Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle regel om den længstlevende ægtefælles succession i afdødes skattemæssige stilling.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Succession i afdødes virksomhed
• Underskud
• Undtagelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.

Hovedregel

Den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling både vedrørende

• aktiver og
• passiver

der tilhørte afdøde. Se DBSL § 59, stk. 1

Det betyder, at den længstlevende ægtefælle stilles på samme måde, som afdøde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var sket.

Har afdøde fx afskrevet skattemæssigt på sine aktiver, kan den længstlevende ægtefælle fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag uden afbrydelser.

Hvis den længstlevende ægtefælle fx senere sælger aktiverne til udenforstående, betragtes aktiverne også, som om de var anskaffet af den længstlevende ægtefælle

• på de tidspunkter og til den pris, som afdøde anskaffede dem til
• på de vilkår, der i øvrigt gjaldt for afdøde.

Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer den længstlevende ægtefælle i. Det gælder, uanset om der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt.

Den længstlevende ægtefælle succederer uanset, hvordan og på hvilke vilkår afdøde har anskaffet aktivet. Reglen gælder derfor også, når afdøde i sin tid har anskaffet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde har succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling.

Succession i afdødes virksomhed

Når afdøde ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, succederer den længstlevende ægtefælle i afdødes skattemæssige stilling vedrørende virksomheden med virkning allerede fra begyndelsen af dødsåret. Det gælder uanset hvem af ægtefællerne, der ejer virksomheden. Se DBSL § 59, stk. 4.

Se også

Se afsnit

• C.E.4.2.2.2 om, når virksomhedens indkomst i dødsåret skal fordeles mellem ægtefællerne
• C.E.12.2, når afdøde har brugt virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningen i virksomhedsskatteloven før dødsåret.

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling vedrørende en virksomhed, som afdøde drev ved udgangen af indkomståret før dødsåret, kan den længstlevende ægtefælle oprette en pensionsordning efter PBL § 15 A om pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. Den længstlevende ægtefælle anses for at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i samme periode som afdøde. Se SKM2002.21.LR.

Underskud

Underskud i afdødes indkomst i

• årene før dødsåret og
• for dødsåret

kan overføres til fradrag i den længstlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for afdøde. Se DBSL § 59, stk. 5.

Hvis underskuddet skal fradrages i dødsåret, fradrages det først i ansættelsen, der omfatter afdødes indkomst, og derefter i ansættelsen af den længstlevendes øvrige indkomst i dødsåret.

Begrænsning i fremførsel af afdødes underskud

Et underskud fra afdøde kan ikke fremføres af den længstlevende ægtefælle, når afdøde ikke selv kunne have fremført det.

Det gælder fx, når en gældseftergivelse begrænser underskud, der kan fremføres efter PSL § 13 a. Se SKM2004.494.LSR

Undtagelse

Den længstlevende ægtefælle kan vælge ikke at succedere i afdødes forskudsafskrivninger, indskud på etableringskonto og iværksætterkonto. Se DBSL § 59, stk. 2 og afsnit C.E.4.2.1.2 om, at den længstlevende ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: