Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Rasmus Anberg, besk.) 

----------

Byrettens dom af 12. april 2010, SS 3-1795/2009

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 22. januar 2009.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

straffelovens § 289, jfr. momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1 og nr.2, jfr. § 57,

ved som direktør og stifter af H1 ApS med forsæt til momsunddragelse i perioden 1. juli 2003 til 30. juni 2005 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved det offentlige blev unddraget moms med et beløb stort kr. 1.865.793,-.

2

strafflovens § 289, jfr. opkrævmngslovens § 17, stk. 2, jfr. stk. 1, nr. 2, jfr. § 2, stk. 1,

ved som direktør og stifter af H1 ApS med forsæt til skatteunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af skatter og afgifter, idet tiltalte for perioden 1. september 2003 - 30. september 2005 har indeholdt kr. 149.467.- i AM-bidrag og kr. 607.746,- i A-skat uden til ToldSkat at angive og indbetale de indeholdte beløb, der samlet udgør et beløb - stort kr. 757.213,-.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om friheds- og bødestraf.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 2.620.000 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V.1.
Tiltalte nægtede sig skyldig, og har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Tiltalte forklarede, at han stiftede H1 ApS den 26. februar 2001 sammen med Ejendomsselskabet G1 A/S. Selskabet solgte fødevarer til restaurationer mv. Tiltalte ejede 50 % af anparterne. Resten af anparterne var ejet af Ejendomsselskabet G1 A/S. Tiltalte var direktør i selskabet. Ejendomsselskabet lånte ham penge til at stifte selskabet, og ejendomsselskabet skulle hjælpe ham med rådgivning. Det var SK, der ejede ejendomsselskabet. Tiltalte stod for salget fra selskabet. Tiltalte og SK har ansat bl.a. en chauffør og 2 andre ansatte. SK boede i London, men kom til Danmark engang imellem. Selskabets regnskaber er udarbejdet af R1 ApS, der foretog bogføringen. Senere overtog R2, idet der skulle være 2 revisorer, når der var tale om et anpartsselskab. Der var ikke nogen bogholder ansat i selskabet. Det er tiltalte, der har skrevet fakturaerne, når varerne er blevet solgt. Det var tiltalte og en anden, der foretog den daglige bogføring, når der blev solgt noget. Bilagene blev ugen efter sendt til R1, der foretog den endelige bogføring. Det er enten tiltalte eller SK, der har betalt løn til de ansatte ved at skrive en check ud.

Tiltalte erkendte, at det indeholdte skattebeløb ikke er blevet indbetalt til ToldSkat. Han kan ikke svare på, hvorfor de ikke er betalt. Der er ikke foretaget indberetning til indkomstregistret om, at han havde ansatte. Det var R1s opgave at foretage indberetningen. Han er enig i det beløb, der er angivet i anklageskriftet i forhold 2.

Vedrørende forhold 1 forklarede han, at det var R1, der foretog momsindberetningerne, inden det overgik R2. Han mener, at der kan være en fejl i det beløb, der er angivet i anklageskriftet, idet en del af varerne er solgt til Tyskland, og varerne var købt i Frankrig. Han skulle ifølge R1 i det tilfælde ikke betale moms. Tiltalte samlede bilagene i løbet af ugen, og sendte dem til R1, og senere til R2, der foretog bogføringen.

Foreholdt bilag 18, brev af 29. november 2005 fra R3 v/reg. revisor MM, forklarer han, at han havde MM som revisor, inden han stiftede selskabet. Han har modtaget det pågældende brev. Han antog MM, idet han mente, at R2 ikke gjorde arbejdet tilfredsstillende.

Foreholdt, at der i følge brevet manglede bilag, forklarede tiltalte, at det må være revisor, der havde bilagene.
Tiltalte blev foreholdt bilag 18 a, årsrapport 2003/2004 for H1 ApS udarbejdet af R2, hvoraf fremgår at revisor har taget forbehold, idet der ikke er foretaget løbende bogføring og korrekt indberetning/afregning af moms samt foretaget løbende afstemninger af bank- og lønkonti, og at årsrapporten derfor efter revisors opfattelse ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver eller finansielle stilling mv. Tiltalte blev endvidere foreholdt, at han uanset dette forbehold har underskrevet ledelsespåtegningen, hvoraf fremgår, at årsrapporten giver et retvisende billede af aktiver og passiver m.v.

