Indhold

Dette afsnit handler om den hjemmel, der er i toldloven til at tilbageholde befordringsmidler, der er anvendt ved illegal eller legal varetransport, hvor der ikke er betalt told eller afgifter.

Afsnittet indeholder:

• Formål
• Tilbageholdelse
• Bemærkninger til tilbageholdelse
• Beslaglæggelse
• Anmodning om beslaglæggelse
• Udlevering af befordringsmidlet
• Bortsalg
• Oversigt over afgørelse, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Formål

Formålet med at tilbageholde befordringsmidlet er at få sikkerhed for den manglende betaling af told og/eller afgifter for de medbragte varer, samt sagens omkostninger og bøden. Der skal foreligge mistanke om et strafbart forhold i form af smugleri eller manglende afgiftsbetaling.

Bemærk

Der er tale om et indgreb i ejerens eller besidderens råderet over befordringsmidlet, men der sker ingen ændring af ejendomsretten til det. Se UfR 1969.353 H, UfR 1969.551 Ø, SKM2002.632.VLR og SKM2004.324.VLR.

Tilbageholdelse

SKAT eller politiet kan på SKATs vegne tilbageholde befordringsmidler, når dette har været anvendt til befordring af

• smuglervarer (illegal varetransport),
• punktafgiftspligtige varer (legal varetransport).

Det er desuden en betingelse, at føreren (besidderen) af befordringsmidlet har den legale brugsret til befordringsmidlet. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det er påkrævet for at sikre betaling af det offentliges krav på afgifter, sagsomkostninger og bøde. Hvis der er dækning for alle omkostningerne ved tilbageholdelse af de varer, hvor der ikke er betalt told eller afgifter, så kan befordringsmidlet ikke tilbageholdes.

Tilbageholdelse kræver besidderens skriftlige samtykke. Hvis der ikke foreligger samtykke, kan der kun tilbageholdes med henblik på beslaglæggelse. Se TDL § 84.

Bemærk

Hvis udenlandske chauffører har brudt eller fjernet forseglinger eller identitetsmærker, som er anbragt af toldmyndighederne, er det muligt at tilbageholde køretøjet. Se TDL § 78, stk. 1, nr. 1-3, jf. TDL § 84, stk. 2.

Bemærkninger til tilbageholdelse

Tilbageholdelse af befordringsmidler bør kun benyttes efter nøje overvejelse, da omkostningerne ved en forsvarlig opbevaring i en længere periode gerne skulle kunne dækkes af provenuet ved en auktion. Desuden medfører det hurtige værditab på fx biler, at SKAT kan blive erstatningsansvarlig, hvis indgrebet ikke er proportionelt med unddragelsen.

Der kan ske tilbageholdelse af et befordringsmiddel, selvom ejeren ikke er bekendt med, at det anvendes til smugleri, hvis den, der har rådighed over befordringsmidlet, er berettiget til at være i besiddelse af det.

Når tredjemands rettigheder i befordringsmidlet skal respekteres, er muligheden for at få dækning for det skyldige beløb ved bortsalg af befordringsmidlet begrænset.

Tilbageholdelsen bliver i stedet et pressionsmiddel for at fremme betalingen.

Hvis et skib tilbageholdes er der udsigt til indtægtstab ved forsinkelse af skibets planmæssige afsejling. Derfor vil en tilbageholdelse oftest resultere i, at skibets ejer eller dets repræsentant stiller sikkerhed/deponerer et beløb til dækning af de skyldige beløb. Det vil bl.a. ske i sager, hvor mandskab på skibet har gjort sig skyldig i smugling eller forsøg på smugling, og den/de pågældende ikke kan eller vil betale.

Beslaglæggelse

Beslaglæggelse sker efter retsplejelovens kapitel 74, som omfatter §§ 801-807 d.

Beslaglæggelse er et tvangsindgreb, og politiet skal inden 24 timer fra tidspunktet for tilbageholdelsen forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør om indgrebet kan godkendes. Se RPL § 806, stk. 3, 2. pkt.

I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, som begrunder at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Se RPL § 806, stk. 2, 2. pkt.

Indgrebet må ikke foretages, hvis det står i misforhold til sagens betydning eller indgrebets øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder sikkerhedsstillelse. Se RPL § 805, stk. 1 og 2.

Bemærk

Da formålet med beslaglæggelsen er at tage befordringsmidlet i sikkerhed for betaling af afgifter, sagsomkostninger og bøde, så er det muligt at frigøre sig fra beslaglæggelsen ved at stille sikkerhed i form af et pengebeløb.

Anmodning om beslaglæggelse

Anmodningen om beslaglæggelse skal overgives til politiet i skriftlig form så hurtigt som muligt, da der løber en frist på 24 timer fra tilbageholdelsen til sagen bliver forelagt for retten.

Anmodningen skal indeholde oplysning om

• hvad den pågældende er sigtet for,
• størrelsen af de unddragne afgifter og forventede sagsomkostninger,
• varernes anslåede værdi, og
• begrundelse for anmodningen, herunder at der ikke er stillet anden sikkerhed.

Udlevering af befordringsmidlet

Tilbageholdelsen ophører, når de skyldige told-, afgifts- og bødebeløb samt sagsomkostninger er betalt eller der er stillet sikkerhed.

Bortsalg

Er skyldige afgifter, sagsomkostninger og bøde ikke betalt senest 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, sælges befordringsmidlet af SKAT ved offentlig auktion. Se TDL § 84, stk. 1.

