Klageren har bedt om et bindende svar. Han har stillet følgende spørgsmål:

Er klageren berettiget til fradrag for logi med 179 kr. pr. arbejdsdag for perioden 1.3.2006 til 1.9.2007, og til fradrag for udgifter til kost mv. med 417 kr. pr. arbejdsdag for perioden 1.3.2006 til 1.3.2007.

Klageren ønsker yderligere oplyst, om han efter 12 måneder fortsat er berettiget til fradrag for kost mv. på 417 kr. pr. arbejdsdag, hvis der sker et arbejdsstedskift.

Skatteankenævnet har stadfæstet, at svaret på spørgsmålet er "nej".

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse, således at svaret på spørgsmålet er "nej".

Sagens oplysninger

Klageren har fået ansættelse som turnuslæge ved et sygehus i Sønderborg i 12 måneder fra den 1.3.2006, og har derefter fået ansættelse i en lægepraksis i Sønderborg i 6 måneder.

Klageren har haft folkeregisteradresse på i København fra den 16.3.2002 til den 26.2.2006 (andelsbolig på 116 m2/ 4 værelser). Fra den 26.2.2006 har klageren haft folkeregisteradresse i Sønderborg (92 m2/ 4 værelser).

Klageren og hans hustru har to sønner, som er født i henholdsvis 2001 og 2005.

Hele familien flyttede til Sønderborg den 26.2.2006, og klagerens ægtefælle skiftede i den forbindelse også arbejde.

Klageren har fået dispensation fra helårsboligpligten vedrørende boligen i København, efter boligreguleringslovens § 49, på baggrund af hans midlertidige fravær som følge af start i turnus på sygehuset i Sønderborg som en del af lægeuddannelsen.

Afstanden mellem boligen i København, og arbejdsstedet på sygehuset i Sønderborg er ifølge eniro.dk 220 km og rejsetiden i bil er 2 timer og 32 min.

Ifølge klagerens oplysning skiftede familien udelukkende folkeregisteradresse, fordi det var et kommunalt krav fra kommunen, for at man kunne få anvist institutionsplads.

Klageren har udarbejdet en oversigt over, hvornår familien er taget til København og retur, og har til dokumentation medsendt togbilletter samt udskrifter fra A/S Storebælt med specifikation af benyttelsen af Brobizz.

Klageren har endvidere fremlagt vagtplaner for perioden marts til december 2006. Ikke alle de fremlagte vagtplaner er endelige. De præcise arbejdstider fremgår ikke direkte af vagtplanerne.

Ifølge oversigten har klageren været i København 18 gange i perioden fra den 17. marts 2006 og året ud. Medregnes afrejse- og hjemkomstdage har besøgene strakt sig over i alt 78 dage, når ferier medregnes.

I 2007 har klageren ifølge oversigten rejst frem og tilbage til København i alt 16 gange i perioden fra januar 2007 til august 2007 (inkl.). Medregnes afrejse- og hjemkomstdage har besøgene strakt sig over i alt 87 dage, når ferier medregnes.

Ifølge klagerens oplysning bor hele familiens omgangskreds i Københavnsområdet, og hele deres familie bor øst for Storebælt.

Klageren og hans ægtefælle fremlejede ifølge fremlagt lejekontrakt boligen i København i perioden fra den 15.1.2007 - 30.6.2007. Ifølge klagerens oplysning ophørte lejemålet pr. 15.6.2007. Lejemålet blev ifølge kontrakten udlejet fuldt møbleret.

Familien flyttede efter det oplyste folkeregisteradresse tilbage til København den 30.6.2007 og lejligheden i Sønderborg blev opsagt. Klageren har oplyst, at han derefter selv pendlede til sit arbejde i Sønderborg, mens familien blev i København, hvor hans ægtefælle havde fået arbejde pr. 16.7.2007. Parrets yngste søn startede samtidig i vuggestue i København, og deres ældste søn startede i fritidshjem og en måned efter startede han i skole.

Klageren fratrådte sin turnusstilling pr. 31.8.2007.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet, at svaret på spørgsmålet er "nej".

Klageren er ikke anset omfattet af rejsereglerne, jf. ligningslovens § 9 A, fordi han og hans familie reelt er flyttet til Sønderborg, og klageren kan derfor nå hjem og overnatte på sin sædvanlige bopæl i Sønderborg, under sin midlertidige ansættelse.

