Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Sven Brouer Seedorff)
Afsagt af landsdommerne
Lis Frost, Ida Skouvig og Peter Buhl med domsmænd
----------
Byrettens dom af 27. oktober 2009, SS 2348/2008
Tiltalen og parternes påstande
Anklageskrift af 25. august 2008 er modtaget den 25. august 2008.
T er tiltalt for overtrædelse af
1
Momslovens - lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, § 81, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 2. pkt., jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5 og § 52, stk. 6,
ved med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1. januar 2006 til den 9. oktober 2006 vedrørende sin personligt drevne virksomhed H1 ved
- for 1. og 2. kvartal 2006 at have afgivet urigtige momsoplysninger til SKAT til brug for afgiftskontrollen,
- for 3. kvartal 2006 at have undladt at indsende momsangivelse, og
- i tiden fra den 11. september 2006 til den 9. oktober 2006 trods manglende registrering at have anført moms på fakturaer,
alt hvorved statskassen blev unddraget 294.834 kr. i moms.
2
Momslovens - lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, § 91, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, jf. § 52, stk. 6, jf. straffelovens § 23 - medvirken til forsætlig momsunddragelse,
ved med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 9. oktober 2006 til den 21. november 2006 som den reelt ansvarlige i virksomheden H2 ApS, at have drevet registreringspligtig virksomhed uden at anmelde virksomheden til momsregistrering hos SKAT og ved trods den manglende momsregistrering at have anført moms på fakturaer, alt hvorved statskassen blev unddraget 36.745 kr. i moms.
3
Momslovens - lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, § 81, stk. 3, 1. pkt. jf. stk. 1, nr. 1,
ved som den reelt ansvarlige og daglige leder i virksomheden H3 ApS, ...1, med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1. marts 2007 til den 30. september 2007 at have afgivet urigtige momsangivelser til SKAT til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget 204.588 kr. i moms.
4
Opkrævningsloven - lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. 2, stk. 1 og 2,
ved som den reelt ansvarlige og daglige leder i virksomheden H3 ApS, ...1, med forsæt til at unddrage statskassen A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. april 2007 til den 31. december 2007 at have afgivet urigtige oplysninger om indeholdelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til SKAT for månederne maj, juni, august, september, oktober og november, og at have fortiet oplysninger om indeholdelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til SKAT for månederne april, juli og december, alt hvorved statskassen blev unddraget 211.601 kr. i A-skat og 299.475 kr. i arbejdsmarkedsbidrag - i alt 511.076 kr.
Anklagemyndigheden har krævet, at tiltalte idømmes fængselsstraf og påstået forhold 1-4 henført under straffelovens § 289.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, på 1.046.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Oplysningerne i sagen
Sagen er behandlet med domsmænd.
Tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3 og V.4 har afgivet forklaring.
Forklaringer
Tiltalte har den 25. september 2008 blandt andet forklaret, at han har læst til biokemiingeniør i Polen, men ikke blev færdig med uddannelsen. Han kom til Danmark i 1990. Han blev gift i Danmark og har to børn, der er flyttet til Polen med deres mor. Herudover har han et barn med sin ekskæreste V.3. De var kærester i perioden 1997-2003, dog således at forholdet var "on and off" i perioden 2000-2003. Han var indehaver af virksomheden H1. Han har tidligere haft et pizzeria, H4. Det var i 1994. Han har ikke haft andre virksomheder, før han startede H1, men han har haft H5 efterfølgende. Pizzeriaet blev drevet som momspligtig virksomhed. Han var også dengang klar over, at virksomheden skulle registreres, og at der skulle afregnes moms hvert kvartal. H1 blev stiftet i 2001. Han var bekendt med momsreglerne, da han stiftede H1. Han var således klar over, at der skulle afregnes moms. Den 1. januar 2006 var han alene om at drive H1. Der var således ingen ansatte. Det er ikke rigtigt, at der for 1. og 2. kvartal 2006 er afgivet forkerte momsangivelser. Foreholdt forhold 1, bilag 18 A, har tiltalte forklaret, at fakturaen vedrører hans virksomhed. Det er ham, der er anført som sælger ved initialerne T. Han var som nævnt alene om at drive H1. Han udstedte fakturaer på den måde, der er anført i forhold 1, bilag 18 A. Han kan ikke sige, om alle fakturaeme er udstedt af ham. Han har skrevet fakturaen til G1. Det samme gælder for de andre kunder. Han har ikke indsendt momsangivelser i 2006. Han spurgte SKAT, hvornår han skulle indsende momsangivelser og fik det svar, at det afhang af omsætningen, hvor ofte han skulle indsende disse. Virksomheden lignede en nystartet virksomhed, og han fik at vide, at der skulle afregnes efter et år. Han fik ikke noget på skrift fra SKAT. Han mødte op og spurgte og fik det svar, at der først skulle indsendes noget efter et år. Virksomheden havde da været passiv i en periode på over to år, hvor momsangivelserne havde været 0. Foreholdt forhold 1, bilag 20, forklarede tiltalte, at salgsmomsen for 1. og 2. kvartal var 0 kr. Der har slet ikke været ansatte i H1. Foreholdt afhøringsrapport af 17. oktober 2007, forhold 1, bilag 3, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han blev afhørt af politiet. Han husker ikke datoen. Han husker, at han talte med kriminalassistent LK. Han var til afhøring flere gange. Det er også rigtigt at han blev syg en af gangene. Foreholdt afhøringsrapporten, side 3 nederst, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret, at der ikke var angivet moms. Foreholdt afhøringsrapporten, side 6 nederst, har tiltalte forklaret, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han har forklaret, at det er muligt, at V.1 har sendt noget til SKAT, men at han ikke tror det. Tiltalte afleverede sin tastselv-kode til V.1. V.1 var bogholder i H1 fra begyndelsen. Han var ikke ansat i virksomheden, men var selvstændig bogholder. V.1 har sagt, at han ikke har indsendt en 0-angivelse. Det har han sagt efter, at tiltalte har spurgt ham herom. Tiltalte var af den opfattelse, at han kunne vente til udgangen af 2006 med at afregne moms. Det kan derfor kun være V.1, der har indsendt 0-angivelsen. Også V.1 havde fået at vide, at han kunne vente til årets udløb. V.1 fik tastselv-koden, idet det var ham, der lavede bogføringen. H1 gik konkurs. Det var en kunde, der indgav konkursbegæringen. Tiltalte fik tilfældigt at vide, at han var gået konkurs. Det var i september eller oktober 2006. Foreholdt forhold 1, bilag 8, brev af 11. september 2006 fra Skifteretten til SKAT med meddelelse om, at Skifteretten den 11. september 2006 har afsagt konkursdekret vedrørende tiltalte, har tiltalte forklaret, at han ikke har fået kopi af dette brev. Han boede på det tidspunkt på ...3 og opholdt sig på adressen i nævnte periode efter, hvad han husker. Advokat DJ kontaktede ham via telefon. Han hørte ikke, at der var indgivet konkursbegærirag. Han fortsatte derfor med at drive virksomheden efter, at konkursen var ophævet. Det var på tiltaltes initiativ, at kendelsen blev sendt til Vestre Landsret. Foreholdt forhold 1, bilag 35, 2. sidste side, om, at der skulle have været en omsætning på ca. 2 mio. kr. i H1 i 2006, har tiltalte forklaret, at det, der kom i kassen, var et langt lavere beløb. Han har ikke selv haft mulighed for at regne omsætningen for 2006 ud. Han vil mene, at den måske har været på 1,2 mio. kr. Han regnede ikke på omsætningen fra dag til dag. Ikke alle kunder var erhvervskunder. Der var også privatkunder. Eksempelvis var LL en privatkunde. G2 var kunde, G3 var kunde. Det samme gælder G4, G5, G6, G7, G8, G9, G10 ApS, G11 og G12. Han husker ikke to bankoverførsler til G13 på 12.500 kr., men det kan godt være rigtigt. Nordea var hans bankforbindelse i H1. Herudover havde han en privat konto. Pengene fra virksomheden var adskilt fra hans private midler. Også G1, G14 og G15 var kunder hos H1. H1 blev registreret i 2001. Der var imidlertid en periode på over tre år, hvor der ikke var aktivitet i virksomheden. I 2005 var der lidt momspligtig aktivitet sidst på året. Dette blev anmeldt til SKAT. NT var revisor og V.1 var ekstern bogholder. Han mener, at V.1 fik betaling herfor, men han husker det ikke. De aftalte, at der skulle faktureres for arbejdet. I 2006 afleverede tiltalte papirer vedrørende indtægter og udgifter til V.1, der skulle gøre papirerne klar til revisor. En sådan fremgangsmåde havde revisor anbefalet. V.1 lavede opgørelsen til skattevæsnet, og NT, der var statsautoriseret revisor, lavede årsregnskabet. Han mener ikke, at der blev afleveret noget til revisor i 2005. I 2006 blev der ikke afleveret noget til revisoren, idet de ikke kunne nå det på grund af konkursen. Endvidere sad tiltalte i fængsel fra den 24. eller 25. november 2006. Herefter tog SKAT alle bilagene. Der havde også været noget tyveri, der var blevet anmeldt til politiet. SKAT tog papirerne fra ...2. SKAT ville have materialet vedrørende H2 ApS. Efterfølgende fik han at vide af V.4, at de også havde taget papirerne vedrørende H1. Han fik ikke materialet retur. Både han og hans advokat har rykket herfor mange gange. De kunne derfor ikke lave nogen opgørelse, når de ikke kunne få materialet. Hvis han havde fået materialet retur, ville han have lavet de rigtige opgørelser, så han kunne betale den pligtige moms. Han ved ikke, om kurator fik noget materiale fra SKAT. Foreholdt forhold 1, bilag 9, har tiltalte forklaret, at det ikke passer, at der blev afsagt konkursdekret igen den 3. november 2006. Han mener først, at konkursdekretet blev afsagt den 3. eller 4. december 2006. DJ blev kurator anden gang. Han ved ikke, om konkursboet er afsluttet. Han har aldrig hørt fra kurator. De fakturaer, der er fremlagt som forhold 1, bilag 18 a, vedrører alle faktisk udført arbejde, uanset at der på nogle af fakturaerne står "Tilbud". Fakturaerne blev først udstedt, når arbejdet var udført. Mange af fakturaerne er ikke betalt. Nogen bestred størrelsen af kravet. Ingen gjorde gældende, at der var tale om fejl og mangler ved arbejdet. Han rykkede for betaling. I skifteretten den 4. december 2006, gjorde han kurator opmærksom på, at der var fakturaer, der ikke var betalt. Han har ikke hørt mere hertil. Den, som forhold 1, bilag 19, fremlagte kontoudskrift, vedrører utvivlsomt H1s konto. Han har ikke afmeldt H1 ved SKAT.
