Indhold

Dette afsnit beskriver bl.a., om RIM kan lønindeholde hos umyndige.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er det relevant for RIM at inddrive hos umyndige?
• Umyndiges gældsforpligtelser
• Inddrivelsesmidler
• Hæfter forældrene for et barns erstatningsansvar?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Regel

Retsgrundlaget findes i lov nr. 1015 af 20. august 2007 om værgemål kap. 6.

Umyndiges selvstændige rådighed og næring

Hvis ikke andet er bestemt, er det værgen, der handler på en mindreårigs vegne i økonomiske anliggender. Se værgemålslovens § 1, stk. 3.

Værgen for en mindreårig er indehaveren af forældremyndigheden, og er der fælles forældremyndighed er begge indehaverne  værger. Se værgemålslovens § 2. 

Er der to værger for en mindreårig, handler de i forening på den mindreåriges vegne med mindre, de ene værge handler på fuldmagt fra den anden værge. Se værgemålslovens § 3.

Umyndige - dvs. unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab samt voksne, der er frataget den retlige handleevne - råder dog selv over:

• hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne
• hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente
• hvad værgen har overladt dem efter værgemålslovens § 25, stk. 3.

Se værgemålslovens § 42

Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor, men rådigheden medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser. Se værgemålslovens § 42, stk. 2.

Værgen kan med statsamtets godkendelse fratage den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd. Jf. værgemålslovens § 42, stk. 3.

Hvornår er det relevant for RIM at inddrive hos umyndige?

Spørgsmålet om inddrivelse hos mindreårige kan fx være relevant ved inddrivelse af kontrolafgifter hos mindreårige gratister i S-tog eller busser eller hos mindreårige, der har modtaget en bøde for en strafferetlig forseelse, fx overtrædelse af færdselsloven.

Umyndiges gældsforpligtigelser

Erstatningskrav

Umyndige kan ikke påtage sig gældsforpligtelser, fx i form af lån eller kreditkøb. Umyndige kan derimod godt pådrage sig gældsforpligtelser. Umyndige er således underlagt et almindeligt erstatningsansvar for deres skadegørende handlinger eller undladelser og kan derfor hæfte for et erstatningskrav.

Bødestraf

Umyndige over den kriminelle lavalder (15 år) kan endvidere pådrage sig strafansvar, der kan udmøntes i en bødestraf, som den umyndige hæfter for.

Kontrolafgifter

I retspraksis er det endvidere fastslået, at unge under 18 år hæfter for bl.a. kontrolafgifter i S-tog og busser. Jf. Vestre Landsrets dom af 6. juni 1984 i ankesag B 3120/1983. I dommen blev en 17-årig forpligtet til at betale kontrolafgift.

Det bemærkes, at barnets forældre ikke hæfter for disse krav efter lov nr. 363 af 13. maj 2009 om hæftelse for børns erstatningsansvar, idet bus og togbøder ikke er et udtryk for et erstatningsansvar men en kontrolafgift.

Inddrivelsesmidler

Lønindeholdelse

RIM kan lønindeholde hos umyndige personer, som har en lønindtægt.

Den umyndige råder over, hvad han har erhvervet ved eget arbejde. Jf. lov om værgemål § 42, stk. 1, nr. 1. RIM kan derfor lønindeholde i den umyndiges selverhvervede midler.

Modregning

RIM kan også modregne i den umyndiges midler. De midler, som SKAT tilbagebetaler den umyndige i form af overskydende skat, må stamme fra den umyndiges selverhverv, som den umyndige mindreårige selv har råderet over.

Den mindreåriges selvstændige råderet bevirker endvidere, at lønindeholdelse og modregning i disse selverhvervede midler ikke kræver underretning af værgen. Se afsnit G.A.3.1.4.6.

Udlæg

Reglerne i RPL §§ 257-258 om proceshabilitet finder også anvendelse i fogedretten. Møder en mindreårig skyldner, skal udlægsforretningen derfor udsættes med henblik på, at værgen kan underrettes eller tilsiges.

Se også

Se også UfR 2015.153 Ø, hvor Østre Landsretten udtalte, at der hverken i retsplejelovens § 494, stk. 1, eller værgemålslovens § 24 er hjemmel til at pålæggeværgen at møde personligt.

Se også SKM2007.495.SKAT.

Bemærk:

Som det er nævnt ovenfor er det værgen, hvis ikke andet er bestemt, der handler på en mindreårigs vegne i økonomiske anliggender. Dette betyder også, at en mindreårig ikke alene kan underskrive en gældserkendelse, der afbryder forældelsen på et krav.

Hæfter forældrene for et barns erstatningsansvar?

Siden den 1. juli 2009 hæfter enhver med forældremyndighed over et hjemmeboende barn solidarisk med barnet for skader, som barnet efter den almindelige culparegel har pådraget sig et erstatningsansvar for efter 1. juli 2009. Hæftelsen for indehaveren af forældremyndigheden er dog beløbsmæssigt begrænset til 7.500 kr. for hver skadegørende handling eller undladelse.

Se lov nr. 363 af 13. maj 2009 om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Efter retspraksis kan erstatningsansvar ikke pålægges børn på under ca. 4 år.

Barnets erstatningsansvar kan, som følge af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, bortfalde, hvis den forvoldte skade er dækket af en tingsforsikring eller driftstabsforsikring, og der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed hos barnet. I så fald bortfalder også hæftelsen for forældremyndighedsindehaveren.

Loven berører ikke forældremyndighedsindehaverens eventuelle selvstændige erstatningsansvar efter anden lovgivning eller culpareglen. Eksempelvis kan forældre pådrage sig et selvstændigt erstatningsansvar, hvis deres tilsynssvigt ligger bag en skade forvoldt af deres barn.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR 2015.153 Ø	A var under værgemål efter værgemålslovens § 5 og frataget den retlige handleevne efter lovens § 6. Under en fogedsag, hvor A var skyldner, pålagde fogedretten A's værge at møde personligt for A. Landsretten udtalte, at der hverken i retsplejelovens § 494, stk. 1, eller værgemålslovens § 24 er hjemmel til at pålægge værgen at møde personligt og ophævede fogedrettens afgørelse.