Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Ole Schmidt)

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Lars E. Andersen og Jens Nørtved (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 20. september 2007, 773/2007

Der har medvirket domsmand ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet af 27. marts 2007 er modtaget den 28. marts 2007.

Tiltalte T er tiltalt for overtrædelse af

1

opkrævningslovens, lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 17, stk. 3,

ved i perioden fra den 21. februar 2005 til den 4. april 2006 forsætligt at have drevet virksomhed, H1 Transport ApS (CVR nr. ...), selv om registrering var nægtet efter § 11 a, stk. 2.

2

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved som indehaver af H2 Handel med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 14. marts 2005 til 31. december 2005 at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet hun undlod at angive salgsmoms af ydelser til H1 Transport ApS, hvorved statskassen blev unddraget 161.868 kr. i moms.

3

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved som indehaver af H2 Handel med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1. januar 2006 til 31. juli 2006 at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen og for perioden 1. august 2006 til 31. august 2006 at have undladt at angive virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved statskassen samlet blev unddraget 227.393 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en betinget, udmålt straf af fængsel og en tillægsbøde på 375.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i at have begået de pågældende forhold med forsæt, men har erkendt "en eller anden form for uagtsomhed".

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at hun har drevet vognmandsvirksomhed i personligt regi i 3-4 år. I slutningen af 2004 følte hun, at forholdene i vognmandsbranchen var blevet usikre, og hun fik den idé, at hun ville drive sin virksomhed i anpartsselskabsform. Hun kontaktede V.1, som hun ikke kendte i forvejen, men hvis annonce hun havde set i et blad for vognmænd. V.1 bistod hende med oprettelse af et selskab og med at få et momsnummer. Tiltalte havde på det pågældende tidspunkt en eller to chauffører, og hun drev virksomhed med at køre med aviser, blade og pakker. Det var tiltalte, der var indehaver og leder af virksomheden. Hun havde et par møder med V.1, der på et tidspunkt sagde, at hun skulle stille en sikkerhed på 125.000 kr. Det gjorde hun. V.1 sørgede for, at selskabet fik et momsnummer. Da tiltalte modtog det brev, der i sagen er fremlagt som bilag 5 til forhold 12, overgav hun det til V.1 efter at have kigget det igennem. Tiltalte er ordblind. Hun var bange for, at hun ikke helt forstod indholdet. Hun kunne godt se, at der stod, at hun ikke måtte drive virksomhed i selskabet, men V.1 sagde hertil, at der var sket en fejl, og at hun bare skulle fortsætte. Det gjorde hun så. På et tidspunkt indkaldte ToldSkat hendes bilag fra V.1. En af V.1s ansatte talte med V.3, ToldSkat, der havde sagt, at noget skulle laves anderledes. Hun fik at vide, at den fejl, der var sket, kunne oprettes ved, at tiltalte skrev en regning til anpartsselskabet. Dette er baggrunden for, at hun udskrev den regning, der i sagen er fremlagt som bilag 7. Tiltalte indberettede ikke momsen, idet hun havde fået den opfattelse, at det var noget, som var aftalt mellem V.1s ansatte og V.3. Vedrørende forhold 3 forklarede tiltalte, at V.1 førte hendes regnskab, og at hun fik tallene til momsangivelserne fra V.1s ansatte, NK. Det er tiltalte selv, der udfyldte blanketterne til indberetningerne af moms. Tiltalte fik tallene faxet fra V.1 og skrev dem ind i anmeldelserne uden at kontrollere dem nærmere. Hun regnede med, at V.1 havde styr på tingene. Hun kan ikke forklare, hvorledes det kan gå til, at V.1 har beregnet, at hun skal betale en moms på 204,611 kr., mens hun på grundlag af sine egne indberetninger skulle have udbetalt overskydende moms med 22.287 kr. Det kan godt passe, at hun ikke har indsendt momsangivelser for august måned 2006. Hun havde på det pågældende tidspunkt afbrudt sit samarbejde med V.1 og var ifærd med at finde en ny revisor. Anpartsselskabet er blevet registreret i oktober måned 2006. Hun driver dog stadigvæk en stor del af sin virksomhed i personligt regi, og kun den del af virksomheden, som tidligere er blevet drevet i selskabsform drives fortsat i selskabet. Før hun fik kontakt med V.1, havde hun en revisor til at bistå sig med regnskaberne, og hun havde et regnesystem, der gjorde hende i stand til selv at beregne momsen. Det var også dengang hende selv, der indsendte momsindberetningerne, og det fungerede problemfrit. V.1 skulle have 22.000 kr, i salær for at etablere selskabet og rådgive hende. Tiltalte havde ikke selv nogen anelse om, hvorledes man oprettede et selskab. Det er hendes opfattelse, at V.1 har modtaget i alt ca. 100.000 kr. for sin bistand i den periode, hvor hun har haft sit samarbejde med ham. Da hun kom i kontakt med V.1, var det meningen, at hele hendes virksomhed skulle køre i selskabsform. Tiltalte har indgået en afdragsordning med SKAT om betaling af de udeholdte beløb, men hun har ikke været i stand til at overholde afdragsordningen.

