Indhold

Dette afsnit beskriver hovedreglerne for beskatning af udbytte hos selskaber.

Afsnittet indeholder:

  • Skattepligtigt udbytte
  • Skattefrit udbytte.

Se også

Se også

  • C.D.2.4.3.2 Skattefri udbytteindtægter - herunder egne aktier.
  • C.B.2.10.3 om salg af aktier til det udstedende selskab efter LL § 16 B.
  • C.B.3.6 om beskatning af maskeret udbytte for selskaber.

Skattepligtigt udbytte

Selskaber skal som udgangspunkt medregne udbytte til den skattepligtige indkomst. Se LL § 16 A, stk. 1. og SEL § 8, stk. 1.

Et selskab kan lempes for skat, der falder på udbytte modtaget fra udenlandske datterselskaber. Se SEL § 17 stk. 2 og 3.

Se også

Se også

  • C.D.10.2.6 om datterselskabslempelse af udbytte efter SEL § 17, stk. 2.
  • C.B.2.3.6 om beskatning af selskabers gevinst og tab på porteføljeaktier.

Skattefrit udbytte

Selskaber er i visse tilfælde fritaget fra at medregne udbytte fra aktier til den skattepligtige indkomst.

Dette gælder udbytte af:

  • Egne aktier
  • Datter- og koncernselskabsaktier

Udbytte af egne aktier

Udbytte fra et selskabs egne aktier eller andele skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Se SEL § 13. stk. 1 nr. 3. 1. pkt.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse hvis modtageren er et fast driftssted mv. Se SEL § 13. stk. 1 nr. 3. 2. pkt.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.2 om gevinst og tab på egne aktier.

Udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier

Selskaber mv. skal ikke medregne udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier til den skattepligtige indkomst. Se SEL § 13, stk. 1 nr. 2.

Det er en betingelse:

  • At moder- og datterselskabet mv. ikke er et andelsbeskattet andelsselskab efter SEL § 1, stk. 1. nr. 3 eller en anden forening mv. efter SEL § 1, stk. 1. nr. 6. Se SEL § 13, stk. 1. nr. 2. 1. pkt.
  • At datter- og koncernselskabsaktierne er omfattet af ABL §§ 4 A og 4 B.
  • At datter- og koncernselskabsaktierne ikke er omfattet af ABL § 19 (investeringsselskaber).

Reglen kan også omfatte udbytte fra selskaber hjemmehørende i udlandet, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Se SEL § 13, stk. 1. nr. 2. 1 og 3. pkt.

Reglen finder tilsvarende anvendelse hvis modtageren af udbyttet er et fast driftssted mv. Se SEL § 13, stk. 1. nr. 2. 5 og 6. pkt.

Bemærk

Udbytte af næringsaktier omfattet af ABL § 17 er skattefritaget, når udbyttet er udbetalt af et datter- eller koncernselskab. Se SEL § 13 stk. 1. nr. 2 (modsætningsvist).

Se også

Se også afsnit