Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Ole Bjørn Christensen)

Afsagt af landsdommerne

Lars Christensen, Henrik Estrup og Hanne Aagaard (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 7. august 2007, SS 522/2007

Tiltalen og parternes påstande

Anklageskrift af 23. februar 2007 er modtaget den 26. februar 2007.

Tillægsanklageskrift af 15. maj 2007 er modtaget den 18. maj 2007.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat i sine selvangivelser for indkomstårene 2002 og 2003 at have angivet sine skattepligtige indkomster for lavt med:

- kr. 384.511 vedrørende indkomståret 2002 og
- kr. 263.683 vedrørende indkomståret 2003

hvorved det offentlige blev unddraget skatter til i alt kr. 355.698,-.

2

arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jfr. stk. 1, litra a,

ved med forsæt til at unddrage staten bidrag for indkomstårene 2002 og 2003 i sine selvangivelser at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget som beskrevet i forhold 1, hvorved staten blev unddraget bidrag med i alt kr. 51.854,-.

3

momslovens § 81, stk. 3,1. pkt, jfr. stk. 1, nr. 1,

ved med forsæt til at unddrage statskassen afgift vedrørende sin personligt drevne virksomhed H1 for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2003 at have afgivet urigtige momsangivelser til ToldSkat, hvorved statskassen blev unddraget kr. 162.047 i moms.

4

hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1,

ved i tiden efter den 8. november 2002 kl. 20.55 på ...1, for ca. 2.000,- - 2.500,- kr., af en uidentificeret person at have købt en stjålet projektor af mrk. Epson EMP 800 til en værdi af 35.750,-kr.

5

hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1,

ved i tiden efter den 20. december 2002 kl. 00.00 på ...1 for 500,- kr. af en uidentificeret person at have købt en stjålet computer af mrk. IBM til en værdi af 6.754,- kr.

6

hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1,

ved i tiden efter den 23. februar 2004 kl. 10.32 på ...2 for 25.000,- kr. af en uidentificeret person at have købt et stjålet fjernsyn af mrk. B & O Avat til en værdi af 55.995,- kr.

7

principalt

tyveri efter straffelovens § 276,

ved i tidsrummet fra den 13. november 2005 til den 17. november 2006 fra et sted i nærheden af bopælen at have stjålet en sølvgrå personbil af mrk. Volvo.

subsidiært

brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens § 293a,

ved i ovenfor nævnte tidsrum uberettiget at have brugt en sølvgrå personbil af mrk. Volvo, til kørsel i ... og omegn.

8

hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1,

ved i tidsrummet fra den 1. juni 2006 til den 17. november 2006 på ...2 for at skaffe sig selv del af udbyttet såvel som at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse at have afmonteret motor, gearkasse, stelnummer og hjul på varebil ..., en sølvgrå Kia Sorento, hvilket han modtog 10.000 kr. for.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse i forhold 6 og har i øvrigt krævet, at tiltalte idømmes frihedsstraf og tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-3 og forhold 6 og erkendt sig skyldig i forhold 4, 5 og 7, for så vidt angår brugstyveri, samt forhold 8.

Oplysningerne i sagen

Sagen er behandlet med domsmænd.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet skatterevisor V.1 har afgivet forklaring.

