Indhold

I dette afsnit beskrives, hvilke betingelser en bevisudstedende investeringsforening skal opfylde for at blive anset for minimumsbeskattet.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • En bevisudstedende minimumsbeskattet investeringsforening
  • Ligningslovens § 16 C´s baggrund, formål og historik
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Regel

En investeringsforening med minimumsbeskatning er omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c. Efter bestemmelsen er det kun indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst eller tab ved afståelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, som skal beskattes.

En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning omfattes kun af  SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis foreningen har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af deltagere op. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for et medlem. Se SEL § 1, stk. 7.

En investeringsforening med minimumsbeskatning med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og hvis der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav alene optages deltagere, der er juridiske personer, og ingen af deltagerne i de juridiske personer beskattes direkte af gevinster på investeringsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning må ikke kunne optages som medlemmer. Se SEL § 1, stk. 8.   

Bemærk

Det er en betingelse for at en investeringsforening kan anses for en forening med minimumsbeskatning, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det betyder, at der ikke må forekomme aktiver eller passiver, der er klassespecifikke for en andelsklasse. Er en investeringsforeningsafdeling opdelt i andelsklasser, omfattes afdelingen derfor af ABL § 19, medmindre forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at administrationsomkostningerne skævdeles. Se LL § 16 C, stk. 2.

SKAT finder, at en investeringsforening også kan være minimumsbeskattet, hvis forskellen i andelsklaserne består i, hvilken valuta der anvendes. Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at foreningen omfattes af ABL § 19

Det påvirker ikke den subjektive skattepligt som  investeringsforening med minimumsbeskatning, at der i perioden fra den 1. januar og indtil den førstkommende generalforsamling, sælges investeringsbeviser uden ret til udbytte på den førstkommende generalforsamling - såkaldte ex-kupon beviser. Se LL § 16 C, stk. 2. 

En bevisudstedende minimumsbeskattet investeringsforening

Ved en  investeringsforening med minimumsbeskatning forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL § 16 C, stk. 1.

Det er en betingelse for, at der foreligger en  forening med minimumsbeskatning, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i foreningen eller afdelingen. En forening mister dog ikke sin status som investeringsforening med minimumsbeskatning, selv om beviser i perioden fra indkomstårets udgang indtil førstkommende generalforsamling handles eller udstedes uden ret til udbytte. Se LL § 16 C, stk. 2 .

Baggrunden for reglerne om investeringsforeninger med minimumsbeskatning er, at deltagerne så vidt muligt beskattes af indtægter og udgifter i foreningen, som om  de havde foretaget investeringen selv.

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev denne regel dog ændret, idet al indkomst fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning xhos personer xnu enten beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst. 

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning opgør via minimumsindkomsten de indtægter og gevinster, der ville være skattepligtige ved personers direkte investering. Foreningerne kan ligeledes i vidt omfang foretage fradrag i minimumsindkomsten for de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering. På den måde tilstræbes det, at medlemmet beskattes som om investeringen var foretaget direkte, samt at beskatningen sker med det fulde beløb. Hvis der sker geninvestering af afkast uden fornyet indskud, beskattes afkastet som minimumsindkomst, og afkastet anses for et nyt indskud i foreningen. Endelig beskattes deltageren umiddelbart efter at afkastet optjenes.

Se også

Se også

  • afsnit C.D.1.1.10.8.3 "Hvornår skal det besluttes, at foreningen skal være minimumsbeskattet?
  • afsnit C.D.1.1.10.10 "Investeringsforeninger og SIKAV'er - bevisudstedende minimumsbeskattede - opgørelse af minimumsindkomsten" hvor det bl.a. beskrives, hvordan minimumsindkomsten skal beregnes, og hvad der skal ske, når der kommer nye deltagere i foreningen eller deltagere udtræder af foreningen. 

Bemærk

Det påvirker ikke den subjektive skattepligt som investeringsforening med minimumsbeskatning, at der i perioden fra indkomstårets udgang og indtil den førstkommende generalforsamling sælges investeringsbeviser uden ret til udbytte på den førstkommende generalforsamling - såkaldte ex-kupon beviser. Se LL § 16 C, stk. 2.

Hvert år fra januar og frem til generalforsamlingen kan deltagerne købe beviser i en række obligationsbaserede afdelinger uden ret til udbytte for det foregående år. Dette udbytte er i de almindelige afdelinger indeholdt i kursen på beviserne frem til generalforsamlingen i foråret, hvor det opgøres.

Ved at investere i beviserne ex-kupon i perioden op til generalforsamlingen undgår nye deltagerer at betale for en minimumsindkomst, der beskattes som skattepligtig indkomst kort tid efter.