Vidnet V.1 har forklaret, at han kom i kontakt med tiltalte i slutningen af 2004. Tiltalte havde været udsat for en brand, og det regnskabsmateriale, der fandtes, var meget mangelfuldt. Vidnet havde i forvejen et samarbejde med revisor DL, og det viste sig, at denne tidligere havde haft tiltalte som kunde. DL havde imidlertid intet imod, at vidnet overtog tiltalte som kunde. Vidnet foreslog tiltalte, at hun skulle få oprettet et anpartsselskab. Vidnet fik en mappe med de regnskabsbilag, der var blevet reddet fra branden, med sig hjem. Han gik i gang med at stifte anpartsselskabet. Vidnet har i tidens løb stiftet i alt omkring 1.000 selskaber. På et tidspunkt krævede ToldSkat imidlertid, at der blev stillet sikkerhed. Vidnet har set det brev, der under sagen er fremlagt som bilag 5 til forhold 1-2. Vidnets holdning var imidlertid, at ToldSkat overtrådte loven ved at kræve denne sikkerhedsstillelse, og dette meddelte han tiltalte. Han sagde også til hende, at hun kunne fortsætte med at drive virksomheden videre i selskabsform. Forsvareren foreholdt vidnet det brev af 7. september 2006, som er sidste side i bilag 3 til forhold 1-2, og vidnet bekræftede, at det, han har sagt til tiltalte, svarer til brevets indhold. Det var vidnet, der rådede tiltalte til at lade være med at indbetale sikkerheden. Han fortalte hende, at ToldSkat i andre selskaber, som han havde stiftet, havde frafaldet kravet om sikkerhedsstillelse. Vidnet var i dialog med ToldSkat, og han klagede over kravet om sikkerhedsstillelsen. På et tidspunkt havde ToldSkat inddraget selskabets CVR-nr., så tiltalte var nødt til at drive virksomheden i privat regi. Vidnet påklagede ToldSkats afgørelse, og der blev til sidst truffet afgørelse i Landsskatteretten. Skattevæsenet fik medhold. Vidnet havde en ansat ved navn NK, som tog sig af tiltaltes regnskaber. Vidnet mener, at det var tiltalte selv, der indsendte momsangivelserne. V.3, SKAT, havde på et tidspunkt hentet regnskabsmateriale til gennemsyn, og efter drøftelser mellem ham og NK kom man frem til, at der var en mellemregning mellem tiltalte og anpartsselskabet, om skulle udlignes ved, at der fra tiltalte blev udstedt den faktura til anpartsselskabet, som er fremlagt som bilag 7 til forhold 1-2. Vidnet er ikke klar over, om tiltalte har angivet momsen på 161.868 kr. i den omhandlede faktura.

