Parter

A
(Advokat Ole Bjørn Christensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af landsdommerne

Lars Christensen, Karen Foldager og Thomas Jønler

Byretten har den 4. december 2007 afsagt dom i 1. instans (BS 5-336/2007).

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at den ældste søn på næsten 16 år, der boede hos BA, havde problemer med temperamentet og gik på specialskole. Han har fået diagnosticeret DAMP. Den yngste søn, der nu er næsten 14 år, har måske også DAMP. Denne søn var igennem ca. 2½ år under behandling på hospitalet. Det endte med, at han fik fjernet sit ene øje som 5-6 årig. Hun fik refunderet sine udgifter til transport og ophold i forbindelse med de mange behandlinger på hospitalet fra det offentlige med tilbagevirkende kraft, hvorfor hun lånte penge af BA til at afholde udgifterne med i første omgang. BA var bl.a. gavmild over for børnene ved at tage på ferie med dem. Hun har aldrig fået penge af ham eller lånt penge til andet end turene til hospitalet. Hun fandt først ved anholdelsen for ca. 4 år siden ud af, at der var noget galt i selskabet. Da selskabet blev erklæret konkurs den 13. februar 2004, vidste hun ikke noget om, at BA havde udeholdt indtægter. Det vidste hun således heller ikke, da det nye selskab blev stiftet i november 2003. Hun har i november 2007 afhændet anparterne i det nye selskab til JK, som BA har fundet frem til. Hun har intet med BA at gøre længere, da begge sønnerne gennem ca. et år har boet hos hende. Kun den yngste har samvær med BA, og det planlægger han selv. Hun har slet ikke haft kontakt til BA, efter den ældste søn for ca. 1 år siden var oppe at slås med ham. BA har også efter deres skilsmisse i hvert fald en gang lagt hånd på hende. Hun er bange for BA. Den BMW, hun stod som ejer af, var reelt BAs, og hun ved ikke, hvad han havde givet for den. Hun har nogle gange lånt bilen til at køre på ferie i med børnene, ellers har hun ikke haft brugsret til den. Hun tror, at BA har solgt bilen, men hun ved det ikke. Hun fik lov til at låne bilen, fordi hun lagde navn til at stå som ejer af den. Det betød meget for hende, at BA kunne lægge penge ud til hendes rejser til ... med den yngste søn. Når hun bogførte for selskabet, fik hun af BA en oversigt over, hvad der var lavet i selskabet, og hun udstedte alene fakturaer efter BAs bilag. Hun har nogle enkelte gange hjulpet til med nedpakning, når selskabet har udført flytteopgaver. Det har været som en vennetjeneste over for BA, forstået på den måde, at hun har følt sig forpligtet til at hjælpe ham, da hun var bange for ham. Hun interesserede sig ikke for, om BA tjente penge på anden måde end ved sit arbejde for selskabet. Hun vidste, at han var forgældet. Hun var hele vejen igennem nødt til at bistå BA, fordi hun skulle have et godt forhold til ham af hensyn til børnene. Revisoren gik selskabets regnskaber igennem, og hun gik ud fra, at han ville have sagt til, hvis der var noget galt. Det tog lang tid for hende at komme ud af det nye selskab, men det lykkedes dog langt om længe.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellanten har yderligere gjort gældende, at hun ikke havde et sådant kendskab til BAs økonomi, at det kan lægges til grund, at hun vidste eller burde vide, at han havde en indkomst ved siden af den, han havde på baggrund af selskabets opgivne omsætning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter As forklaring til grund, at hun og den tidligere ægtefælle, BA, efter H1 Flytning ApS' konkurs i februar 2004 og frem til november 2007 fortsatte med at drive virksomhed sammen i det nye selskab, H2 Flytning ApS, der var stiftet af A i november 2003.

Herefter, og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, stadfæster landsretten dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 70.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 70.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.