Vedrørende forhold 2 har til talte forklaret, at han kender ejeren KK. I H1 havde han samarbejdet med et polsk firma, hvor han lærte KK at kende gennem IP. Tiltalte blev næsten ansat i H2 ApS, idet han skulle hjælpe KK op at køre. Han blev ansat som sælger og projektleder. De aftalte, at tiltalte skulle ansættes så snart, KK havde fået det op at køre, men tiltalte afsonede, og det blev aldrig til noget. Han har hjulpet KK med at kontakte myndigheder, men han har ikke drevet selskabet. Han ved ikke, hvorfor selskabet hed H2. I efteråret 2006 boede han på samme adresse som H2. Det var en c/o adresse. Det var ...2 enten 1. sal eller kælderen. Der var to lejligheder på adressen. KK boede også i ... Foreholdt forhold 1+2, bilag 23, har tiltalte forklaret, at han har skrevet under på kontraktoverdragelsen den 22. marts 2007 for H2. Han var da trådt ind som direktør for selskabet. Det gjorde han den 4. december 2006. Den 22. marts 2007 var han blevet fyret, men vidste det ikke. Han kender ikke alle H2s kunder. Han har hjulpet KK med at finde kunder. Foreholdt forhold 2, bilag 7 b, har tiltalte forklaret, at nogle af H2s kunder var de samme, som tidligere havde været kunder hos H1. Han hjalp således KK med at finde kunder. Kunderne i H1 spurgte efter godt og billigt arbejde, og tiltalte anbefalede H2. Han forklarede kunderne, at H1 lukkede ned, og at H2 fortsatte med at lave den samme type arbejde. Kunderne G16, G5 og G3 havde han spurgt, om de ville gå med til, at H2 ApS færdiggjorde opgaverne. Det var arbejde, der var startet op af H1, der således blev gjort færdig af H2. Det var før fakturadatoerne i november 2006 og 9. oktober 2006, at han aftalte dette med kunderne. Han ved ikke, hvor meget arbejde det drejer sig. Det er i hvert fald sket i tre tilfælde, således en gang for hver af de tre firmaer.
Vedrørende forholdene 3 og 4 har tiltalte forklaret, at han var projektchef i H3 ApS. Han var ansat af V.3. De var ikke kærester på det tidspunkt. Der var kontor- og lagerbygning på adressen, ...1. Han kender udlejerne i nr. ...3. H3 ApS blev ejet af V.3. Tiltalte var projektchef og instruerede de ansatte. Han hjalp V.3 med sprogmæssige ting. Han var med til at overdrage telefonrettighederne til H3 ApS, der manglede telefonrettigheder. Derfor blev de overdraget fra H2. Han bestemte ikke i H3, men sagde hvad han mente. I sidste ende var beslutningen V.3s. V.3 har således sagt nej til mange ting. Privat havde de hver deres liv. I H3 gik det op og ned med deres samarbejde. I slutningen af 2007 eller begyndelsen af 2008 blev de lidt uvenner. De havde delt forældremyndighed vedrørende deres barn, der bor hos V.3. De har haft et udmærket samarbejde omkring barnet. Foreholdt forhold 3, bilag 16, side 5, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om VM var ansat. Det kan han imidlertid godt have været. Han husker heller ikke, om OP, nævnt på side 11, var ansat. Det samme gælder LB på side 14. Han kender en LK, men ikke en LB. Han husker ikke VK nævnt på side 15 eller de to nederstnævnte på side 16. På side 22 er nævnt en JN, som han ikke mener var ansat. Efternavnet eksisterer slet ikke, efter hans viden. Alle øvrige navne nævnt i det pågældende bilag var ansat i H3. Han fik ikke selv lønsedler, idet han ikke fik løn. Han fik derimod penge fra sin familie for at lave hjemmesider. Han drev ingen selskaber i 2007. Moderselskabet til H3, H6 ApS, var ikke et selskab, som han havde noget med at gøre. Det havde adresse ...1. H5 drev han i 2003 og H1 i 2001.
Tiltalte har vedrørende forhold 2 videre forklaret, at han ikke ved, om der er udskrevet fakturaer vedrørende H2 ApS, der ikke er betalt. Det må man spørge KK om. DM var kurator i H2 under konkurs. Han har talt med DMs assistent. Han sagde til denne, at han ikke havde noget med H2 at gøre. Han kender ikke noget til konkursboet. Han har kun været i kontakt med kurator den ene gang og ved ikke, om der er unddraget moms.
Vedrørende forhold 3 har tiltalte videre forklaret, at der er udskrevet fakturaer i H3, der ikke er betalt. Det drejer sig om en del fakturaer. Han ved ikke, om det er noget, kurator har gjort noget ved. Vedrørende forhold 3+4, bilag 10, side 6, har tiltalte forklaret, at han tror, at det beløb, som skattevæsnet kræver, er lidt for højt. Hvad angår salgsmomsen, er det logisk, at der er skrevet så mange fakturaer ud. Det drejer sig om over 3 mio. kr., der ikke blev betalt. 3F angreb selskabet. 3F kom med historier, der ikke var rigtige. Kunderne ville derfor ikke betale. H3 ville have kunnet betale alle sine kreditorer, hvis de selv havde fået penge ind. Han ved ikke, om kurator har forsøgt at undersøge de ubetalte fakturaer. Han er interesseret i, at det bliver rigtigt opgjort, så hans navn bliver renset. V.3 ejede anparterne, og han var projektchef i H3. Han har kendskab til fakturaerne, idet han blev presset til at komme til bunds i tingene af SKAT og 3F. Han stod for byggeafdelingen. SL stod for rengøringsdelen. V.3 var mellem dem. Han ved ikke, om SL har haft kontakt med kurator. Der er også krav vedrørende rengøringsdelen, der ikke er betalt. Han har nævnt over for SKAT, at der var regninger, der ikke var betalt. Han har krævet tilladelse til at kunne opkræve pengene på vegne af H3. Han har været til møde med JJ og V.4 hos SKAT to-tre gange. De har ikke talt om, hvorvidt nogle af kravene kunne afskrives som uerholdelige. Han har ikke været direktør for H3. Han var projektchef i byggeafdelingen, hvor over 3 mio. kr. ikke blev betalt. Vedrørende rengøringsafdelingen var der 600.000-800.000 kr., der ikke blev betalt. Han har sidst haft kontakt til SL i januar eller februar 2008. Han mener at kunne dokumentere, at der er ikke-betalte fakturaer. Vedrørende afhøringsrapporter af 9. juni 2008, forhold 3, bilag 3 og forhold 4, bilag 2, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, han blev afhørt af politiet, og at han ikke fortalte politiet, at der var fakturaer der ikke var blevet betalt. Det var imidlertid telefoniske afhøringer. Han sagde, at han ikke havde noget med H3 at gøre. Han mener ikke, at han har haft pligt til at sige til politiet, at han skulle afhøres om andet. Foreholdt forhold 3+4, bilag 8, har tiltalte forklaret, at det er rigtigt, at der var en lejekontrakt vedrørende ...4 den 1. august 2008 med DN som udlejer. Side 17, dateret den 29. november 2007, er en bekræftelse på betaling af husleje på 25.000 kr. Han husker ikke sedlen, men den er der. Det kan godt være, at han har betalt husleje for ...5 og ...6. Begge er private lejemål. Det er ikke ham, der har skrevet det. Han har ikke altid betalt husleje for H3, men han har gjort det her. H3 udlejede boliger til sine medarbejdere. Det var private lejligheder, som H3 havde lejet af DN. Lejlighederne blev herefter fremlejet til medarbejderne. I januar eller februar 2008 stoppede han som projektchef for H3.
Vedrørende forhold 4 har tiltalte videre forklaret, at de ansatte var ansat personligt i H3 i Danmark på danske vilkår. Ingen af de ansatte var ansatte i polske firmaer. De ansatte fik således løn af H3. Somme tider var det ham, der udbetalte lønnen, og andre gange var det V.3. Pengene blev udbetalt kontant, idet de ansatte ikke havde danske bankkonti. Da selskabet gik konkurs, skyldte det løn til medarbejderne. Der var imidlertid ingen penge at betale med, idet kunderne ikke betalte deres regninger. Også V.3 betalte lønninger og regninger, eksempelvis betalte hun en regning på 106.000 kr. til G17 vedrørende et byggeri i .... Hun betalte 45.000 eller 60.000 kr. til TP, der havde udlejet lejligheder til H3. Hun betalte også telefonregninger og løn til to polske piger. Kurator har ikke fået alle bilagene, fordi de ligger hos SKAT. Størstedelen af beløbene er lønninger. Han ved ikke, hvorfor der har været to kuratorer i konkursboet eller hvem, der var kurator før DM.
