henhold til en pensionsordning med løbende betalinger, og da udbetaling herunder sker efter ejerens død (hvilket er den betalingsudløsende begivenhed), vil Dødsfaldsdækning efter vores opfattelse skulle beskattes med 40%.
Spørgsmålet bør derfor besvares med ja.
Spørgsmål 6
På den baggrund, der er anført under spørgsmål 1 og 2 er det vores opfattelse, at Dødsfaldsdækning er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven § 5. Da der ikke gælder særlige krav til ydelsernes størrelse eller ydelsesperiodens længde, er det vores opfattelse at Dødsfaldsdækning, der udbetales over en periode, der er tidsmæssigt fikseret af den begunstigede, i henhold til pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1 skal indkomstbeskattes, når de udbetales til Forsikringstagers ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller Forsikringstagers livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år.
Spørgsmål 7
Som anført under spørgsmål 3 kræves der ifølge pensionsbeskatningsloven § 8, at betaling skal ske i lige store rater over mindst 10 år. Ifølge pensionsbeskatningslove § 8, stk. 4 er det dog muligt at forlænge udbetalingsperioden, også efter udbetalingerne fra pensionsordningen allerede er påbegyndt. Såfremt Dødsfaldsdækningen derfor udbetales i lige store rater over en periode, der mindst svarer til den resterende periode, hvor betaling skulle være sket til forsikringstageren eller over en længere periode, bør betingelserne i pensionsbeskatningsloven § 8 efter vores opfattelse være opfyldt.
Opmærksomheden henledes på, at størrelsen af Dødsfaldsdækningen ikke nødvendigvis svarer til den samlede værdi af samtlige de betalinger forsikringstageren selv ville være berettiget til, hvis denne fortsat var i live indtil den aftalte betalingsperiodes udløb. De rater, der modtages af den begunstigede vil derfor ikke nødvendigvis have samme størrelse som de rater, forsikringstageren selv modtog, mens denne var i live. Da pensionsbeskatningslove § 8, stk. 4 imidlertid giver mulighed for at forlænge udbetalingsperioden og dermed nødvendigvis også størrelsen af de enkelte rater, synes der ikke at kunne lægges afgørende vægt på raternes lige størrelse ved sammenligning mellem rater til forsikringstager og begunstigede. Forarbejderne til pensionsbeskatningslove § 8, stk. 4 lægger derimod hovedsageligt vægt på, at udbetalingerne skal tjene et forsørgelsesformål, der dækker den relevante periode, hvilket vil være tilfældet for Produkt 2
Pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 2 stiller heller ikke udtrykkelige krav til raternes størrelse, men blot at raterne betales til den rette kreds af begunstigede i overensstemmelse de aftalte vilkår. Dette krav vil efter vores opfattelse være opfyldt ved udbetaling af Dødsfaldsdækningen til den i pensionsbeskatningslove § 20, stk. 1, nr. 2 anførte personkreds.
Spørgsmålet bør derfor besvares med ja.
Spørgsmål 8
Som anført under spørgsmål 1 stiller pensionsbeskatningsloven § 5 ikke krav til garantiperioden, herunder til tidspunktet for ydelsernes udbetaling. Derimod er det hensigten, at ydelserne skal tjene et forsørgelsesformål. Det fremgår af Skatterådets afgørelse fra 2006 (SKM 2006.262.SR), hvor det af Skatterådet anføres at "[d]e garanterede ydelser anses at tjene et forsørgelsesformål for efterlevende ægtefælle eller uforsørgede børn". En tilsvarende formulering findes i Pensionsbeskatningsloven med kommentarer (2005), Ole Andreasen, mfl.
Da der ikke i pensionsbeskatningslove § 5 stilles særlige krav til udbetalingstidspunktet, og da formålet med bestemmelsen er sikring af de efterlevende, ses der ikke at være grundlag for at behandle Dødsfaldsdækning forskelligt, afhængigt af, om Forsikringstager ved udbetalingen heraf har nået pensionsalderen eller ej.
