Parter

A
(Advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Marianne Trojahn Kølle)

Afsagt af byretsdommer

Pia Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgers bil af mærket Mercedes-Benz, med chassisnummer WDB ... er taget i brug, således at der skal betales registreringsafgift.

Sagsøgerens påstand er:

Sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at opkrævning af registreringsafgift vedrørende bilen af mærket Mercedes-Benz med chassisnummer WDB ... ikke kan ske hos sagsøger.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger købte i henhold til faktura af 30. december 2005 ovennævnte bil af G1 for 40.000 euro. Af fakturaen fremgår, at aftalen vedrører følgende bil:

"...

Mercedes Benz ..., voll aust. Automatic, 1. reg ..., 76.000 km. Chasisno. WDB ...

..."

Bilen var forinden den 19. december 2005 solgt fra G2 A/S til G1 og blev samme dato afmeldt fra registrering.

Ved kommissionsaftale af 16. januar 2006 blev der indgået aftale mellem sagsøger og SO hvoraf bl.a. fremgår:

"...

Kommission af:

1 stk. Mercedes ...

Stel Nr. WDB ... 

km. 78.000.

Køretøjet er uden Dansk registrerings afgift.

Betingelser:

Køretøjet udlånet med det får mål at få den solgt i Sverige, der må maks. køres max 2000 km i køretøjet i de 30 dage køretøjet udlånes fra d.d.

Økonomi:

Ejer skal ved salg afregnes 350.000,- DKK (uden afgift)

..."

Den 16. februar 2009 traf Landsskatteretten sålydende afgørelse:

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

"...

Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer, jf registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002). For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, jf lovens § 19, stk. 2. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere, jf. stk. 3.

Således som sagen foreligger oplyst, er Landsskatteretten enig med skattecentret i, at klageren kan anses for at have taget det pågældende køretøj i brug, jf. færdselslovens § 72 ( lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001 med senere ændringer). Der er lagt vægt på, at klageren har udleveret køretøjet i henhold til en kommissionsaftale, hvor aftaleparten har benyttet køretøjet i et omfang, der ikke er omfattet af reglerne om brug af faste og løse prøveskilte, og klageren anses ikke for at have været i god tro herom.

..."

Sagsøger er herefter blevet opkrævet registreringsafgift med 1.130.919 kr.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger, A, SO og KM.

Sagsøger, A har til retsbogen forklaret, at han er el-installatør. I 2003-2006 var han bilforhandler. Han afviklede firmaet H1 i foråret 2006. Den omhandlede bil så han første gang, da den stod hos Mercedes i ...1. Senere så han bilen til salg på nettet. Den var først til salg gennem G2. Efterfølgende købte han den af G1. Han fik den leveret i starten af 2006. Han betalte 40.000 euro for bilen. Han besluttede at sælge bilen videre. Den stod derfor til salg hos ham. Da der var fejl ved bilen, kørte han til Mercedes et par gange, for at få den repareret. Udover dette har han været ude at fremvise bilen et par gange i perioden 30. december 2005 til 16. januar 2006. Den blev også fremvist til en bilforhandler på ...2. På fakturaen vedrørende hans køb af bilen var anført, at den havde kørt 76.000 km. Dette var ikke det præcise tal. Reelt havde den kørt mere, men han husker ikke det præcise tal. Kommissionsaftalen, bilag 7 indgik han med SO, der havde set på bilen flere gange. SO oplyste, at han havde en bekendt i Sverige, der var interesseret i at købe bilen. Han husker ikke navnet på SOs bekendt. SO fik en kopi af registreringsattesten og nøgle til bilen. SO medbragte et sæt danske prøveplader, da han hentede bilen. Der var tale om almindelige danske prøveplader i metal. Han ved ikke, hvor prøvepladerne stammede fra, og undersøgte det ikke nærmere. Det næste han hørte var, at SO var blevet standset af politiet. Herefter modtog han bilag 10. Han forstod ikke indholdet, og forsøgte herefter flere gange forgæves, at få fat i betjenten. Han har ikke overfor betjenten oplyst, at han havde solgt bilen 3 uger forinden. Senere har han fået fortalt, at SO er medlem af G3. SO havde af ham kun fået lov til at køre til Sverige, og højst 2000 km. Han var ikke bekendt med, at SO kørte i bilen i Danmark. Selv har han ikke kørt i bilen i strid med reglerne. Han havde selv 3 biler, der var privat indregistrerede, og havde derfor ikke brug for at bruge bilen. Bilen stod til salg på Bilbasen og i Den Blå Avis. Den var også sat til salg i Tyskland på en bilbase der. Senere har han flere gange haft kontakt med SO om sagen.