V.1 har forklaret, at han kender tiltalte. De har kendt hinanden længe. De ses ikke ofte. Han er uddannet regnskabsassistent og ansat i ... Han har aldrig været ansat i H1. Han har bogført materiale for virksomheden i 2005. Det blev gjort i løbet af 2005. Han har ikke haft med virksomheden at gøre i 2006. SKAT har været at hente bilagene, derfor husker han, at det var 2005. Det vedrørte køb og salg. Han har ikke hjulpet firmaet med momsangivelser, dog i 2005 for et enkelt kvartal. Han husker det ikke helt. De bogførte kun. Hans mor hjalp ham. Han er sikker på, at han ikke har indsendt momsangivelse for de tre første kvartaler i 2006, idet hans mor da var meget syg af kræft. I 2005 havde han tiltaltes tastselv-kode til SKAT. I 2006 havde han ikke megen kontakt til tiltalte, fordi moderen som sagt var meget syg. Det er ikke ham, der har indsendt momsangivelser via internettet den 21. august 2006. Han har ikke haft med selskabet at gøre i 2006. Det er muligt, at han har indgivet momsangivelser i 2005. Tiltalte måtte være klar over, at han skulle angive moms, når han drev virksomhed.
V.2 har, foreholdt forhold 2, bilag 6, forklaret, at det er hans underskrift på bilaget. Han var direktør i firmaet og ansat af tiltalte. Han havde kendt tiltalte gennem 15 år, også privat. Tiltalte havde haft forretning, hvor vidnet kom som kunde. Vidnet kunne godt tænke sig at prøve kræfter med branchen. Hans egen virksomhed, der var et teleselskab, skrantede lidt. Han havde ingen erfaring fra byggebranchen. Han blev ansat den 23. oktober 2006, og ansættelsen ophørte igen den 4. december 2006. Aftalen var, at han skulle være direktør og have en fast løn på 25.000 kr. Han talte også med advokat TS. Han fik ikke at vide, hvem ejerkredsen var. Han fandt ud af, at det var for stor en mundfuld. Foreholdt forhold 2, bilag 5, har vidnet forklaret, at han ikke tidligere har hørt om stifterselskabet. Han udtrådte den 4. december 2006. Han er sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Der er dukket ting op, som han ikke kendte til. Han troede, at de skulle opstarte et rekrutteringsfirma. Han var ikke bekendt med andre aktiviteter i selskabet. Han havde kontakt med en bogholder/revisor i forbindelse med, at han ryddede op i virksomheden. Der var to piger, der hjalp til. Tiltalte havde et andet firma, som han fungerede i. Han ved ikke, hvad det var for et firma. Han har hørt navnene H2 ApS og H3. Han var kun i virksomheden et par timer om dagen. Han har set fakturaer fra H2 ApS ved politiet. Han lavede et regneark. Han har ikke set fakturaer i driftsperioden. Han troede, at aktiviteten bestod af to rengøringspiger, der var ansat, og at han skulle rekruttere medarbejdere fra Østeuropa. Han regnede med, at virksomheden skulle starte op pr. 1. januar 2007. Foreholdt forhold 2, bilag 7 b, har vidnet forklaret, at han ikke kender kunden, G16. Han kender heller ikke kunderne G5, G3 eller G18 ApS. Foreholdt forhold 2, bilag 8, har vidnet forklaret, at han ikke ved, hvem der har skrevet under på bilaget. Han kender ikke tiltaltes underskrift. Han kender heller ikke skriften på faktura nr. 509. Han havde ikke overblik over firmaets likvider. Han havde kontakt til revisor. Han ville have revisor til at få styr på papirerne. Han refererede til sig selv. Han talte også med tiltalte om det. Vidnet tog sig af helt basale ting. Han ville have revisor ind over pr. 1. januar 2007. Han har ikke talt med andre end tiltalte og advokat TS om selskabet.
V.3 har forklaret, at det er hendes underskrift på forhold 3+4, bilag 5. Hun husker ikke, hvem der udfyldte bilaget. Hun var tolk for nogle polakker, der arbejdede i H3. Hun udfyldte papirer og underskrev nogle kontrakter. Hun var direktør for selskabet. Det var hendes firma. Hun havde oprettet konti m.v. Det var alene hendes firma. Det var tiltalte, der bad hende om at starte firmaet. Hun gjorde, hvad tiltalte sagde, hun skulle. Hun vidste ikke, hvordan man skulle køre et firma. Hun er uddannet sygeplejerske. Hun har aldrig haft selvstændig virksomhed før. Det var hendes idé at starte H3. Hun var sammen med tiltalte. De var ikke kærester da. Hun fik løn udbetalt. Hun fik udbetalt ca. 11.000 kr. om måneden. Hun var ikke reelt direktør. Tiltalte var reelt direktør for virksomheden. Det var tiltalte, der udbetalte hendes løn. Tiltalte udbetalte også de andre ansattes løn, Der var en ansat dansker, SL. der var chef for rengøringsafdelingen. Det var kun tiltalte, der var leder af firmaet. Hun kender selskabet H6. Hun har også været ansat der. Tiltalte har også haft med dette selskab at gøre. Hun ved ikke, hvad hun har lavet for dette firma, hun har blot været ansat der. Foreholdt forhold 1+2, bilag 23, har vidnet forklaret, at det er hendes underskrift i midten for H3 ApS. Hun husker ikke, hvad det drejede sig om. Hun har hørt om H2 ApS. Når tiltalte kom med papirer og bad om hendes underskrift, skrev hun under. Hun fik ikke andre ydelser end lønnen fra H3. Hun havde adgang til H3 bankkonto i Danske Bank. Hun kunne hæve penge der. De største beløb, hun hævede, var 100.000-150000 kr. eller 200.000 kr. Hun var stresset i den periode og er det også nu. Hun bestilte pengene nogle dage før, hvis det var 100.000 kr. eller mere. Til sidst hævede hun en enkelt gang 200.000 kr. Pengene gav hun til tiltalte. Hun har kun udbetalt lønninger een gang, hvor en pige manglede et beløb på 7.500 kr. for, at hun kunne komme til Polen. Ellers var det tiltalte, der udbetalte løn. Hun har underskrevet mange kontrakter. Hun troede på tiltalte og skrev under på det, tiltalte kom med. Hun har kun een gang udbetalt løn til SL. Det var sidste gang, SL fik løn. Det var 20.000 kr. Den polske pige, der fik de 7.500 kr., hed VN. Hun husker ikke at have udbetalt løn til KM. Hun har kun udbetalt løn få gange. Det var, fordi de manglede penge. Det var således ikke almindelig løn. Hun har betalt regninger. Hun har købt ting sammen med SL. Det varierede, hvor mange rengøringspiger, der var ansat. Selv var hun ansat på ...1. Hun var der dagligt fra morgen til eftermiddag. Hun ved ikke, hvem der lavede bogføringen i H3. Foreholdt forhold 3+4, bilag 13, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, hvem der har lavet det. Hun ved ikke, hvem der har angivet moms til SKAT for H3.
V.4 har forklaret, at han ikke har interesseret sig for fakturaer, der ikke er blevet betalt. Han ved, at der har været tvist om fakturaer efter den 30. september 2007. Der var fakturaer, der var videreført fra H1 til H2 ApS og senere over i H3. Han har koncentreret sig om, hvad der er faktureret ud fra H1. Hvis der ikke var en faktura, har han set på bankudskrifter. Han har ikke opgjort, hvad der ikke er betalt. De koncentrerede sig om, at det, der faktureres, også er det, der skal afregnes af, ifølge momslovgivningen. Han mener, at konkursboet er afsluttet. Der er sendt kreditnotaer ind. Han har talt med kurator, og der er blevet taget højde for kreditnotaer på samlet 139.000 kr. Kurator har formentlig ikke haft kendskab til alle fakturaer, men man har efterfølgende sendt det til kurator, der blev fundet på tiltaltes computer. Der var kreditnotaer for samlet 600.000-700.000 kr., hvilket svarer til momsen på de 139.000 kr. Han har ikke kendskab til, at der er andet end de 139.000 kr., der skal afskrives.
Vedrørende forhold 2 har vidnet forklaret, at man intet materiale havde vedrørende H2 ApS, hvorfor han i stedet har set på bankkontoen. Beløbet er således opgjort ud fra bankkontobeløbene, hvorefter der er skrevet til kreditorerne. Efter at man har fået fakturaer fra kunderne, er man nået frem til beløbet. Han kan ikke sige 100%, at man har tjekket hver eneste faktura og sammenholdt dem med beløbet på bankkontoen. DM har ikke kontaktet ham vedrørende, hvad der er betalt og ikke betalt. Han ved ikke, hvem den første kurator var. Der bliver lavet en kreditnota, hvis en kunde køber en vare og efterfølgende, når der er lavet en faktura, tilbageleverer varen. SKAT er ligeglad med, om fakturaen bliver betalt eller ej. Når virksomheden har sendt en faktura, skal den bogføres og afregnes i forhold til SKAT. Først når virksomheden kan godtgøre et eventuelt tab, kan den modregne sit tilgodehavende på moms i sit afgiftstilsvar. Han ved ikke, hvad der sker, hvis kurator ikke gør sit arbejde ordentligt og forfølger de fakturaer, der ikke er betalt. Det var specielt i denne sag, at det var SKAT, der lå inde med fakturaerne. Han ved ikke, om G8 har betalt, eller denne faktura er overført til H2 ApS. Der er ingen dialog mellem boafdelingen og momsafdelingen, når boet sluttes.