På samme måde ses der ikke i pensionsbeskatningslove § 20 eller 29 at gælde en forskel i den afgifts/skattemæssige behandling af udbetalinger fra forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslove § 5, afhængig af, om Forsikringstagers død er sket inden efterlønsalderen eller ej.
For så vidt angår Produkt 2 (rateforsikring i pensionsøjemed) følger det efter vores opfattelse af pensionsbeskatningsloven § 8, stk. 1, nr. 3, 3. pkt. at det kan aftales, at rateudbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikringstagerens død, før efterlønsalderen nås. Der sondres herefter ikke i pensionsbeskatningsloven § 20 eller 29 mellem udbetalinger til begunstigede efter forsikringstagerens død, der sker før eller efter forsikringstageren ville have nået pensionsalderen.
Spørgsmålet bør derfor besvares med ja.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1-2a.
Lovregler
Pensionsbeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010)
§ 2, stk. 1, nr. 4:
En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales:
...
4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af:
a) alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,
b) ophørende alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,
c) invalidepension,
d) ægtefælle- eller samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en længstlevende ægtefælle, en fraskilt ægtefælle eller en samlever, jf. litra e,
e) samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en samlever, hvorved i denne lov forstås en navngiven person, der havde fælles bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller en person, med hvem afdøde kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab, som i et af afdøde senest 3 måneder før dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilkommet en ægtefælle, og som har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet eller tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde eller tidligere har haft fælles bopæl med afdøde, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, eller
f) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn eller børn af personer, der opfylder litra d, dog længst til de pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).
§ 5, stk. 1. Forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser), men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4. behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring.
Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes "nærmeste pårørende" i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105 a, eller forsikredes ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.
Praksis
Efter pensionsbeskatningsloven § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser) med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, og såfremt forsikringen opfylder kravene til forsikringsordningerne - bortset fra kravet om, at ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes "nærmeste pårørende", jf. forsikringsaftaleloven § 105a, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger.
Det er endvidere muligt at indsætte en samlever defineret som en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen. Hvis forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt ovenfor. I øvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af begunstigede.
Told- og Skattestyrelsen har i ToldSkat Nyt 1993.18.836 (TfS 1993, 461 TSS) udtalt, at man i relation til begunstigelsesbestemmelsen bliver ved med at være en persons stedbarn, selvom personens ægteskab med den ene af barnets forældre opløses ved f.eks. skilsmisse.
I SKM2006.262.SR spurgte en pensionskasse, om et produkt ville være omfattet af pensionsbeskatningsloven § 5, hvis den garanterede periode ville være variabel alt efter, hvornår pensionskassemedlemmet gik på pension, og hvornår pensionskassemedlemmet døde. Skatterådet svarede ja til at produktet var omfattet af pensionsbeskatningsloven § 5.
Se Ligningsvejledningen afsnit A.C.1.2.1.
Pensionsbeskatningsloven § 5, stk. 1 er indsat ved lov nr. 310 af 9. juni 1971. Af forarbejderne fremgår, at "bestemmelsen er medtaget, fordi der eksisterer kollektive pensionsforsikringer med garantibestemmelser, som hidtil skattemæssigt er behandlet som rateforsikringer kombineret med opsat livrente (livrente med garanti) eller som arverente. Garantien for udbetaling vil ofte tjene et pensionsformål,..."
§ 5, stk. 1 er ikke ændret siden indsættelsen.
Begrundelse
Ad. Spørgsmål 1.
Der spørges om en udbetaling af Dødsfaldsdækning som et engangsbeløb vedrørende produktet Produkt 1 er i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 5 og at denne mulighed ikke har betydning for ordningens godkendelse som pensionsordninger med løbende udbetalinger.
Det lægges til grund, at betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 4 er opfyldt. Det lægges desuden til grund, at andelen af præmien, der går til den garanterede dødsfaldsdækning udgør mindre end 10 % af præmien. Begge dele er oplyst, af spørger.