SO forklarede, at han så bilen første gang, da den var sat til salg på nettet. Han var arbejdsledig, men beskæftigede sig privat med køb og salg af biler. Han kontaktede sagsøger, for at se på bilen. Han kendte ikke sagsøger forinden. Bilen var interessant, idet han kunne købe den uden afgift. Han havde gennem en ven fundet en køber til bilen i Sverige. Der var tale om en privatperson, men han husker ikke køberens navn. Kommissionsaftalen, bilag 7, indgik han med sagsøger den 16. januar 2006. De havde en fælles ven, og derfor var sagsøger ikke nervøs for at udlevere bilen til ham. Da han hentede bilen, havde han et sæt prøveskilte med. Han havde lånt prøveskiltene af en ven, der havde G4 på ...3. Han viste sit kørekort, og fik herefter lov til at låne skiltene. Efter at have hentet bilen kørte han hjem med den. Han bookede et syn i ...4, og lejede nogle prøveskilte. Herefter kørte han til ...4, men kom for sent til synet. Senere fik han kontakt med en kunde i ...5. Han ville derfor køre til ...5 i bilen, for at fremvise den. Den morgen, hvor han skulle til ...6, bad han en ven sætte plader på bilen. Hans ven satte ved en fejl et forkert sæt plader på den. Han husker ikke navnet på køberen i ...5. Der var tale om en nordmand. Han husker ikke, hvilken dato han hentede prøveskiltene, men det var inden, han kørte til Sverige. Det er muligt, at han hentede prøveskilte flere gange. Han blev standset af politiet, der beslaglagde bilen. Han har modtaget et girokort fra SKAT. Han er aldrig blevet orienteret om, hvorvidt man har frafaldet kravet mod ham. Han ved ikke, om kilometertælleren stod på 78.000 km, da han modtog den. Han undersøgte ikke tallet. Han har kørt i bilen til Sverige, og under kørslen mod ...6. Herudover har han fremvist den til flere andre interesserede. Han har ikke kørt lystkørsel i bilen, og han har ikke kørt 3.300 km i den. Der kan være tale om en skrivefejl i kommissionsaftalen. Formentlig havde den kørt mere end 78.000 km, da han hentede den. I december måned 2005 havde han ikke bilen, og han har derfor ikke hentet prøveskilte til den i december måned. Han kan have hentet prøveskilte til en anden bil på dette tidspunkt.

KM forklarede, at han har autoværkstedet G4, der ligger på ...3. Han reparerer biler, og lejer biler ud. Herudover køber og sælger han biler. Han har derfor et sæt faste prøveskilte liggende. Han kender SO, som han har repareret biler for gennem flere år. Han har flere gange udlånt prøveskiltene til SO og andre kunder. Han erindrer, at SO på et tidspunkt lånte prøveskiltene for at hente en Mercedes i ...7. Han udarbejdede en køreseddel i forbindelse med udlånet. Han går ud fra, at prøveskilteindehaverens forsikring skulle dække, hvis der skete noget med bilen. SO lånte skiltene nogle timer eller en dagstid. SO kom og viste ham bilen. SO har flere gange lånt prøveskiltene. Han husker ikke, om SO har fået nej til at låne dem, men det kan være sket, hvis han selv har skullet bruge dem. Han husker ikke, om SO flere gange har lånt prøveskilte til den omhandlede Mercedes. Han kender ikke sagsøger.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokumentet bl.a. anført:

"...