Tiltalte har den 20. maj 2009 supplerende forklaret, at V.4 kom til ..., mens tiltalte var fængslet. Det var materiale vedrørende H2 ApS, som V.4 kom for at hente. V.4 medtog imidlertid også materiale vedrørende H1. Tiltaltes PC og 10-12 ringbind, herunder hans private papirer og løse papirer, blev medtaget. Der var to-tre pc'er på adressen, men det var kun hans pc, der blev taget med. V.2 var på stedet. SKAT har udskrevet fra pc'en. Ikke alle fakturaer vedrørende H1, der lå i systemet, var skrevet ud og sendt til kunderne. Der blev også medtaget materiale fra H2 ApS. Han har uden held bedt om at få materialet retur. Det samme gælder hans advokat.
Med henvisning til forhold 1, bilag 40, har tiltalte forklaret at der er mange fakturaer, der ikke er sendt til kunderne. Der er således medtaget for meget moms af SKAT med 290.321,87 kr. De fleste af fakturaerne er udsendt til kunder, ca. 17 fakturaer var imidlertid ikke sendt ud, men lå blot på hans PC. Det drejer sig om et momsbeløb på ca. 200.000 kr. Han blev erklæret konkurs, og måtte derfor ikke sende fakturaerne. Der skulle ikke have været sendt kreditnotaer vedrørende fakturarerne i forhold 1. Beløbene skulle have været betalt. Kreditnotaerne er beløbsmæssigt forkert talt sammen. Der er en difference på 11.300 kr. Han var den 4. december 2006 til møde med kurator, advokat DJ, og fortalte her, at der var fakturaer, der ikke var betalt. Han har ikke efterfølgende hørt herom. Nogle af debitorene havde ikke penge til at betale, andre gjorde indsigelser over for det udførte arbejde. SKAT henvendte sig direkte til debitorerne/kunderne og sagde, at der ikke skulle ske betaling. Han har haft flere møder med advokat DJ, men kun talt om kreditnotaerne en enkelt gang.
Vedrørende forhold 1, bilag 13, har tiltalte forklaret, at der var to biler på hvide plader og to på gule plader. De ikke godkendte udgifter er ikke påklaget i det administrative system.
Vedrørende forhold 3+4, bilag 24, har tiltalte forklaret, at der var ansat 80 - 90 medarbejdere i H3 ApS. Nogle var på fuldtid andre på deltid.
Han har fortaget stikprøver ud fra de afleverede timesedler. Han har herefter sammenlagt arbejdstimerne for medarbejderne. Tiltalte har henvist til forhold 3+4, bilag 24 øverst; medarbejderen MA, der er sammentalt til at skulle have arbejdet 24,75 timer. Dette skal sammenholdes med forhold 3+4, bilag 16. SKAT har fået oplysningerne i bilag 26 fra revisor NV. I forhold til SKATs oplysninger skulle MA have arbejdet 37 timer. Hvis man ser på arbejdssedlerne for den pågældende medarbejder, forhold 3, bilag 23, og disse sammenlægges, har hun alene arbejdet 24 timer. SKAT har regnet med 37 timer ud fra lønsedler fra danløn. SKAT kontaktede H3 ApS og bad om materiale vedrørende løn og moms, og han fik sin bogholder til at hasteudarbejde en opgørelse til SKAT. Han tror herved, at der er sket fejl. Bogholderen har arbejdet under stress. Det gik hurtigt. Det er rigtigt, at SKAT's beregninger bygger på selskabets egne oplysninger, men de oplysninger er forkerte, idet bogholderen har regnet forkert. Den daglige ledelse lå hos V.3 og SL. Medarbejderne fra byggebranchen afleverede timesedler til ham. Andre afleverede timesedler til V.3 og andre til SL. Bogholderen var syg i en længere periode. Da SKAT derfor bad om oplysningerne, blev de hasteindtastet. Han tror, der er sket fejl i forbindelse med indtastningen. Revisoren fratrådte, da han opdagede, at der var sket fejl i lønindtastningen. Bogholderen blev gjort opmærksom på, at der skulle ske en retteise, men det ville hun ikke, idet der ikke var penge til hendes løn.
Der var tre danskere ansat, resten var polakker. Polakkerne var ansat i H3 ApS på danske vilkår. De havde hver et månedligt fradrag på mellem 12.000-18.000 kr. Det var dermed kun de danske medarbejdere, der faktisk betalte skat. Ingen af polakkerne betalte skat. Han har fortaget 24-25 stikprøver vedrørende lønsedlerne og sammenholdt dem med de afleverede timesedler for at påpege, at danløns lønsedler ikke passer. Han ved ikke, hvem der førte kontrol med bogholderen. Han kan ikke forklare, hvordan det kunne ske. Der har ikke været flere timesedler vedrørende eksempelvis MA, idet der står perioder på timesedlerne. Det er heldigt, at han har fået materialet. Han vil ikke oplyse, hvem han har fået det af.
V.4 har den 20. maj 2009 supplerende forklaret, at han ikke har gjort noget siden det seneste retsmøde med henblik på at undersøge uerholdelige fordringer. Han har således ikke haft kontakt til kuratorerne. Tiltalen i forhold 1 er fastlagt på baggrund af regnskabsmateriale, kunder og kontoudtog fra banken. Med hensyn til kontoudtog fra banken, så han på, om fakturaerne og indbetalingerne passede sammen. Indsættelser ud over fakturabeløbene blev anset for omsætning. Ved indbetalinger med check har han rekvireret checken, dvs, for- og bagside, i banken for at se, hvem indbetaler var. Han har herefter kontaktet indbetaler og konkluderet, at der har været tale om omsætning. Under henvisning til forhold 1, bilag 19, side 1, har vidnet forklaret, at der den 11. april 2006 var en indbetaling på 20.000 kr., den 3. maj 2006 var en indbetaling på 24.218,75 kr., den 19. maj 2006 en indbetaling på 43.000 kr., den 8. august 2006 en indbetaling på 18.875 kr. og den 10. august 2006 en indbetaling på 18.750 kr.
Hvis der var tale om en check, konstaterede han, hvem der var checkudsteder. Han kendte ikke tiltaltes kunder på forhånd, og der var derfor et stort efterforskningsarbejde. Han har skrevet til erhvervskunderne, men ikke de private kunder, idet der ikke er lovhjemmel hertil. Han har heller ikke opsøgt de private kunder. Tiltalte havde både erhvervskunder og private kunder.
Hvis der var en faktura, der passede med en indsættelse, blev beløbet kun taget med en gang. Nogle af beløbene er taget ud, efter den seneste skrivelse fra forsvareren.
Hvad angår forhold 3 bygger tiltalen her alene på det, som tiltalte og bogholderen har gjort op. Tallene fremkommer alene på baggrund af selskabets eget regnskabsmateriale. SKAT har fået regnskabet fra selskabets revisor, der ikke ville have noget med det at gøre.
Vedrørende forhold 1, er der her sket fradrag for købsmoms, hvis der var tale om en fradragsberettiget udgift efter momslovens regler. Der er mange særregler, hvor der ikke er momsfradrag, eksempelvis køb af mad til personale, videofilm og telekort. Der er givet fradrag for eksempelvis diesel, selv om virksomheden ikke ejede biler. Der er sket fradrag for alle de udgifter, der ifølge loven skal gives fradrag for. Tiltalen er korrigeret herefter. Der er ikke givet fradrag, hvis udgiften ikke er dokumenteret. Der skal naturligvis være et bilag, hvoraf der fremgår, at der er betalt moms. Der er således ikke bilagsgrundlag for at anerkende udgiften til taletidskort. Tiltalte har anført en udgift på 360.000 kr. på taletid. Tiltalte er ikke kommet med indsigelser og har ikke påklaget de ikke godkendte fradrag til Landsskatteretten. Hvis der har været tale om en delvis udgift, er der sket delvis fradrag. Der er godkendt udgifter med 47.154 kr. ud af de 72.266,53 kr., som tiltalte har krævet. De af selskabet udarbejdede lønsedler er lagt til grund for forhold 4. Selskabet har brugt skattekort på hver enkelt medarbejder. Selskabet skulle bruge det skattekort, der lå fra SKAT. Selskabet har korrekt brugt disse skattekort. På grund af medarbejdernes store skattefradrag er arbejdsmarkedsbidraget større end det unddragne A-skattebeløb. Udenlandske arbejdere betaler typisk mere i arbejdsmarkedsbidrag end i A-skat. Skattekortene er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra de enkelte medarbejdere. Hvis den enkelte efterfølgende har fradrag, som ikke fremgår af skattekortet, kan vedkommende medarbejder dokumentere dette overfor SKAT. Hvis det viser sig, at den pågældende har betalt for meget i skat, kommer det naturligvis lønmodtageren til gode på helt sædvanlig vis. Beløbet på de 511.076 kr. har han beregnet på baggrund af de lønsedler, der er modtaget fra selskabet. Han har tastet alle oplysningerne ind i et regneark. Medarbejderne er blevet beskattet ud fra oplysningerne på lønsedlerne. Han har ikke haft kontakt til medarbejderne efter oplysningerne fra forsvareren. Der blev meddelt forsvareren aktindsigt i 2008.
Vedrørende forhold 3+4, bilag 9, lyder tiltalen i forhold 3 på 204.589 kr. Der er fratrukket for meget fradrag med 110.065 kr. De 204.589 kr. bygger på selskabets egen bogføring. Efterfølgende fandt man ud af, at selskabet ikke burde have haft fradrag for de 110.065 kr., men straffesagen har man valgt at skære til. Civilretligt er der krævet 385.043 kr, men strafferetligt har man accepteret, at de 110.065 kr. er ude.
