Dette afsnit handler om forældelse af toldkrav.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Forældelse af SKATs krav
  • Forældelse af den toldpligtiges krav
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlag

Forældelse af toldkrav reguleres primært i Toldkodeksen (TK). Forældelsesloven supplerer toldkodeksen i de tilfælde, hvor toldkodeksen ikke gør udtømmende op med forældelsesspørgsmålene.

Forældelse af SKATs krav

Udgangspunktet er, at SKAT må efteropkræve told inden for en 3-års frist.

Fristen kan forlænges, hvis der foreligger svig, og toldmyndigheden derfor ikke har kunnet beregne det skyldige beløb eller ikke har kunnet fastslå, hvem der er debitor. Se TK art. 221. Byretten fastslog, at der med rette var foretaget efteropkrævning af antidumpingtold uden for 3-års fristen, under henvisning til, at den urigtige angivelse kunne give anledning til retsforfølgning i henhold til TK art. 221, stk. 4. Se SKM2014.698.BR.

Hvis toldgodtgørelse eller toldfritagelse er indrømmet med urette, giver toldkodeksen adgang til at efteropkræve sådanne beløb. Se TK art. 242. Sådanne krav forældes efter hovedreglen om 3-års forældelse. Se FORÆL § 3, stk. 1.

Se også

Se også afsnit A.A.9.6 særligt om forældelse af skattekrav.

Forældelse af den toldpligtiges krav

Udgangspunktet er, at den toldpligtige har adgang til toldgodtgørelse-/fritagelse inden for en 3-års frist. Det er en forudsætning herfor, at tolden viser sig ikke at være skyldig efter lovgivningen på det tidspunkt, hvor varen blev bragt i fri omsætning. Se TK art. 236, stk. 2, 1. pkt.

Højesteret har bekræftet dette i en sag, hvor den toldpligtige ikke havde krav på godtgørelse, idet der var forløbet mere end tre år fra det tidspunkt, hvor angivelserne af told var antaget og frigivet. Se SKM2011.7.HR hvor Højesteret stadfæstede Østre Landsrets tidligere afgørelse om spørgsmålet.

3-års fristen kan kun forlænges, hvis det har været umuligt at anmode om genoptagelse på grund af hændelige omstændigheder eller force majeure. Se TK art. 236, stk. 2, 2. afsnit

Der er i ekstraordinære tilfælde adgang til inden for en frist af 12 måneder at opnå toldgodtgørelse eller fritagelse vedrørende told, der har været skyldig efter lovgivningen. Der stilles krav om behørig begrundelse for overskridelse af fristen. Se TK art. 239.

Højesteret har taget stilling til, hvorvidt et tilbagesøgningskrav kunne gøres gældende efter udløbet af 3-års fristen i TK art. 236, stk. 2, 1. pkt. eller ved anvendelse af TK art. 239. Tilbagesøgningskravet var begrundet i, at afgifterne var blevet opkrævet i henhold til en tariferingsforordning fra EU-kommissionen, der senere var blevet underkendt af EU-domstolen. Højesteret slog fast, at det forhold, at en forordning var blevet erklæret ugyldig, ikke var en hændelig omstændighed eller force majeure. Der var derfor ikke adgang til tilbagesøgning efter udløbet af 3-års fristen i TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. Højesteret fastslog videre, at forholdet heller ikke var omfattet af TK art. 239, idet bestemmelsen forudsætter, at ansøgeren sættes i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet. Det var der ikke tale om i den konkrete sag. Tilbagesøgningskravet kunne derfor ikke gøres gældende. Se SKM2006.401.HR.

Landsskatteretten har tilsvarende afvist anvendelse af TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. i et tilfælde, hvor et selskab krævede tilbagebetaling af told for netværksudstyr som følge af to domme fra EU-domstolen. Da toldmyndighederne først ved afsigelsen af disse domme kunne konstatere, at de af selskabet betalte toldbeløb ikke var skyldige efter lovgivningen på betalingstidspunktet, var der ikke grundlag for at tilbagebetale told længere end tre år tilbage. Landsskatteretten slog fast, at retlige omstændigheder ikke omfattes af kravet om hændelige omstændigheder eller force majeure i TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. Se SKM2005.132.LSR.

Landskatteretten har desuden tilkendegivet, at opfyldelse af TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. forudsætter tilstedeværelse af helt usædvanlige og uforudsigelige konsekvenser, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og hvis konsekvenser ikke kunne være afværget, også selv om den erhvervsdrivende havde udvist den størst mulige påpasselighed. Der kunne ikke ske tilbagebetaling af told efter 3-års fristens udløb. Se SKM2004.50.LSR

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.401.HR

Højesteret afviste tilbagesøgningskrav efter 3- års fristen. Ugyldig forordning var ikke en hændelig omstændighed eller force majeure efter TK art. 236, stk. 2, 2. pkt. Ej heller omfattet af TK art. 239.

 

SKM2011.7.HR

Ikke krav på tilbagesøgning. Overskridelse af 3-års fristen i TK art. 236, stk. 2, 1. pkt.

Stadfæstelse af Østre Landsrets afgørelse, SKM2007.630.ØLR.

EU-Domstolens dom af 28. januar 2010 inddrages ved Højesteret.

Byretsdomme

 

SKM2014.698.BR Efteropkrævning efter 3-års fristen var retsmæssig, idet den urigtige angivelse kunne give anledning til retsforfølgning. TK art. 221, stk. 4.

Landsskatteretskendelser

SKM2005.132.LSR

EU-domstolens underkendelse af praksis om toldskyld var ikke en hændelig omstændighed eller force majeure efter TK art 236, stk. 2, 1. pkt.

 

SKM2004.50.LSR

Der forelå ikke helt usædvanlige eller uforudsigelige konsekvenser. Ikke omfattet af TK art. 236, stk. 2, 1. pkt.