Tiltalte har om forhold 1-3 forklaret, at han startede drift af selvstændig virksomhed under navnet H1 i januar 2002. Driften blev indstillet, og virksomheden blev afmeldt over for myndighederne i 2004. I virksomheden beskæftigede han sig primært med salg af produkter fra G1, som producerer varmgenvindingsaggregater, subsidiært monterede han varmegenvindingsanlæg hos kunderne. Han fik kontakt til kunderne gennem G1, idet privatkunderne som regel startede med at kontakte G1, som derefter meddelte ham identiteten på de pågældende kundeemner, idet G1 ikke solgte direkte til private kunder. Han havde ikke noget lager. Når han havde fået en ordre fra en kunde, bestilte han varerne direkte hos G1, og G1 leverede de pågældende varer til kunden, hvorefter han i de tilfælde, hvor kunden bad om det, monterede anlægget og udstedte faktura til kunden. Når han havde fået pengene fra kunden, betalte han G1 for de varer, der var leveret. Han havde ingen ansatte i virksomheden. Han havde en kammerat til at hjælpe sig med bogføringen. Han havde en firmakonto i banken og en privatkonto. I starten havde han dog kun en bankkonto, idet han i forbindelse med opstart af virksomheden ikke havde nogen forventning om, at det skulle kunne udvikle sig til hans hovedbeskæftigelse. Pengene fra omsætningen gik som regel ind på firmakontoen med angivelse af fakturanummer. Oftest modtog han betaling på check. Han har udfærdiget fakturaer på alt salg og monteringsarbejde, og alle hans bilag er vedlagt regnskabet og indsendt til skattemyndighederne. Han er sikker på, at de indsættelser på hans erhvervsbankkonto, som ifølge skattemyndighederne ikke kan henføres til en faktura, reelt vedrører arbejde, som han har udfaktureret. Han er nødt til at se de bilag, han har indsendt til skattemyndighederne for at finde frem til de konkrete fakturaer. Grunden til, at han ikke har klaget over skattemyndighedens ansættelser af hans inkomst m.v. er, at han i den periode, hvor undersøgelserne har pågået, havde det psykisk meget dårligt og derfor ikke havde kræfter til at kæmpe imod. Endvidere havde han så stor gæld, at han ikke kunne betale sit mellemværede med skattemyndighederne uanset hvordan kravet blev opgjort. Han og hans familie var meget berørt af den økonomisk dårlige situation, de var blevet sat i, fordi han måtte lukke firmaet. Grunden til, at han lukkede firmaet var, at han mistede penge på nogle kunder på .... Navnet PJ fremgår 2 gange af de indbetalinger, som efter skattemyndighedernes opfattelse ikke vedrører konkrete fakturaer, men han kan huske den pågældende person, og han er sikker på, at han har udfærdiget en faktura til ham. Det ene G1-anlæg er solgt til PJ personligt, og det andet er solgt til hans kammerat. Så vidt han husker, boede PJ omkring ....

Om forhold 4 og 5 har tiltalte forklaret, at han købte projektoren og computeren af en for ham ukendt person. Han fik effekterne billige, og han kunne godt regne ud, at de var stjålne.

Om forhold 6 har tiltalte forklaret, at han købte fjernsynet af en person, som han fik kontakt til via Den Blå Avis. Han havde tidligere købt nogle gamle B&O ting af den pågældende. Han havde ingen mistanke om, at fjernsynet var stjålet.

Om forhold 7 har tiltalte forklaret, at han fandt den pågældende bil i en grøftekant i nærheden af hans bopæl i efteråret 2006. Bilnøglen sad i låsen, og bilen havde ikke nummerplader på. Han kørte bilen hjem og monterede nummerplader fra en anden bil, han havde. Han kørte derefter rundt i Volvoen i et tidsrum mellem 14 dage og 2 måneder. Han havde til hensigt at stille Volvoen fra sig igen, når han var blevet træt af at køre rundt i den.

Om forhold 8 har tiltalte forklaret, at han blev kontaktet af en person på et tidspunkt i sommeren 2006. Den pågældende person havde brug for et sted at parkere en bil. Han spurgte sin nabo, om det var i orden, at bilen blev stillet i hans lade, og det gav naboen lov til. Bilen blev derfor parkeret der. Senere blev han bedt om at afmontere bilens motor og gearkasse mod betaling af 10.000 kr., hvilket han accepterede. Det var først på det tidspunkt, han nok kunne regne ud, at der var noget lyssky vedrørende bilen.

