Spørgsmål

1. Vil salget af min byggegrund efter d. 1. januar 2011 blive pålagt moms?

Spørgers opfattelse

1. Nej

Skatteministeriets opfattelse

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i 2005, sammen med sin ægtefælle, solgt 8 hektar af sin jord i ét stykke, beliggende i landzone, til et byggefirma. Restarealet, som spørger har beholdt udgør 3,9 hektar, som fortsat er i landzone. Spørger og dennes ægtefælle, har ejet grunden siden 1972, hvor de har deres private bolig og driver gartneri. Grunden, som byggefirmaet købte, var landbrugsjord, men er efterfølgende udstykket til grunde i byzone, af byggefirmaet.

I forbindelse med salget blev det aftalt, at spørger kunne købe en grund tilbage til markedspris. Spørger købte en udstykket grund tilbage i 2006. Den grund overvejer spørger at sælge. Formålet med at købe grunden tilbage, har været at spørger og dennes hustru eventuelt kan bygge et hus på grunden, når de engang skal pensioneres. Indtil videre ligger grunden hen, uden at spørger har foretaget sig noget med den.

Det er afgørende for spørgers beslutning, om salget af grunden pr. 1. januar 2011, bliver pålagt moms. Det kan oplyses, at spørger fortsat er registreret som erhvervsdrivende og at det er spørger, der står som køber af grunden i 2006.

Som det fremgår af ovenstående er det en planlagt disposition

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Da grunden er erhvervet til markedspris og ikke er en del af udstykningen, mener spørger ikke, at den bør være momspligtig efter den nye lovgivning, pr. 1. januar 2011, om moms på byggegrunde.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Momslovens (LBK nr. 966 af 14. oktober 2005 med senere ændringer) § 3, stk. 1, lyder:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Den bagvedliggende artikel i Rådets Direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet), er artikel 9, stk. 1, der lyder:

"Ved 'afgiftspligtig person' forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved 'økonomisk virksomhed' forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Momslovens § 4, lyder:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. [...] "

I henhold til den nugældende formulering af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

9) Levering af fast ejendom."

er salg af fast ejendom momsfritaget.

Ved lov nr. 520 af 12. juni 2009 om ændring af merværdiafgift mv., der træder i kraft den 1. januar 2011, sker der er ophævelse af momsfritagelsen for levering af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde, herunder særskilt levering af bebyggede grunde. Levering af bygninger med tilhørende grundareal, som ikke er nye bygninger, er stadig omfattet af momsfritagelsen.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, får pr. 1. januar 2011 følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

 b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund."

Forarbejder

Af bemærkningerne til lovforslaget, L 203, vedtaget som Lov nr. 520 af 12. juni 2009, fremgår, at der foreslås en ophævelse af momsfritagelsen for levering af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde herunder særskilt levering af bebyggede grunde. Der indføres altså moms på salg af fast ejendom i form af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde.

Videre hedder det i bemærkningerne til lovforslaget, at:

Ved en byggegrund forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning (planloven) eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. den nye affattelse af § 13, stk. 1, nr. 9 litra a) [...]

Der foreslås endvidere en overgangsregel for levering af grunde samt særskilt levering af bebyggede grunde, når en leverandør af sådanne grunde har haft udgifter til byggemodning, advokat, revisor mv. i relation til grunden inden lovens ikrafttrædelse, som først sælges efter lovens ikrafttrædelse. Med salg menes tidspunktet for købsaftalens indgåelse. [...]  Udgifter i forbindelse med grunde, der ikke er solgt 5 år efter lovens ikrafttrædelse kan godtgøres på dette tidspunkt."

Praksis

Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EU-domstolens fortolkning af disse regler. Det beror på en selvstændig momsretlig vurdering, om virksomheden er en økonomisk virksomhed. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er således ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig.

Afgørelsen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages.

Det fremgår af Momsvejledningen 2010-2 afsnit C.1.4 Økonomisk virksomhed, at

"Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed inden for liberale erhverv og dermed sidestillede erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Formålet vil dog oftest være at opnå økonomisk gevinst. Salg af egne private effekter anses ikke for økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Det er både den regelmæssige virksomhedsdrift og de mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner, der falder ind under begrebet økonomisk virksomhed i momslovens forstand."

