Klagen skyldes, at Skatterådet har svaret 'nej' på følgende spørgsmål stillet af Foreningen H1 (herefter foreningen):

"Er H1 fritaget for at betale lønsumsafgift?"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten svarer ja til det stillede spørgsmål og ændrer dermed det bindende svar.

Sagens oplysninger

Følgende faktiske oplysninger fremgår af Skatterådets bindende svar:

"H1's formål fremgår af foreningens vedtægter:

"§ 1

Stk. 1: H1 er en forening, der arbejder for et stadigt snævrere samarbejde mellem de europæiske folk med dannelsen af et forenet demokratisk Europa som endeligt mål. Arbejdet udføres i overensstemmelse med de grundsætninger, der er udtrykt i Europarådets statut og i traktatgrundlaget for Den Europæiske Union.

§ 2

Stk. 1: I samarbejde med Den Europæiske Union (BU) og Europarådet formidler H1 oplysning om det europæiske samarbejdes udvikling, samt om det arbejde af særlig europæisk interesse, der udføres af andre statslige, internationale samarbejdsorganisationer. Endvidere foregår virksomheden i samarbejde med ikke-statslige organisationer og institutioner, der arbejder med tilsvarende formål.

§ 3

Oplysningsvirksomheden sker ved udgivelse af publikationer om forhold af fælles europæisk interesse og om forhold i andre europæiske lande af betydning for den europæiske udvikling, organisering af offentlige møder, afholdelse af kurser og seminarer, organisation af informationsrejser til europæiske institutioner og i øvrigt ved sådanne foranstaltninger til fremme af H1s formål, som til enhver tid måtte findes formålstjenlige.

§ 4

Stk. 1. Som medlemmer af H1 kan optages enhver enkeltperson, som vedkender sig H1s formål.

Stk. 2. Organisationer, institutioner og lignende, som ønsker at støtte H1s arbejde, kan optages som associerede organisationer.

Stk. 3. Enkeltpersoner, virksomheder, fonde eller andre, der ønsker at bidrage til H1s formål kan optages som støttemedlemmer."

Af ovenstående uddrag af foreningens vedtægter fremgår det, at foreningens formål er at arbejde hen mod et fælles Europa, hvor dette primært udføres ved at lave oplysningskampagner, holde foredrag, udgive publikationer til gavn for både medlemmer og den brede del af den danske befolkning. Undervejs i processen udsender foreningen løbende [informationer] om arbejdet, som foregår i EU, herunder nye tiltag samt vedtagne beslutninger. Denne information offentliggøres løbende på foreningen hjemmeside eller sendes direkte på mail til medlemmer og andre interesserede. Der opkræves ingen vederlag herfor.

Det fremgår videre af foreningens principprogram, at målsætningen er at danne et mere integreret demokratisk Europa, hvor den europæiske union udgør den vigtigste ramme for et tættere europæisk samarbejde. Ligeledes fremgår det, at foreningen opererer ud fra et værdifællesskab bestående af demokrati, mangfoldighed, menneskerettigheder, retssamfund og en socialt balanceret markedsøkonomi.

Endvidere fremgår det af vedtægterne, at enhver kan blive medlem af H1, uanset køn, alder, politisk overbevisning mv. Ønsker man ikke at være aktivt medlem, kan man optages som støttemedlem, og derigennem give bidrag til foreningen, således at foreningens formål og vision udbredes til befolkningen.

Som eksempler på projekter i 2007/2008 kan nævnes:

- Kampagner til oplysning af de danske borgere

- Udfærdigelse af undervisningsmateriale (især til brug for ungdomsuddannelserne)

- Afholdelse af offentlige møder om europæiske perspektiver på dansk politik

- Talernetværk med EU-oplæg til alle der ønsker det i hele landet

- Nyhedsbreve med EU-information til alle der ønsker det

- Hjemmesider med EU-oplysning til de danske borgere

- Kommunikation via medierne

Foreningens aktiviteter finansieres af kontingenter og støttebeløb fra 25 kr. og op. Foreningen arbejder ikke med gevinst for øje, er tværpolitisk, og fritagelsen fremkalder ikke konkurrencefordrejning.