Vidnet V.2, SKAT, har forklaret, at han modtog en kopi af brevet af 21. februar 2005, som er blevet sendt til tiltalte fra ToldSkat. Tiltaltes selskab var registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 21. december 2004. Først den 25. januar 2005 blev der anmodet om registrering efter momsloven og kildeskatteloven. Herefter sendte skattevæsenet et brev af 27. januar 2005 til tiltalte, hvor man bad om dokumentation for selskabets formue. Dette krav havde hjemmel i den nu ophævede § 11 a i opkrævningsloven. Hvis der ikke blev fremsendt dokumentation for formuen, hvilket kunne ske ved en revisorerklæring, skulle der stilles en sikkerhed. Sikkerheden kunne på objektivt grundlag opkræves med 110.000 kr. efter opkrævningslovens § 11 a eller efter §11, stk. 2, med et beløb, der svarede til 3 måneders momstilsvar, kildeskat og selskabsskat. I det foreliggende tilfælde krævede man en sikkerhedsstillelse på 200.000 kr., som ikke blev indbetalt. Herefter blev tiltalte nægtet adgang til at drive virksomhed i selskabsform ved det som bilag 5 fremlagte brev af 21. februar 2005. Den 24. februar 2005 blev ToldSkat ringet op af V.1, der bestred det lovlige i det fremsatte krav om sikkerhedsstillelse, idet han gjorde gældende, at det var i strid med EU-lovgivningen. Vidnet meddelte ham, at klage over afgørelsen ikke havde opsættende virkning. V.1 har senere påklaget afgørelsen ved et brev af 11 . maj 2005, men afgørelsen er blevet opretholdt.

Vidnet V.3, SKAT, har forklaret. at han har været sagsbehandler på momsansættelsen. Tiltalte, der tidligere havde drevet personlig virksomhed, havde igennem flere år haft mange fejl i sine regnskaber. Vidnet havde således forhøjet hendes momstilsvar for 2004 med ca. 134.000 kr. Vidnet blev opmærksom på, at tiltalte fortsatte med at drive virksomhed i selskabsform, selv om selskabet var blevet nægtet registrering. Han sagde flere gange til hende, at hun skulle få styr på tingene, og han sagde også, at det var strafbart at drive virksomhed i et selskab, der ikke var registreret. Tiltaltes regnskabsmateriale var i et syndigt rod, og tiltalte har sammen med en af V.1s ansatte, NK, lavet en opgørelse over tiltaltes personlige regnbskab og selskabets regnskab. Vidnet kunne se, at tiltalte hos selskabet havde hævet et samlet beløb på 809.339 kr. Han fik oplyst, at dette var til dækning af løninger og varebiler. Vidnet har set den faktura, som tiltalte har udskrevet til selskabet. Det er ikke vidnet, der har foreslået, at tiltalte skulle udskrive den pågældende faktura. Tiltalte har senere skrevet under på en efterangivelse af beløbet på de 161.868 kr. Hvis det ikke stiftede selskab havde kunnet indgive momsangivelser, ville det have haft et momstilsvar for 2005 på 182.878 kr.

Vidnet V.4, SKAT, har vedrørende forhold 3 forklaret, at han udtog tiltaltes regnskab til stikprøvevis kontrol, da der var en negativ angivelse på 22.782 kr. Han anmodede tiltalte om fakturaerne, men det viste sig, at der kun var indsendt momsangivelser på grundlag af nogle afregningsbilag fra G1 og G2. De fakturaer, som tiltalte havde udstedt, var ikke med. Det viste sig også, at der var udført kørsler, som der endnu ikke var udstedt fakturaer for. Tiltalte havde alene sendt afregningsbilagene til revisor og ingen fakturaer for perioden fra 1. januar til 31. august 2006.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun selv kører som chauffør hver dag. Hun håber at kunne afvikle sin gæld til SKAT. Hendes samlever hjælper hende i virksomheden. Hun er dybt berørt af sagen.

Tiltalte er ikke tidligere straffet

Kriminalforsorgen har gennemført en undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808. I Kriminalforsorgens skriftlige konklusion af 26. april 2007 hedder det:

"Ud fra en samlet vurdering af sigtedes personlige og sociale forhold skønnes hun egnet til en betinget dom.

Hun skønnes at have behov for hjælp og støtte til bl. a. at skaffe sig et bedre overblik over sin tilværelse, hvorfor det skal anbefales, at der i en betinget dom knyttes vilkår om et 1-årigt tilsyn af Kriminalforsorgen.

Efter samme vurdering findes hun også egnet til en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og et 1-årigt tilsyn af Kriminalforsorgen."