Skatterevisor V.1 har om forhold 1-3 forklaret, at det er hende, der har udfærdiget revisionsrapporten vedrørende tiltaltes indkomst for årene 2002 og 2003. Inden hun udfærdigede rapporten, modtog hun alt tiltaltes regnskabsmateriale for de pågældende år. Hun gennemgik alle bilagene vedrørende omsætningen (tiltaltes salgsfakturaer), og dem stemte hun af med hans kontospecifikationer. I forbindelse med denne revision fandt hun 2 fakturaer med samme fakturanummer udstedt til forskellige personer med forskellige beløb. Hun fandt den ene faktura i tiltaltes bilagsmateriale vedrørende indkomståret 2003, selv om den vedrørte 2002. Der var flere tilsvarende eksempler på uregelmæssigheder. Hun rekvirerede derefter et kontoudtog vedrørende tiltaltes bankkonti, og efter en gennemgang heraf fandt hun ud af, at der var indgået beløb på erhvervskontoen, som ikke kunne henføres til eksisterende salgsfakturaer i bilagsmaterialet, og som ikke var angivet af tiltalte som en del af omsætningen. For 2002 er det de beløb, der er nævnt i revisionsrapportens side 13, i alt 384.511 kr. Hun kontrollerede også de bilag, der vedrørte tiltaltes køb af varer, bl.a. hos G1, og hun fandt ud af, at det ikke var i alle tilfælde, at der i bilagsmaterialet var en matchende salgsfaktura. I bilag 5, side 6 har hun lavet en oversigt over de fakturaer fra vareleverandørerne til tiltalte, som hun ikke kunne finde matchende salgsfakturaer på. For 2002 var det i alt ca. 182.000 kr. Beløbene er angivet excl. moms. På baggrund af de tal tiltalte selv havde angivet, har hun beregnet en gennemsnitlig avance for 2002 og 2003 vedrørende de udeholdte beløb, og hun fandt frem til, at denne beregning matcherede nogenlunde den omsætning, som tiltalte efter hendes opfattelse har udeholdt af sine angivelser. Alle de udgifter til varekøb, som tiltalte har angivet for 2002 og 2003, er godkendt. Hun har ikke undersøgt, hvorfra de indbetalinger på tiltaltes konti, som hun ikke kunne finde salgsfakturaer på, hidrørte. Hun kan ikke huske, om hun har fundet indbetalinger på tiltaltes konti vedrørende alle salgsfakturaerne, men hun har sammenlagt tallene på de afleverede salgsbilag med det beløb, tiltalte selv har angivet, og det stemte stort set for 2002. De bemærkninger hun har anført i bemærkningsfeltet i de bilag, som er lavet til revisionsrapporten i regneark, er det, der stod på de enkelte salgsfakturaer. Varekøbene er angivet excl. moms. Vedrørende tallene for 2003 fremgår resultatet af hendes undersøgelser i revisionsrapporten side 25. Hun fandt tilsvarende uoverensstemmelser for 2003, nemlig at der var indsat beløb på tiltaltes konti, som ikke matchede salgsfakturaerne, men som hun til gengæld kunne finde matchende købsfakturaer vedrørende tiltaltes bilag for varekøb på. Ved sammenhold af de beløb, som er indgået på tiltaltes bankkonti og den angivne omsætning, var der en difference på 263.683 kr. Da revisionsrapporten var udfærdiget, sendte myndighederne et forslag til tiltalte om ændring af skatteansættelserne for 2002 og 2003, uden at tiltalte reagerede herpå. Tiltalte blev også indkaldt til 2 møder, som han udeblev fra. Efter udløbet af klagefristerne var ansættelserne herefter endelige.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han udfærdigede fakturaerne for 2002 i computerens wordprogram. Han skulle, hver gang han lavede en ny faktura, selv skrive fakturanummeret på, og i forbindelse hermed kan han ikke udelukke, at der er sket en fejl, således at han måske har nummereret forskellige fakturaer med samme nummer. Da regnskabet skulle laves, tastede den kammerat, som hjalp ham med bogføringen, fakturaoplysningerne ind i regnskabsprogrammet, og i forbindelse hermed kan der også være sket en fejl. Grunden til, at de 2 fakturaer med numrene 449/2002 typografisk ser forskellige ud er, at det ene er udfærdiget som et worddokument, og det andet er udfærdiget i regnskabsprogrammet i forbindelse med den efterfølgende indtastning af oplysningerne. Han har afleveret alle fakturaer for 2002 og 2003 til skattemyndighederne. Fakturaerne for 2002 er alle udfærdiget som worddokumenter, og der er endvidere en kopi af fakturaerne i regnskabsprogrammet. Han har anvendt sin erhvervskonto i banken til alt. Han satte også selv penge ind på kontoen. Det er de beløb, der er anført ud for kundekort nr. 3427 og et efterfølgende andet nummer. Der er også sket indbetalinger fra private på hans konto, som ikke vedrører arbejde udført af ham for de pågældende. Endvidere har hans forældre indsat beløb, som han har lånt. Han har ikke haft økonomisk mulighed for at få assistance af sin revisor i forbindelse med denne sag.