Tiltalte forklarede, at han har set årsrapporten. Han har betalt R2 170.000,00 kr. for revisionen, men da de ikke havde lavet bogføringen, gik han til R3 v/MM. Han talte med den anden partner og bestyrelsen om påtegneingen.

Foreholdt bilag 7, side 1, årsrapport 2004/2005 for H1 ApS udarbejdet af R3 v/MM, hvoraf fremgår, at selskabet i følge revisors påtegning ikke har foretaget løbende bogføring samt korrekt indberetning/afregning af moms mv., og at årsrapporten derfor ikke giver et retsvisende billede af selskabets aktiver og passiver mv., bekræftede tiltalte, at han har set årsrapporten, og at han har underskrevet ledelsespåtegningen, hvoraf fremgår at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabet aktiver m.v. Selskabet fortsatte kun kort tid efter november 2005, før det gik konkurs.

Adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at han forud for stiftelsen af selskabet drev kantine. Han fik ideen til at stifte selskabet sammen med sin daværende kæreste, der var advokat. Kæresten foreslog, at firmaet skulle stiftes som anpartsselskab. Han havde brug for kapital til at stifte anpartsselskabet, og kendte tilfældigvis SK, der gerne ville låne ham pengene under forudsætning af, at han skulle eje 50% af selskabet. Det var SK, der stod for det administrative vedrørende stiftelsen. Han lånte 300.000,00 kr. af SK til selskabet. Da R3 v/MM stod for bogføringen af hans personlige selskab, stod hun også for den daglige bogføring. Han gav bilagene videre til MM. På et tidspunkt foreslog SK, at R1 skulle overtage bogføringen og revisionen. Han har betalt MM ca. 20.000.00 kr. for revision og bogføring. R1 brugte Concorde-systemet. Tiltalte skrev fakturaerne ud, når de kom ind i firmaet, og kopierede dem og lagde dem videre til R1. Tiltalte og SK gav banken ordre til at indbetale indgående fakturaer. R1 stod for udarbejdelse af momsregnskab ca. 4 gange om året, og for momsindberetningerne. Det var tiltalte eller SK, der skulle sørge for betalingen af momsen.

Foreholdt bilag 18a, sidste side, forklarede tiltalte, at posten bogføringsassistance 2003/2004 må vedrøre enten R1 eller R2.

Vedrørende afregning af skat, forklarede tiltalte, at selskabet indeholdt skat for medarbejderne. R1 foretog bogføring vedrørende medarbejderne og skatteafregningerne. Selskabet skulle betale skatterne, men de skulle først modtage et girokort fra R1, og det tror han ikke, at de har. Det var således R1 der stod for indberetningerne, og selskabet, der skulle stå for betalingen.

Tiltalte bekræftede, at han har været til møde hos skattevæsenet. Han havde ingen indsigelse imod opgørelserne af de indberettede A-skatter. Beløbene virkede rigtige. Han klagede over afgørelsen vedrørende moms. Han må have fået forkert rådgivning af R1, idet han troede, at han ikke skulle betale moms, når han solgte varerne købt i Frankrig videre til Tyskland. SK var også direktør i selskabet. De holdt et direktørmøde én gang om året. Efter at have modtaget årsrapporten for 2003/2004 holdt de et direktørmøde, hvor de drøftede, at bogføringslovens krav ikke var overholdt. Det var af den grund, at revision og bogføring overgik til R2.

Vedrørende årsrapport 2004/2005 forklarede tiltalte, at det var R2, der stod for bogføringen i den omhandlende periode, og på et tidspunkt begyndte tiltalte at tænke, at noget måtte være helt galt. R2 fik bilagene én gang om måneden og R1 én gang om ugen. Han har selv afleveret bilagene rent fysisk.