For 2008 udgjorde medlemsbetalingen 159.070 kr., mens private bidrag udgjorde 759.225 kr. og offentlige tilskud udgjorde 1.958.683 kr."

Skatterådets afgørelse

Skatterådet har svaret nej til det stillede spørgsmål.

Under henvisning til momslovens § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 2, og lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, tiltrådte Skatterådet SKATs begrundelse for indstilling til svar, der ifølge det afgivne bindende svar lød således:

"Momspligt

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Momspligten forudsætter således, at der er leveret en vare eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

SKAT finder, at den ydelse, H1 leverer til sine medlemmer ved at varetage deres politiske interesser, er momspligtige leverancer i henhold til momslovens § 4, stk. 1, og at de kontingenter og støttebeløb, som medlemmerne betaler, må betragtes som vederlag herfor.

SKAT har herved lagt vægt på, at H1 primært - som politiske partier i øvrigt - varetager medlemmernes interesser og ikke som den organisation, Landsskatterettens kendelse SKM2008.139.LSR omhandler, tjener bredere samfundsmæssige interesser.

SKAT har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af kendelsen, at også almenvelgørende foreningers og organisationers levering af varer og ydelser til deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, som udgangspunkt skal anses for momspligtige leverancer i henhold til momslovens § 4, stk. 1, idet momsloven og det bagvedliggende EU-direktiv indeholder en fritagelsesbestemmelse for denne type leverancer.

Det fremgår således af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at foreninger, der opfylder en række nærmere bestemte betingelser, kan være fritaget for moms. De betingelser, der skal være opfyldt, er:

- Foreningen leverer ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent

- Foreningen må ikke arbejde med gevinst for øje

- Foreningens formål skal være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller vedrøre borgerlige rettigheder

- Momsfritagelsen må ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

SKAT finder, at H1s formål er af politisk karakter, og at foreningen således er momsfritaget efter bestemmelsen.

Lønsumsafgift:

Der skal i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., 2. led, betales lønsumsafgift af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven.

Bestemmelsen indeholder to elementer. Der skal dels være tale om anden økonomisk virksomhed, dels [være] tale om en levering af ydelser mod vederlag, som ikke er momspligtige. Der vil typisk være tale om virksomheder, der ikke forestår salg af ydelser i almindelig forstand.

Ved anden økonomisk virksomhed forstås f.eks. organisationer, foreninger, fonde, selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende vederlag varetager administrative opgaver eller fælles økonomiske, herunder faglige, formål og interesser for medlemmerne. Det er uden betydning, om der arbejdes med gevinst for øje.

Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, om foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil, er ikke omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Visse fonde, foreninger m.fl. omfattes dog af bestemmelsen om anden økonomisk virksomhed, således at disse alligevel er omfattet af lønsumsafgiftspligten, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt.

Afgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. led, omfatter også organisationer, der ikke har afsætning af ydelser i dette ords egentlige betydning.

Det fremgår af lønsumsafgiftsvejledningen 2009-2, afsnit B.1.2, at politiske foreninger og partier er omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk virksomhed, idet kontingentbetalingen betragtes som vederlag for en ydelse.

Det er SKATs opfattelse, at H1 er en forening med et politisk formål, og at dens virke fortrinsvis tilgodeser medlemmer og støttemedlemmers interesser, og at foreningen derfor er lønsumsafgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1."

Der er desuden henvist til gældende praksis:

"Landsskatteretten traf i SKM2008.139.LSR afgørelse om, at støttemedlemmernes betaling af kontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen, ikke udgjorde et vederlag for en modydelse i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Begrundelsen var, at foreningens virke for almene samfundsmæssige interesse ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Støttemedlemmerne kunne derfor ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingentet. Det fremgår endvidere af kendelsen, at almenvelgørende foreningers og organisationers levering af varer og ydelser til deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, som udgangspunkt skal anses for momspligtige leverancer i henhold til momslovens § 4, stk. 1, idet momsloven og det bagvedliggende EU-direktiv indeholder en fritagelsesbestemmelse for denne type leverancer.