Skatteforvaltningen ved skatterevisor V.1 har udarbejdet revisionsrapport vedrørende tiltaltes virksomhed, H1, for indkomst årene 2002 og 2003.

Personlige oplysninger

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han er student og uddannet officer. Han var ansat hos forsvaret i årene 1991-1999. Derefter var han i en kort periode distributionschef hos G2. Han arbejdede så nogle år med at sætte en ejendom i stand, hvorefter han i ca. 3 år var ansat hos G3 som erhvervssælger. Derefter startede den virksomhed, som denne sag drejer sig om. Han er nu ansat i sin samlevers virksomhed. Han og samleveren har kendt hinanden siden 1993, og de har 3 børn.

Erstatningskrav

Der er ikke nedlagt påstand om erstatning under sagen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1-3

Efter den forklaring skatterevisor V.1 har afgivet sammenholdt med revisonsrapporten lægger retten til grund, ud fra de foreliggende oplysninger om salgsfakturaer og købsfakturaer vedrørende varekøb hos G1 sammenholdt med størrelsen af de beløb, der er indgået på tiltalte bankkonti, at tiltalte har undladt at medtage hele sin virksomheds omsætning i skatte- og momsregnskaberne for 2002 og 2003. Tiltalte har forholdt sig passiv overfor skattemyndighedens ændrede ansættelser af indkomsten, og han har ikke nogen sandsynlig forklaring på, hvordan de anførte differencer hænger sammen. Retten finder det derfor godtgjort, at tiltalte har handlet med forsæt til at unddrage det offentlige skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med de beløb, der er anført under forhold 1-3, og som følge heraf findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i disse forhold.

Forhold 4,5 og 8

Tiltaltes erkendelse findes bestyrket af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, og tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i disse forhold.

Forhold 7

Retten finder ikke, at tiltaltes forklaring om, at han alene havde til hensigt at bruge bilen i en kortere periode kan tilsidesættes, og tiltalte findes derfor skyldig i brugstyveri af bilen.

Forhold 6

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte i dette forhold.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jfr. stk. 1, litra a, momslovens § 81, stk. 3, 1. pkt, jfr. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 290, stk. 1 og § 293a.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2 idømmes tiltalte en tillægsbøde på 560.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T skal straffes med fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 560.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 2. september 2008, 4. afdeling, S-1704-07

Retten i Kolding har den 7. august 2007 afsagt dom i 1. instans (SS 522/2007).

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1-3 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen og nedsættelse af tillægsbøden til 525.000 kr.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1, således at beløbet 263.683 kr. vedrørende indkomståret 2003 ændres til 241.139 kr., og således at det opgjorte beløb i unddragne skatter på 355.698 kr. ændres til 343.346 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere berigtiget tiltalen i forhold 2, således at beløbet 51.854 kr. ændres til 50.051 kr.

Anklagemyndigheden har endelig berigtiget tiltalen i forhold 3, således at beløbet 162.047 kr. ændres til 156.411 kr.

Anklagemyndigheden har oplyst, at baggrunden for berigtigelserne af tiltalen er et brev af 27. august 2008 fra tiltaltes forsvarer. Med brevet fulgte checkkopier, der ifølge forsvareren viser kilden til en række af de indbetalinger, der optræder i skatteregnskabet.

Anklagemyndigheden og SKAT har i anledning af brevet foretaget 3 nye beregninger over manglende omsætning i 2003.

Den ene beregning viser omsætningen i 2003 nedsat med 22.544,80 kr., som er summen af beløbene ekskl. moms på 3 af de checkkopier, som forsvareren har fremsendt. Disse checks hidrører fra ToldSkat, og anklagemyndigheden har anerkendt, at dette beløb skal fratrækkes den opgjorte omsætning. De skete berigtigelser af tiltalen er baseret på denne beregning.