EU-domstolen har i sagen C-230/94, Renate Enkler udtalt følgende:

Præmis 25: Det skal herved understreges, at som det fremgår af sjette direktivs artikel 4, stk. 1, er formålet med og resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv uden betydning for fastlæggelsen af sjette direktivs anvendelsesområde.

Præmis 26: I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Præmis 27: Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for "økonomisk virksomhed", som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

Præmis 28: I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

Præmis 29: Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.

Præmis 30: Det andet og tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at ved afgørelsen af, om udlejning af et materielt gode som en campingbil foretages med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, andet punktum, påhviler det den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder.

Begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Vil salget af min byggegrund efter d. 1. januar 2011 blive pålagt moms?

Momslovens § 3 afgør, hvilke juridiske eller fysiske personer, der er omfattet af momspligten. For at være en momspligtig person skal man drive selvstændig økonomisk virksomhed.

Skatteministeriet anser ikke følgende salg af fast ejendom for økonomisk virksomhed:

• Privatpersoners salg af egen bolig eller sommerhus (nye bygninger):
• Privatpersoners salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder som har tjent til bolig for ejeren og dennes husstand i en del af eller i hele den periode, som privatpersonen har ejet ejendommen.
• Privatpersoners salg af sommerhuse som privatpersonen eller dennes husstand har benyttet til private formål i en del af eller i hele den periode, hvor privatpersonen har ejet sommerhuset.
• Privatpersoners salg af den private bolig selvom den pågældende udøver relateret virksomhed vedrørende ejendomssalg, byggeri mv.
• Privatpersoners frasalg ved udstykning af et areal, der har udgjort en del af den pågældendes private boligs grundareal. Salg af et areal, der har udgjort en del af det grundareal, som hører til den pågældendes private bolig henholdsvis private sommerhus, er derimod som udgangspunkt omfattet af momspligten, hvis sælger foretager udstykning og salg af flere end 3 byggegrunde, der hver har et areal på højst 1.400 m2. Der kan dog foreligge konkrete forhold, som gør, at nævnte udgangspunkt må fraviges. Eksempelvis kan der være servitutter, som fastsætter, at arealet, der udstykkes, skal være af en vis minimumsstørrelse, hvorfor arealkravet på de 1.400 m2 vil afhænge af de lokale forhold.
• Privatpersoners salg af byggegrunde, som ikke er erhvervet som led i økonomisk virksomhed med køb og salg af byggegrunde, eller i forbindelse med relateret virksomhed vedrørende byggeydelser. Som eksempel kan nævnes en privatperson, der har købt en byggegrund for at bygge en ny bolig, men på grund af den økonomiske krise, skilsmisse eller andre bristede forudsætninger bliver nødt til at sælge grunden.
• Private personers salg af byggegrunde, som er erhvervet med henblik på passiv investering.

Spørger og dennes ægtefælle, har i 2005 frasolgt en del af sin jord (8 hektar), som er beliggende i landzone. Det er oplyst, at spørger og dennes ægtefælles nuværende private bolig, er beliggende på restarealet (3,9 hektar), hvor også spørgers, personligt ejede, gartneri ligger. Det er endvidere oplyst, at spørger og dennes ægtefælle, driver selvstændig økonomisk virksomhed med gartneri, og ikke i øvrigt har udøvet virksomhed vedrørende ejendomssalg eller anden relateret virksomhed.

Den grund, som spørger overvejer at sælge, er en udstykning i byzone fra spørgers oprindelige jord (de 8 hektar). Grunden er købt, til markedspris i 2006, med henblik på at bygge en bolig til spørger og dennes kone, som de påtænkte at bo i, når de skulle på pension. Imidlertid overvejer spørger nu at sælge denne grund.

Da spørger har ejet grunden siden 2006, og grunden er erhvervet med det formål at ville bygge en bolig til sig selv og sin ægtefælle, er denne måde at agere på en del af privatsfæren. Det tidligere salg af en grund til en ejendomsudvikler, ændrer ikke spørgers status af at handle som en privatperson.

På baggrund af en samlet konkret vurdering, af de i sagen foreliggende forhold, er det herefter Skatteministeriets opfattelse, at spørger i forbindelse med et salg af grunden, efter den 1. januar 2011, ikke kan anses for at drive økonomisk virksomhed. 

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at spørger ikke er momspligtig af et salg efter den 1. januar 2011 af den ubebyggede grund.

Skatteministeriet indstiller til Skatterådet, at der svares nej til spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.