EF-domstolen har i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, bl.a. fastslået, at kontingentbetalinger fra medlemmer af en sportsforening kan udgøre en modydelse for tjenesteydelser leveret af foreningen til trods for, at medlemmerne ikke regelmæssigt eller slet ikke benytter de faciliteter foreningen stiller til rådighed. Ved vurderingen henviser domstolen til, at der er indgået et retsforhold samt at der eksisterer en direkte sammenhæng mellem de årlige bidrag, som medlemmerne betaler og de ydelser, som foreningen leverer, jf. dommens præmis 39 og 40.

Skatterådet fandt i SKM2007.515.SR, at en forening, der afholdt netværksarrangementer med det formål at være et professionelt samlingssted for business developere, var momspligtig af sine kontingenter. Afholdelsen af arrangementerne måtte anses for økonomisk virksomhed, og kontingenterne måtte anses for vederlag for adgangen til at deltage i arrangementerne.

Kontingentbetaling til en faglig sammenslutning betragtes som vederlag for ydelser, jf. TfS 1998, 529 ØLD og TfS 1998, 530 ØLD. I disse to domme fandt Østre Landsret, at to faglige foreninger, som begge var partipolitisk neutrale fagforeninger, var omfattet af begrebet anden økonomisk virksomhed og dermed pligtig til at betale lønsumsafgift af den del af foreningernes virksomhed, der ikke var arbejdsløshedskasse."

Klagerens påstand og argumenter

Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at det bindende svar ændres til ja.

Den ydelse/service, som foreningen yder til medlemmer og ikke-medlemmer, er ikke omfattet af momslovens § 4, stk. 1. Foreningen arbejder ikke politisk og kan derfor ikke sammenlignes med politiske partier.

Begrebet anden økonomisk virksomhed som anført i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. led, giver på ingen måde en klar definition af, hvilke virksomheder og hvilke aktiviteter der er omfattet af begrebet. Bestemmelsen fastslår indledningsvis, hvilke aktiviteter der er omfattet af lønsumsafgiftspligten, dog uden at der samtidig kan sluttes modsætningsvis.

Af bemærkningerne til loven fremgår det, at der ved begrebet anden økonomisk virksomhed skal forstås den form for virksomhed, som finder sted i organisationer, foreninger, fonde mv., der mod kontingent eller et lignende vederlag varetager administrative opgaver eller fællesøkonomiske opgaver, herunder faglige formål, for medlemmerne. Heraf kan det udledes, at det er afgørende, at der sker en afsætning af ydelser, og at der modtages et vederlag herfor. Leveres der ikke nogen ydelser, kan begrebet anden økonomisk virksomhed ikke anvendes.

Er der ikke tale om levering mod vederlag i momslovens forstand, kan begrebet "anden økonomisk virksomhed" ikke anvendes som grundlag for at opkræve lønsumsafgift. Denne antagelse er blandt blevet støttet op af en kendelse fra Landskatteretten offentliggjort i TfS 2001, 402 (SKM2001.262.LSR).

I SKM2008.139.LSR har Landskatteretten truffet afgørelse om, at betaling af kontingenter fra støttemedlemmer til en forening ikke udgjorde et vederlag i momslovens forstand i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Begrundelsen var blandt andet foreningens brede virke, som ikke primært kom de betalende medlemmer, men en bredere kreds til gode.

SKAT Hovedcentret bemærkede i forbindelse med sagsbehandlingen, at der ikke forelå en modydelse som følge af foreningens brede virkefelt, uagtet at foreningen 4 gange årligt blandt andet fremsendte et tidsskrift til medlemmerne.