Sædvanlig bopæl fastlægges efter praksis ikke ud fra et enkelt kriterium. Forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret indgår i vurderingen.

Den sædvanlige bopæl er flyttet til Sønderborg i den midlertidige arbejdsperiode. Der er henset til, at hele familien er flyttet til Sønderborg (en 4 værelses lejlighed på 92 m2) den 26.2.2006, og at ægteparrets to børn går i institution i Sønderborg. Det skønnes derfor, at størstedelen af hele familiens boligmæssige og sociale tilknytning er i Sønderborg, og boligen i Sønderborg anses derfor for at være familiens "sædvanlige bopæl" i ligningslovens § 9 A's forstand. Skatteankenævnet finder ikke, at det kan føre til andet resultat, at familien i al fritid i øvrigt måtte opholde sig i andelsboligen i København.

Der er henvist til ligningslovens § 9 A og Ligningsvejledningen 2006-1, afsnit A.B.1.7, A.F.1.1 og A.F.3.1.3.1.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at der skal svares bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt der kan godkendes fradrag for udgifter til kost og logi under klagerens ansættelse som turnuslæge på sygehuset i Sønderborg og turnusstillingen hos praktiserende læge i Sønderborg.

Der er fremsat subsidiær påstand om, at klagerens fradragsret under turnusansættelsen i Sønderborg begrænses dels til perioden 1.marts 2006 - 15. januar 2007, hvor lejligheden i København midlertidigt blev fremlejet indtil den 15. juni 2007, dels til perioden 16. juni 2007 til udløbet af turnusstillingen ved udgangen af 2007.

Klageren er berettiget til at fradrage rejseudgifter i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 5-7, jf. stk. 1, da han opfylder begge bestemmelsens grundlæggende betingelser for fradragsret.

Betingelsen om, at der skal være tale om en midlertidig arbejdsplads er opfyldt, da klagerens stilling som turnuslæge ifølge sagens natur var midlertidig.

Betingelsen om, at det på grund af afstanden mellem bopælen i København og det midlertidige arbejdssted i Sønderborg ikke var muligt for klageren at overnatte på sin sædvanlige bopæl, er opfyldt. Der henvises til, at afstanden mellem klagerens bolig i København, og det midlertidige arbejdssted på hhv. sygehuset og lægepraksis i Sønderborg er 220 km, og rejsetiden i bil er 2 timer og 32 min. ifølge eniro.dk.

Klagerens bolig i København må anses at være hans sædvanlige bopæl også under turnusansættelsen i Sønderborg, idet boligen i København også under ansættelsen i Sønderborg var centrum for klagerens livsinteresser. De hyppige og relativt lange perioder, hvor klageren, hans ægtefælle og deres børn har haft mulighed for at opholde sig i boligen i København understreger dette.

Klagerens repræsentant henviser til Landsskatteretten kendelse af 23. november 2006 (06-02883), hvor Landsskatteretten fandt, at en turnuslæge med bolig i København og midlertidig ansættelse i Nakskov havde opretholdt sin sædvanlige bopæl i København, selvom turnuslægen med sin husstand under turnusansættelsen havde lejet bolig i nærheden af turnusstedet.

Særligt med hensyn til klagerens skift af folkeregisteradresse henvises til klagerens oplysning i skatteankenævnets sagsfremstilling om de formelle krav fra kommunen i forbindelse med anvisning af institutionsplads til klagerens børn. Dette ændrer ikke ved den realitet, at klagerens centrum for livsinteresser fortsat er i København.

Det gøres endelig gældende, at klagerens dokumenterede rejseaktiviteter underbygger, at han må antages at have opretholdt sin sædvanlige bopæl i København under turnusansættelsen. Det anføres, at omfanget af rejseaktiviteter i alt væsentligt svarer til omfanget af de rejseaktiviteter, som i Landsskatterettens sag 06-03021 fandtes tilstrækkelige til at underbygge opretholdelse af sædvanlig bopæl.

Sag 06-03021 har været indbragt for domstolene. Der er fremlagt udskrift af dombogen for Vestre Landsret vedrørende den af landsretten afsagte dom af 8. maj 2008 vedrørende den indbragte sag.

Nærværende sag findes på en række væsentlige punkter at adskille sig fra de forhold, som blev tillagt betydning i sagen ved Vestre Landsret, hvor der ikke blev indrømmet det pågældende læger fradragsret.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at klagerens ansættelsesperiode som turnuslæge alene fulgte den obligatoriske 18 måneders turnusperiode (1. marts 2006 - 31. juli 2007), og ansættelsesforløbet derfor ikke havde en varighed som den ansættelsesperiode på over 2 år, som blev fremhævet i landsrettens præmisser i den ovennævnte sag.