Det indkomne beløb skal dække

• omkostninger ved opbevaring og salg og derefter
• skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger.

Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, hvis denne melder sig inden forløbet af 3 år efter auktionen og dokumenterer sin ejendomsret til befordringsmidlet.

Bemærk

Hvis ejeren af befordringsmidlet ikke har forbindelse med smugleriet, kan SKAT ikke bortsælge befordringsmidlet til dækning af kravet på skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger. Se UfR 1969.353 H. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1969.353. H	E havde udlånt en fiskerkutter til T, der benyttede den til at smugle 302.800 cigaretter og 50 flasker spiritus, som han havde modtaget i rum sø og derefter bragt til Sæby.  E nedlagde påstand om, at Direktoratet for toldvæsenet var uberettiget til at søge fyldestgørelse i hans kutter.  Højesteret tiltrådte, at tilbageholdelsen af det omhandlede fartøj i forhold til E var lovligt iværksat. Imidlertid må TDL § 190 a, stk. 1, 2. pkt. (svarende til den nuværende § 84, stk. 1), også når henses til det om denne bestemmelses tilblivelse oplyste, forstås således, at spørgsmålet om fyldestgørelse i kutteren for Toldvæsenets krav skal afgøres under hensyntagen til de rettigheder, der i øvrigt haves over fartøjet. Idet E som af Toldvæsenet erkendt under de foreliggende omstændigheder har været uden forbindelse med smugleriet, findes hans ejendomsret til kutteren at udelukke Toldvæsenet fra at søge fyldestgørelse i denne, hvorfor E's påstand blev taget til følge.
Landsretsdomme
SKM2004.324.VLR	T1 og T2 havde uden angivelse for toldvæsenet i hver sit sættevognstog indført i alt 196.740 cigaretter til Danmark  skjult i hulrum i sættevognstrailerne, hvorefter cigaretterne efter aftale med T3 blev bragt til en adresse, hvor de cigaretter, der var skjult i det ene vogntog, først på eftermiddagen blev læsset af og derefter kl. ca. 19.30 af alle tiltalte blev læsset i T3's varebil, mens 75.700 cigaretter stadigvæk befandt sig skjult i det andet vogntog, da politiet kl. ca. 19.45 kom til stedet og forhindrede yderligere omlæsning.  T2 vidste ikke, hvem der var ejer af den lastbil, han kørte med. I det tekniske bevis, der følger lastbilen, står hvem der ejer den. T1 mente, at den lastbil han kørte var ejet af nogle fra Georgien. I de papirer han havde, fremgik det, at lastbilen var leaset.  Landsretten stadfæstede byrettens dom, herunder dommens bestemmelse om de tiltaltes betaling in solidum af det unddragne told- og afgiftsbeløb og beslaglæggelse af de 2 lastbiler og sættevognstrailere efter TDL § 84 og cigaretterne efter TDL § 83.
SKM2002.632.VLR	T, der er bosiddende i Litauen, var i byretten i en tilståelsessag dømt for smugleri ved med forsæt til at undgå betaling af told og afgifter uden angivelse for de danske toldmyndigheder at have indført henholdsvis 50.400 stk. cigaretter og 52.600 stk. cigaretter, hidrørende fra Litauen, alt hvorved statskassen blev unddraget 141.218 kr. i told og afgifter. Smuglerierne foregik i en personbil med skjulte rum, som han havde lejet af en ven, der vidste, at bilen skulle bruges til cigaretsmugleri. T blev ved byretten straffet med fængsel i 40 dage og tilpligtet at betale det unddragne told- og afgiftsbeløb. Det til smuglerierne anvendte køretøj blev efter reglerne i TDL § 84 tilbageholdt. Landsrettens behandling af den indankede dom angik alene spørgsmålet om tilbageholdelsen af bilen. Landsretten lagde efter T´s egen forklaring til grund, at han havde lejet bilen, og at han derfor var retmæssig i besiddelse af bilen. Betingelserne for tilbageholdelse efter TDL § 84 var herefter opfyldt. Byretsdommens bestemmelse om tilbageholdelsen af bilen blev stadfæstet.
UfR 1969.551 Ø	To østrigske statsborgere smuglede et stort kvantum cigaretter og spiritus til Danmark i en lastvogn med anhænger. Lastvognen var købt af et østrigsk firma på afbetaling med ejendomsforbehold, og anhængeren var lånt af et andet østrigsk firma.  I medfør af dagældende TDL § 190 a (svarende til nuværende § 84) blev lastvognen af byretten beslaglagt til sikkerhed for betaling af told- og afgiftsbeløbet, dog med forbehold af tredjemands ret. Anhængeren fandtes dog ikke at kunne beslaglægges, da det ikke kunne godtgøres, at ejeren havde haft nogen forbindelse med smugleriet.  Landsretten bemærkede, at der må antages, at tilbageholdelse af hovedvogn og anhænger er påkrævet for at sikre betaling af told- og afgiftsbeløb samt sagsomkostninger, og at de tiltalte havde retsmæssig besiddelse af anhængeren. Herefter må beslaglæggelse af lastvogn og anhænger ske, uanset det østrigske firmas ejendomsret til anhængeren, uanset om dette firma har været uvidende om anhængerens benyttelse til de tiltaltes smugleri og uanset tredjemands mulige rettigheder over lastvognen.