Parter

H1 A/S
(Direktør Torsten Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Broberg Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Mogens Christensen

Under denne sag har sagsøgeren, H1 A/S, efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgeren ikke skal anses for pligtig til at indeholde A-skat i polske arbejdstageres vederlag opgjort til 40.573 kr., for perioden 1. oktober til 31. december 2004 og til 148.422 kr. for perioden 1. januar til 30. august 2005, at sagsøgeren ikke hæfter de ikke indeholdte skatter, og at sagsøgerens momstilsvar nedsættes med kr. 104.459 kr. for perioden 23. november 2004 til 23. august 2005.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Af sagens oplysninger fremgår, at sagsøgeren er et ejendomsfirma, der i de ovenfor anførte perioder har gjort brug af polsk arbejdskraft.

Landsskatteretten traf ved kendelse af 15. januar 2007 afgørelse om, at sagsøgeren var pligtig til at indeholde A-skat som ovenfor anført.

Det hedder i Landsskatterettens begrundelse

"...

Det lægges til grund som ubestridt, at de polske arbejdere i den omhandlede periode ikke har været omfattet af fuld skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 1, og endvidere at de ikke kan anses for ansatte i selskabet, hvorved de ville være begrænset skattepligtige efter den dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra a.

På det for Landsskatteretten foreliggende grundlag er retten enig med SKAT i, at de polakker, der har udført arbejde for selskabet, må anses for arbejdsudlejede. Retten har herved bl.a. henset til, at kontrakterne med de polske firmaer ikke indeholder en nærmere beskrivelse af, hvilket arbejde, der konkret skal udføres, men blot er en aftale om levering af arbejdskraft i en periode, at der er indgået flere mere eller mindre fortløbende kontrakter med de polske firmaer, at A må anses for at have instrueret de polske arbejdere om, hvilket arbejde de skulle udføre, idet det ikke kan anses for godtgjort, at der er indgået nogen mundtlig aftale herom, at værktøj m.v. er stillet til rådighed af selskabet, og at vederlaget for det udførte arbejde honoreres med en timeløn og ikke med en fast pris for et konkret arbejde.

De polske arbejdstagere er herefter omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. den dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra c, og selskabet skulle derfor indeholde 30%'s bruttoskat i de polske arbejdstageres løn, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 3, § 46, stk. 1 og § 48 B."

Ved kendelse af samme dato traf Landsskatteretten afgørelse om, at sagsøgeren hæftede for ikke indeholdte A-skatter. Det hedder i Landsskatterettens afgørelse:

"Af kildeskattelovens § 69, stk. 1, fremgår bl.a., at den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat over for det offentlige, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side.

Det er rettens opfattelse, at forsømmelighed bl.a. foreligger i tilfælde, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43.

På baggrund af de for Landsskatteretten foreliggende oplysninger er det endvidere rettens opfattelse, at der i den foreliggende sag ikke kan siges at have foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet ikke ifalder hæftelsesansvar efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Der ses endvidere ikke at være fremlagt andre oplysninger, der kan fritage selskabet for ansvar."

Ved afgørelse af 23. februar 2007 bestemte Landsskatteretten, at sagsøgeren var pligtig at betale moms af arbejdskraft leveret i Danmark. Det hedder i Landsskatterettens afgørelse bl.a.:

"Landsskatteretten finder at de polakker, der har udført arbejde for virksomheden må anses for arbejdsudlejede. Der er herved henset til Landsskatterettens kendelse af 15. januar 2007 vedrørende spørgsmålet om indeholdelsespligt. Virksomheden har følgelig fået leveret en ydelse i form af arbejdskraft fra et andet EU-land. Leveringsstedet for den pågældende arbejdskraft er i Danmark, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6. Betalingen af afgiften påhviler i medfør af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, virksomheden. Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten, at det må lægges til grund at polakkerne har renoveret tomme og fraflyttede huse."

Det sagsøgende selskab er stiftet i 1985 som "bygge- og anlægsentreprenører".

Som sagens bilag A-H er fremlagt forskellige arbejdskontrakter mellem sagsøgeren og polske medkontrahenter. Det fremgår heraf, at der er aftalt en betaling på 70 kr. pr. time, i en enkelt af kontrakterne dog 108 kr. pr. time.