ANBRINGENDER:

Sagsøgte har bevisbyrden for at der er ubetinget hjemmel til at opkræve registreringsafgift i nærværende sag.

I henhold til færdselslovens § 72 jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14.11.2005 udløser ibrugtagning af et ikke indregistreret køretøj registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det gøres gældende at sagsøger ikke har taget bilen i brug i medfør af færdselslovens § 72. Lægger retten til grund at bilen er taget i brug vil der efter praksis ikke være tale om at registreringsafgiften er forfalden henset til at sagsøger ikke har haft forsæt til nogen form for unddragelse og til at et sådant forsæt ikke er bevist af sagsøgte, samt til at sagsøgers rådighedsperiode over bilen inden beslaglæggelsen alene har udgjort 43 dage.

Bilen er i henhold til kommissionsaftalen j f. bilag 8 udleveret til SO med henblik på salg. Endvidere er det jf. bilag 22 dokumenteret at H2 ApS havde bilen til salg, idet salgsmaterialet lå i bilen den 10. februar 2006. hvor SO blev stoppet af politiet. Kørsel i forbindelse med salg kan ske i bilen med såvel løse som faste prøveskilte efter reglerne i registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 78 ff.

Køres der i bilen uden at betingelserne for at reglerne om prøveskilte er overholdt medfører dette alene en ordensbøde, hvis benyttelsen af bilen alene er op til om med tre måneder.

Dette fremgår af sagsøgtes egen punktafgiftsvejledning 2006 afsnit E.1.11.2:

"...

Der henvises til straffebestemmelserne i A 13, der omfatter de generelle regler om straf for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, herunder registreringsafgiftsloven, samt til nedenstående regler dels om ordensbøder i visse sager, hvor der er tale om ordensmæssige overtrædelser eller tilfælde, hvor den afgiftspligtige anvendelse af køretøjet er foregået i så kort tid, at registreringsafgiften ikke i praksis er anset for forfalden, dels om minimumsstørrelse for takstbøde udregnet på grundlag af unddragen registreringsafgift.

Ved benyttelser, der ikke har strakt sig over mere end 3 måneder, og hvor registreringsafgiften i praksis ikke anses for forfalden, rejses der normalt ikke sag om forsætlig afgiftsunddragelse efter registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3.

..."

Det afgørende for om registreringsafgiften anses for forfalden og dermed kan opkræves er altså, jf. sagsøgtes egen vejledning, ikke hvor langt der er kørt i bilen, men alene hvor længe. Sagsøger gør gældende at sagsøgte er bundet af ovennævnte formulering i forhold til sagsøger, hvorfor registreringsafgiften allerede derfor ikke kan opkræves jf. TfS 1994.295 ØL.

****

Det bestrides, at udleveringen af bilen til SO med henblik på salg jf. bilag 8 udløser betaling af registreringsafgift, som hævdet af sagsøgte.

Der findes - udover bilag 1 - ikke et eneste eksempel i dansk skatteretshistorie på at registreringsafgift er opkrævet ved kørsel i en ikke indregistreret bil i mindre end tre måneder, hvor ejeren ikke forsætligt har unddraget registreringsafgift.

Tværtimod fremgår det af domspraksis at kortvarige benyttelser ikke udløser registreringsafgift, men alene - efter omstændighederne - kan udløse en ordensbøde jf. TfS 2006.435 ØL [?.red.SKAT].

Sagsøgte har påberåbt sig sagen refereret i SKM2007.18.VLR til støtte for sin påstand.