Vidnet V.1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring

Vidnet forklarede, at haner ansat i SKAT. Han har udarbejdet afgørelserne i sagen. Afgørelserne er udarbejdet efter en henvendelse fra den daværende Skatteforvaltning i 2005. Skatteforvaltningen havde konstateret uregelmæssigheder. Beløbene vedrørende forhold 1 er beregnet som udgangspunkt på baggrund af de oplysninger, de har fået forelagt til godkendelse.

Foreholdt bilag 6 og 7 opgørelse af momsdifference 2003/2004 og 2004/2005 forklarede vidnet, at udgangspunktet for beregningen har været årsregnskaber, bogføringsbilag og nye bilag, samt det SKAT har fået forelagt af selskabet. Det er således den bogføring, herunder afslutningsbalancen fra R2, der er lagt til grund. SKAT rettede henvendelse til selskabet, der henviste til R2, og skattevæsenet tog kontakt til R2. R2 havde lavet nogle efterposteringer til R1s tal. R2 henviste til R1s tal. SKAT tog herefter kontakt til R1, der oplyste, at skattevæsenet kunne afhente bilag og bogføring. De fik en afslutningsbalance, nogle enkelte udskrifter og en CD-rom. R1 var ikke interesseret i at hjælpe SKAT yderligere. Bogføringen på CD-rommen gav SKAT mulighed for at aflæse og sammenholde salgsbilagene med bogføringen. Der var i det store hele overensstemmelse mellem salgsbilagene og bogføringen. Købsbilagene gav anledning til problemer med hensyn til bogføringen, idet der ikke var fakturanumre på bilagene, som derfor var svære at sammenholde med bogføringen.

Foreholdt bilag 18a, næstsidste side, hvor der under anden gæld er angivet en momspost på 1.393.418,00 kr. forklarede vidnet, at det ikke er det beløb, der er lagt til grund, idet dette beløb kan indeholde gamle skyldige beløb. Tallene i bilag 6 er baseret på R2s afslutningsbalance og de afleverede bilag.

Foreholdt bilag 7, forklarede vidnet, at beløbet er udarbejdet på grundlag af regnskabet fra R3. Momsposten under anden gæld på 2.442.498,00 kr. kan indeholde gammel gæld. SKATs opgørelse vedrører den konkrete periode. Der er udelukkende taget udgangspunkt i det regnskab, der er forelagt SKAT. SKAT har holdt flere møder med tiltalte. Tiltalte har haft mulighed for at komme med bemærkninger til omsætningens størrelse, men han har ikke haft bemærkninger. I forbindelse med årsrapporten 2003/2004 kom tiltalte med bemærkninger om, at nogle af varerne var eksporteret til Sverige. På den baggrund blev salgsbilagene gennemgået, og der blev fundet et enkelt nyt bilag, som medførte en korrektion. SKAT modtog aldrig yderligere dokumentation. Varesalg til et andet EU-land kan ske uden moms.

På spørgsmål om en del af omsætningen kan være gået til Tyskland, forklarede vidnet, at han har gennemgået en del af salgsbilagene, men han er ikke stødt på bilag, der viser, at en del af omsætningen er gået til Tyskland. Hvis en del af omsætningen er gået til Tyskland, skulle selskabet have udarbejdet en liste, hvori sælger oplyser, hvem der er solgt varer til i Tyskland, så myndighederne i Tyskland kan blive opmærksomme på købet. Der er tale om et særskilt system på internettet. Det er nyt for vidnet, at der skulle være solgt til Tyskland. Tiltalte nævnte kun selv Sverige. Tiltalte mente, at der var noget mere, men der kom aldrig nogen dokumentation. Han er ikke stødt på bilag vedrørende Tyskland eller Sverige. Der har ikke været bogført noget, der tyder på, at der har været salg til et andet EU-land, og vidnet kunne ikke genkende, at det skulle være tilfældet. I givet fald må købene have gemt sig i ganske store enkeltposteringer. De fakturaer han gennemgik vedrørte danske restauranter og forskellige catering arrangementer f.eks. til advokatfirmaer og til TV.