Rettens bemærkninger

Ad forhold 1

Det kan lægges til grund, at skattemyndighederne i den omhandlede periode kunne nægte et selskab registrering efter blandt andet kildeskatteloven og momsloven, hvis der ikke blev stillet en nærmere bestemt sikkerhed i medfør af den dagældende § 11 a i opkrævningsloven. Af brevet af 21. februar 2005 fra ToldSkat til tiltalte fremgår det direkte, at en fortsættelse af tiltaltes virksomhed ville være en strafbar overtrædelse af reglerne i opkrævelsesloven. Vidnet V.3 har forklaret, at han personlig har påpeget overfor tiltalte, at hendes fortsatte drift af virksomhed i selskabsform var ulovlig og strafbar. Selv om vidnet V.1 har tilrådet tiltalte at fortsætte med at drive virksomhed i selskabsform, finder retten, at det herefter må have stået tiltalte klart, at driften af virksomheden H1 transport ApS var ulovlig. Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med denne del af tiltalen.

Ad forhold 2

Tiltalte har ved årets afslutning udskrevet en faktura til anpartsselskabet med tillæg af et momsbeløb på 161.868 kr. Dette skete efter vidnet V.1s forklaring for at udligne en mellemregning mellem tiltalte og selskabet. Tiltalte har ikke angivet det omhandlede momsbeløb til afgiftskontrollen. Der var heller ikke angivet moms vedrørende selskabets indtægter. Det af selskabet udeholdte momstilsvar var efter det oplyste på 182.978 kr., men SKAT har accepteret, at alene beløbet på de 161.868 kr. anses som udeholdt moms. Retten finder, at det må have stået tiltalte klart, at der har været en omsætning svarende til mindst det i tiltalen anførte momsbeløb, for hvilken hun ikke har indsendt momsangiveIser, og hun findes derfor skyldig i det pågældende tiltalepunkt.

Ad forhold 3

Efter de afgivne forklaringer finder retten det godtgjort, at tiltalte ikke har videregivet oplysninger om sine fakturaindtægter til V.1 eller dennes ansatte, som beregnede hendes moms, idet hun alene fremsendte afregningsbilag fra 2 større kunder. Efter de foreliggende oplysninger og vidnet V.4s forklaring finder retten det godtgjort, at tiltalte herved har unddraget statskassen et samlet beløb på 227.393 kr. Retten finder, at det må have stået tiltalte, som havde drevet virksomhed i flere år, klart, at der også skulle angives moms af fakturaerne. Tiltalte findes herefter skyldig i også dette tiltalepunkt.

Efter det anførte findes tiltalte herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 3 og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten har lagt vægt på de foreliggende personlige oplysninger om tiltalte.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 375.000 kr., jf. § 58, stk. 2.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra endelig dom.

2) Tiltalte skal i prøvetiden undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 375.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, idet dog 1.000 kr. + moms af forsvarersalæret skal betales af statskassen.

----------

Vestre Landsrets dom af 26. maj 2008, 9. afdeling, S-2101-07

Retten i Kolding har den 20. september 2007 afsagt dom i 1. instans (773/2007).

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder at fængselsstraffen gøres ubetinget.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at "§ 11a, stk. 2" ændres til "§ 11, stk. 3, 2. pkt." i forhold 1, og at "stk. 2" ændres til "stk. 1, nr. 2" i forhold 3.

Anklagemyndigheden har i forhold 1 subsidiært påstået tiltalte dømt for at have handlet groft uagtsomt. Tiltalte har efter tiltalens formulering protesteret herimod.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.2, V.1, V.3 og V.4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at hun normalt ikke skrev fakturaer før ApS'et blev oprettet. Bilagene for kørsler blev i stedet lavet af dem, som hun kørte for, bl.a. G1 og G3. De fakturaer, som ApS'et udstedte, sendte hun til V.1. Hun husker ikke hvornår, men det var efter, at V.4 havde besøgt hende og fået kopi af fakturaerne. V.1 havde sagt til hende, at han ikke ville have selskabets fakturaer, inden han havde behandlet fakturaerne i hendes private firma. Hun udbetalte løn til de ansatte. Hun udskrev ikke løbende fakturaer herpå til ApS'et. Det var meningen, at lønningerne skulle være betalt af ApS'et. Bilerne tilhørte hendes private firma, som også selv drev transportvirksomhed. Hævningerne på ApS'ets konto gik til lønninger og diesel m.v. For det private firma indberettede hun moms månedligt. Hun indberettede ikke moms for ApS'et, da det ikke blev registreret. V.1 sagde, at det måtte afvente, at hun fik momsnummeret tilbage. V.1 sagde, at han ville kontakte skattemyndigheden om den skete fejl. Hun kunne ikke indberette momsen uden momsnummer. Hun ved ikke, om hævningerne i selskabet svarer til beløbet på 809.339 kr. ifølge fakturaen af 31. december 2005. Hun hævede ikke mere end det nødvendige. Hun forstod V.3 og NK således, at beløbene udlignede hinanden, således at momsen på 161.868 kr. ikke skulle indberettes. Momsen på ApS'ets fakturaer fra 2006 indberettede hun heller ikke, da hun ventede på at få selskabets momsnummer tilbage.