I sagen var den tiltalte tidligere straffet og var tiltalt for 13 forhold. Tiltalte som ejede bilen havde selv kørt i bilen i en periode på godt to måneder i bl.a. et fast mønster. Han havde bl.a. påsat nummerplader fra en anden bil og havde ikke på noget tidspunkt kørt lovligt i bilen. Vestre Landsret lagde vægt på følgende:

"...

da han ikke nærmere har kunnet oplyse, hvem der har set på bilen og prøvekørt den med henblik på eventuel køb, da han har kørt i bilen med påmonterede prøveplader, og da bilen i øvrigt var påmonteret nummerplader fra en anden BMW, er det bevist, at tiltalte har brugt bilen til kørsel på offentlig vej.

..."

Det bemærkes at punktafgiftsvejledningen netop undtager en sådan forsætlig overtrædelse fra hovedreglen jf. følgende passus under afsnit:

"...

Bødetaksterne finder anvendelse i tilfælde, hvor der ikke kan antages at foreligge forsæt til afgiftsunddragelse, jf. lovens § 27, stk. 3.

Hvis benyttelsen fx er kombineret med, at køretøj et forsynes med urigtige nummerplader, evt. kombineret med ændring af stelnummer mv., kan der foreligge forsæt til afgiftsunddragelse uanset anvendelsesperioden og således omfattet af lovens § 27, stk. 3.

..."

I nærværende sag har sagsøger ikke haft forsæt til eller i øvrigt unddraget registreringsafgift. Sagsøger havde bilen til salg, hvilket understreger at en ibrugtagning ikke kunne komme på tale fra sagsøgers side.

SOs kørsel er foregået i strid med den kommissionsaftale, som sagsøger og SO indgik og sagsøger kunne ikke have sikret sig yderligere mod den uberettigede kørsel, idet løse prøveplader maksimalt kan benyttes i 14 dage og alene udleveres til den der skal føre bilen dvs. SO og ikke sagsøger. Sagsøger kunne således ikke ved at have fået forevist et sæt løse prøveskilte den 16. januar 2006, have sikret sig imod at bilen den 10. februar ved en fejl blev monteret med nummerpladerne fra SOs egen bil. Denne adfærd kan ikke påregnes i forbindelse med at bilen er i kommission.

Det bemærkes i øvrigt at SO som bekendt anskaffede løse prøveskilte til bilen den 8. februar 2006 jf. bilag 8, hvorfor det alene kan være SOs kørsel den 16. januar 2006 samt SOs kørsel den 10. februar 2006, som er relevant. H2 ApS var i besiddelse af faste prøveskilte jf. bilag 28 som kunne benyttes ved demonstrationer m.v. da H2 ApS havde bilen til salg jf. bilag 22.

Det bestrides som udokumenteret at bilen den 10. februar 2006 havde kørt 81.386 km. Sagsøgte har ikke bevist, at der er foretaget kørsel i strid med loven, som udløser krav på registreringsafgift, som kan pålægges sagsøger.

Der er ikke rejst straffesag vedrørende overtrædelse af registreringsafgiftslovens § 27 mod hverken sagsøger eller SO og sagsøgte har i duplikken side 5 på baggrund af opfordring (1) oplyst at der ikke verserede en sag mellem sagsøgte og SO vedrørende det af nærværende sag omhandlede køretøj. Sagsøgte har trods opfordret hertil ikke uddybet dette yderligere. Det må derfor lægges til grund at sigtelsen mod SO er frafaldet fra sagsøgtes side. Det er således ikke dokumenteret af sagsøgte at SO forsætligt har overtrådt registreringsafgiftsloven jf. § 27, stk. 3. Det bemærkes i øvrigt at SO alene var sigtet for kørslen den 10. februar 2010 (bilag 27) et forhold som ikke ville have medført straf udover en ordensbøde jf. punktafgiftsvejledningens bestemmelser herom.