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen dokumenteret uddrag af SKATs opgørelse af momsdifferencer for 2003/2004 og 2004/2005, årsrapporter for 2003/2004 og 2004/2005, samt brev af 29. november 2005 fra revisor MM.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er ansat i et svensk firma, der sælger fødevarer. Han er gift og har 5 børn på 2, 6, 13, 16 og 17 år.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Tiltalte var i direktør i og daglig leder af H1 Aps. Han stod i den forbindelse for salget og udskrivningen af fakturaer, og havde ansvaret for, at der dagligt blev foretaget bogføring. Det fremgår af revisionspåtegningerne i årsrapporterne både for så vidt angår 2003/2004 og 2004/2005, at der ikke er foretaget løbende bogføring samt korrekt indberetning af moms, og af revisors brev af 29. november 2005, at revisor mangler de nødvendige bilag for udarbejdelse af årsregnskabet for 2004/2005. Tiltalte har på trods af revisionspåtegningerne senest den 30. november 2005 underskrevet ledelsespåtegninger, hvorefter årsrapporterne giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver m.v. Tiltalte er ikke kommet med nogen plausibel forklaring på, hvad han har foretaget sig i anledning af de omhandlede revisorpåtegninger. Under hensyn hertil og til det unddragne beløbs størrelse både absolut og i forhold til omsætningens størrelse, finder retten herefter at det må lægges til grund, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage det offentlige moms med det i anklageskirftet anførte beløb, hvorved bemærkes, at retten efter bevisførelsen finder at det anførte beløb kan lægges til grund. Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 2

Tiltalte har erkendt, at selskabet ikke har været registreret som indeholdelsespligtig, og at selskabet har indeholdt det i anklageskiftet anførte beløb i AM-bidrag og A-skatter hos de ansatte uden at beløbene er blevet afregnet til skattevæsenet. Tiltalte har forklaret, at han stod for betalingen af de anførte beløb, men han har ikke kunne give nogen forklaring på, at de indeholdte beløb ikke er blevet betalt til skattevæsenet ud over, at han ikke modtog girokort fra revisoren. Under disse omstændigheder og henset til beløbenes størrelse og den omhandlede periode findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at unddragelsen er sket forsætligt. Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. og nr. 2, jf. § 57, og straffelovens § 289, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på de unddragne beløbs størrelse, og har på trods sagsbehandlingstidens længde ikke fundet grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 2.600.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Den nedlagte erstatningspåstand henvises efter retsformandens bestemmelse til eventuelt civilt søgsmål.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.600.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 6.800 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Rasmus Anberg.

----------

Østre Landsrets dom af 10. august 2010, 19. afdeling, S-1253-10

Byrettens dom af 12. april 2010 (SS 3-1795/2009) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, samt at tiltalte endvidere tilpligtes at betale erstatning til SKAT på 2.600.000 kr.

Tiltalte har den 1. oktober 2004 vedtaget en bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 53 samt førerretsfrakendelse i 2 år.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har forklaret, at H1 Aps handlede med fødevarer, især frosne brødprodukter, herunder fra Frankrig til Tyskland. Tiltalte stod for salget og udskrev fakturaer. Det var revisor, der skulle indberette moms. Det var oprindeligt revisor MM, der foretog indberetningerne. Efter omdannelsen til anpartsselskab blev det R1, der stod for bogføringen. Tiltalte afleverede ugentligt bilagene til R1. Selskabets ansatte blev betalt med check, og det var også R1, der beregnede månedsløn og udfærdigede lønsedler for de ansatte. Der var ikke så mange ansatte, og tiltalte gav R1 besked, hvis der havde været sygdom eller andet hos de ansatte af betydning for lønudbetalingen. Tiltalte fik kopi af de ansattes lønsedler. Fremgangsmåden var den samme, da R2 overtog bogføring og revision. Foreholdt politirapport af 27. november 2008, eks. side 28, hvorefter tiltalte udarbejdede lønsedler, siger tiltalte, at dette må bero på en misforståelse. Han kontrollerede lønudbetalingen på baggrund af de modtagne kopier af lønudbetalingerne fra revisor. Fremgangsmåden med lønsedler var den samme, da R2 blev revisor.