Efter generalforsamlingen lægges ex kupon-afdelingen sammen med den eksisterende afdeling med samme investeringsstrategi.

Ligningslovens § 16 C´s baggrund, formål og historik

I lov nr. 399 af 22. maj 1996 blev der lovfæstet en definition af udloddende investeringsforeninger i skattemæssig forstand i LL § 16 C.

Skemaet viser de seneste års ændringer i LL § 16 C.

Lovfor-slags nr.

Dato

Lov nr.

Dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

154

16.12.1999

105

14.02.2000

Bl.a. lovfæstes reguleringen ved indtræden og udtræden af medlemmer i udloddende investeringsforeninger.

 

99

07.02.2002

313

21.05.2002

Reglen om at tab skal anvendes inden fem år ophæves.

 

194

05.04.2002

394

06.06.2002

Konsekvensændringer, som følge af nye regler om succession for nære medarbejdere.

 

113

06.12.2002

232

02.04.2003

SEL § 1, stk. 7 og stk. 8 blev indført.  Formålet var, at åbne mulighed for fåmandsforeninger.

Flere ændringer i LL § 16 C.

 

 

 

98

24.01.2005

407

01.06.2005

Flere ændringer i LL § 16 C

 

111

24.02.2005

428

06.06.2005

Konsekvensændringer, kommunalreform.

 

79

16.11.2005

1414

21.12.2005

Konsekvensændringer som følge af den nye ABL.

 

31

05.12.2007

335

07.05.2008

Redaktionelle ændringer i LL § 16 C, stk. 3.

 

120

28.01.2009

392

25.05.2009

I LL § 16 C, stk. 16, indsættes en ny regel, da der indføres mulighed for at oprette andelsklasser.

 

202

22.04.2009

525

12.06.2009

Flere ændringer i LL § 16 C, som følge af de nye regler i ABL. Bl.a. flyttes stk. 16 til stk. 15.  

112

27.01.2010

724 

25.06.2010

Flere ændringer i LL § 16 C, som følge af at mindsterentereglen i KGL er ophævet.
84 24.11.2010 254 30.03.2011 Flere ændringer i LL § 16 C.

 

95 29.02.2012 433 16.05.2012 LL § 16 C er helt omformuleret.

 

67 14.11.2012 1354 21.12.2012 Ændring i den nye § 16 C, stk. 9, således at de ikke kan ændre princip, hvis de har valgt at anvende stk. 9.

 

x45x x10.11.2015x x1883x x29.12.2015x xI henhold til LL § 16 C, stk. 5, kan negative renter på obligationsinvesteringer, samt øvrige fordringer der er omfattet af KGL § 14, stk. 1, herunder bankindskud, sidestillet med andre former for negativt afkast på fordringer i form af kurstab, som kan trækkes fra ved opgørelsen af minimumsindkomsten.x

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2008.381.SR

Skatterådet blev spurgt om en forening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ville være at anse for et investeringsselskab som defineret i ABL § 19, stk. 2, nr. 2 eller investeringsforening efter LL § 16 C. Såfremt foreningen efter Skatterådets opfattelse ikke kunne omfattes af disse bestemmelser, blev der spurgt om foreningens skattepligtige status efter statsskattelovens almindelige bestemmelser. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at investering i de amerikanske forsikringspolicer kunne være omfattet af bestemmelsen i ABL § 19, hvorimod livsforsikringspolicerne ikke kunne omfattes af LL § 16 C, idet policerne ikke skatteretligt kunne kvalificeres som værdipapirer eller finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand. Dette forhold betød, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke ville være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning, og dels at beskatningen ville bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsforeningsbeviserne, hvilket måtte anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kunne anses for udloddende efter betingelserne i ligningslovens § 16 C.

En investeringsforening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, kunne ikke omfattes af LL § 16 C.

 

SKM2003.420.LR

Forespørger ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der skulle investere i et helejet datterselskab (Holdingselskab), som kontrollerede andre selskaber, der alene måtte erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, dvs. ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvendte sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber og midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der blev udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Ligningsrådet fandt ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening, der skattemæssigt blev omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke ville blive skattepligtig af medlemmernes indskud, eller af udbytter og renteindtægter.

Endvidere bekræftede Ligningsrådet, at minimumsudlodningen alene omfattede indtægter, der var realiseret i foreningen, at medlemmernes eventuelle gevinst ved indløsning af medlemsbeviserne ville blive behandlet efter ABL, og at der ikke skulle søges om dispensation i medfør af LL § 16 B, stk. 2 (nu nr. 6), da der netop var tale om et investeringsforeningsbevis.

En investeringsforening blev anset for udloddende og dermed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Fra og med 1. januar 2013 er minimumsbeskattede investeringsinstitutter - herunder investeringsforeninger - omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.