Den anden beregning viser omsætningen i 2003 nedsat med 73.043,34 kr., som er summen af beløbene ekskl. moms på alle de checkkopier, som forsvareren har fremsendt. Beløbet på 22.544,80 kr. fra ToldSkat nævnt oven for indgår således i denne beregning. Anklagemyndigheden har afvist at berigtige tiltalen i overensstemmelse med denne beregning, idet anklagemyndigheden - bortset fra beløbet på 22.544,80 kr. - ikke har anset det for sandsynliggjort, at den opgjorte omsætning skal reduceres yderligere, idet der ikke findes fakturaer, som de poster, der indgår i opgørelsen af beløbet på 73.043,34 kr., kan relateres til.

Den tredje beregning, som anklagemyndigheden og SKAT har udarbejdet i en pause under hovedforhandlingen, viser omsætningen i 2003 nedsat med både beløbet på 22.544,80 kr. fra ToldSkat nævnt oven for og et beløb på 38.939,62 kr. fratrukket moms, der ligesom posten på 22.544,80 kr. er en af de poster, der indgår i det nævnte beløb på 73.043,34 kr. Forsvareren har i et brev af 1. september 2008 gjort gældende, at det er dokumenteret, at beløbet på 38.939,62 kr. hidrører fra G4, og at beløbet, bortset fra en mindre difference, svarer til summen af 2 fakturaer, som tiltalte har udstedt til den pågældende. Anklagemyndigheden har afvist at berigtige tiltalen i overensstemmelse med denne beregning, idet beløbet på 38.939,62 kr. ikke stemmer med summen af de 2 fakturaer, der er udstedt til G4, og det derfor ikke er sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem den pågældende indbetaling og de pågældende fakturaer.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han altid udstedte fakturaer til sine kunder. Han forhandlede anlæg for G1 i 2002 og 2003. Han forhandlede ikke anlæg for G1 i 2001, og han tror heller ikke, at han gjorde det i 2004. Han havde ikke nogen skriftlig aftale med G1. Anlæggene blev normalt leveret direkte til kunderne. Den pris, han beregnede sig for at montere anlæggene, afhang bl.a. af, hvor vanskelig monteringsopgaven var med hensyn til adgangsforhold m.v. Nogle gange bad han kunden om forskud. Det kom an på det indtryk, han fik af kunden. Når arbejdet var udført, udstedte han altid en faktura til kunden. Fakturaen lød på det fulde beløb, også selv om han evt. havde fået et forskud. Der kunne godt gå et stykke tid, fra en opgave var afsluttet, til han udstedte fakturaen. Det kom an på, hvor travlt han havde. Han mener, at hans betalingsbetingelser i forhold til G1 var løbende måned plus 30 dage. Det er således ikke rigtigt forstået, at han først skulle betale G1, når han havde fået sine penge fra kunden. Hvis han kun skulle levere, men ikke montere et anlæg, beregnede han sig en avance over for kunden. Han kunne selv købe varerne hos G1 med en rabat på 35 %, men han gav ofte 10-15 % af denne rabat videre til kunden for at få ordren. Hans avance var således i de tilfælde omkring 20 %. Han er uforstående over for den avancesats, som skatteforvlatningen har lagt til grund. I 2002 lagde han selv fakturaerne ind i et almindeligt worddokument. Han kan ikke udelukke, at det nogle gange er gået galt, så han har anvendt det samme fakturanummer to gange. Det var også derfor, han senere fik et regnskabsprogram, som fakturaerne blev lavet i. Han havde en ven til at hjælpe sig hermed. Der kunne godt gå et par måneder mellem, at vennen kom og hjalp ham. Når fakturaen var skrevet, blev ordrekladden smidt væk, mens fakturakopien blev sat ind i en mappe. Grunden til, at der er spring i fakturanumrene for 2003, er, at udstedelse af fakturaer og kreditnotaer skete i samme system med fortløbende numre. Når han udstedte en kreditnota og derefter udstedte en faktura, ville denne faktura ikke få et nummer lige efter nummeret på den faktura, som han senest havde udstedt, idet det mellemkommende nummer var brugt af den udstedte kreditnota. Der må være kopi af de kreditnotaer, han har udstedt, i det materiale, som skatteforvaltningen har. En af grundene til, at der er indbetalinger, der med hensyn til navne tilsyneladende ikke modsvares af en faktura, kan være, at det er den ene ægtefælle, der har afgivet en ordre til G1, hvorefter han så har haft kontakt til den anden ægtefælle, når han kom ud på adressen. Det beror på en fejl, at faktura nr. 449 findes to gange. Fejlen er sket i 2002, hvor han endnu fakturerede i et almindeligt worddokument. Han bestrider, at der også er udstedt to fakturaer med nummer 519 til henholdsvis DM og LN, jf. ekstrakten side 93 og 94. Der må være tale om, at DM har henvist til et forkert fakturanummer, da han foretog sin indbetaling, og han opfordrer anklagemyndigheden til at skaffe fakturaen fra DM, så man kan se, at hans faktura ikke har nummer 519. Afhørt af forsvareren har tiltalte forklaret, at flere af de beløb, der indgår i skatteforvaltningens opgørelse, hidrører fra hans forældre. Der er også beløb, der vedrører valutahandel, eller som er overførsler, han selv har foretaget fra en af sine konti til en anden.