Landskatteretten anførte i sin begrundelse, at når der ikke er tale om en ydelse, der primært kommer medlemmets specifikke interesser, men en bredere kreds til gode, kan aktiviteten ikke anses for omfattet af momslovens § 4, stk. 1. Landskatteretten anførte ikke, hvorvidt aktiviteten var omfattet af lønsumsafgiftspligten, men henset til kendelsen offentliggjort i TfS 2001, 402 (SKM2001.262.LSR), kan lønsumsafgiftspligt ikke komme på tale.

Foreningen leverer på ingen måde bestemte ydelser til dens betalende medlemmer og bør derfor ikke omfattes af momslovens bestemmelser. Foreningen varetager heller ikke specifikke administrative, politiske eller fællesøkonomiske opgaver for medlemmerne og er dermed ikke omfattet af begrebet "levering at ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven".

Som oplyst over for Skatterådet er foreningen den danske version af den internationale bevægelse G1, hvis formål er at skabe et tættere samarbejde mellem de europæiske folk. Bevægelsen formidler i samarbejde med den europæiske union oplysning om det europæiske samarbejde til gavn for den brede del at befolkningen.

Enhver kan optages som medlem i foreningen uanset køn, alder, baggrund, politisk overbevisning mv. Uanset om man er medlem, støttemedlem eller ikke-medlem, tilbydes personer med interesse i europæisk samarbejde den samme service.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Følgende fremgår af momslovens § 3, stk. 1:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. (...)"

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, at følgende varer og ydelser er fritaget for moms:

"Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for eje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning."

Følgende fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1:

"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven."

Landsskatteretten besvarer det stillede spørgsmål med "ja".

To retsmedlemmer (herunder retsformanden) udtaler, at foreningen ved at virke for foreningens formål varetager sine medlemmers interesse mod et kontingent og derved leverer ydelser, der som udgangspunkt er momspligtige i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Disse retsmedlemmer er ligeledes enige med Skatterådet i, at leverancerne er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, da foreningens formål er af politisk karakter, og da leverancerne ydes i nær tilknytning til foreningen og til foreningens medlemmer i disse fælles interesse mod et kontingent. Det er herved lagt til grund, at foreningen ikke arbejder med gevinst for øje, og at fritagelsen ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Det fremgår udtrykkeligt af 1. led i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at foreninger, som er fritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, ikke er omfattet af lønsumsafgiftspligten. Spørgsmålet er herefter, om foreningen kan anses for omfattet af bestemmelsens 2. led om virksomheder "med anden økonomisk virksomhed", der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er momspligtige, således at foreningen er lønsumsafgiftspligtig i medfør heraf.

Som det fremgår af forarbejderne til den bestemmelse, der ligger til grund for den nu gældende lønsumsafgiftslovs § 1, stk. 1, 2. led, omfatter begrebet "anden økonomisk virksomhed" blandt andet virksomhed i organisationer m.fl., der mod kontingent eller lignende vederlag varetager administrative opgaver eller fællesøkonomiske, herunder faglige, formål for medlemmerne, jf. bemærkningerne til § 1 i lov nr. 840 af 18. december 1987 om arbejdsmarkedsbidrag, hvortil der blev henvist ved vedtagelse af lov nr. 892 af 21. december 1991 om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor.

Da foreningen på baggrund af bestemmelsens forarbejder ikke kan anses for at udøve "anden økonomisk virksomhed" i form af udførelse af administrative opgaver eller fællesøkonomiske formål, er foreningen heller ikke omfattet af lønsumsafgiftspligten i henhold til bestemmelsens 2. led.

Et retsmedlem finder med henvisning til Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM2008.139.LSR, at foreningens aktiviteter ved at virke for almene samfundsmæssige interesser ikke primært kommer medlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Da der således ikke foreligger konkrete modydelser fra foreningen til medlemmerne, udøver foreningen ikke økonomisk virksomhed med leverancer mod vederlag, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Foreningen er dermed ikke omfattet af momsloven eller af lønsumsafgiftsloven, jf. sidstnævnte lovs § 1, stk. 1.

Under henvisning til stemmeflertallets begrundelse ændres Skatterådets bindende svar til "ja", hvilket Skatteministeriet, Koncerncentret, ikke har udtalt sig imod.