Ledelsespåtegningen i årsrapporten for 2003/2004, eks. side 192 ff., skrev han under på, idet det var hans opfattelse, at revisors regnskab måtte være rigtigt.

Efter R2 overtog revisor MM igen revisionsopgaverne, og han modtog hendes brev af 29. november 2005, eks. side 191, vedrørende årsrapporten for 2004/2005, eks. 65 ff.. Ledelsespåtegningen, eks. side 67, skrev han under på som året før, men revisors påtegning var forinden drøftet i bestyrelsen. Bestyrelsen var klar over, at regnskabsproblemerne var alvorlige. Det var han opfattelse, at der var fejl i momsberegningen grundet handelen, som selskabet havde mellem Frankrig og Tyskland, men der var ikke penge til en dyberegående revision. Han deltog siden i et møde med SKAT om sagen og mener fortsat, at der er beregnet forkert skyldig moms.

Supplerende på forsvarerens spørgsmål har tiltalte forklaret, at det hele tiden var revisor, der stod for momsindberetningerne. Selv har han alene beregnet punktafgift vedrørende chokolade til revisors brug. R1 havde adgang til selskabets bankkonti i Danske Bank, og han kiggede ind imellem også selv på kontoudtogene. Om selskabets varesalg mellem Frankrig og Tyskland husker tiltalte, at der var et skema, der skulle udfyldes herom og indsendes, men tiltalte husker ikke til hvilket lands myndigheder, skemaet skulle sendes. Det var tidligt i forløbet. Regnskabsposteringen "Varesalg EU ... 245.643 kr.", eks. side 85, angår varesalg til Sverige, men selskabets varesalg mellem Frankrig og Tyskland var mere omfattende.

Det var enten tiltalte eller SK, der gav lønchecken til selskabets ansatte. Det er korrekt, at der blev indeholdt skat m.v., og at skat m.v. ikke er indbetalt til SKAT. Det var tiltaltes opfattelse, at det var revisor, der skulle have foretaget korrekt registrering af selskabet hos SKAT. Dengang tiltalte drev tilsvarende virksomhed i personligt regi, var det revisor MM, der stod for alt det regnskabsmæssige. Han gik ud fra, da virksomheden etableredes i selskabsform, at R1 og siden R2 herefter gjorde, som MM havde gjort. Da MM til sidst overtog revisionen igen og blev opmærksom på manglende registrering og indbetaling, var selskabet næsten uden økonomiske midler og gik siden konkurs.

Om specifikation til årsregnskabet 2004/2005, eks. side 85, de tre første posteringer under "Nettoomsætning", er det revisor MM, der har udarbejdet tallene på baggrund af selskabets bogføring. Nettoomsætningen på ca. 6 mio. kr. kan godt passe, men der er angivet for meget som varesalg i Danmark og for lidt i EU. Som tiltalte husker det, solgte H1 ApS i gennemsnit "et læs" bageriprodukter om ugen til en værdi på ca. 200.000 kr. pr. læs til Tyskland.

V.1 har korrigerende til byrettens gengivelse af hans forklaring oplyst, at der vedrørende salg til Sverige rettelig var tale om 3 bilag.