****

Sagsøgtes påberåbelse af § 17 i bekendtgørelse 880 af 23. august 2004 i duplikken side 5, er irrelevant for denne sag.

I medfør af bekendtgørelsens § 1 forstås ved et udenlandsk køretøj, et køretøj hvis ejer eller bruger har bopæl i udlandet og som ikke er registreret her i landet. Sagsøger var som bekendt såvel ved erhvervelsen af bilen som på det for sagen relevante tidspunkt bosiddende i Danmark og bilen har ikke i den relevante periode været ejet af en i udlandet bosiddende person.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokumentet bl.a. anført:

"...

Anbringender

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, at køretøjet skulle derfor registreres, og sagsøgeren svare registreringsafgift, hvilken afgift sagsøgeren også hæfter for betalingen af.

Det følger af færdselslovens § 72, stk. 1, at motorkøretøjer, inden køretøjet tages i brug, skal registreres her i landet og forsynes med nummerplader.

Tilsvarende fremgår det af den dagældende registreringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005), § 3, stk. 1, at motorkøretøjer skal registreres og forsynes med nummerplader, inden de tages i brug.

Ved sagsøgerens køb af bilen den 30. december 2005 havde bilen kørt 76.000 km. (bilag 2), ved kommissionsaftalen den 16. januar 2006 havde bilen kørt 78.000 km (bilag 7) og da SO blev stoppet af politiet den 10. februar 2006 udviste kilometertælleren 81.386 km. Der er således kørt ca. 2.000 km i bilen, inden denne blev udlånt til SO, og ca. 3.386 km i perioden fra bilen blev udlånt til SO og frem til han blev stoppet af politiet den 10. februar 2006. I alt er der dermed kørt ca. 5.386 km i bilen i sagsøgerens ejertid ind til politiet stoppede bilen på motorvejen.

Køretøjet er i forbindelse med denne kørsel taget i brug, hvorfor det skulle have været registreret efter færdselsloven (forsynet med danske nummerplader) senest, om ikke før, den 16. januar 2006, hvor sagsøgeren udleverede sit private, uindregistrerede og ikke-afgiftsberigtigede køretøj til SO.

Sagsøgeren skulle på samme tidspunkt have svaret registreringsafgift, da denne skal svares i forbindelse med køretøjets rettidige første registrering, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Sagsøgeren hæfter - både som ejer af motorkøretøjet og som den der var pligtig til at lade motorkøretøjet registrere - for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 19.

Den fremlagte kommissionsaftale (bilag 8) ændrer ikke på, at sagsøgeren som ejer af motorkøretøjet var ansvarlig for, at køretøj et blev registreret, og at der blev betalt registreringsafgift.

Det bestrides som udokumenteret, at SO ved afhentningen af bilen skulle have været i besiddelse af faste prøveskilte, samt at bilen skulle være fuldt forsikret under SOs kørsel i bilen. Sagsøgeren har end ikke dokumenteret - trods opfordret hertil - at SO lovligt kunne være i besiddelse af faste prøveskilte.

Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at sagsøgeren blandt andet gennem sit arbejde med handel med biler var bekendt med reglerne om registrering, herunder anvendelse af prøveplader, jf. TfS 2006, 386 V [?.red.SKAT].

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der eksisterer en fast administrativ praksis, hvorefter der ikke sker opkrævning af registreringsafgiften, når bilen har været benyttet i mindre end tre måneder, og det bestrides, at en sådan praksis skulle eksistere. Der henvises herved til SKM2007.18.VLR, hvor den tiltalte blev dømt til at betale registreringsafgiften i en situation, hvor den tiltale alene havde benyttet køretøjet i en periode på ca. 1½ måned (20. november 2003 til 6. januar 2004).