Vedrørende forhold 4, har SKAT brugt mappen med lønsedler som grundlag for tiltalen. De enkelte arbejdstagere er beskattet på baggrund af lønsedlerne. Han har tastet alle lønsedlerne ind i et regneark. Lønmodtageren gør herefter selv opmærksom på, hvis der er ændrede forhold. Nogle af lønmodtagerne har henvendt sig efterfølgende og fået de fradrag, de har været berettiget til. Forhold 3+4, bilag 16, vedrører i alt 87 lønmodtagere. En arbejdsgiver har indberetningspligt i forhold til, hvad en lønmodtager tjener, samt pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og pligt til at anvende det skattekort, der kan rekvireres hos SKAT. Hvis skattekortet ikke benyttes, skal der trækkes 60% i skat. Ved årets udgang indberetter arbejdsgiveren til SKAT, hvad hver enkelt har tjent, hvad der er betalt i arbejdsmarkedsbidrag, og hvad der er beregnet i skat. H3 har sendt nulangivelser ind.
Han har aldrig set regnskabsinateriale fra H2 ApS. Han mødte V.2, der sagde, at tiltalte ikke havde noget med dette selskab at gøre. Han har meddelt forsvareren aktindsigt i 2008 vedrørende H1. Han har brugt lang tid på at kopiere bilag til forsvareren. H1 har ikke fået fradrag for moms ved levering af arbejdskraft, idet der ikke kan ske momsfradrag herfor efter dansk momslovgivning. Når der sker udlejning af arbejdskraft fra Polen til Danmark, kan der ikke ske momsfradrag for fakturaen.
Tiltalte har vedrørende forhold 1 videre forklaret, at han har hyret polske firmaer til at udføre arbejde. Forhold 1, bilag 41, de første tre fakturaer vedrører således arbejdere, som han skulle have momsfradrag for. De vedrører arbejde udført af polske firmaer for H1. Nogle gange var det udførelse af arbejde, andre gange materialer.
Der har vedrørende forhold 1 af anklageren været fremlagt notat fra kontrolbesøg den 27. november 2006 foretaget af SKAT, forhold 1+2, bilag 24, afgørelse af 19. marts 2007 vedrørende afkrævning af afgift, forhold 1, bilag 10, anmeldelsesrapport af 8. oktober 2007, forhold 1, bilag 1, anmodning fra SKAT af 14. august 2007, forhold 1+2, bilag 4, anmeldelse til registrering, forhold 1, bilag 6, anmeldelse af registrering af virksomhed, forhold 1, bilag 7, brev af 11. september 2006 fra Skifteretten, forhold 1, bilag 8, brev af 3. november 2006 fra Skifteretten, forhold 1, bilag 9, udskrift vedrørende momsangivelser, forhold 1, bilag 20, kontroldokumentation af 17. april 2007, forhold 1, bilag 21, opgørelse udarbejdet af SKAT vedrørende omsætningen i H1 i perioden 1. januar 2006 - 3. oktober 2006, forhold 1, bilag 12, sammenholdt med omslag med fakturaer, forhold 1, bilag 18 a, kontoudskrift fra Nordea Bank vedrørende forretningskonto, forhold 1, bilag 19, notat af 6. maj 2006 udarbejdet af SKAT, forhold 1, bilag 32, fakturaer fundet i forbindelse med ransagning, forhold 1+2, bilag 27, brev af 29. april 2008, forhold 1, bilag 30, brev af 9. maj 2008, forhold 1, bilag 31, opgørelse af udgifter, forhold 1, bilag 13, afgørelse af 17. april 2007, forhold 1, bilag 14, med tilhørende notat, forhold 1, bilag 15, og notat af 2. april 2009, forhold 1, bilag 44.
Der har yderligere vedrørende forhold 1 af forsvareren været fremlagt brev af 1. december 2008, forhold 1, bilag 39, regneark udarbejdet af tiltalte, forhold 1, bilag 40, og breve af 18. januar og 23. marts 2008, forhold 1, bilag 43.
Der har vedrørende forhold 2 af anklageren været fremlagt fakturaer, forhold 2, bilag 8, sammenholdt med en af SKAT udarbejdet opgørelse over omsætningen, forhold 2, bilag 7b, notat af 7. januar 2008, forhold 1+2, bilag 28, nægtelse af registrering af 21. december 2006, forhold 2, bilag 10, afkrævning af afgift af 19. marts 2007, forhold 2, bilag 7, anmeldelsesrapport forhold 2, bilag 1, kontraktoverdragelse af 22. marts 2007, forhold 1+2, bilag 23, erhvervsinformation, forhold 2, bilag 5, og registrering hos Erhvers- og selskabsstyrelsen, forhold 2, bilag 6.
Der har vedrørende forhold 3 af anklageren været fremlagt afgørelse vedrørende afkrævning af AM-bidrag og A-skat af 25. marts 2008, forhold 3+4, bilag 15, anmeldelsesrapport af 3. juni 2008, forhold 3, bilag 1, brev af 16. april 2008, forhold 3+4, bilag 2, registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrejsen, forhold 3+4, bilag 5, lønsedler fra danløn vedrørende V.3, forhold 3+4, bilag 17A, fuldmagt af 10. juli 2007, forhold 3, bilag 19, lejekontrakt, forhold 3+4, bilag 8, side 4 og følgende, samt kvittering, samme bilag, side 17, samt fakturaer, samme bilag, opgørelse vedrørende udgående og indgående moms, forhold 3+4, bilag 13, sagsfremstilling af 25. marts 2008, forhold 3+4, bilag 10, afgørelse vedrørende afkrævning af afgift, forhold 3+4, bilag 9, og brev af 27. august 2008 med omslag med fakturaer, forhold 3+4, bilag 21.
Der har yderligere vedrørende forhold 3 af forsvareren været fremlagt inkassobrev af 7. februar 2008, forhold 3+4, bilag 25, litra A, kontoudtog, samme bilag, litra B, erhvervslejekontrakt samme bilag, litra C, regneark, samme bilag, litra D, fuldmagt af 26. april 2007, samme bilag, litra E, diverse underskrevet af SL, samme bilag, litra G, side 21 og følgende, og lønseddel, forhold 3, bilag 23A.
Der har vedrørende forhold 4 af anklageren været fremlagt angivelser med A-skat og bidrag, forhold 3+4, bilag 18, og opgørelse vedrørende løn, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag udarbejdet af SKAT, forhold 3+4, bilag 16, sammenholdt med mappe med lønbilag fra danløn.
Der har yderligere vedrørende forhold 4 af forsvareren været fremlagt regneark udarbejdet af tiltalte, forhold 3+4, bilag 24, brev af 1. december 2008, forhold 1, bilag 39.
Personlige oplysninger
Tiltalte er senest straffet af byretten ved dom af 26. marts 2007 efter lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, jf. lovbekendtgørelse ar. 966 af 14. oktober 2005, § 81, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, 1. pkt., jf. straffelovens § 89, med en bøde på 150.000 kr.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1
Det kan lægges til grund, at tiltalte i 2006 var ansvarlig indehaver af den personligt drevne virksomhed H1, og at virksomheden af tiltalte blev anmeldt til registrering hos daværende ToldSkat med den 30. november 2001 som dato for påbegyndelse af momspligtige aktiviteter. Det kan videre lægges til grund, at der til SKAT blev indsendt nulangivelser for de første to kvartaler i 2006 og ikke indsendt momsangivelser for tredje kvartal 2006, der derfor blev foreløbig fastsat med 8.000 kr. Efter tiltaltes egen forklaring var der ingen ansatte i virksomheden i 2006, og selskabets revisor skulle alene beskæftige sig med årsregnskabet. V.1s forklaring, hvorefter han ikke udførte arbejde for selskabet i 2006, forekommer troværdig, og retten afviser herefter tiltaltes forklaring om, at det ikke var ham, der indsendte momsangivelserne.
Efter de dokumenterede fakturaer og kontoudtog sammenholdt med forklaringen fra V.4, der til dels støttes af tiltaltes egen forklaring, navnlig om at de under sagen fremlagte fakturaer alle vedrørte faktisk udført arbejde, uanset at der i nogle af fakturaerne er henvist til "tilbud", finder retten det bevist, at det unddragne beløb i hvert fald udgør 294.834 kr., som endeligt opgjort under sagen. Der er ikke på baggrund af tiltaltes forklaring eller de af tiltalte fremlagte bilag grundlag for yderligere fradrag i det opgjorte beløb, end allerede foretaget af SKAT.
Skifteretten afsagde den 11. september 2006 konkursdekret vedrørende tiltalte. Tiltalte fortsatte med at udstede fakturaer med afgiftsbeløb. Konkursdekretet blev imidlertid ophævet af Vestre Landsret ved kendelse af 13. oktober 2006, hvorefter der på ny blev afsagt konkursdekret ved Skifteretten den 3. november 2006. Henset hertil finder retten, at der er en sådan tvivl om, hvorvidt den manglende registrering i perioden 11. september 2006 til 9. oktober 2006 har været med rette, at tiltalte skal frifindes for overtrædelse af lovbekendtgørlse nr. 966 af 14. oktober 2005, § 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, og § 52, stk 6.
Tiltalte, der tidligere havde drevet momspligtig virksomhed, var - efter sin egen forklaring - bekendt med momsreglerne og klar over, at der skulle ske indberetning til afgiftsmyndigheden af virksomhedens indgående og udgående afgift, og retten finder derfor, at tiltalte har handlet med forsæt. Tiltaltes forklaring, hvorefter han havde en mundtlig aftale med SKAT om, at der alene skulle indberettes een gang årligt, forekommer ikke troværdig, navnlig henset til, at der blev indsendt nul-angivelser for de første to kvartaler i 2006. Med disse bemærkninger findes tiltalte skyldig i øvrigt i overensstemmelse med den tilrettede tiltale.