V.1 har supplerende forklaret, at alle varekøbsbilagene indgik i skatteforvaltningens materiale. Hun kunne derfor kontrollere og godkende varekøbet. Hun kunne på den baggrund skønne en bruttoavance på 42 %. Det gjorde hun på baggrund af tiltaltes egne tal ved at tage de varekøb ud, som hun ikke kunne relatere til et faktureret salg. Hun har aldrig fået en forklaring fra tiltalte på, at der var huller i fakturanumrene, idet han udeblev fra de to møder, han var indkaldt til. Tiltalte reagerede heller ikke på hverken den agterskrivelse eller kendelse, som skatteforvaltningen sendte til ham. Afhørt af forsvareren forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun ikke specifikt har bedt tiltalte om at redegøre for, hvorfor der er huller i fakturanumrene, men hun har i 2004 i et brev til tiltalte bedt om at få "det resterende bilagsmateriale". Hun har ikke gjort noget aktivt for at fremskaffe de checks, som er nævnt i hendes opgørelse af omsætningen for 2003, ekstrakten side 43. Opgørelsen var hendes oplæg, som tiltalte ikke reagerede på. Det er hende, der i det løse bilag med overskriften "Opgørelse over samtlige checks" fremlagt under hovedforhandlingen ud for beløbet på 38.939,62 kr. har skrevet "Svært at se udsteder". Den omstændighed, at det var svært at se udstederen, gav hende ikke anledning til f.eks. at ringe til Jyske Bank for at finde ud af, hvem der havde udstedt checken. Det har hun i øvrigt slet ikke haft tid til inden hovedforhandlingen. Hun har ikke i anledning af forsvarerens brev af 27. august 2008 forsøgt at finde bilag vedrørende betalinger fra ToldSkat i 2002.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, idet opgørelsen af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst er angivet for lavt vedrørende indkomståret 2003, dog i overensstemmelse med anklagemyndighedens berigtigelse af tiltalen for landsretten nedsættes med 22.544 kr., således at unddragelsen i forhold 1 udgør 343.346 kr., mens unddragelsen i forhold 2 udgør 50.051 kr. og i forhold 3 156.411 kr.

Der er ikke grundlag for i anledning af de bilag, som forsvareren har fremlagt for landsretten, at foretage yderligere nedsættelser, idet det ikke ved de pågældende bilag og det, som forsvareren i tilknytning hertil har anført, er sandsynliggjort, at skatteforvaltningens opgørelse ikke kan lægges til grund.

Frihedsstraffen, der for så vidt angår forhold 2, fastsættes i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, er under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb i forhold 1-3 og karakteren af de øvrige forhold passende udmålt. Der er efter forholdenes karakter ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget.

Størrelsen af den tillægsbøde, som tiltalte skal betale, nedsættes i overensstemmelse med anklagemyndigheders påstand til 525.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fortsat fængsel i 60 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden nedsættes til 525.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.