Det af sagsøgeren påberåbte afsnit i punktafgiftsvejledningen (bilag 25) omhandler spørgsmålet om, hvornår skatteforvaltningen i praksis undlader at rejse sag om forsætlig afgiftsunddragelse efter strafbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 27. Punktafgiftsvejledningens afsnit E.1.11.2 om straffebestemmelser vedrører således som anført spørgsmålet om, hvornår der i praksis rejses straffesag og selvsagt ikke, hvornår benyttelsen af et køretøj afgiftsretligt udløser pligt til at svare registreringsafgift. Afsnit E.1.11.2 kan således ikke tages til indtægt for en afgiftsretlig praksis om, at unddragne registreringsafgiftsbeløb ikke kan opkræves ved benyttelser, der har strakt sig over mindre end tre måneder.

Det bestrides, at afgørelserne refereret i UfR 1976, side 843, UfR 1977, side 179 samt TfK 2001, side 370 har relevans for bedømmelsen af nærværende sag. Ingen af afgørelserne vedrører situationer, der er sammenlignelige med situationen i nærværende sag, og afgørelserne derfor er uden præjudikatsværdi for nærværende sag. Endvidere fremgår det ikke af afgørelserne, at der skulle eksistere en praksis, hvorefter man sondrer mellem benyttelser, der har stået på gennem mere eller mindre end 3 måneder.

Sagsøgeren er således pligtig til at svare registreringsafgift af køretøjet.

..."

Sagsøger har i påstandsdokumentet redegjort for sagens omkostninger.

Sagsøgte har indgivet omkostningsopgørelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter færdselslovens § 72, stk. 1, skal et motorkøretøj inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader. Af lov om registreringsafgift af motorkøretøj er m.v. § 1, stk. 1, fremgår, at der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven.

Der skal herefter betales registreringsafgift af bilen, såfremt den er taget i brug.

Retten lægger udfra faktura af 30. december 2005, bilag 2 vedrørende sagsøgers køb af bilen til grund, at bilen pr. købsdato havde kørt 76.000 km. Af kommissionsaftalen af 16. januar 2006 fremgår, at bilen denne dato havde kørt 78.000 km. Af synsrapport af 20. marts 2006, bilag A fremgår, at bilen da havde kørt 81.386 km. Bilen blev beslaglagt den 10. februar 2006, hvorfor det kan lægges til grund, at de 81.286 km. var kørt allerede denne dato. Bilen har herefter i perioden 30. december 2005 til 10. februar 2006 kørt ialt 5.386 km.

Sagsøger har efter sin forklaring i perioden 30. december 2005 til 16. januar 2006 kun kørt bilen til reparation et par gange, fremvist den et par gange og yderligere en gang fremvist den til en forhandler på ...2. Retten finder, at dette antal kørsler ikke kan have udgjort 2.000 km. Sagsøger har herefter ikke godtgjort, at der ikke er foretaget kørsel udover den relevante prøvekørsel frem til den 16. januar 2006, hvorfor bilen er taget i brug senest pr. denne dato. Herefter har sagsøger udleveret bilen i henhold til kommissionsaftalen, hvorefter den yderligere uberettiget har kørt 3.386 km. uden at være registreret. Sagsøgte har derfor været berettiget til at opkræve registreringsafgift.

Retten finder ikke godtgjort, at der foreligger fast administrativ praksis, der kan føre til andet resultat. Bestemmelserne i punktafgiftsvejledning 2006 afsnit E.1.11.2 ses ikke at finde anvendelse, idet disse bestemmelser vedrører spørgsmålet om, hvornår der rejses straffesag og ikke spørgsmålet om, hvornår benyttelsen af et køretøj afgiftsretligt udløser pligt til at svare registreringsafgift.

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Beløbet er fastsat udfra sagens afgiftsmæssige værdi med hensyntagen til sagens omfang og forløb. Retten har ikke fundet grundlag for at fradrage i beløbet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger A, under denne sag nedlagte påstand.

Sagsøger skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagsomkostninger med 68.750 kr. samt udlæg med 167 kr.