Som sagens bilag Y-Æ er fremlagt tre momsregistreringsblanketter vedrørende tre af sagsøgerens medkontrahenter. Disse registreringer er ikke blevet effektueret af SKAT.

I skrivelse af 8. maj 2006 fra SKAT til Landsskatteretten hedder det bl.a.:

"Momsregistrering

...

De øvrige personer indsendte anmeldelse om momsregistrering til Toldskat den 31.03.05.

På grund af de polske borgeres reelle tilknytning til H1 A/S, nemlig som lejet arbejdskraft, skal polakkerne ikke momsregistreres i Danmark.

Anmeldelser om momsregistrering dateret 31.03.05 blev derfor ikke effektueret, da der kun blev arbejdet for H1 A/S, og polakkerne ikke havde andre opgaver i Danmark."

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

Forklaringer

A har forklaret, at han er direktør for sagsøgeren og hovedaktionær i selskabet.. Sagsøgeren driver virksomhed med blandt andet ejendomsudlejning. Der er ikke andre fast ansatte i virksomheden end ham selv. Håndværksarbejder får sagsøgeren udført ved andre firmaer. Eksempelvis har sagsøgeren i 25 år haft forbindelse med en murermester, der udelukkende arbejdede for sagsøgeren. I 2004 blev vidnet opmærksom på, at andre ansatte polske arbejdstagere. Han undersøgte derfor sagen ved at henvende sig til ToldSkat med forespørgsel om, hvordan vilkårene var, idet han havde set, at der dels var tale om udstationeret arbejdskraft og om andre, som arbejdede på grundlag af arbejdstilladelser. Han fik tilsendt vejledning E 125 og ønskede ikke at gøre noget ulovligt. Han fik imidlertid ikke nogen ordentlig besked, hverken ved henvendelse til Udlændingestyrelsen eller hos ToldSkat. Han besluttede sig for at gøre brug af udstationeringsmodellen. Han kom i kontakt med et polsk firma, G1, der blev antaget til at udføre bygningsarbejder for sagsøgerens forskellige ejendomme. Han gav virksomheden besked på, hvad der skulle udføres, og han sørgede for, at der var materialer. Han fik en faktura hver 14. dag, som han betalte, enten kontant eller via bank. Han har ikke haft instruktionsbeføjelser over de enkelte personer, og han anser de fremlagte kontrakter som entrepriseaftaler.

KD har som vidne forklaret, at han har boet til leje hos sagsøgeren, og at der i en periode var nogle udlændinge, som udførte reparationsarbejder på huset. Der var vist 3-5 mand, som arbejdede i 2½ dag. Han har i den forbindelse set A på ejendommen en enkelt gang, men derudover passede arbejderne sig selv.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der er tale om lovlige entrepriseaftaler, og der er på trods af politimæssig efterforskning ikke rejst tiltale mod sagsøgte for ikke at have indhentet arbejdstilladelser. De polske håndværkere arbejdede selvstændigt, og det ændrer intet herved, at der har været en vis kommunikation om arbejdets udførelse, hvilket er sædvanligt og nødvendigt i entrepriseforhold. De pågældende personer har udført arbejde som entreprenører, og de er honoreret efter fakturaren. I de fleste tilfælde har der været tale om en gruppe af personer, hvor en i gruppen har haft ledelsen af de andre. Det beror på praktiske forhold, at sagsøgeren har sørget for materialer og værktøj, og der er intet usædvanligt i, at sagsøgeren har stillet bolig til rådighed, hvilket også kan være en del af entrepriseaftaler mellem danske partnere. Det må ved sagens afgørelse lægges til grund, at en væsentlig del af arbejdet har bestået af viceværtfunktioner. Der er tale om en politisk motiveret sag, hvor myndighederne forsøger at opstille hindringer ud fra arbejdskraftens frie bevægelighed i strid med EU-retten.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der er tale om arbejdsudleje, og at de polske statsborgere, som sagsøgeren har entreret med, derfor er begrænset skattepligtige i henhold til dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra c, jf. lovens § 43, litra h. Det fremlagte kontrakter indeholder ingen nærmere beskrivelse af, hvilket arbejde der skulle udføres, og der er tale om flere mere eller mindre fortløbende kontrakter. Det må lægges til grund, at A har instrueret de pågældende personer, idet sagsøgeren ikke har dokumenteret nærmere skriftlige eller mundtlige aftaler om arbejdets omfang og karakter. Det fremgår af de fremlagte kontrakter, at sagsøgeren stiller materialer og maskiner til rådighed, at sagsøgeren disponerer over arbejdsstederne og bærer ansvaret for disse, at sagsøgeren honorerer det udførte arbejde på timebasis, at sagsøgeren stiller logi til rådighed, og at sagsøgeren bestiller et antal arbejdere, som kan udføre et bestemt arbejde. Det må endvidere lægges til grund, at de pågældende personer alene har arbejdet for sagsøgeren. Sagsøgeren er således indeholdelsespligtig efter den dagældende kildeskattelovs § 46, stk. 1. At der ikke er rejst tiltale for manglende arbejdstilladelse er uden betydning for nærværende sag.