Det var fra starten meningen, at hele virksomheden skulle drives i ApS'et. Biler m.v. skulle også overføres hertil. Som det fremgår af ApS'ets bankkonto, havde hun indsat 125.000 kr., da selskabet blev stiftet. Momsen i det private firma indberettede og betalte hun på ToldSkats girokort. Tilsvarende girokort fik hun ikke for ApS'et. Hun mener, at hun havde penge til at betale momsen. Fakturaen af 31. december 2005 skrev hun hos V.1. Hun ved ikke, hvem der har skrevet momsbeløbet og det samlede beløb på 809.339 kr. på fakturaen. V.1 fik bilagene for udgifterne i hendes private firma.

Hun har ikke talt med V.3, efter ApS'et blev oprettet. Hun mener, at der var penge til momsen, når det hele blev gjort op.

V.2 har supplerende forklaret, at ToldSkat krævede dokumentation for ApS'ets formue efter opkrævningslovens § 11a. Da dokumentationen ikke blev fremsendt, krævede ToldSkat sikkerhed efter § 11, stk. 2, da der var restance på tiltalte. ToldSkat vurderede, at sikkerhedsstillelsen efter § 11a ville være for lille. Tiltalte havde tidligere været konkurs. Dokumentationen for selskabets formue skulle ske i form af en revisorerklæring. En bankkontoudskrift er ikke tilstrækkelig.

Der kan ikke kræves sikkerhedsstillelse efter både § 11a. og § 11. Brevene herom til selskabet og tiltalte er ikke ens pga. af tavshedspligtsreglerne.

V.1 har supplerende forklaret, at der ikke kunne stilles krav om sikkerhed efter opkrævningslovens § 11a, når tiltalte havde indbetalt 125.000 kr. på ApS'ets bankkonto. Herefter kunne der ikke kræves revisorerklæring, da pengene var indbetalt kontant. Han havde aftalt med tiltalte, at de skulle bogføre ApS'ets bilag, men han fik ikke de bilag, som han skulle have. Brevet af 11. februar 2005 fra ToldSkat kom et stykke tid efter ApS'ets stiftelse i december 2004. Han mener, at han har sendt dokumentation for selskabets formue til ToldSkat, nemlig dokumentation for de indbetalte 125.000 kr. Han har ikke sagt til tiltalte, at hun blot skulle fortsætte, men han mener, at ToldSkats krav var ulovligt og i strid med EU-retten. Hvis ToldSkat ikke havde grebet ind og hentet bilag, havde de haft mulighed for at beregne momsen og afregne den. V.3 sagde, at der skulle laves en mellemregning mellem ApS'et og tiltalte, og det er baggrunden for, at fakturaen af 31. december 2005 blev lavet. Den er lavet med bistand fra en af hans medarbejdere. Han har ikke sagt til tiltalte, at hun kunne vente med at betale momsen. Tiltalte sendte selv momskort ind, og han ved ikke, om tiltalte har afregnet momsen på 161.868 kr. ifølge fakturaen af 31. december 2005. Hans medarbejder - NK - har mange gange sagt til tiltalte, at der manglede bilag til at beregne momsen. Af samme grund stoppede han som revisor for tiltalte.

