Indhold
Afsnittet viser de brøker, der ligger til grund for beregningerne af nedslag, når der udelukkende er tale om udenlandske indkomster fra samme land.
Afsnittet indeholder:
- Beregning af nedslag i bundskat
- Beregning af nedslag i topskat
- Beregning af udligningsskat
- Beregning af nedslag i de kommunale skatter, sundhedsbidrag og kirkeskat
- Beregning af nedslag i AM-bidrag
- Udenlandske aktieudbytter og fortjeneste/tab ved salg af udenlandske aktier mv.
Beregning af nedslag i bundskat
Nedslaget i bundskat bliver beregnet således:
bundskat x udenlandsk nettoindkomst
|
personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst
|
Den skat, der indgår i tælleren, er skatten før fradrag af skatteværdien af personfradraget. Se afsnit C.F.4.3.1 om beregning af dansk skat.
Den udenlandske indkomst, der indgår i tælleren, er den udenlandske indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget for bundskatten.
Hvis der skal foretages særskilt beregning af lempelsen for indkomstarter, der indgår i den skattepligtige indkomst, indgår hver del af den udenlandske indkomst, der skal foretages lempelsesberegning for, som udenlandsk indkomst i brøkens tæller.
Eksempel
Har en person fx en udenlandsk lønindkomst og en særskilt beskattet renteindkomst, bliver den maksimale creditlempelse beregnet således:
bundskat x udenlandsk nettolønindkomst
personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst
bundskat x udenlandsk nettorenteindkomst
personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst
Beregning af nedslag i topskat
Nedslaget bliver for en ugift person beregnet således:
topskat af personlig indkomst x udenlandsk personlig nettoindkomst
personlig indkomst
topskat af kapitalindkomst x udenlandsk nettokapitalindkomst - (41.900 kr. x (udenlandsk nettokapitalindkomst/samlet nettokap.indk.))
personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 41.900 kr.
Den topskat, der indgår i tælleren, er topskatten før nedsættelse med eventuel resterende skatteværdi af personfradraget. Se afsnit C.F.4.3.1 om beregning af dansk skat.
Beregning af nedslag i de kommunale indkomstskatter, sundhedsbidrag og kirkeskat
Nedslaget bliver beregnet således:
kommuneskat/sundhedsbidrag/kirkeskat x udenlandsk nettoindkomst
skattepligtig indkomst
skattepligtig indkomst
Den skat, der indgår i tælleren, er skatten før fradrag af skatteværdien af personfradraget. Se afsnit C.F.4.3.1 om beregning af dansk skat.
Den udenlandske indkomst, der indgår i tælleren, er den udenlandske indkomst, der indgår i den skattepligtige indkomst.
Beregning af nedslag i AM-bidrag
Nedslaget bliver beregnet således:
AM-bidrag x udenlandsk bidragspligtig indkomst
AM-bidragspligtig indkomst
Udenlandske aktieudbytter og fortjeneste/tab ved salg af udenlandske aktier
Fortjenester ved afståelse af udenlandske aktier, vil kun undtagelsesvist være lempelsesberettiget. Beskatningsretten til sådanne fortjenester tilkommer som hovedregel kun bopælslandet.
Bemærk
Ifølge den nordiske DBO har kildelandet beskatningsretten til fortjeneste ved salg af aktier i selskaber, der er hjemmehørende i kildelandet, når afhænderen har været hjemmehørende i kildelandet indenfor de sidste 10 år. Se afsnit C.F.9.2.14.5.2, artikel 13.