Efter pensionsbeskatningslovens § 5 kan forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser), men som i øvrigt opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring.
Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes "nærmeste pårørende" i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105a, eller forsikredes ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.
Både pensionsbeskatningsloven § 2 og § 5 forudsætter efter ordlyden, at der er tale om mere end een udbetaling, idet der tales om hhv. løbende ydelser (§ 2) og ydelser og udbetaling i en vis periode (§ 5).
Af betingelserne fremgår, at der først efter forsikringstagers død kan ske beslutning om, at forsikringen skal udbetales som et engangsbeløb.
Det er derfor Skatteministeriet opfattelse, at vilkåret ikke er i strid med pensionsbeskatningsloven §§ 2 og 5.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.
Ad. Spørgsmål 2.
Der spørges om udbetaling af Dødsfaldsdækning, hvor værdien af ordningen på dødsfaldstidspunktet opdeles i rater, der udbetales til den Begunstigede over en tidsperiode, der fastsættes af den Begunstigede vedrørende produktet Produkt 1 er i overensstemmelse med pensionsbeskatningsloven § 5 og at denne mulighed ikke har betydning for ordningens godkendelse som omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger.
Jf. svaret på spørgsmål 1 er det Skatteministeriets opfattelse, at hvis dødsfaldsdækningen sker i rater, dvs. udbetales over en periode, vil dette være i overensstemmelse med pensionsbeskatningsloven § 5. Det lægges herved til grund, at betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 4 er opfyldt. Det lægges desuden til grund, at andelen af præmien, der går til den garanterede dødsfaldsdækning udgør mindre end 10 % af præmien, således som det er oplyst af spørger.
Det er ved besvarelsen forudsat, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningsloven kapitel 1.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares Ja.
Ad. Spørgsmål 2a.
Der spørges om Skatterådet kan bekræfte, at udbetaling af dødsfaldsdækning i 2 rater over eksempelvis 6 måneder vil være i overensstemmelse med pensionsbe-skatningsloven § 5.
Både pensionsbeskatningsloven § 2 og § 5 forudsætter efter ordlyden, at der er tale om mere end een udbetaling, i der tales om hhv. løbende ydelser (§ 2) og ydelser og udbetaling i en vis periode (§ 5).
Af forarbejderne fremgår ikke, hvad der skal forstås ved "ydelser" i "en vis periode".
Da dødsfaldsdækningen i nærværende situation udbetales i 2 rater over 6 måneder er der tale om flere rater, og dermed i overensstemmelsen med pensionsbeskatningsloven § 5.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2a besvares Ja.
Ad spørgsmål 3-4.
Lovregler
Pensionsbeskatningsloven § 8
Stk. 1. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, jf. dog stk. 3, § 15 B, stk. 4, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt:
1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt
2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf. dog § 17.
3. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 25 år efter, at den forsikrede, når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes, når forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og for pensionsordninger omfattet af § 15 A, tidligst 5 år efter at policen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død, før efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.
..
Stk. 4. Ved forlængelse af udbetalingsperioden eller ændring af terminerne for de enkelte rateudbetalinger, efter at udbetalingen er påbegyndt, beregnes nye rater med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse.
Ad. Spørgsmål 3.
Der spørges om vilkårene for udbetaling af Dødsfaldsdækningen i Produkt 2 har betydning for produktets godkendelse som en rateforsikring i pensionsøjemed.
Kravene til ratepensioner fremgår af pensionsbeskatningsloven § 8.
Det fremgår at pensionsbeskatningsloven § 8, at udbetaling skal finde sted i lige store rater over mindst 10 år.
Ifølge betingelserne, kan den begunstigede eller selskabet efter den forsikredes død bestemme, at der sker udbetaling som et engangsbeløb.