Han holdt 2-3 møder med tiltalte, inden ApS'et blev stiftet. Han mener, at han har set brevet af 21. februar 2005 fra ToldSkat. Han sagde til tiltalte, at ToldSkat ikke kunne stille kravet om sikkerhedsstillelse. Han kan ikke huske, om han i byretten forklarede, at han sagde til tiltalte, at hun kunne fortsætte med selskabet. Det er muligt, at han har sagt som anført til tiltalte. Brevet af 27. januar 2005 fra ToldSkat har han også set. Han skrev ikke nogen revisorerklæring, da han manglede bilag fra tiltalte. Han mener, at NK har skrevet momsbeløbet og det samlede beløb på fakturaen af 31. december 2005. Han kender ikke til det maskinskrevne på bilag 7 med samme faktura. Han mener, at opkrævningslovens § 11a var i strid med EU-retten.

V.3 har supplerende forklaret vedrørende forhold 2, at tiltalte også fik reguleret sit momstilsvar for 2002 og 2003. De 161.868 kr. skulle løbende være afregnet i 2005. SKAT gik dog med til, at momsbeløbet blev afregnet på en gang i tiltaltes personligt drevne virksomhed. Regningen af 31. december 2005 herom er skrevet noget senere. Han har ikke medvirket hertil. Som anført sagde han til tiltalte, at det var strafbart at drive virksomhed i selskabet. Tiltalte sagde hertil, at V.1 havde sagt, at det var ulovligt at stille krav om sikkerhedsstillelse. Regningen af 31. december 2005 modtog SKAT den 23. juni 2006 fra V.1. Tiltalte havde ikke forstand på momsreglerne, og hun blev dårlig rådgivet af V.1. V.1 har også sagt til ham, at kravet om sikkerhedsstillelsen var EU-stridigt. Der er ikke rejst sigtelse for årene før 2005. Den 30. november 2005 blev SKAT ved en kontrol bekendt med, at anpartsselskabet udskrev fakturaer.

V.4 har supplerende forklaret vedrørende forhold 3, at tiltalte havde undladt at angive moms for omkring 20 fakturaer på i alt 950.000 kr. Tiltalte blev udtaget til kontrol i august 2006. Tiltaltes mand fandt de 20 fakturaer frem. Det var revisor, som bogførte bilagene. Tallene til momsangivelserne fik tiltalte fra revisor, som fortalte ham, at de ikke var sikre på, at de havde fået alle bilag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Det må efter det oplyste, herunder ToldSkats breve af 11. og 21. februar 2005 til selskabet, - uanset omtalen også af § 11 a - lægges til grund, at kravet om sikkerhedsstillelse var begrundet og hjemlet i opkrævningslovens § 11. Der er ikke påvist grundlag for at antage, at dette krav eller nægtelsen af registrering har været ubeføjet.

Det kan allerede på den baggrund ikke tillægges betydning, at § 11 a senere er ophævet.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte i tidsrummet fra den 21. februar 2005 til den 4. april 2006 fortsatte sin virksomhed, idet hun i den forbindelse anvendte selskabets bankkonto, ligesom der blev udfærdiget fakturaer og modtaget afregningsbilag fra kunder i selskabets navn. Betaling fra kunder indgik på selskabets konto og blev herfra trukket til dækning af udgifter i virksomheden. Tiltalte har således i den nævnte periode drevet virksomhed i selskabet trods den nægtede registrering.

Det må lægges til grund, at tiltaltes revisor oplyste tiltalte om, at han fandt kravet om sikkerhedsstillelse ulovligt, ligesom det må lægges til grund, at han endvidere gav udtryk for, at tiltalte kunne drive virksomhed i selskabet trods den manglende registrering.

Imidlertid fremgik det klart af ToldSkats brev af 21. februar 2005, at en fortsættelse af virksomheden i selskabet ville være strafbar. Dette er efter vidnet V.3s forklaring endvidere tilkendegivet tiltalte mundtligt. Det er oplyst, at ToldSkats afgørelse blev påklaget uden at blive ændret. Det er ikke oplyst, på hvilket grundlag tiltalte og hendes revisor anså afgørelsen efter opkrævningslovens § 11 for ulovlig. Påklagen har ikke haft opsættende virkning, og det er ikke oplyst, at tiltalte har søgt nærmere rådgivning hos revisor eller rettet henvendelse til ToldSkat herom. Tiltalte oplyste ikke selv ToldSkat om, at hun ville drive virksomheden i selskabet trods den nægtede registrering.