Forhold 2
Efter de dokumenterede fakturaer sammenholdt med V.4s forklaring kan det lægges til grund, at der af selskabet H2 ApS i den i tiltalen nævnte periode blev udstedt fakturaer med moms i hvert fald svarende til det i tiltalen nævnte beløb. Det kan endvidere lægges til grund, at selskabet ikke da var anmeldt til momsregistrering. Samtlige fakturaer blev anført med tiltaltes initialer som "sælger". Efter tiltaltes egen forklaring kan det lægges til grund, at tiltalte i efteråret 2006 havde samme adresse som H2 ApS, og at kunderne G16, G5 og G3 på tiltaltes initiativ fik arbejde påbegyndt af H1 færdiggjort af H2 ApS.
Det fremgår af den fremlagte erhvervsinformation, at selskabet blev stiftet den 8. september 2006, at SE var direktør i perioden 6. oktober 2006 til 23. oktober 2006, og at V.2 var direktør i perioden 23. oktober 2006 til 4. december 2006, hvorefter tiltalte indtrådte som direktør. Det var endvidere V.2, der den 29. november 2006 underskrev anmeldelsen af selskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter V.2s forklaring blev han ansat af tiltalte, som han havde kendt gennem 15 år. Han fik ikke at vide, hvem ejerkredsen var, og den eneste kontakt, han havde, var til tiltalte og dennes advokat. Han så ingen fakturaer.
På denne baggrund og uanset tiltaltes forklaring om, at han alene hjalp ejeren KK, finder retten det godtgjort, at tiltalte, der som anført under forhold 1 var vidende om, at det krævede registrering at drive momspligtig virksomhed, herunder udstede fakturaer med angivelse af moms, forsætligt har medvirket til momsunddragelse, som anført i tiltalen.
Forhold 3
Efter det af SKAT opgjorte momstilsvar på baggrund af det af selskabet angivne momstilsvar sammenholdt med selskabets egen bogføring og forklaringen fra V.4, kan det lægges til grund, at der er en difference, som anført i tiltalen på 204.588 kr. Der er ikke på baggrund af forklaringen fra tiltalte eller de af tiltalte fremlagte bilag grundlag for at nedsætte det unddragne beløb.
Efter V.3 forklaring var det reelt tiltalte, der drev selskabet H3 ApS. Uanset hun formelt var direktør, var hun reelt almindelig lønmodtager og handlede efter ordre fra tiltalte. Det var ligeledes tiltalte, der, bortset fra nogle få gange, udbetalte både hendes og de øvrige ansattes løn, der blev udbetalt kontant. Endelig havde hun intet at gøre med selskabets bogføring eller momsangivelser. Forklaringen forekommer troværdig henset til tiltaltes tidligere karriere som selvstændig erhvervsdrivende, herunder forklaringen fra V.4, hvorefter der var fakturaer, der var videreført fra H1 til H2 ApS og senere over i H3, samt til tiltaltes egen forklaring, hvorefter han, på trods af at være ansat som projektchef, end ikke fik udbetalt løn. Det var ligeledes tiltalte, der instruerede bogholderen og enten selv underskrev væsentlige aftaler på vegne selskabet eller foranledigede, at V.3 underskrev aftaler m.v., samt tiltalte der havde kontakten til SKAT. Endelig har tiltalte i retten fremlagt en lang række arbejdssedler, som han ikke har ønsket at oplyse, hvordan han er kommet i besiddelse af. På denne baggrund finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var tiltalte, der var den reelt ansvarlige og daglige leder i virksomheden H3 ApS.
Ved herefter at have været ansvarlig for, at der blev afgivet urigtige momsangivelser i strid med selskabets egen bogføring, samt henset til det tidligere anførte vedrørende tiltaltes kendskab til drift af momspligtig virksomhed og i øvrigt det samlede billede af sammenhængen mellem de tre selskaber, herunder at det ene selskab reelt efterfulgte den andet, finder retten tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 4
Efter V.4s forklaring kan det lægges til grund, at der er indsendt nulangivelser vedrørende de ansattes løn, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efter den af SKAT udarbejdede opgørelse, der ikke bestrides af forsvareren, kan det lægges til grund, at der på baggrund af selskabets egne indberetninger til danløn, herefter er unddraget beløb vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som anført i tiltalen, idet det af tiltalte anførte vedrørende fejlindtastninger sammenholdt med det af ham udarbejdede regneark med henvisning til en række arbejdssedler, der i øvrigt ikke har været særskilt dokumenteret, ikke kan føre til andet resultat. Herefter, og med henvisning til det under forhold 3 anførte, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 9 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, § 81, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt. og jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, jf. § 52, stk. 6, jf. straffelovens § 23, og lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 2, stk. 1 og 2, jf. til dels straffelovens § 89.
Retten har lagt vægt på det samlede unddragne beløbs størrelse, at unddragelsen er foretaget i tre på hinanden følgende virksomheder indenfor en periode på to år, samt at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.
I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 1.046.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 9 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.045.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
----------
Vestre Landsrets dom af 15. september 2010, 9. afdeling, S-2641-09
Byretten har den 27. oktober 2009 afsagt dom i 1. instans (SS 2348/2008).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne V.1, V.3 ng V.4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han startede H1 i 2001, men at han først for alvor startede op i 2006. Det var et personligt drevet firma, der beskæftigede sig med bygge- og anlægsopgaver. Der var ingen ansatte i firmaet, idet han benyttede sig af underentreprenører. Han havde 5 eller 6 underentreprenører, der alle var polske. Firmaet beskæftigede sig også med rengøring. Han havde både privatkunder og erhvervskunder, men det var primært erhvervskunder. V.1, der var uddannet revisor og bogholder, stod for bogholderiet, V.1 var selvstændig og arbejdede hjemmefra. Han har ikke stillet en computer til rådighed for V.1. I 2006 var det V.1, der skulle stå for indberetningerne til SKAT. Han har aldrig selv været inde på SKAT's tast-selv side, Han afleverede derfor brevet med koden til V.1. Der blev indsendt to 0-opgørelser i 2006. Det var ikke ham selv, der indsendte opgørelserne, og han tror på V.1, når han siger, at det heller ikke var ham. 0-opgørelserne kan eventuelt være sendt af en hacker. Han fik at vide af SKAT, at momsopgørelsen først skulle indgives efter et år, så hverken han eller V.1 lavede en opgørelse, og han gav heller ikke V.1 oplysninger om omsætningen. Det var en gammel dame i receptionen hos SKAT, der orienterede ham om, hvornår oplysningerne om moms skulle indgives. Han husker ikke hendes navn. Hun spurgte ikke til, hvor stor hans omsætning var, men sagde bare, at han kunne vente et år med at indberette tallene. Han vidste fra tidligere, at der skulle indgives oplysninger kvartalsvis, men han havde hørt, at der var kommet nye regler, sådan at det nu afhang af, hvor stor indtægten var i firmaet, og det var derfor han spurgte hos SKAT. Han vidste ikke da, hvor store indtægter firmaet ville få. Han har også talt med V.1 om indberetningspligten, og V.1 sagde også, at der kun skulle indberettes én gang årligt.
Han skrev alle fakturaer ind i computeren, når kontrakten med kunden blev lavet, og inden arbejdet blev udført. Fakturaerne blev derefter udskrevet og sendt til kunden i takt med, at arbejdet blev udført. Han har ikke udført alt det arbejde, der er fakturaer for i computeren, idet han på grund af konkursen ikke fik det hele gjort færdigt. Han ved ikke, hvor meget arbejde, der manglede at bliver udført. Han har ikke fået erstatningskrav i anledning af, at ikke alt arbejde blev udført. Da han gik konkurs, aftalte han med kunderne, at H2 gjorde arbejdet færdigt, således at han kunne undgå erstatningskrav for ikke at have gjort arbejdet færdigt. Derefter kunne der faktureres færdigt. Der er derfor ikke tale om, at H2 har faktureret for arbejde, der er udført af H1, men alene for det arbejde, der er udført af H2.
Det var KK, der ejede H2. Når KKs navn ikke fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registreringer, er det, fordi der ikke stilles krav om oplysning af ejernes navn. Der stilles kun krav om oplysning om direktørens navn. Han blev ansat af KK og skulle have 25.000 kr. pr. måned. KK er polak og bor i Danmark. Tiltalte har kendt ham i ca. 5 år. KK kan ikke tale dansk, og han bad derfor tiltalte om hjælp til at komme i gang med virksomheden. Tiltalte lovede at hjælpe ham i gang, hvis KK til gengæld ville gøre opgaverne fra H1 færdige. Både en del af bygge- og anlægsvirksomheden og en del af rengøringsvirksomheden gik videre til H2. Han ved ikke, om KK på samme måde som han selv benyttede sig af underentreprenører, eller om han havde folk ansat dertil. Tiltalte havde intet med betalingen for arbejdet at gøre. Han ved ikke, hvem der modtog betalingen, og han havde ikke adgang til firmaets bankkonto. Han indkøbte ikke materialer og lignende, men skulle alene skaffe kunder. Han skaffede en del kunder, og det kan godt være, at det var ham, der skaffede alle kunderne til H2. Tiltalte skulle kontrollere, at arbejdet blev udført, og at det var i orden. V.2 var direktør, men tiltalte ved ikke, hvad han lavede. Han var selv projektchef og ved ikke, hvad direktørens arbejde gik ud på. Det var KK, der havde pengene. KK ledte efter en, der kunne drive forretningen som direktør, og tiltalte formidlede kontakten til V.2. Tiltalte skrev ikke under på ansættelseskontrakten med V.2.
Tiltalte var i fængsel, da SKAT kom på kontrolbesøg i H2. Tiltalte boede i en lejlighed på 1. sal på ...2. H2 havde kontor ved siden af hans lejlighed på 1. sal. Regnskabsmaterialet befandt sig der.
