Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.10.3.5.1 Normal frist for sagsanlæg" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om fristreglerne ved et sagsanlæg.

Afsnittet indeholder:

Regel
Beregning af fristen
Mulighed for forlængelse af fristen
Retsvirkning af overskridelse af fristen
Retspraksis
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Regel

En borger/virksomhed, der ønsker domstolsprøvelse, skal indbringe sagen for retten senest tre måneder efter, at den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller afvist at behandle klagen. Se SFL § 48, stk. 3.
Skatteministeriet har ligeledes en frist på tre måneder fra kendelsens afsigelse. Se SFL § 49.

Bemærk

Søgsmålsfristen finder ikke anvendelse på isolerede aktindsigtsafgørelser, men gælder alene det materielle indhold af afgørelser på skatte-, afgifts- og toldområdet, herunder om sådanne afgørelser er ugyldige pga. formelle fejl. Se FOB 2002.299 ff.

Beregning af fristen

Fristen regnes fra afgørelsens datering, og fristen udløber ved kontortids ophør i den kompetente ret. Det lægges til grund, at afgørelsen er modtaget dagen efter afgørelsens datering, med mindre sagsøger kan løfte bevisbyrden for, at afgørelsen af en eller anden grund ikke er nået frem. Afgørelsen er modtaget, hvis den er sendt til den skattepligtiges repræsentant.

Fristen forlænges ikke, selvom den udløber på en helligdag eller i en weekend. Fristen forlænges som udgangspunkt heller ikke, hvis rettidig stævning er sendt til det forkerte sted og derfor først når frem til den kompetente ret efter fristens udløb. Det er sagsøgers risiko, at sagen er anlagt rettidigt.

Mulighed for forlængelse af fristen

Skatteministeriet giver ikke tilsagn om fristforlængelse, hvis en anmodning fremsættes inden fristens udløb. Dette er meddelt i SKM2008.988.DEP.

Borgerens/virksomhedens anmodning om fristforlængelse efter fristens udløb vil i ganske særlige tilfælde kunne imødekommes af Skatteministeriet. Der er tale om en meget restriktiv praksis, som er beskrevet i en meddelelse fra Departementet. Se TfS 1994, 645 DEP.

Der skal således foreligge helt særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være, at den pågældende ikke har haft kendskab til Landsskatterettens kendelse før fristens udløb på grund af udlandsophold eller alvorlig sygdom.

I et tilsagn om fristforlængelse fastsættes en ny frist, som skal overholdes.

Skatteministeriet har derudover i en konkret sag accepteret en fristoverskridelse på én enkelt dag, jf. SKM2011.260.ØLR. Ministeriet har samtidig besluttet, at man fremover i situationer, hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, foretager en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at ministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning. Denne vurdering foretages generelt og uden anmodning fra borgeren/virksomheden.

Retsvirkning af overskridelse af fristen

Hvis Skatteministeriet nedlægger påstand om afvisning på grund af overskridelse af fristen, må det påregnes, at domstolene følger en sådan påstand.

Bemærk

Hvis en sag oprindeligt er anlagt rettidigt, men senere afvist af retten, f.eks. fordi sagsøger ikke har overholdt rettens frister, så gælder fristen for anlæggelse af ny sag stadig fra dateringen af den endelige afgørelse, der er udgangspunkt for sagsanlægget.

Skatteministeriet accepterer imidlertid, at sagen kan genanlægges inden 14 dage efter kendelse om afvisning. Se SKM2002.104.DEP.

Retspraksis

Der er tale om en meget restriktiv praksis. Se skema nedenfor over afgørelser.