Det skal herudover fremhæves, at klageren i modsætning til forholdet i sagen fra Vestre Landsret, hverken har haft familie- eller venskabsmæssig tilknytning til Sønderborg eller Sønderjylland, i det klageren og hans familie og vennekreds på intet tidspunkt har haft relationer vest for Storebælt.

Desuden fremhæves det, at klageren fra den 30. juni 2007, dvs. 2 måneder før udløbet af turnusstillingen, flyttede folkeregisteradresse tilbage til København og opsagde lejligheden i Sønderborg. Klageren og hans familie er således i modsætning til forholdet i sagen fra Vestre Landsret vendt tilbage til den sædvanlige bopæl i København efter - og endda lidt tid inden - udløbet af turnusansættelsen.

Der er fremlagt oversigt udarbejdet af klageren over rejseaktiviteten til København under turnusansættelsen. Der er en omfattende rejseaktivitet under turnusansættelsen - også i den periode, hvor lejligheden i København midlertidigt var fremlejet. Bortset fra den periode hvor lejligheden var fremlejet, har klageren og hans familie i forbindelse med deres hyppige overnatninger i København boet og overnattet på deres sædvanlige bopæl i København.

Klageren findes på denne baggrund efter en samlet, konkret vurdering af hans arbejdsmæssige, boligmæssige og familiemæssige tilknytning under turnusansættelsen at måtte anses at have haft sin sædvanlige bopæl i København. Klageren findes derfor at være berettiget til fradrag efter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, stk. 5-7, jf. stk. 1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelser, som en lønmodtager får udbetalt, fordi han er blevet påført udgifter ved udførelsen af arbejdet, er som udgangspunkt skattepligtige. Det følger af ligningslovens § 9, stk. 5

Dog kan godtgørelse for rejseudgifter, der påføres en lønmodtager som følge af, at han ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, modtages skattefrit, forudsat godtgørelsen holder sig inden for visse satser. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1.

En skatteyder anses at have sædvanlig bopæl på det sted, som er centrum for hans livsinteresser. Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.

Ud over, at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, er det en betingelse for, at bestemmelsen kan anvendes, at rejsen varer mindst 24 timer. I forhold til standardsatserne for kost og småfornødenheder kan et arbejdssted som udgangspunkt højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. Sker der et arbejdsstedsskifte, påbegyndes en ny 12-måneders-periode. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5. Dog påbegyndes en ny 12-måneders-periode ved arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte forudsætter ifølge bestemmelsen

1) at der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads,

2) at der skiftes til et andet arbejdsprojekt, eller

3) at der skiftes arbejdsgiver.

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifterne efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter. Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Det er en betingelse for, at en skatteyder kan anses at være på rejse og dermed være afgiftsberettiget, at vedkommende har rådighed over den sædvanlige bopæl. Der kan henvises til Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 10. september 2002 (offentliggjort i SKM2002.438.TSS).

I nærværende sag har klageren fået midlertidig ansættelse som turnuslæge i Sønderborg. Da der er tale om en turnusstilling, kan klageren ikke anses for selv at have valgt det midlertidige arbejdssted.

Klageren har tiltrådt en fuldtidsstilling som turnuslæge i Sønderborg og derefter fået ansættelse i en lægepraksis i 6 måneder. Der var tale om et arbejdsforløb af længerevarende karakter, der har omfattet flere arbejdssteder. Klageren havde ingen arbejdsmæssig tilknytning til København i den pågældende periode.

Under hensyn til, at klageren har en helårsbolig til rådighed i Sønderborg, der kan danne grundlag for familiens dagligdag, at klagerens ægtefælle har fået arbejde i området og sammen med klageren og deres børn flytter til Sønderborg, hvorefter lejligheden i København udlejes en del af perioden, samt at klageren tilbringer den største del af tiden i Sønderborg, findes klageren, efter en konkret helhedsvurdering, ikke at have bevaret centrum for sine livsinteresser i København. Der henvises til Vestre Landsrets Dom af 8. maj 2008, SKM2008.454.VLR.

Klageren kan derfor ikke anses at opfylde betingelserne for rejsefradrag.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse af 5. oktober 2006.