Han var ikke involveret i problemerne med at få registreret H2. NP lavede alle papirer vedrørende anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
H3 beskæftigede sig med byggeri og med rengøring. Firmaet havde adresse på ...1. Der var kontor og lager. Han blev ansat af V.3, da han blev løsladt fra fængslet i januar 2007. Hun ville gerne oprette et selskab, men hun vidste bare ikke, hvordan hun skulle gøre. Hans opgave var at hjælpe hende med alt, men han bestemte ikke over selskabet. Det var V.3, der skaffede anpartskapitalen, men selskabet var ejet af et moderselskab. Moderselskabet var også V.3s, og han ejede heller ikke nogen andel af dette selskab. V.3 har ikke sagt i byretten, at han reelt var direktør. Hun sagde kun, at han lavede alt i firmaet. Hendes forklaring blev misforstået af byretten og er forkert gengivet. Han fik ikke løn i den tid, hvor han arbejdede for selskabet, og det ville han have sørget for at få, hvis han havde været direktør. Der var ud over ham en marketingschef, SP. Det var ham, der skaffede kunderne. Tiltaltes opgave var at vurdere, hvor meget en opgave kostede at udføre. Han tror ikke, at H3 overtog rengøringsopgaver fra H2, men H3 opkrævede vistnok nogle penge for H2. Dem fik KK, og det er der bilag på.
Han og V.3 havde hver sit kontor. Det er rigtigt, at der blev fundet nogle fakturaer på hans computer under ransagningen. Han lavede nogle af fakturaerne. Andre blev lavet af bogholderen, NS. Han husker ikke, om faktureringen foregik på samme måde som i H1. Det foregik vistnok i H3 på den måde, at man først skrev fakturaen, når arbejdet var udført. Han har aldrig set den fremlagte fuldmagt til ham, og han har heller ikke haft fuldmagt til at disponere over firmaets konto. V.3 havde adgang til bankkontoen, men han ved ikke, om andre også havde adgang dertil. Der blev hævet kontanter på kontoen til betaling af de ansatte, som ikke havde konto her i landet. Det var ham, der udvalgte dem der skulle udføre arbejde for firmaet. Han lavede kontrakterne og hjalp med at søge om arbejdstilladelse i Udlændingestyrelsen.
NS, der også stod for lønudbetalingen, lavede efter anmodning fra SKAT en oversigt over lønudbelalinger. Han gav hende de timesedler, som han havde fra de ansatte, men hun anvendte nogle forkerte tal. Han har taget stikprøver af de tal, som hun har anvendt i sin opgørelse, og det er hans opfattelse, at over 50% at oplysningerne til SKAT er forkerte. Fejlene fra NSs side skyldes efter hans opfattelse, at hun var tidsmæssigt presset.
Da han fik sin computer udleveret efter, at SKAT havde beslaglagt den, var harddisken ødelagt, og han har derfor ikke kunnet få adgang til sine bilag. Han har bedt V.4 om at få de rigtige bilag, så han kunne få en eventuel gæld ud af verdenen, men V.4 var ikke interesseret og sagde, at løbet var kørt. Han har aldrig fået de bilag, som han manglede. Hans tidligere advokat har bedt om at få dem udleveret mange gange. Der findes meget mere materiale end det, der er fremlagt for retten. Det materiale, der mangler, er navnlig dokumentation for de fradragsberettigede udgifter, som firmaet har haft. Han har f.eks. haft store udgifter til taletidskort, så han kunne forsyne arbejderne med telefoner, og han har også haft meget betydelige udgifter til materialer til byggerierne. Materialerne blev i starten indkøbt ved kontant betaling fra gang til gang, idet han ikke var klar over, at der kunne oprettes en konto i byggemarkedet. Fakturaerne herfor mangler. Da kan fik at vide, at der kunne oprettes konti, fik han oprettet konti i flere byggemarkeder. Han har efter byrettens dom kontaktet disse firmaer og har i begrænset omfang fået fremskaffet fakturaer.
Den opgørelse, som V.4 fra SKAT har lavet, er behæftet med en række fejl, som indebærer, at H1 samlet har et tilgodehavende på moms hos SKAT. Der er blandt andet en fejl i forhold til faktura nr. 125, og der er også fejlagtigt medtaget fakturaer, som ikke er blevet sendt. De lå blot i computeren og var ikke blevet sendt på grund af konkursen. Der er endvidere ikke givet de rigtige fradrag for brændstof og telefon, og der er ikke medtaget fradrag for moms på husleje for kontorer. I bilag 13 er der en række udgifter, der ikke er taget hensyn til i opgørelsen. Alene her er der et fradrag på 10.000 kr., der ikke er taget højde for. Samlet set skal SKATs krav reduceres med ca. 290.000 kr.
V.1 har supplerende forklaret, at han ikke fik betaling for at hjælpe tiltalte med bogføringen. Han har kun hjulpet med bogføringen i H1, ikke i andre af tiltaltes firmaer. I 2005 blev momsen indberettet kvartalsvis. Han husker ikke, om det skete via tast-selv service. Det kan godt passe, at han fik udleveret tiltaltes kode. Han har ikke talt med tiltalte om, hvor tit der skulle indberettes moms. SKAT hentede i 2007 eller 2008 det materiale, som han havde liggende for 2005. Han havde ikke noget materiale liggende for 2006, og han er helt sikker på, at han ikke har hjulpet med bogføringen eller med indberetning af moms i dette år. Han husker ikke at have haft en samtale med SKAT om, at der kun skulle indberettes moms en gang årligt i 2006. Han ved ikke, om tiltalte selv var i stand til at foretage indberetningen til SKAT, men det var hans indtryk, at tiltalte ikke havde så meget forstand på den slags ting, eftersom han bad vidnet om hjælp. Han har ikke hjulpet med faktureringen.
V.3 har supplerende forklaret, at det var hendes idé at starte firmaet, men hun diskuterede det med tiltalte forinden. Tiltalte hjalp hende med selskabet. Det var hende, der lavede papirerne til Erhvervs- og Selskahsstyrelsen. De var 3-4 personer i selskabet, og de var alle sammen med til at bestemme i selskabet. H
un har skrevet under på en fuldmagt til tiltalte. Det var i forbindelse med, at hun skulle rejse til Polen i ca. 2 uger. Tiltalte skulle da passe firmaet. Fuldmagten til tiltalte blev lavet af hende og tiltalte sammen. Hun ved ikke, hvad "prokura" betyder. Grunden til, at hun lavede fuldmagten, var, at det ellers havde været hende, der bestemte sammen med de 3 andre.
Hun fik 11.000 kr. om måneden i løn. Hun kan ikke svare på, hvem der skulle have et eventuelt overskud i firmaet. Der var ikke nogen aftale om, at hun skulle have mere end 11.000 kr. pr. måned. NS var ansvarlig for økonomien. Vidnet havde ikke forstand på den økonomiske del. Tiltalte fik løn af selskabet, men hun ved ikke, hvor meget han fik udbetalt. Det stod NS for, og vidnet blandede sig ikke i det. Hun havde ansat tiltalte. Det var kun hende, der kunne hæve penge i banken. Hun hævede store kontantbeløb, når der skulle betales lønninger og købes materialer. NS stod for bogføringen. Når hun ikke kunne huske det i byretten, var det fordi hun havde det dårligt dengang. Det er rigtigt som forklaret i byretten, at hun kun har udbetalt løn nogle få gange. Det er rigtigt, at SL fik 20.000 kr. udbetalt af vidnet på et tidspunkt. Hun ved ikke, hvor meget SL fik i løn, men hun fik nok mere end 20.000 kr. pr. måned.
Foreholdt brev af 28. november 2007 fra Danske Bank til Hvidvasksekretariatet og "Bilag til indkaldelse af materiale" forklarede vidnet vedrørende "Bilaget", at hun kender dette, men at hun ikke selv har skrevet det. Hun husker ikke, hvem der har skrevet det. Hun har ikke været til møde med SKAT, men det har SL. Det kan godt passe, at de har fået en indkaldelse til SKAT om et møde. Hun fratrådte i januar.
Hun ejede selskabet H6 ApS. Hun betalte indskudskapitalen på 125.000 kr. Det var penge, som hun havde på sin bankkonto, og pengene kom ikke fra tiltalte. Hun oprettede selskabet, fordi hun syntes, at det var en god idé. Det skulle beskæftige sig med rengøring. Det kan godt passe, at hun i skifteretten den 24. april 2008 har forklaret, at hun var stråmand i såvel H3 som H6 ApS, og at hun kun udførte kontorarbejde. Det var imidlertid udtryk for en misforståelse, for det var reelt hende, der stiftede selskaberne. Hun fik de 125.000 kr. fra familie og venner. Forklaringen i Skifteretten skyldes nok, at hun var meget stresset på det tidspunkt. Hun ved ikke, hvad en "stråmand" er. Det er ikke rigtigt, at det reelt var tiltalte, der drev H3. Det er rigtigt, som hun har forklaret i Skifteretten, at hun ikke vidste noget om økonomien i selskabet.
Tiltalte lavede kontrakterne, og hun skrev dem under. I forbindelse med, at hun skrev under på kontrakter, fortalte tiltalte hende, hvad der stod i kontrakterne. Kontrakterne var på dansk, og hun forstod ikke det hele. Hun har ikke lavet fakturaer.
V.4 har supplerende forklaret, at han er specialkonsulent og er revisionsuddannet. Sagen startede på baggrund af en henvendelse fra 3F om nogle polakker, der arbejdede i ... Tiltalte og hans firma blev nævnt i den forbindelse. Med henblik på at undersøge dette nærmere henvendte SKAT sig på ...2, hvor tiltaltes firma H1 havde adresse. H2 havde også adresse der. Efter aftale med tiltaltes advokat, advokat TS, fik SKAT tilladelse til at medtage materialet vedrørende H1, men ikke vedrørende H2. Materialet vedrørende begge virksomheder stod i samme reol. De medtog kun papirer, ikke computere. På baggrund af dette materiale lavede han et forslag til afgørelse om H1, der indebar en forhøjelse af den afgiftspligtige indkomst. Han har efterprøvet hvert eneste bilag i det materiale, som SKAT medtog fra ...2. På grundlag heraf lavede han den fremlagte opgørelse over udgifter og indtægter. Det var ikke alle udgiftsbilag i materialet, der kunne opnås fradrag for. Efter drøftelse med kurator blev det accepteret, at der blev lavet kreditnotaer vedrørende et antal fakturaer, som vedrørte arbejde, der ikke var udført.