Beslutning om udbetaling af pensionen som et engangsbeløb er en disposition, der foretages efter pensionstagerens død. Det er således ikke et på forhånd aftalt vilkår i pensionsordningen. Bestemmelsen er efter Skatteministeriets opfattelse derfor ikke i strid med kravene til en ratepension efter pensionsbeskatningsloven § 8, og vil derfor ikke have betydning for ordningens godkendelse.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares Ja.
Ad. Spørgsmål 4.
Der spørges om muligheden for udbetaling af Dødsfaldsdækning fra Produkt 1 enten i rater over en fikseret periode eller som et engangsbeløb, ikke ændrer på godkendelsen som omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger, uanset om denne mulighed står åben for enhver begunstiget.
Jf. svaret på spørgsmål 1 er det Skatteministeriets opfattelse, at et vilkår om at den begunstigede efter den forsikredes død vælger udbetaling af dødsfaldsdækningen som engangsudbetaling ikke er i strid med pensionsbeskatningsloven § 5.
Vilkåret som beskrevet vil derfor ikke have betydning for godkendelsen af ordningen.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares Ja.
Ad. Spørgsmål 5-8.
Lovregler
Pensionsbeskatningsloven
§ 29, stk. 1. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller § 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra en rate forsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udbetalinger som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 8, til selskaber, fonde og foreninger m. v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven. ..
Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en pensionskasse m.v., der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring, der omfattes af § 5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvis sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende.
§ 30, stk. 1. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog § 30 B. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. dog 4.-6. pkt. Dog kan udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet ændres, indtil første rateudbetaling finder sted. Efter den første rateudbetaling kan forsikringstageren henholdsvis kontohaveren forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger. Endvidere kan den person, som udbetalingen af rateopsparingen eller rateforsikringen i tilfælde af kontohaverens henholdsvis forsikringstagerens død sker til, forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger. Endvidere kan kontohaveren henholdsvis den person, som rateopsparingen i tilfælde af kontohaverens død udbetales til, vælge et andet udbetalingsforløb, jf. § 11 A, stk. 2. Ved dispositioner som nævnt i 4. -6. pkt. kan ændring af de oprindelig valgte terminer for de enkelte rateudbetalinger alene ske i form af ændring til månedlige eller kvartalsvise terminer. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere ejers død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige beløb. Der svares afgift på 60 pct. ved ændring af udbetalingsvilkårene for en pensionsordning med løbende udbetalinger efter første udbetaling. Terminerne for de enkelte udbetalinger af pensionsordningen med løbende udbetalinger kan dog ændres og udbetalingsperioden for en ophørende livrente forlænges med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse. 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse. ..
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke i tilfælde omfattet af § 16 f, stk. 2, nr. 3, i lov om ægteskabets retsvirkninger eller på udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller ved bosondring. Efter udlodningen bliver ægtefællen selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del.
§ 20, stk. 1:
Til den skattepligtige indkomst medregnes:
(1) Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger. Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år.
(2) Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling af rater efter forsikredes eller kontohavers død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den pågældendes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller den pågældendes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år.
Praksis
Løbende udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger (livrente) omfattet af pensionsbeskatningsloven § 2 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. Beløbene skal også medregnes i den personlige indkomst, jf. personskatteloven § 3, stk. 1.
Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af pensionsbeskatningsloven § 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år, jf. pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.
Udbetalte rater fra en rateforsikring eller rateopsparing medregnes efter pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 2, til forsikredes eller kontohavers skattepligtige indkomst som personlig indkomst, når udbetalingerne foretages til forsikrede eller kontohaver selv i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling. Det samme gælder udbetaling af rater efter forsikredes eller kontohavers død, såfremt raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes eller kontohavers ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller livsarvinger under 24 år, herunder stedbørn og disses livsarvinger.
Hvis udbetalingerne tilfalder andre end de nævnte personer, f.eks. børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke indkomstskattepligtige, men der betales i stedet en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse (§ 29, stk. 2). Herefter vil forsikringen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningsloven, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri. Kapitalværdistigningen skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jf. pensionsbeskatningsloven § 53.
Se Ligningsvejledningen 2011-2 afsnit A.C.1.4.
Ad. Spørgsmål 5
Der spørges om der skal svares 40% afgift af den betalte Dødsfaldsdækning for modtagere på udbetalingstidspunktet, når den udbetales som engangsbeløb, jf. pensionsbeskatningsloven § 29 fra begge produkter, og fra Produkt 2 også når den udbetales som løbende udbetaling.
Pensionsbeskatningsloven § 29 omhandler afgift, når udbetalingerne fra en pensionsordning med løbende udbetaling eller en ratepension ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven § 20 om indkomstbeskatning af udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, dvs. fra fradragsberettigede pensionsordninger.
Vælger den begunstigede at få udbetalt dødsfaldsdækningen som et engangsbeløb, vil udbetalingen ikke være omfattet af pensionsbeskatningsloven § 20.
Hvor der efter dødsfaldet træffes bestemmelse om, at konvertere udbetalingen af hele ordningen til et engangsbeløb, vil der ske afgiftsberegning med 40 % af udbetalingen på udbetalingstidspunktet. Dette vil gælde begge produkter.
Sker udbetalingen af dødsfaldsdækning fra Produkt 2 i rater over en fast perioden, vil beløbet være indkomstskattepligtigt, jf. pensionsbeskatningsloven § 20. Der vil i dette tilfælde ikke ske afgiftsberegning.
Skatteministeriet skal dog bemærke, at hvis retten til udbetalingen tilfalder personer, der ikke af omfattet af pensionsbeskatningsloven § 20, vil selve ordningen skulle afgiftsberigtiges med 40 %, jf. pensionsbeskatningsloven § 29, stk. 2, og det løbende afkast på ordningen vil derefter skulle beskattes efter pensionsbeskatningsloven § 53.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmålet besvares Ja, se dog begrundelse.
Ad. Spørgsmål 6.
Der spørges om der skal svares indkomstskat af den betalte Dødsfaldsdækning fra Produkt 1 for modtagere, når den udbetales som løbende betaling over den fikserede tidsperiode til forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år, jf. pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1.
Løbende udbetaling af dødsfaldsdækningen efter pensionsbeskatningsloven § 5, er efter pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 1 skattepligtig som personlig indkomst for den i bestemmelsen nævnte personkreds.
Det er ved besvarelsen forudsat, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningsloven kapitel 1.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 6 besvares Ja
Ad. Spørgsmål 7.
Der spørges om der skal svares indkomstskat af den betalte Dødsfaldsdækning fra Produkt 2 for modtagere, når den udbetales som løbende betaling over den fikserede tidsperiode mindst svarende til den resterende udbetalingsperiode for forsikringstageren ved dennes død til forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år, jf. pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 2.
Udbetalinger i rater fra en rateforsikring i pensionsøjemed efter forsikredes eller kontohavers død, til den i pensionsbeskatningsloven § 20, stk. 1, nr. 2 nævnte personkreds er skattepligtig som personlig indkomst.
Det forudsat, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningsloven kapitel 1, at betingelserne i pensionsbeskatningsloven § 8, stk. 1 om udbetalingsperiodens længde er opfyldt, og betingelserne i pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1 om ændring er iagttaget.
Skatteministeriet indstiller herefter, at spørgsmål 7 besvares Ja.
Ad. Spørgsmål 8.
Der spørges om det ikke ændrer besvarelsen af spørgsmål (1)-(7) at Dødsfaldsdækning udbetales i umiddelbar forlængelse af Forsikringstagers dødsfald, også når dødsfaldet sker og udbetalingen påbegyndes, inden Forsikringstager har nået efterlønsalderen.
Der er ikke i pensionsbeskatningsloven § 5 krav om, at udbetalingen først må finde sted efter opnåelse af efterlønsalderen.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 8 besvares Ja.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.