På den baggrund er det navnlig som følge af oplysningerne fra tiltaltes revisor ikke godtgjort, at tiltalte har handlet forsætligt, men tiltalte burde - uanset oplysningerne fra hendes revisor - have indset, at hun uberettiget drev virksomheden i selskabsform, herunder udstedte fakturaer i selskabets navn. Tiltalte findes under de anførte omstændigheder at have handlet med en uagtsomhed, der må betegnes som grov. I dette omfang finder landsretten tiltalte skyldig i overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 3, jf. § 11, stk. 3, 2. pkt. Det bemærkes herved, at tiltalens formulering ikke hindrer, at tiltalte i dette forhold dømmes for at have handlet groft uagtsomt, som det mindre i det mere, ligesom tiltalte, der har gjort gældende, at der alene er udvist simpel uagtsomhed, har haft fyldestgørende adgang til sit forsvar.

Forhold 2

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte i tiden fra den 14. marts 2005 ikke løbende indsendte fakturaer og andre afregningsbilag for salgsmoms til sin revisor, og at hun - der stod for momsangivelserne - ikke angav salgsmoms heraf til ToldSkat.

Tiltalte har forklaret, at hun regnede med, at angivelse kunne ske senere efter en afklaring vedrørende registrering af selskabet, og at der i virksomheden var midler til senere at svare skyldig moms.

Tiltalte, der havde drevet momspligtig virksomhed i flere år, må imidlertid have indset, at uenighed om registreringer af selskabet ikke kunne berettige hende til at undlade løbende momsangivelse af virksomhedens faktiske omsætning. Det kan ikke lægges til grund, at tiltaltes revisor skulle have sagt, at hun helt kunne undlade at angive virksomhedens salgsmoms.

Tiltalte havde tidligere haft en konkurs, og ToldSkats krav om sikkerhedsstillelse, der ikke var opfyldt, havde bl.a. baggrund i dette forhold. Bevægelserne på selskabets konto viser ikke, at der skulle være afsat midler til behørigt momstilsvar, og der er ikke i øvrigt påvist noget grundlag for at antage, at selskabet skulle have haft tilstrækkelige midler.

Det må på den baggrund have stået tiltalte - der stod for virksomhedens drift - klart, at momsangivelserne i den pågældende periode var urigtige, idet de manglede oplysning om salgsmoms i en størrelsesorden som beløbet anført i tiltalen. Det må endvidere have stået tiltalte klart, at udeholdelsen med overvejende sandsynlighed ville føre til et tilsvarende tab for ToldSkat. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 2.

Forhold 3

Det er ubestridt, at virksomhedens momsangivelser i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2006 var urigtige eller ikke blev indgivet med den følge, at det angivne momstilsvar for hele perioden var 227.393 kr. for lavt, navnlig som følge af, at virksomhedens salgsmoms i alt væsentligt ikke blev angivet.

Det må lægges til grund, at fakturaer svarende til den udeholdte salgsmoms ikke løbende blev indsendt til tiltaltes revisor.

På samme måde som anført ovenfor under forhold 2, må det have stået tiltalte - der foretog eller skulle foretage momsangivelserne - klart, at momsangivelsen var mangelfuld i en størrelsesorden som beløbet anført i tiltalen. Det må ligeledes have stået tiltalte klart, at udeholdelsen med overvejende sandsynlighed ville føre til et tilsvarende tab for ToldSkat. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3.

Straffen fastsættes i forhold 1 som nævnt efter opkrævningslovens § 17, stk. 3, jf. § 11, stk. 3, 2. pkt., og i øvrigt som anført i byrettens dom.

Der er ikke grundlag for at ændre den udmålte straf på fængsel i 60 dage.

Efter en samlet vurdering af karakteren af de begåede forhold, oplysningerne om tiltaltes personlige forhold og den rådgivning hun har modtaget af sin revisor, tiltrædes det, at straffen er gjort betinget på de vilkår, som er anført i byrettens dom.

Det tiltrædes endvidere at tiltalte er idømt en tillægsbøde med forvandlingsstraf som sket.

Med den anførte ændring vedrørende forhold 1 stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.