Ved den efterfølgende ransagning blev der fundet et antal fakturaer på tiltaltes computer. Disse er også medtaget i opgørelsen. Han har ikke kontrolleret, at disse fakturaer vedrørte arbejde, der var udført, men kurator har haft adgang til fakturaerne, og kurator har ikke udstedt kreditnotaer i den anledning.
Den ransagning, der blev foretaget, vedrørte både ...2 og ...1 og fandt sted i samarbejde med politiet. Politiet var meget interesseret i tiltaltes forbindelse til polakkerne. Når ransagningen også omfattede H3, der havde adresse på ...1, skyldtes det, at dette selskab blev omtalt i sammenhæng med de polske arbejdere og tiltalte. Under ransagningen hos H3 traf han en dame ved navn SL, men han husker ikke, om V.3 var der. Kontoret var delt op i to afdelinger. Han traf SL i rengøringsafdelingen. Den anden afdeling befandt sig bag en låst glasdør, som måtte brydes op, idet tiltalte, der havde nøglen, ikke var til stede. Der var kun en siddeplads i denne afdeling. Der stod regnskabsmateriale og tiltaltes computer i denne afdeling. Begge dele blev medtaget. Der var ikke nogen lønsedler i dette materiale. Lønsedlerne kom først frem senere. Han fik dem af tiltalte, og det var oplysningerne herfra, der blev lagt ind i regnearket. Det er også oplysningerne i disse lønsedler, der har dannet grundlag for beskatningen af den enkelte medarbejder.
Han har lavet forslag til afgørelser og de endelige afgørelser vedrørende alle tre firmaer. Der kom ikke indsigelser vedrørende opgørelserne i den anledning, og afgørelserne er ikke påklaget.
Han har på baggrund af opgørelser fra tiltaltes daværende advokat, advokat TS over indtægter og udgifter justeret tallene. Han har således accepteret fradrag for ca. 47.000 kr. ud af de samlede udgifter på ca. 80.000 kr., som fremgår af advokatens regneark. Der er også foretaget justeringer på indtægtssiden. Man drøftede bl.a. en slutafregning af 30. september 2006 fra H1. For at undgå yderligere diskussion om denne afregning blev momsen på 10.947,63 kr. taget ud af SKAT's opgørelse. Alt det materiale, der blev fundet ved de to besøg, er taget med i SKATs beregninger. Der er ikke noget materiale, der er holdt udenfor.
Når nogle fakturaer udgik af momsopgørelsen vedrørende H2, skyldtes det, at disse allerede var medtaget i opgørelsen for H1. Ændringen skyldtes, at det var klart, at fakturaerne vedrørte H1, men han husker ikke længere de konkrete omstændigheder.
Afgiftspligten indtræder den dag, hvor fakturaen udstedes. Fakturadatoen er afgørende, og momsen skal derefter medtages i regnskabet. Tilsvarende har køberen fradrag for moms fra denne dato.
Nystartede firmaer afregner moms mindst 4 gange årligt. Efter nogle år kan man komme ned på 2 gange årligt. Der kan aldrig blive tale om, at der kun afregnes en gang årligt. Det er ikke afgørende, om fakturaen er udskrevet på papir eller alene foreligger elektronisk. Mange firmaer har kun fakturaer liggende i elektronisk form. En faktura på en computer er efter hans opfattelse en udsendt faktura, ellers er der ikke nogen grund til, at den ligger der. Han husker ikke, om der på tiltaltes computer blev fundet fakturaer fra H3.
Hvis situationen er den, at firmaet udlejer arbejdskraft, er der efter hans opfattelse ikke et misforhold mellem indtægter og udgifter. Hvis firmaet står for indkøb af alt, herunder materiale, er der et misforhold. Hvis der havde været bilag vedrørende udgifter til materialer mv., ville de være blevet taget med. Han har ikke tidligere hørt, at der skulle være udgifter til materialer m.v., idet der efter det, som han fik oplyst, var tale om virksomheder, der udlejede arbejdskraft.
Han har ikke tjekket om de fakturaer, der blev fundet, også var sendt ud til kunderne. Hvis fakturaerne er fiktive, således at de ikke er sendt, er han enig i, at momsen ikke skal medregnes.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har et arbejde, men han vil ikke oplyse, hvad han laver, idet det er hans opfattelse, at V.4 i så fald vil forfølge ham. Han bor alene. Han arbejder på provisionsbasis og får 1½ % i provision af det, som han omsætter for.
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1
Uanset hvem, der fysisk har foretaget 0-indberetningen til SKAT, må dette antages at være sket på foranledning af tiltalte, der som eneejer af virksomheden var den eneste, der havde interesse i denne indberetning. Landsretten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring om, at en hacker eventuelt har foretaget indberetningen, som helt usandsynlig. Landsretten tiltræder herefter, at det er bevist, at tiltalte for 1. og 2. kvartal 2006 var ansvarlig for, at der blev indgivet oplysninger om, at momstilsvaret var 0 kr. På baggrund af tiltaltes forklaring tiltrædes det endvidere, at det er lagt til grund, at tiltalte ikke indsendte momsangivelsen for 3. kvartal.
V.4 har også for landsretten redegjort detaljeret og troværdigt for, hvordan han på baggrund af det fremlagte materiale har opgjort momstilsvaret for H1 for 2006, herunder at der - i samarbejde med kurator - er sket fradrag for kreditnotaer for en række fakturaer, og at der er sket fradrag for de udgifter, der er fradragsberettigede. Landsretten finder ikke grundlag for at antage, at der, som forklaret af tiltalte for landsretten, herudover er et antal fakturaer, der ikke skulle indgå i regnskabet. Det tiltrædes derfor, at det på baggrund heraf og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, er lagt til grund, at de unddragne beløb i hvert fald udgør 294.834 kr. Landsretten har således ikke lagt vægt på forklaringen fra tiltalte om, at der er afholdt betydelige udgifter til materialer mv., og at SKAT har undertrykt bilag, der dokumenterer disse udgifter, idet denne forklaring, der først er fremkommet for landsretten og ikke støttes af andre oplysninger i sagen, må anses for utroværdig.
Virksomheden må herefter antages at have haft en betydelig omsætning i 2006 med et betydeligt momstilsvar til følge, og tiltalte, der drev virksomheden alene, har derfor været bekendt med, at der var et betydeligt momstilsvar for dette år. Herefter og af de grunde, som i øvrigt er anført af byretten tiltrædes det, at tiltalte har handlet med forsæt til momsunddragelse, da 0-erklæringerne blev afgivet og indsendelse af opgørelsen for 3. kvartal blev undladt.
Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.
Forhold 2
Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at der i virksomheden blev udstedt fakturaer med moms for i hvert fald det beløb, der er angivet i tiltalen, og at virksomheden ikke, da disse fakturaer blev udstedt, var anmeldt til momsregistrering.
Af de grunde, der er anført af byretten, og da det, der er fremkommet for landsretten ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at tiltalte har været reelt ansvarlig for H2 ApS.
Under hensyn hertil og til at forholdet må ses i sammenhæng med tiltaltes drift af H1, herunder at tiltalte også ved driften af H1 undlod at angive momstilsvaret, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte ikke havde til hensigt at foretage momsangivelse vedrørende de beløb, der blev faktureret for i H2 ApS, og at han dermed har haft forsæt til at unddrage statskassen det beløb, som tiltalen omfatter.
Forhold 3
V.3 har for landsretten forklaret, at hun reelt var stifter af virksomheden H3 ApS, og at virksomheden blev ledet af hende i samarbejde med de tre andre ansatte, herunder tiltalte. Forklaringen herom strider imidlertid imod det, som hun tidligere har forklaret, såvel under byrettens behandling af denne sag som i Skifteretten. Hendes forklaring for landsretten fremstod desuden usammenhængende og utroværdig, idet hun tydeligt ikke havde kendskab til virksomhedens forhold. Landsretten har derfor ikke lagt vægt på V.3s forklaring for landsretten.
Landsretten tiltræder herefter af de grunde, som byretten har anført og da det, der i øvrigt er fremkommet under bevisførelsen for landsretten ikke kan føre til et andet resultat, at tiltalte var reelt ansvarlig og daglig leder af virksomheden, og at han som fulge heraf var ansvarlig for den urigtige momsangivelse.
Af de grunde som byretten har anført, og da den urigtige momsangivelse som ovenfor anført må ses i sammenhæng med den momsunddragelse, som tiltalte er fundet skyldig i ved driften af de firmaer, som han var ansvarlig for umiddelbart forud for etableringen af H3 ApS, finder landsretten, at det er bevist, at tiltalte har handlet med forsæt til momsunddragelse.
Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3.
Forhold 4
Af de grunde, der er anført af byretten, og da det, der er fremkommet under landsrettens behandling af sagen ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 4, idet der også henvises til det ovenfor under forhold 3 anførte om, at tiltalte har handlet forsætligt.
Straffen
At de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at forholdene er henført under straffelovens § 289, og at frihedsstraffen er udmålt som sket. Der er ikke efter forholdets karakter grundlag for at gøre straffen betinget.
Tillægsbøden nedsættes under hensyn til det oplyste om praksis vedrørende nedrunding af bøden til 1.025.000 kr.
Forvandlingsstraffen herfor er fængsel i 60 dage.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden nedsættes til 1.025.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.