Indhold

Dette afsnit beskriver terminologi og administrationen af Motorregistret.

Afsnittet indeholder:

Definitioner

Nedenfor følger en liste over de mest benyttede termer og deres betydning.

  • Registrering (eller afledninger heraf): bliver brugt som en samlet betegnelse for indregistrering og omregistrering af et køretøj. Se Bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer (registreringsbekendtgørelsen) § 1.
  • Færdselslovens område: bliver brugt om vej her i landet, som bruges til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Se Færdselslovens § 1.
  • Offentlig vej: bliver brugt om veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter lov om offentlige veje. Se Færdselslovens § 1.
  • Ejer af et køretøj (eller afledninger heraf): bliver brugt både om tilfælde, hvor der kun er én ejer af køretøjet, og om tilfælde, hvor der er flere ejere af køretøjet.
  • Bruger af et køretøj: bliver anvendt om en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere, jf. dog registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og 3. Det samme gælder en filial her i landet af en udenlandsk erhvervsdrivende virksomhed eller en udenlandsk arbejdsgiver.
  • Her i landet: bliver brugt om Kongeriget Danmark, bortset fra Færøerne og Grønland.
  • Udenlandsk køretøj (eller afledninger heraf): bliver brugt om et køretøj, der er registreret af en kompetent myndighed i en anden stat, Færøerne eller Grønland, og som er forsynet med nummerplader. Betegnelsen bliver brugt også om et køretøj, der har korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage eller "commercial number plates" (prøveskilte), som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland.
  • Wienerkonventionen: bliver brugt om Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik. Der er en oversigt over de stater, der har tiltrådt Wienerkonventionen i bilag 1 til bekendtgørelsen om registrering af køretøjer.
  • EU/EØS-stat: bliver brugt om en stat, der enten er medlem af EU eller deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er i dag de 28 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein og Norge. Betegnelsen EU/EØS-stat dækker ikke Færøerne og Grønland.
  • Registreringsattest (eller afledninger heraf): bliver brugt om den samlede registreringsattest. Hvis registreringsattesten består af to dele, omfatter betegnelsen begge dele af attesten.

Se registreringsbekendtgørelsen § 1.

Administration af Motorregistret

SKAT administrerer Motorregistret og kan fastsætte nærmere regler for forvaltningen af Motorregistret. SKAT udformer også blanketter i forbindelse med administrationen af registret.

Se registreringsbekendtgørelsen § 2.

SKAT kan slette registrerede oplysninger om et køretøj, hvis køretøjet er afmeldt fra registret, og det ikke bliver registreret igen inden for en periode af tolv år.

Hvis særlige grunde taler for det, kan SKAT dispensere fra

Udlevering og registrering af oplysninger i Motorregistret

SKAT kan i en række tilfælde indgå aftaler om terminaladgang til oplysninger om identiteten, herunder oplysninger om ejer- og brugerforhold, det vil sige navn, adresse og i visse tilfælde CPR- eller CVR nummer, med offentlige myndigheder og visse private virksomhedstyper. Det vil typisk være nogle enkelte virksomhedstyper, som har et velbegrundet behov for adgang til de nævnte oplysninger.

en terminaladgang kan i visse tilfælde være nødvendige at udlevere, eksempelvis når et køretøj handles, eller i forbindelse med et færdselsuheld. Beføjelserne fremgår af § 17, stk. 2 i lov om registrering af køretøjer jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013◄