Oversigt over afgørelser domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser om overskridelse af frister.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2009.713.HR	Anket rettidigt, men afvisning inden domsforhandling pga. manglende afgivelse af behørigt udformet ekstrakt
SKM2006.496.HR	Afvisning. Stævning indkom til rettens kontor 12 minutter efter sædvanlig kontortids ophør den dag, hvor 3-måneders fristen udløb.
Landsretsdomme
SKM2011.260.ØLR	Skatteministeriet frafaldt den nedlagte påstand om afvisning i en sag, hvor søgsmålsfristen var overskredet med én enkelt dag. Landsretten fandt herefter ikke grundlag for at afvise sagen og hjemviste den til byretten til behandling i realiteten.
SKM2007.246.ØLR	Afvisning. Fristen udløb i weekenden, så stævningen skal være fremme inden kontortids ophør fredag før weekenden	Se også SKM2002.305.VLR
SKM2007.33.VLR	Afvisning. Det afgørende tidspunkt er landsrettens modtagelse af stævning, ikke datering af stævningen.
SKM2003.480.ØLR	Afvisning. Landsretten fastslog, at der var klar formodning for, at Landsskatterettens kendelse var fremsendt til sagsøger straks efter afsigelsen.
SKM2002.225.ØLR	Afvisning. Skatteyders repræsentant havde modtaget Landsskatterettens afgørelse, og fristen måtte regnes fra det tidspunkt.
SKM2001.102.VLR	Afvisning under sagens forberedelse. Ny sag skal anlægges inden den oprindelige frist for sagsanlæg udløber.
Byretsdomme
SKM2015.574.BR	Retten modtog original stævning den 3. september 2014. Sagsøgeren havde dagen før sendt en e-mail med kopi af stævningen, denne e-mail var først sendt efter rettens kontortids ophør. Da den landsskatterets afgørelse, der ønskedes indbragt var blevet afsagt d. 2. juni 2014, modtog retten stævningen mere end 3 måneder efter, at afgørelsen var truffet. Indbringelsesfristen i SFL § 48, stk. 3, 1. pkt. var således overskredet. Retten afviste derfor sagen
SKM2015.497.BR	Retten fandt, at sagsøgeren havde indbragt sagen for sent, da en tidligere anlagte sag var endelig afsluttet ved rettens afvisning, og da stævning i den foreliggende sag var indleveret mere end tre måneder efter Skatteankestyrelsens afgørelse af 2. juni 2014. Retten afviste derfor sagen som for sent indbragt, jf. SFL § 48, stk. 3.
SKM2015.236.BR	Den skattepligtige indbragte en kendelse afsagt af Skatteankestyrelsen for retten. Retten havde først modtaget stævningen efter udløbet af søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 3. Da der var vejledt om søgsmålsfristen, og da denne måtte anses for en absolut fristregel, blev sagen afvist.
SKM2015.219.BR	Sagsøgerne havde ved stævning dateret den 22. april 2014 indbragt deres respektive afgørelser fra Landsskatteretten, der alle var afsagt den 20. januar 2014. Søgsmålsfristen i medfør af SFL § 48, stk. 3, udløb den 16. april 2014 (pga. efterfølgende helligdage), og fristen udløb under alle omstændigheder senest den 20. april 2014. Da retten først modtog stævningen den 23. april 2014, og således efter udløbet af søgsmålsfristen, besluttede retten at afvise sagen. Retten fandt ikke, at det af sagsøgerne anførte vedrørende baggrunden for fristoverskridelsen - at der var indgået en del tid til indhentelse af supplerende oplysninger - kunne føre til et andet resultat.
SKM2015.202.BR	Skatteankenævnet havde ved afgørelse af 12. marts 2014 stadfæstet SKATs ekstraordinære genoptagelse og ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006 og 2007. Skatteankenævnets afgørelse blev sendt til sagsøgeren den 17. marts 2014. Sagsøgeren indbragte sagen for domstolene ved stævning dateret den 16. juni 2014. Retten udtalte, at ifølge SFL § 48, stk. 3, kan Skatteankenævnets afgørelse ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Det var derfor uden betydning, at afgørelsen først blev sendt til sagsøgeren ved brev af 17. marts 2014. Herefter afviste retten sagen.
SKM2014.523.BR	Landsskatteretten afsagde kendelse den 16. oktober 2013. Den 16. januar 2014 - samme dag som søgsmålsfristen udløb - sendte skatteyderen en e-mail til retten, der indeholdt en kopi af stævningen. Den originale stævning blev imidlertid først sendt med almindelig post den 21. januar 2014, og retten modtog først stævningen den 22. januar 2014. Retten lagde til grund, at søgsmålsfristen i SFL § 48, stk. 3, var overskredet, da den originale stævning ikke blev ekspederet, så den kunne forventes modtaget i retten den første hverdag efter fristens udløb. Sagen blev derfor afvist.
SKM2013.820.BR	En kendelse blev sendt til en klager samt dennes repræsentant vedlagt en følgeskrivelse, der indeholdt klagevejledning. Søgsmålsfristen udløb den 12. marts 2013, og da stævningen først blev modtaget i retten den 21. marts 2013, blev sagen afvist. Retten lagde til grund, at sagsøgeren og dennes repræsentant havde modtaget Landsskatterettens kendelse samt følgeskrivelsen med klagevejledning. Den omstændighed, at fristoverskridelsen ifølge sagsøgeren skyldtes en ekspeditionsfejl, kunne ikke føre til andet resultat.
SKM2012.36.BR	Sagen blev afvist, da Landsskatterettens kendelse ikke var indbragt rettidigt for retten.	Sagen er anket.
SKM2010.478.BR	Afvisning. Landsskatterettens kendelse af 11. februar 2009 blev indbragt for retten den 3. november 2009. Fristen i SFL § 48, stk. 3, var således overskredet. Landsskatteretten havde givet tydelig vejledning om sagsanlæg, og fristen kunne ikke anses for afbrudt med en e-mail af 10. maj 2009 sendt til Landsskatteretten.
SKM2010.307.BR	Afvisning. Efter rettens modtagelsesstempling og det oplyste om posthåndtering i byretten lagde retten til grund, at stævningen var modtaget to dage efter udløb af fristen i SFL § 48, stk. 3.
SKM2010.75.BR	Afvisning. Stævning blev indleveret efter udløb af en fristforlængelse, som Skatteministeriet havde bevilget.	Skatteministeriet giver ikke længere fristforlængelse, hvis en anmodning fremsættes inden fristens udløb, jf. SKM2008.988.DEP
SKAT
SKM2008.988.DEP	Der gives ikke fristforlængelse ved anmodning inden fristens udløb	Se også TfS 1994, 645 DEP
SKM2002.104.DEP	Genanlæggelse af sag inden 14 dage efter kendelse om afvisning accepteres.

Udtalelse fra Ombudsmanden	Udtalelsen i stikord	Yderligere kommentarer
FOB 2002.299 ff.	Der gælder i almindelighed ingen frist for indbringelse af afgørelser for domstolene. Adgangen til domstolsprøvelse følger direkte af grundlovens § 63. Der kræves således positiv hjemmel i lov eller anordning for, at der gælder en sådan frist.	Der skal således ske en indskrænkende fortolkning af, hvilke afgørelser der er omfattet af SFL § 48.