Vidnet har videre forklaret, at det var Skatteforvaltningen, der oprindeligt rejste sagen medio 2005. De konstaterede uregelmæssigheder havde baggrund i, at selskabet ikke var tilmeldt som indeholdelsespligtig vedrørende A-skat m.v. uagtet, at forholdene tydede på, at selskabet havde ansatte. SKAT blev fusioneret ultimo 2005. Sagen er herefter behandlet af SKAT, og det er primært vidnet, der har været sagsbehandler.
Om forhold 1 forklarer vidnet, at SKAT besøgte virksomheden og talte med tiltalte blandt andet om, hvorvidt der var ansatte i firmaet. SKAT bad om yderligere materiale og blev henvist til revisor. R2 henviste til R1 vedrørende 2003/2004. SKATs afgørelse vedrørende moms, eks. side 35, bygger på SKATs gennemgang af revisors materiale. SKAT har i forhold til tallene, eks. side 63, yderligere nedreguleret efter tiltaltes oplysning om salg til Sverige. Nedreguleringen kan ses af vidnets beregning, eks. side 52. Tiltalte havde i forløbet lejlighed til at kommentere SKATs foreløbige opgørelser. "Udgående afgift" og "moms af EU-køb", er opgjort efter bogføringsoplysningerne. Eks. side 90 er SKATs angivelsesoplysninger, som er indberettet til SKATs EDB-system af tiltalte, idet tiltalte oplyste til vidnet, at det var ham personligt, der havde foretaget indberetningen. Dette har ikke tidligere været et tvivlspørgsmål i sagen. Når SKAT modtager en skriftlig indretning, fremgår det normalt, hvem der har underskrevet på indberetningen. Det er normalt en hertil bemyndiget person i den indberettende virksomhed og ikke virksomhedens revisor. Tallene, som SKAT har opgjort i tabellen, eks. side 39, viser forskellen mellem det angivne momstilsvar og SKATs beregning på baggrund af regnskabsoplysningerne. SKAT har for 2004/2005 ikke modtaget bogføringsbilag. Vidnet opfordrede tiltalte til at fremskaffe oplysninger eventuelt fra H1 ApS's kunder, men modtog intet. SKAT tilbød tiltalte at gennemgå de foreliggende bilag sammen med SKAT for 2003/2004, men det gjorde tiltalte ikke. Som forklaret for byretten var bogføringen for 2003/2004 i det væsentlige overensstemmende med bilagene for denne periode. Der var ikke i regnskabstallene for 2004/2005 oplysninger, der sandsynliggjorde tiltaltes oplysning om salg til Sverige.

Adspurgt af forsvareren har vidnet supplerende forklaret, at oplysningerne i indberetninger om varesalg til andre EU-landes afgiftsmyndigheder videregives til SKAT. SKAT har foretaget afstemninger af sådanne oplysninger for H1 ApS. Også de udenlandske afgiftsmyndigheder har adgang til at kontrollere indberettede oplysninger, de såkaldte listeangivelser, til de danske myndigheder. Indberetningerne samles i en central database i EU, hvor varesalg og -køb mellem landene registreres for virksomhederne i EU. Det var SKATs vurdering, at SKAT ikke havde fornøden hjemmel til at pålægge revisor at udlevere bogføringsmateriale. Revisor oplyste, at tiltalte/selskabet ikke havde betalt for bogføringen. Forevist kopi af et brev af 27. juni 2005 fra G2 angiveligt vedrørende H1 ApS's kontakt til Hamborg, som forsvareren har modtaget af tiltalte i dag, siger vidnet, at han ikke har bemærket oplysninger om salg til Tyskland i sagsbehandlingen hos SKAT. Har der på en faktura stået G2 med en adresse i Danmark, har han ikke umiddelbart forbundet dette med salg til Tyskland. Som nævnt var der heller ingen indberetninger eller listeangivelser om H1 ApS's salg til Tyskland.

Om forhold 2 forklarer vidnet, at SKAT har modtaget lønsedler fra de ansatte og blandt andet på denne baggrund udarbejdet oversigter, der er gengivet i SKATs opgørelse, eks. side 50. Virksomheden var slet ikke registreret som indeholdelsespligtig, og der er ikke indgivet A-skat-indeholdelsesoplysninger overhovedet. Eks. side 91 viser den beregning, som SKAT har foretaget for hver oplyst ansat. Den enkelte lønmodtager har fået oplysning om indeholdt A-skat, som det f.eks. ses for en ansat, eks. side 94. SKAT har ikke ændret på oplysningen om, at der er indeholdt blandt andet 38 % i A-skat, idet lønsedlernes oplysninger om indeholdte beløb er lagt til grund. SKATs beregning er sket således, at beregningen er sket til fordel for tiltalte.

