Indhold

Dette afsnit handler om fastsættelse af ordensbøder i vægtafgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

  • Overtrædelse af vægtafgiftsloven - privatbenyttelsesafgiften.

Overtrædelse af vægtafgiftsloven - privatbenyttelsesafgiften

Der gælder en særlig privatbenyttelsesafgift for varebiler på gule plader, der er registreret første gang som nye her i landet efter den 2. juni 1998, og som har en totalvægt under 4 tons. Se VÆGTAL § 9.

Skatteministeren er tillagt beføjelse til at afslutte en sag om overtrædelse af vægtafgiftslovens straffebestemmelser om privatbenyttelsesafgiften med bøde. Se VÆGTAL § 23 a.

Det vil sige, at det kun er for sådanne overtrædelser, at SKAT skal udstede bødeforelæg,

Bemærk

Sanktionering af alle andre overtrædelser af VÆGTAL § 23 skal som hidtil ske ved politiets foranstaltning.

Bestemmelse

Hvis der for en varebil...

... så er bøden

VÆGTAL § 23, stk. 2, nr. 5

på gule plader, der er registreret første gang som nye her i landet efter den 2. juni 1998, ikke er betalt privatbenyttelsesafgift

2.000 kr. pr overtrædelse

Hvis der er forsæt til afgiftsunddragelse, og unddragelsen overstiger det fastsatte minimumsbeløb for, hvornår der beregnes bøde i unddragelsessager, fastsættes bøden dog på dette grundlag.

Se om privatbenyttelsesmærket "Bilen må bruges privat" i A.C.3.5.4.7.2 Ordensbøder for overtrædelse af reglerne om brug af privatbenyttelsesmærket.