Sagsøgeren er efter dagældende kildeskatteloves § 69, stk. 1, ansvarlig for betalingen af den i 2004 og 2005 manglende indeholdelse af A-skat, idet sagsøgeren har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse. Der er tale om indkomst, der klart falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43. Sagsøgeren erkender at have været i besiddelse af vejledning nr. E 125, hvoraf klart fremgår, at sagsøgeren er indeholdelsespligtig, hvorfor sagsøgeren ikke kan have været i begrundet ond tro, hvortil bemærkes, at det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at han ikke har udvist forsømmelighed.

For så vidt angår momskravet, har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgeren har fået leveret en ydelse af arbejdskraft fra et andet EU-land, og at leveringsstedet er Danmark, jf. momslovens § 15, stk. 2, nr. 6. Betalingen af afgift påhviler derfor sagsøgeren, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Sagsøgerens anbringende om, at en væsentlig del af arbejdet har bestået i viceværtarbejde må forkastes, idet der intet fremgår herom i de fremlagte kontrakter, der tværtimod taler om snedker- og pudsearbejde m.v., og det må have formodningen imod sig, at kontrakterne skulle vedrøre udførelse af viceværtarbejde på en enkelt bygning. Det fremgår også af politiafhøringerne, at der er konstateret omfattende renoveringer på de besøgte arbejdssteder. For så vidt angår spørgsmålet om moms har sagsøgte gjort gældende, at de polske arbejdere ikke skal momsregistreres i Danmark, jf. momslovens § 42, stk. 2 in fine, jf. § 46, stk. 1, nr. 3. Sagsøgeren er derfor betalingspligtig for momsen i medfør af momslovens § 15, stk. 2, nr. 6, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Myndighedernes behandling af momsregistreringsblanketterne er derfor helt i overensstemmelse med reglerne.

Med hensyn til sagsøgerens henvisning til EU-retten har sagsøgte gjort gældende, at denne henvisning er udokumenteret og helt ukonkret og grundløs, idet momsloven er i fuld overensstemmelse med det 6. momsdirektiv, og der er således intet grundlag for sagsøgerens anbringende om, at myndighederne har villet opstille hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Retten skal udtale

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 130 af 24. februar 1982 fremgår blandt andet, at der ved bedømmelsen af, om der er tale om udlejet arbejdskraft, især skal lægges vægt på, om den overordnede ledelse påhviler bygherren, om arbejdet udføres på en plads, som bygherren disponerer over, og som han bærer ansvaret for, om vederlaget til udlejeren beregnes efter tid, om hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af bygherren, og om udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

Sagsøgerens anbringende om, at der er tale om entrepriseforhold, ses ikke at have støtte i de fremlagte kontrakter, og efter en samlet bedømmelse finder retten herefter, at det kan lægges til grund, at der er tale om udleje af arbejdskraft og ikke om entrepriseforhold. Indeholdelsespligten fremgår klart af reglerne og den vejledning, som sagsøgeren var i besiddelse af, og der ses herefter ikke at foreligge oplysninger, der kan begrunde, at sagsøgte ikke har udvist forsømmelighed. Herefter og af de grunde, der er anført af landsskatteretten og af sagsøgte, finder retten herefter, at sagsøgeren har været indeholdelsespligtig, og at han hæfter for de ikke indeholdte skatter, ligesom han hæfter for momstilsvaret. Retten frifinder derfor sagsøgte.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren betale 35.000 kr. til sagsøgte. Beløbet udgør udgift til advokat samt for så vidt angår 1525 kr. udgift til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 A/S, betale 35.000 kr. til sagsøgte. Det idømte skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.