Vidnet er uddannet som bankassistent og derefter regnskabsuddannet i Toldvæsenet særligt vedrørende momskontrol. Derpå har vidnet gennemgået en 4-årig regnskabsuddannelse hos SKAT samt deltaget i kurser. Han har været ansat i SKAT i 25 år. Vidnet afleverede sagen til SKATs kontrolafdeling i 2006 og har ikke nærmere viden om, hvorfor SKAT først rettede henvendelse om denne sag til politiet i 2008.

Vidnet er efter pausen i hovedforhandlingen forespurgt om en af forsvareren efter pausen fremlagt "Fakturaliste".

Vidnet forklarer herom, at dette nye bilag efter hans opfattelse ikke viser salg til Tyskland fra H1 ApS. Der er efter bilaget beregnet dansk moms. Bilaget fremstår som en slags oversigt over fakturaer.

Tiltalte har supplerene til det sidstnævnte bilag, fakturalisten, forklaret, at listen er H1 ApS's kvartalsvise indberetning til Tyskland over salg og vedrører optjent bonus. Salget angår et salg til G2 i Danmark.

Han er stadig ansat som sælger i samme svenske firma og har stadig samme familieforhold som oplyst for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1

Det er ubestridt, at tiltalen angår urigtige, vildledende eller fortiede oplysninger om moms i den periode, hvor H1 ApS - som faktuelt erkendt af tiltalte vedrørende forhold 2 - opkrævede skat m.v. hos selskabets ansatte uden at afregne de opkrævede beløb til SKAT.

Bevisførelsen for byret og landsret har navnlig angået spørgsmålet om tiltaltes viden om, at korrekt momsindberetning ikke fandt sted, mens SKATs opgørelser over unddragen moms i det væsentlige ikke er blevet konkret imødegået eller begrundet bestridt af tiltalte, heller ikke for landsretten. Det bemærkes herved, at de under hovedforhandlingen af tiltalte fremlagte bilag vedrørende G2 ikke fører til en anden vurdering.

Landsretten tiltræder efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra vidnet V.1, at det som anført af byretten må lægges til grund, at momsunddragelsen har det omfang, som fremgår af tiltalen.

Tiltalte reagerede ikke på revisors forbehold i årsregnskabet for 2003/2004 og underskrev uden bemærkninger ledelsespåtegningen i regnskabet. H1 ApS skiftede revisor efter det første årsregnskab, men heller ikke i anledning af revisors forbehold i det følgende årsregnskab for 2004/2005 tog tiltalte, der var medejer af H1 ApS, direktør og daglig leder, noget initiativ til ændring eller fremsatte bemærkninger i ledelsespåtegningen. Tiltalte har også for landsretten oplyst, at han blandt andet stod for salget, udfærdigede fakturaer, deltog i bogføringen og afleverede bilag til revisor.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført vedrørende forhold 1, findes tiltale også efter bevisførelsen for landsretten skyldig i tiltalen.

Ad forhold 2

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, skyldig i den rejste tiltale.

Straffastsættelsen

Den forskyldte fængselsstraf, der fastsættes efter de af byretten anførte bestemmelser med den korrektion, at momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 ... citeres i stedet for "momslovens § 81, stk. 2, jf. stk. 1", og idet straffen fastsættes tillige til dels efter straffelovens § 89, findes passende udmålt af de grunde, som byretten har anført herom, til fængsel i 1 år. Det tiltrædes herunder, at fængselsstraffen ikke gøres helt eller delvis betinget.

Det tiltrædes endvidere, at tiltalte idømmes en tillægsbøde på 2.600.000 kr., og at forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse dømmes tiltalte i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til at betale erstatning for unddragen moms, AM-bidrag og skat med 2.600.000 kr.

Landsretten stadfæster herefter dommen med den anførte yderligere bestemmelse om erstatning.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T om fængsel i 1 år samt tillægsbøde på 2.600.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage stadfæstes.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage fra denne dom betale erstatning for unddragen moms, AM-bidrag og skat med 2.600.000 kr. til SKAT

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.